Det er snart 50 år siden, at Danmarks første serieproducerede datamaskine, GIER, blev leveret til Geodætisk Institut. Men allerede fra begyndelsen af 1950’erne kunne man i Ingeniøren følge udviklingen af de nymodens elektroniske regnemaskiner tæt.

IBM lancerede sin første kommercielle elektroniske regnemaskine, IBM 701, i april 1952, men der skulle gå en del år, før Danmark efterhånden kom med på vognen.

Den første elektroniske datamaskine, der blev konstrueret og bygget herhjemme var DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator), og det var – i lighed med IBM 701 – en såkaldt førstegenerations maskine, dvs. baseret på radiorør. Den blev i øvrigt bygget af Regnecentralen under ATV efter forbillede af den tilsvarende svenske maskine BESK (Binär Elektroniske Sekvens Kalkulator), idet svenskerne var tre-fire år forud for os.

Fra radiorør til transistorer
Men hvor alle andre dengang byggede computere af ’professionelle’ rør, dvs. rør, der var beregnet til militær brug, brugte man til DASK faktisk almindelige ’radiorør’, altså de billigere handelsvarer. En del af maskinens pålidelighedsproblemer skyldtes utvivlsomt den beslutning.

DASK, der fyldte det meste af en villa i Valby, og hvis komponenter tilsammen vejede 3,5 ton, blev indviet i februar 1958, og der blev kun bygget det ene eksemplar. Konstruktionen af maskinen var uden tvivl et nødvendigt led i udviklingen og gav de implicerede videnskabsfolk og teknikere værdifulde erfaringer.

Men set i bagklogskabens alt for klare lys, ville det nok have været smartere at vente på, at transistoren få år efter kunne afløse dioden som binær komponent, idet man opdagede, at transistoren kunne holde til at blive drevet i binær drift (dvs. slukket/mættet).

Et kolossalt teknologispring
Der var derfor tale om et kolossalt teknologispring, da Regnecentralen leverede den første GIER-regnemaskine til Geodætisk Institut den 14. september 1961, kun tre et halvt år efter den formelle indvielse af DASK.

Springet fra de dyre, tunge og varmeudviklende radiorør til den langt enklere transistor gjorde forskellen. Den senere udvikling af halvlederteknologien taler for sig selv.

Mens den uflyttelige DASK nøjedes med at løse opgaver hjemme i villaen (den blev f.eks. anvendt i forbindelse med folketingsvalget den 15. november 1960), blev GIER den første serieproducerede danske computer, der blev distribueret til virksomheder og institutioner.

Efter den første GIER var leveret til Geodætisk Institut, fik firmaet Haldor Topsøe den næste maskine, og Forsøgsanlæg Risø fik den tredje. Allerede i 1965 stod der ni-ti Gier-anlæg på universiteter og forskningsinstitutter. Prisen var i øvrigt dengang ca. 600.000 kroner pr. stk., hvilket vel svarer til fem-seks millioner kroner i dagens penge. I alt blev der produceret ca. 45 GIER-maskiner, før produktionen blev indstillet i omkring 1970.

Tre artikler om GIER
Blandt et stort antal artikler om emnet i Ingeniøren bringer vi her tre i anledning af GIER's 50-års jubilæum (de øvrige kan I læse, når vores projekt med digitalisering af alle de gamle tidsskrifter engang er afsluttet!):

Den første er fra Ingeniøren nr. 24, 15. december 1961 og har titlen 'Den logiske struktur' (skrevet af T. Krarup fra Geodætisk Institut og lektor Bj. Svejgård fra Københavns Universitet). Artiklen giver en oversigt over de logiske principper med vægt på de punkter, hvor GIER adskiller sig fra tidligere maskiner, og desuden 'en fuldstændig oversigt over maskinens operationsliste'.

Læs artiklen 'Den logiske struktur' af mag.scient. T. Krarup, Geodætisk Institut og lektor Bj. Svejgård, Københavns Universitet

Den anden artikel er ligeledes fra Ingeniøren nr. 24/1961 og har titlen 'Systemplanlægning og kredsløb' (af civilingeniørerne Henning Isaksson og Bent Scharøe Petersen fra Regnecentralen – sidstnævnte var i øvrigt chefdesigner på DASK). Den giver bl.a. en oversigt over 'de betragtninger, der førte til udformningen af registersystemet' og beskriver maskinens kredsløbsteknik og praktiske opbygning.

Læs artiklen 'Systemplanlægning og kredsløb' af civilingeniør Henning Isaksson og civilingeniør Bent Scharøe Petersen fra Regnecentralen, ATV

Den tredje artikel er fra Ingeniøren nr. 2, 15. januar 1966 og har titlen 'Hybride regneanlæg' (af Flemming Svensson fra Servolaboratoriet på D.t.H., som DTU hed dengang). Den handler om, hvordan man kan få en ciffer-regnemaskine (GIER), der benytter det binære talsystem, og en analog-regnemaskine, hvis variable beskrives med forskellen i elektrisk spænding, til at samarbejde og dermed udnytte begge maskiners fordele.

Læs artiklen 'Hybride regneanlæg' af civilingeniør Flemming Svensson, D.t.H.

Dansk Datahistorisk Forening fejrer 50-års dagen for leveringen af den første GIER med et jubilæumsarrangement den 14. september kl. 17 i Ballerup. Hovedbegivenheden er den officielle ’genindvielse’ af foreningens GIER-maskine, der er restaureret af ungdomsafdelingen.