blogs kategori-billede

Supernova i Karlsvognen

Af Klaus Seiersen,  lørdag 27. aug 2011 kl. 11:13

Wow!

Et automatiseret astro-survey (Palomar Transient Factory), der systematisk affotograferer himlen og sammenligner med tidligere billeder, slog i onsdags alarm, da det detekterede en nyopstået lyskilde i form af en Type 1a-supernova i den nærliggende galakse M101, der kan ses på himlen lige over Karlsvognen.

Begivenheden kaldes "the supernova of a generation", fordi den pga. den fuldautomatiske detektion er opdaget uhyre tidligt i sin udvikling, måske kun få timer efter eksplosionen gik i gang.

Dermed har man allerede målt det tidligste lysspektrum af denne supernovatype nogensinde, og verdens teleskoper, inkl. Hubble Space Telescope, blev i timerne efter opdagelsen rettet ind for at følge den hastigt stigende lysstyrke. En af forskerne ved Berkeley udtalte, at observation af supernovaens udvikling "should be a wild ride. It is an instant cosmic classic”.

Det forventes ikke umiddelbart, at supernovaen vil kunne ses med det blotte øje, men lysstyrken øges stadig, og man tror, at den vil kunne ses med små amatørteleskoper.

Læs mere i denne pressemeddelelse fra Lawrence Berkeley National Laboratory.



27. aug 2011 kl 11:38

Dennis Krøger

Hmmmm... Timing

måske kun få timer efter eksplosionen gik i gang.

Jeg kan garantere at det ikke var få timer efter eksplosionen gik i gang, med mindre den er så tæt på at den kommer til at give os et gevaldigt problem om lidt ;)


27. aug 2011 kl 11:50

kurt christensen

Re: Hmmmm... Timing

måske du skulle tænke lidt mere over hvad der reelt står


27. aug 2011 kl 14:39

avatar

Søren Maagaard Andersen


27. aug 2011 kl 16:36

Peter Kyllesbeck

Re: Hmmmm... Timing

måske du skulle tænke lidt mere over hvad der reelt står

Og hvis man læser pressemeddelelsen:

A supernova discovered yesterday is closer to Earth — approximately 21 million light-years away — than any other of its kind in a generation. Astronomers believe they caught the supernova within hours of its explosion, a rare feat made possible with a specialized survey telescope and state-of-the-art computational tools.


28. aug 2011 kl 18:09

Leif Neland

Timing

Eksplosionen må være sket for cirka 27 millioner år og 4 dage siden ;-)


28. aug 2011 kl 18:21

kurt christensen

Re: Hmmmm... Timing

det ændrer ikke ved at det billede vi ser af eksplosionen er fire timer gammel i forhold hertil og at alt hvad vi opdager i rummet reelt kan være væk når vi ser det


28. aug 2011 kl 19:12

Ulf Larsen

En Tycho Brahe's dag

Men på den gode måde!


28. aug 2011 kl 20:31

Stig Larsen

Re: Timing

Eksplosionen må være sket for cirka 27 millioner år og 4 dage siden ;-)

man kan ikke se en skid, det regner hele tiden :-(


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.