Frygten for, at materialer i nanostørrelse kan skade både miljø og mennesker, hvis de rammer lungevævet, er måske ubegrundet.

De undersøgelser, der indtil nu er lavet af nanomaterialernes effekter, tyder på, at de ikke er farligere end samme materialer i større dimensioner. Det viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen.

»Vi har ikke umiddelbart kunnet konstatere, at der har været sager med de her effekter (helbredseffekter af nanomaterialer, red.). Der var den tyske Magic Nano-sag for nogle år siden. Men det var mere relateret til sprayproblematikken,« siger specialkonsulent Poul Bo Larsen fra Miljøstyrelsen.

Han henviser til, at uanset, om der er nanomaterialer i eller ej, så danner en spray bittesmå partikler, og det har vist sig med eksempelvis imprægneringsspray, at det kan være farligt at spraye i et dårligt ventileret rum.

Forskerne fra DTU og Cowi, der har skrevet rapporten, har koncentreret sig om at indsamle den nyeste viden om de syv nanomaterialer, som de vurderer, forbrugerne bliver mest udsat for – eller som udgør den største miljørisiko. Det drejer sig om fullerener (kulstofbaserede molekyler, red.), jern, sølv, nanoler samt titan-, cerium- og siliciumdioxid.

Forskerne mener, at der kun er en lille sandsynlighed for, at de nuværende anvendelser af nanojern og nanoler kan give uforudsete, nanorelaterede miljø- eller sundhedsproblemer. De anvendes mest til henholdsvis jordrensning og forstærkning og forbedring af plastmaterialer.

Men for de øvrige nanomaterialer er der områder, hvor der kan være grund til opmærksomhed og til at skaffe mere viden, selvom der ikke er identificeret konkrete risici i forbindelse med nuværende anvendelser.

I Folketinget har Per Clausen fra Enhedslisten spurgt Miljøminister Karen Ellemann (V), om hun vil forbyde produkter med sølvpartikler med henvisning til forsigtighedsprincippet. Men Miljøstyrelsens konklusion – at nano-materialer, med den viden vi har i dag, ikke er farlige – gør, at hun ikke vil forbyde nano-sølv.

Miljøstyrelsen: Svær konklusion, så vær forsigtig
Konklusionen kan være svær at bruge til noget for de forbrugere, som har været nervøse ved nanoprodukter, medgiver Poul Bo Larsen. Derfor råder han også til fortsat forsigtighed.

»Det gælder om at få så meget information om produktet som muligt og bruge det, som det er tiltænkt. Og som med alle andre kemiske produkter at anvende dem med omtanke. Specielt med de produkter, hvor man kan udsættes gennem indånding. Der skal man sørge for ordentlig ventilation,« råder specialkonsulenten.

Huden er en god barriere mod nanopartikler
Til gengæld er der foreløbigt ikke noget, der tyder på, at kosmetik og cremer med nanomaterialer er så farlige som frygtet.

»Scenariet med optag via hudkontakt er der stadig ikke særlig god dokumentation for. Huden viser sig at være en ret god barriere – også for nanopartikler,« siger Poul Bo Larsen.

Han tror, at forskerne inden for en kort årrække vil være langt bedre til at vurdere nanopartiklers farlighed.

»Reguleringen vil altid halte efter udviklingen, fordi man er nødt til at opnå viden om stoffernes virkning før man kan stille de rigtige datakrav til producenterne. Men der kommer rigtig mange undersøgelser om nanomaterialer frem i de kommende år, så jeg er fortrøstningsfuld.«