EUDP støtter kun grønne energiteknologier, hvis opfinderen kan sandsynliggøre, at teknologien kan blive kommerciel på et marked inden for 1-5 år, efter demonstrationsprojektet er færdigt. Og så skal teknologien kunne konkurrere med andre teknologier, der løser samme opgave.

Sådan siger kontorchef Nicolai Zarganis fra EUDP i en kommentar til iværksætter og direktør Thomas Koch fra TK Energi, som søndag her på ing.dk kritiserede, at offentlige midler støtter energiteknologier ude i virksomhederne i stedet for at lade universiteterne om det. Efter hans opfattelse bliver midlerne rettet alt for lidt mod, hvad der kan sælges og er et marked for.

Pengekassen EUDP, der har godt tre år på bagen, og som i såvel 2010 som 2011 har rådet over 400 mio. kroner, støtter hovedsageligt netop demonstrationsprojekter i virksomheder inden for energiteknologi.

EUDP er en forkortelse for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, og pengene skal bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Samtidig skal de bruges til udviklingen af danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse.

200 mio. til bioethanol
Over årene er der især blevet givet mange penge til andengenerations bioethanol, biomasse og brændselsceller, hvilket var nogle af de teknologier, som Thomas Koch kritiserede for at være for alt for langt fra at have et marked.

Nicolai Zarganis vil da også godt erkende, at andengenerations bioethanol endnu er langt fra at være konkurrencedygtig, men at de 200 mio. kroner i støtte hertil er blevet besluttet af politikerne og ikke af EUDP.

Hos EUDP har man derfor set lidt anderledes på disse bevillinger, som ifølge Nicolai Zarganis skulle være med til at anvise politikernes muligheder for at gøre noget ved transportens stigende CO2-udslip ved at demonstrere, at andengenerations-teknologien virker.

Ville I have støttet projekter som Biogasol og Inbicon, hvis I ikke havde fået dette pålæg ?

»Uden de 200 mio. kroner tror jeg ikke, at vi ville have brugt helt så mange penge på andengenerations bioethanol,« siger han.

Brændselsceller skal vise deres værd
Også brændselscelle-projekterne har fået rigtig mange penge – i perioden 2008-2009-2010 over 180 mio. kroner. Men her mener Nicolai Zarganis afgjort, at teknologien har præsteret det, den skulle. Der har nemlig været tale om salg til nichemarkeder af visse typer brændselsceller som strømforsyning og mindre køretøjer. Og at Topsøe Fuel Cells med deres SOFC-brændselsceller stadig har et par år at løbe på, før de skal være klar til markedet.

Men hvor er markedet så henne?
»For eksempel skal vi jo snart udfase oliefyrene. Det kunne være et oplagt marked for brændselscellerne, som godt kan komme til at konkurrere med varmepumperne – i hvert fald ifølge de kalkuler, vi har fået,« siger han.

Nicolai Zarganis tilføjer dog, at de er i dialog med brændselscellebranchen om, at de nu skal ud af nichemarkederne og videre til nogle anvendelser, der giver en større klimamæssig effekt:

»Hvis vi skal støtte brændselscelle-udviklingen yderligere, så skal de flytte sig – eller argumentere meget godt for deres sag, hvis de skal have støtte til yderligere projekter,« siger han.

Sludder at flytte forskningen
Hvad angår teknologier som forgasning, solceller og bølgekraft – som Thomas Koch også var meget kritisk over for økonomien i – så har EUDP kun støttet ganske få projekter inden for disse teknologier.

»Vi har ikke taget principiel afstand fra disse teknologier, men vi har heller ikke fået ansøgninger, der opfyldte vores krav om kommercialisering inden for relativt kort tid,« forklarer Nicolai Zarganis.

Hvad angår Thomas Kochs forslag om at flytte en stor del af energiforskningen tilbage til universiteterne, så er Nicolai Zarganis noget mere kontant i sin reaktion:

»Det er noget sludder. Vi har hver vores roller i udviklingen af nye teknologier. Universiteterne udfører allerede i dag en meget vigtig indsats med at forske i de mere langsigtede løsninger, mens vi hjælper virksomheder med at få modnet teknologier med 1-5 års sigte. Den opgave ligger ikke naturligt til universiteterne, og jeg tror ikke på, at teknologierne kan ligge og simre og alligevel være klar, hvis et marked opstår,« siger han.

Afviser tre ud af fire
Direkte adspurgt om, hvilke konkrete EUDP-støttede teknologier der kan fremvise et salg, peger Nicolai Zarganis – foruden brændselscelle-trucks – på Lithium Balance, der har solgt teknologier til optimering af elbilbatterier. Og på Photosolar, der har solgt vinduer med indbygget solafskærmning, samt virksomheden Fiona Lightning, der sælger LED-belysning til gartnerier.

EUDP-bestyrelsen afviser i alt tre ud af fire ansøgninger, fortæller Nicolai Zarganis. Det sker blandt andet, fordi ansøgerne ikke kan gøre rede for det marked, deres teknologi sigter på; fordi teknologien er for dyr og avanceret i forhold til andre teknologier, eller fordi de ikke er bevidste nok om de udfordringer, deres teknologi står over for.

»På den anden side støtter vi heller ikke teknologier, som allerede er kommercielle med offentlige penge. Vi skal støtte projekter, som har et betydeligt potentiale, men hvor der samtidig er en betydelig risiko, så vi ikke kan forvente, at virksomhederne selv vil eller kan gå i gang med projektet,« siger kontorchefen.