blogs kategori-billede

Stor usikkerhed om energiteknologi i finanslovsforslaget

I dag udkom regeringens forslag til finanslov for 2012.
Stik imod anbefalingerne fra Klimakommissionen om kontinuitet i investeringerne i forskning, udvikling og demonstration ser det ud til, at statens investeringer i vidensopbygning reelt set stoppes.

Af Søren Houmøller,  onsdag 24. aug 2011 kl. 18:13

For mens investeringerne i "Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling" i 2009 lå på 309 mio. kr. og i 2010 og 2011 på ca. 400 mio. kr, så er beløbet i finanslovsforslaget helt nede på 51,8 mio. kr.

Derfor er den danske forskning, udvikling og demonstration nu tilsyneladende slået tilbage til start. Det er kritisk, for de seneste tre-fire år er der bygget vidensmiljøer og partnerskaber op, som det tager år at etablere, men få dage at smadre fuldstændigt.

Hvis det viser sig, at der blot er godt 50 mio. kr. til rådighed vil forskergrupper dø, samarbejder mellem universiteter og virksomheder gå i stå og danske arbejdspladser i stort tal gå tabt.

Projekterne, som det går ud over, tiltrækker typisk private investeringer i samme niveau som den offentlige investering. Ved at sløjfe for 400 + 400 mio. kr. vidensopbygning vi i skrigende grad har brug for er det svært at se nogen politisk forståelse for, hvordan Danmark kan gøre sig forhåbninger om at være noget som helst inden for energi og klima.

Vækstpakke? I think not!



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.