Valget er udskrevet: Teknologi skal sætte dagsordenen!

I dag fredag kl. 11 meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at der bliver folketingsvalg d. 15. september.

Af Rolf Ask Clausen, fredag 26. aug 2011 kl. 11:05

Økonomi bliver uundgåeligt en væsentlig del af den kommende valgkamp i lyset af den – med et moderne udtryk – "kraftigt udfordrede" europæiske og amerikanske økonomi. Og ikke mindst vores egen danske.

Indtil for kort tid siden lød hovedvinklen på økonomidebatten ”efterløn”. Men efterlønnen udgør kun en mindre del af økonomien.

Set fra et teknologisk synspunkt er efterløn kun et lille hjørne af, hvad fremtidens Danmark har brug for. I det hele taget er økonomi er kun én dimension på den samfundsmæssige udvikling.

Teknologiske-politiske beslutninger har lige så stor betydning, men ikke samme bevågenhed. Det vil vi på Ingeniøren arbejde for at ændre.

Ingeniøren udpeger i dag tre temaer, hvori disse teknologi-politiske beslutninger vil få helt afgørende betydning for, hvilket Danmark vi udvikler.

Områderne er:

Energi. Med forestående mangel på fossile brændstoffer, væsentlige usikkerheder om nabolandenes atomkraft og meget dyr vedvarende energi, er det helt afgørende, at politikerne lægger de rigtige linjer for fremtiden. Målet må være, at så ren energi som muligt er til rådighed til konkurrencedygtige priser.

Transport: Den danske tranportinfrastruktur hænger i laser. Jernbanen er ikke udviklet afgørende i en generation, vi har købt de forkerte italienske tog, metroudbygningen i København går for langsomt og der er store flaskehalse på motorvejene. Vi har svage internationale forbindelser. Dertil en generel mangel på konsistent, fremtidssikret landsplanlægning.

Teknologisk konkurrenceevne: Faktum er, at der foregår en massiv outsourcing af produktion og udvikling fra Danmark til andre lande i den stadig mere globaliserede verden Der er langt mellem historier med det omvendte fortegn. Faktum er, at vi har prøvet alle mulige strategier, for eksempel ”pick the winner”, med begrænset held. Det kan naturligvis ikke blive ved at gå, der skal arbejdes langt mere fundamentalt.

I ugerne indtil valget vil Ingeniøren sætte fokus på disse områder efter tur. Vi vil bore efter holdninger hos de politiske partier og vi vil sætte emnerne til debat.

Energi, transport og teknologisk konkurrenceevne er Ingeniørens på de væsentlige valgtemaer.

Sammensætningen af Folketinget efter valget afgør, hvilke beslutninger, der kan tages. I de nævnte tre emner har beslutningerne ekstremt stor langsigtet betydning. Verden er under kraftig forandring.

Kvaliteten i politikken fra den kommende regering får enorm betydning. Det er et vigtigt valg.



26. aug 2011 kl 12:35

kurt christensen

Sammensætning

Det var da en genial lille afstemning i har lavet der, den er da lidt interessant at følge, jeg mangler blot en S R-mulighed


26. aug 2011 kl 13:01

Peter Lykke

God leder

Og jeg ønsker da I får held til at bringe de emner ind i valgkampen.

Men man kan jo have sine tvivl, den bedste chance har nok vores transportstruktur.

Det ser fra min stol ud til at demokratiets erosion*** er langt fremskredent: Vælgerne, eksperterne, ALLE ved at der skal diskuteres fundamentale problemer denne gang, men politikerne tør ikke rigtig. De har ikke rigtig nogle standardløsninger der passer.

*** Demokratiets erosion: Politikerne diskuterer uvæsentlige enkeltsager og modsiger åbent hinanden uden hensyntagen til objektive facts. Samtidig stemmer vælgerne på samme politikere efter andre kriterier end deres politik.


26. aug 2011 kl 13:05

Claus Hillker

***

Peter, din trestjernede forklaring er så præcis at det er til at tude over.

Vi må håbe at bare nogle få individer vågner inden den 15/9, farven er nærmest ligegyldig.


26. aug 2011 kl 13:54

Jørgen Hansen

Produktion

Der mangler et emne, nemlig 'produktion', almindelig (lav)teknologisk produktion, uden den flytter også ingeniørarbejdspladserne. Systemet elsker historien om syerne i Herning, som fandt nyt arbejde da deres arbejdspladser flyttede i firserne, men verden fungerer idag på helt andre betingelser, og hvis vi bilder os selv ind, at vi alle er mere kreative og bedre uddannede end resten af verden, vil vi vågne op til en meget ubehagelig virkelighed.


26. aug 2011 kl 15:13

avatar

Knud Henrik Strømming

Miljø og klimatilpasning

Hvor blev disse to overordentligt vigtige og teknologi-tunge temaer af?


26. aug 2011 kl 15:57

Lars F. Jensen

Politikerne skal ikke vælge teknologier.

Det går altså planøkonomisk ad helvede til, hvis politikerne og endnu værre vælgerne skal vælge teknologiske indsatsområder. De kan fjerne 'red-tape', de kan sikre at indenlandske opgaver ikke påfører os unødig omkostninger, men så heller ikke mere.

Det er godt og vigtigt,at politikere og vælgere forstår - som artiklen og også Jørgen Hansen er inde på - at vor konkurrenceevne ved almindelig produktion er afgørende - men hvad og hvordan man skal producere, det kan politikerne i bedste fald kun forplumre.

Da jeg var på DTU (dengang DTH) var der megen tale om at man skulle satse på silicium teknologi. Alt elektronik ville kun være chips om 'nogle år'. Javel - men det skete altså i silicon vally eller på Taiwan - ikke her hos os. Godt vi ikke ødede statskassen væk på det.

