@ Stig :
Den her glemte jeg ...
Skyen er sq meget stor ...
Vi har en Finn Okkels, der på ingen måde mener, at landbruget skader miljøet:
Jeg mener i høj grad landbrug skader miljøet. I modsætning til mange her i debatten mener jeg faktisk at det at man dyrker jorden, dvs. det at man pløjer vild natur om, er langt langt langt den mest naturskadelige handling man laver i forbindelse med landbrug. Om man så fjerner ukrudtet med mekaniske metoder, flammekastere eller ukrudtsmidler er ikke så afgørende, men brug af pesticider er på alle måder bedre end de mekaniske metoder.
Det er selvfølgeligt rimeligt at forbyde sprøjtemidler som kan tænkes på en eller anden måde i fremtiden at blive sundhedsskadelige, men de allerfleste moderne sprøjtemidler kan bruges i millioner af år uden at at komme i nærheden af en sundhedsskadelig virkning, så hvorfor lige forbyde dem? Er det det rigtige sted at bruge ressourcerne når vandværkerne f.eks. leverer drikkevand med naturligt indhold af arsen, hvorom man med sikkerhed ved at det er årsag til at flere hundrede danskere dør af kræft. Hvorfor ikke gøre noget ved de enorme problemer der faktisk er med sundhedsskadeligt vand fra vandværkerne i stedet for at fokusere på et område hvor man med sikkerhed ved at der ikke er et sundhedsproblem?
Det siger jo sig selv at når analysemetoderne i dag er så forfinede og ekstremt følsomme burde man stort set altid kunne påvise et hvert pesticid som anvendes indenfor et bestemt område. Da der hele tiden kommer nye (og mere skånsomme) pesticider på markedet vil der altså år for år kunne påvises flere og flere pesticider. Det behøver man slet ikke lave analyser af vandet for at kunne indse.
Det er imponerende at man kan påvise et stof i disse ekstremt lave koncentrationer, men for at der skal være noget problem skal man jo se på om det på nogen kan tænkes at moderne sprøjtemidler nogensinde vil kunne tænkes at udgøre en sundhedsmæssigt problem - f.eks. hvis de bliver brugt intensivt i 10 000 år (så er man da på den sikre side) ...
Der vil næppe være sundhedsmæssige problemer med et eneste af de moderne ugiftige pesticider, der f.eks. bruges som ukrudtsmidler i landbruget i dag - selv efter 10 000 års anvendelse.
Hvis pesticider udgør et sundhedsmæssigt problem skulle de befolkningsgrupper, der udsættes for langt den største mængde pesticider, dvs. landmænd og gartnere, blive mere syge end den øvrige befolkning, men kæmpestore undersøgelser med millioner af mennesker i Norden, har vist at netop de befolkningsgrupper der udsættes mest for pesticider er dem der har den laveste risiko for at få alvorlige sygdomme som kræft. Det er altså usandsynligt at anvendelse af pesticider udgør noget sundhedsmæssigt problem.
Tværtimod er det sandsynligt at bekæmpelse af visse svampesygdomme betyder at vi udsættes for meget mindre mængde af hormonforstyrrende og kræftfremkaldende svampetoksiner ligesom bekæmpelse af giftige ukrudtsplanter også betyder at giftstofferne fra disse ikke optræder som sundhedsskadelige komponenter i vores vores fødevarer. Når landmanden bekæmper sygdomme med pesticider undgår vi i mange tilfælde også at planterne producerer deres egne pesticider, som kan være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende - nogle af de pesticider som planterne selv producerer har været anvendt saom sprøjtemidler (f.eks. nikotin, solanin og blåsyre), men er for længst blevet forbudt, fordi disse naturstoffer er særdeles sundhedsskadelige - hvor mange af de sprøjtemidler der anvendes i dag end ikke er giftige.
I dag ønsker folk perfekte frugter uden skurv og orm. Formodentlig er der tale om en basal instinktiv reaktion der i urtiden hindrede os i at blive udsat for skimmelsvampe og ekstremt sundhedsskadelige mykotoksiner, så det er faktisk ikke unaturligt.
Jeg har arbejdet meget i planteskoler og ved at folk er helt fortvivlede når de ikke kan frembringe frugt af samme udseende som frugten har i supermarkedet. I praksis betyder det at rigtigt mange mennesker ikke dyrker deres egen frugt - og dermed indtager alt for lidt frugt (og grønt), for den frugt man har ved hånden spiser man altså rigtigt meget af. Kunne folk hjemme have midler til rådighed der gjorde det muligt at dyrke frugt af samme kvalitet som den de ser i supermarkedet ville det betyde en betydelig fremgang for hjemmedyrket frugt - og for sundheden.
