Leder: Betalingsring vil forvandle København til en middelalderby
Læs også
-
Transportminister: Betalingsring vil kræve mega-investeringer
-
To teknologier kan sikre gnidningsfri betalingsring omkring København
-
Discount-metode til CO2-reduktion slår bompenge og roadpricing af banen
Læs mere om
En betalingsring rundt om København er havnet øverst på den valgpolitiske dagsorden. Ringen fremstilles som den konstruktion, der om få år kan reducere trængsel og køtrafik i gaderne, skabe plads til cykler og gående, måske mindske trafikstøjen og i hvert fald sænke partikel- og C02-forureningen.
Overfladisk betragtet lyder ringen som en god idé. Så hvorfor er der relativt få af vores netlæsere, der støtter den helhjertet? I en afstemning på ing.dk, der naturligvis er behæftet med stor usikkerhed, er det tankevækkende, at kun ca. 15 procent er ubetinget tilhængere mens 40 procent er direkte imod. Hvad kan være forklaringen på denne modstand?
Svar: Realiseringen af en betalingsring rundt om København kan være et element i fremtidens erhvervs- og byudvikling. Men ikke den ultimative løsning. Man spejder forgæves efter den vision, hvor pendlerne kan passe deres arbejde i byen og komme effektivt frem og tilbage til deres hjem i oplandet. Her kunne konkrete planer om nye principper for placering af boliger og arbejdspladser, om letbaner, park&ride, cykelstier med mere, der er tænkt sammen med betalingsringen, sikre, at grøn udvikling går hånd i hånd med udvikling af arbejdspladser.
Ringen er i sin essens nærmere en digital voldgrav, der i fremtiden vil sikre, at bilister må til lommerne, før de kan køre ind og fylde op i hovedstaden. Et forsvarsværk mod ond, udenbys trafik. Og dermed et stykke tænkning, som groft sagt har rødder i middelalderens bytold.
Betalingsringen kan ses som en slags grænsebomme, der skal sikre de indfødte københavnere fred for barbarer fra forstæderne, der nu får endnu sværere ved at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. For sandheden er, at der ikke står et toptunet kollektivt transportsystem klar i kulissen, men et udsultet og hullet system styret af en operatør i knæ.
I den politiske debat om betalingsringen angriber transportministeren forslaget med argumenter om, hvor mange tog der skal købes ind, hvis ringen gennemføres. Forslagsstillerne fra oppositionen er optaget af den fysiske placering af ringen.
Der argumenteres ikke ud fra konkrete mål eller overordnede tanker. Debatten er lavteknokratisk. Betalingsringen risikerer derfor at blive en ny skat på mennesker, der intet andet valg har end at køre i bil på arbejde, hvis deres tilværelse skal hænge sammen.
Det, der mangler, er den helt overordnede strategiske forståelse for fremtidens transportbehov omkring storbyen København med opland. Den gamle fingerplan, som kan dateres til kort efter Anden Verdenskrig, står fortsat som det stærkeste eksempel på en overordnet overvejelse om København og omegn. Men dens tid er udspillet, og der skal tænkes helt nyt.
Fremtidens arbejdspladser vil trække ind mod storbyen, Hurtig, velfungerende trafik , og masser af den, er en forudsætning for - ikke en fjende af - en sund udvikling. Det er den globale tendens, og den vil ikke gå uden om Danmark.
En vinderstrategi for hovedstaden kræver derfor et helt andet stykke visionært forarbejde. Hvem sætter det i gang?