Der var stor politisk støtte til 'hybridnettet' = støtte til KTAS/JTAS mfl og til kabeltv - men da ikke noget, der afgørende har styrket Danmarks fremtid.

Der var stor politisk støtte til 'Det Nordiske Datanet' - nåja, vi brugte det da lidt nogle år, men var det ikke mest statsstøtte til en teleindustri, vi end ikke har mere ?

Man udvælger ikke indsatsområder ved som en legesyg politiker at besøge Gadgetland - men måske ved at folk med en vision, en ide, og en ubegribelig energi selv satser alt inklusiv nattesøvnen.

Så kan man støtte op om de aktive og måske sikre et vist hjemmemarked. Det var fx, hvad man gjorde for insulinen, høreapparaterne og vindmøllerne.

Lars :)


26. aug 2011 kl 17:06

Jacob Mathiasen

Hvem kan man stemme på?

jeg stemmer altså ikke på partier, som går ud og plyndrer fremmede stater - uanset om jeg måtte være uenig med lederne i de fremmede lande om prisen på deres olie og ledelsesform.

Lad os få alle dem dømt for krigsforbrydelser, som stemte for Irak krigen i folketinget - så kan det være vi kan kalde os for et anstændigt demokrati igen. Indtil da synes jeg vi skulle være ærlige nok til at kalde os et krigerisk og røverisk plutokrati.

Nu er der kun Enhedslisten at stemme på...


26. aug 2011 kl 17:20

Frithiof Andreas Jensen

Re: Hvem kan man stemme på?

Nu er der kun Enhedslisten at stemme på...

Enhedslisten stemte også for angrebet på Libyen!


26. aug 2011 kl 19:14

Ole Kofod

Fejl i artikel

Der skulle stå "letbaneudbygningen i Københanv går for langsomt" - Metro er der rigeligt af


26. aug 2011 kl 21:46

Max Jakobsen

Hmmmm

Rød eller blå stue - jeg stemmer på Anders And, eller måske Fedmule. Det er det mest seriøse jeg kan finde på.


26. aug 2011 kl 22:17

Peter Lykke

Re: Hmmmm

Og igen stritter diskussionen i alle retninger. Suk og resignation - jeg synes egentlig det illustrerer min pointe meget godt.

Nogle gange kan jeg få lyst til dette her:

http://youtu.be/dib2-HBsF08

(Fra "Network", der gav Peter Finch en oscar. Hvis du ikke har set det før skal du spænde dig godt fast...)


27. aug 2011 kl 09:28

Uffe Kousgaard

Re: Sammensætning

V + K + R + LA kunne også være en god sammensætning. Men næppe nok til 90 mandater


27. aug 2011 kl 20:32

Rune Jacobsen

Re: Hvem kan man stemme på?

Ja, Enhedslisten støttede oprindeligt angrebet på Libyen, men trak støtten igen allerede 11 dage senere (18. marts til 29. marts). De har en FAQ om det hele på deres hjemmeside: http://www.enhedslisten.dk/art...byen


28. aug 2011 kl 19:24

Jesper Bandsholm

Useriøst diskussionsemner?

Halløj med jer

Jeg er helt enig i lederens indhold og glæder mig selv til, at de tunge politiske skyts skal rulles på banen.
Men nu har jeg siddet og fulgt et par debatter på DR fra de forskellige partier. Men jeg synes de bruger voldsomt meget tid på at snakke om mindre løse emner, som de har snakket om hver dag de sidste mange år - f.eks. niveauerne i folkeskolen osv.

Netop dette emne, er det så kun mig, som tænker at det er elevernes sløsede indstilling til folkeskolen, karriere og uddannelse generelt, som er den store synder her? Det er fint at smide en masse penge efter regionerne, for at sikre solide studierammer, men jeg tror ikke det er her forskellen skal gøres rent fagligt.

Jeg har i mine år i folkeskole, teknisk gymnasium, tømrerlærer osv. været meget engageret på optimering og kvalitet bl.a. gennem bestyrelsesarbejde og lignende. Undervejs har jeg mødt mange forskellige typer, men synes generelt, at der har været et stigende antal af personer, hvori prøven var at bestå (alt over karakteren 2 er spild af tid), frem for at opnå faglig viden og succes :(

Synes det er synd og skam, at dette nok desværre er en realitet, da der kan smides seriøse økonomiske biddrag denne vej, uden et egentligt udbytte :(


Beklager I skal lægge øjne til mine frustrationer c",)


28. aug 2011 kl 20:49

Jens Madsen

Skattelettelse til robotter

Der mangler et emne, nemlig 'produktion', almindelig (lav)teknologisk produktion, uden den flytter også ingeniørarbejdspladserne. Systemet elsker historien om syerne i Herning, som fandt nyt arbejde da deres arbejdspladser flyttede i firserne, men verden fungerer idag på helt andre betingelser, og hvis vi bilder os selv ind, at vi alle er mere kreative og bedre uddannede end resten af verden, vil vi vågne op til en meget ubehagelig virkelighed.

Socialdemokratiet vil indføre skattelettelser til robotter, det første år. Det skal gøre det mere rentabelt for virksomheder, at automatisere, og beholde produktionen i danmark. Idag vælger virksomhederne ofte, at flytte produktion - og senere udvikling - ud af landet, fordi det er dyrt at investere i robotter.


30. aug 2011 kl 07:33

Frithiof Andreas Jensen

Re: Sammensætning

Der mangler en "ingen" mulighed!


31. aug 2011 kl 08:36

Claus Troldal Hansen

Konservative & Radikale har fat i det ri

Så en regering af Socialdemokraterne, Radikale, Konservative, og liberal Alliance.

Eller bare mellem A & C


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.