Selv arbejder jeg med at udvikle nye frugttyper, hvoraf nogle er meget resistente, så jeg kender disse problemstillinger detaljeret. De resistrente sorter indeholde ofte naturlige pesticider i meget høje koncentrationer. "Heldigvis" skal de ikke igennem samme godkendelsesprocedure som de pesticider der anvendes som sprøjtemidler - i de tilfælde hvor man har anvendt naturlige pesticider som sprøjtemidler er de stort set altid blevet forbudt efter kort tid på grund af sunedssakdelige virkninger.
Ved at forbyde sprøjtemidler i private haver risikerer vi på den måde at folkesundheden bliver dårligere for der er nok nogle der synes det hele skal være nemt og meget fint og så i stedet for frugttræer og -buske, blomster og planter dækker haven med beton og lignende der holder al vegetationen helt væk. Den slags er meget mere miljøskadeligt end sprøjtemidler.
Hertil kommer en markant miljøfordel ved at bruge f.eks. sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse fremfor mekaniske metoder i landbruget . Bruges mekanisk øko-ukrudtsbekæmpelse i form af ukrudtsharvning i opvoksede afgrøder såsom vårhvede dræbes 75% af vibeungerne, mens ukrudtssprøjtemidlerne er ugiftige for vibeunger. Se tabel 3.18 side 72 (og evt. hele afsnittet der begynder side 70)
afsnittethttp://curis.ku.dk/ws....pdf (denne population af skrevet aaf forskere der er aktive indenfor økologisk jordbrug). Viben er en truet og fredet fugl. På samme vis er sprøjtemidler meget mere skånsomme over en lang række insekter, små og andre truede fuglearter (som f.eks. lærken), der har rede i landbrugsmarkerne.
Hertil kommer at brug af sprøjtemidler nedsætter rovdriften på den vilde natur, idet man kan opnås det samme udbytte på et væsentlig mindre areal når man bruger sprøjtemidler. Sprøjtemidlerne beskytter således indirekte den vilde natur (specielt regnskovene) mod opdyrkning. Omlagde man det økologiske jordbrug (hvor man ikke sprøjter) i Danmark til konventionelt jordbrug (hvor man bruger sprøjtemidler) ville man kunne udlægge et areal på størrelse med Falster til udyrket vild natur og stadigvæk have det samme udbytte som vi har i dag.
Også når det gælder forurening med CO2 og den deraf følgende påvirkning der er på klimaet og den biologiske mangfoldighed er brug af ukrudtssprøjtemidler betydeligt mere miljøvenligt end mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
Når det drejer sig om sundhed er også den kemiske forurening betydelig større - endda med særdeles sundhedsskadelige sod-stoffer - når man bruger mekanisk ukrudtsbekæmpelse mv. i stedet for sprøjtemidler. Det skyldes at dieselforbruget er meget lavere når man bekæmper udkrudt med sprøjtemidler end når man gør det med mekaniske metoder.
Årligt dræbes flere tusinder af danskere af diseselpartikler som bl.a. produceres i meget store mængder, når man ikke bekæmper ukrudt mv. med sprøjtemidler. Anvendelse af ukrudtsbrændere, som erstatter sprøjtemidler i "sprøjtefri" haver og kommuner er også årsag til store skader på dyrelivet, dødsfald og hundredevis af brande. Ukrudtsbrændere forårsager brandskader for flere hundrede millioner kroner og forurener massivt med CO2 og sundhedsskadelige nitrøse gasser (den søde luft fra gasbrænderne) o.m.a..
Fravalg af sprøjtemidler er således årsag til at mange bliver alvorligt syge og dør, mens landbrugsmæssig anvendelse af sprøjtemidler ikke er årsag til sygdom eller dødsfald. Selv ulykkelige mennesker, der forsøger at begå selvmord ved at indtage meget store mængder af f.eks. Roundup kan takke sprøjtemidlernes meget lave giftighed for at de for det meste overlever.
Gang på gang bliver vi her på ing.dk præsenteret for et skingert hylekor af pesticid-hadere og aldrig får vi en indsigtfuld analyse fra folk med dybere indsigt i området.
