Eksperter: En Higgs-partikel med lav masse er vores bedste bud

SÅDAN BLIVER DET LAVET » Se videoer af hvordan ting bliver til.

Spørg Læserne » Hvad er de mest effektive metoder til at fjerne myg fra haven?

Eksperter: En Higgs-partikel med lav masse er vores bedste bud

Higgs-partiklen har endnu ikke sat sig sikre spor i LHC-detektorerne i Cern. Alligevel mener eksperter, at det er mere sandsynligt, at partiklen findes, end at Higgs-løse modeller er vejen frem.

Dette Feynman-diagram viser, hvordan en Higgs-partikel kan dannes og henfalde igen.

Tema

Large Hadron Collider (LHC)

Læs også

Læs mere om

Fysik

Dokumentation

Higgs-løse modeller

Af Jens Ramskov, lørdag 27. aug 2011 kl. 15:00

Det går trægt med at finde Higgs-partiklen ud fra de spor, den sætter sig i de to LHC-detektorer Atlas og CMS.

For en måned siden så det ud, som om Higgs-partiklen muligvis kunne tænkes at have en masse lige under 145 GeV. Men efter opsamling og analyse af flere data tyder det ikke længere på det.

Derfor er det et naturligt spørgsmål, om tiden snart er moden til, at fysikerne skal se i andre retninger.

Alle eksperter er dog enige om, at det er alt for tidligt at afgøre sagen. Selv om LHC-detektorerne har opsamlet enorme datamængder fra flere hundrede tusinde milliarder proton-proton-kollisioner, er den statistiske usikkerhed stadig alt for stor.

Alligevel vurderer tre eksperter, at det er mere sandsynligt, at Higgs-bosonen bliver fundet, end at fysikerne skal sætte deres lid til mere spekulative Higgs-løse modeller.

Afgørelsen kommer i november
Adam Falkowski og Philip Gibbs er to af de mest indsigtsfulde bloggere på internettet, når det gælder fortolkningen af LHC-data. Førstnævnte under pseudonymet Jester.

Ingeniøren spurgt de to eksperter, om fysikerne mere seriøst bør overveje Higgs-løse modeller. De siger begge nej.

Adam Falkowski: »Det mest sandsynlige er en 'kedelig' standardmodel-Higgs med en masse i området 115-130 GeV. Der er ingen grund til at foretrække Higgs-løse modeller, der har en lang række problemer. Vi kan vente en afgørelse til november, hvor vi kan have et 3-sigma-bevis for Higgs-bosonen eller afvise eksistensen af standardmodel-Higgs'en fuldstændigt. Men selv i det tilfælde vil jeg personligt satse på en form for ikke-standard-Higgs frem for Higgs-løse modeller.«

Philip Gibbs: »Der er stadig en chance for at finde Higgs i områderne 115-140 GeV eller over 500 GeV. Jeg tror, at Higgs-løse modeller kun vil blive populære, hvis det lave masseområde kan udelukkes – og vi er langt fra at kunne gøre dette.«

Lektor Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, der deltager i Atlas-projektet ved LHC, er enig:

»Jeg sætter stadig mine penge på, at partiklen er der ved lav masse, og at vi simpelthen bare mangler data for at kunne se den. Men det kunne være interessant, hvis den ikke er der, for så skal der være noget andet, som spiller Higgs'ens rolle, og det vil vi meget gerne opdage.«

Sværest at finde en Higgs med lav masse
Det omtalte 3-sigma-bevis er den statistiske betegnelse for sikkerheden, hvormed man kan udtale sig om et fund af Higgs-partiklen. Det er ikke nok til at tælle som en opdagelse, hertil kræves et mere sikkert grundlag og flere data, som vil blive opsamlet og analyseret i 2012.

Så muligvis kan vi have en god observation af Higgs-partiklen til november i år, men opdagelsen kommer næppe før til næste år.

Det sværeste område at finde Higgs-partiklen i er det lave område omkring 115-120 GeV. Fysikerne opgiver normalt masse omregnet i energienheder efter Einsteins formel: E = mc^2.

Deltag i debatten (2 kommentarer) »

Kommentarer (2)

28. aug 2011 kl 09:37

Søren Hetland Basse

Så er vi der igen!

Hvad enten "higgs partiklen" findes eller ej så er den samlede forståelsesstruktur fortsat en kogebogsløsning uden elegance (og forståelse af den multidimensionale virkelighed).

Der er helt klart tale om en midlertidig forståelsesstruktur, og man må tage hatten af for forskerne, der har kunnet opnå så mange konkrete landvindinger ud fra sådant et miskmask.

For at forstå hvad jeg mener vil jeg henvise til

http://unifiedscience.blogspot...com/

"Science, History and the Future"
som er en tværvidenskabelig forståelsesmodel.
Gennem forståelse af forskellige videnskabers videnskabelige udviklingsstade, anskueliggøres kvantefysikkens nuværende niveau, og der gives et bud på vejen frem. Løsningen på kvantefysikkens kerneproblematik bliver blandt andet anskueliggjort gennem følgende tankeeksperiment.

A thought experiment

Our three‑dimensional reality may be compared with a room. A room which by us is experienced as completely closed . This room has in reality openings into other rooms, but we who are inside the room have no knowledge of those openings, let alone of the other rooms. Even though we are not aware of the openings into other rooms (other dimensions), we who are inside this one room can nevertheless register the fact that things suddenly turn up in our room that were not previously present, and also that things that have been registered there suddenly vanish. We can furthermore calculate the statistical probabilities for things turning up or vanishing, and we can also register "non‑locality", i.e. that certain of our actions are linked ”non-causally” with other events in the room!
Imagine a ball or something else in the room being hit and consequently jump out of one of the unknown openings in the room (out of our reality). Outside our room it then interacts with something else and as a consequence of this interaction are subsequently jumping back into our room again where the phenomenon will be perceived as “non-locality”!
Such a causal explanation (incorporating hitherto unknown real dimensions) would explain vanishing particles as well as the spontaneous creation of particles and also explain the phenomenon’s of “non locality” and “entanglement”!
Although seemingly mystical and incomprehensible, all this becomes uncomplicated and easy to grasp as soon as we recognise the existence of openings leading into other rooms beyond our own, and that the reality of our own room is bound up with and dependent on the reality of the other rooms.

Billions wasted.

The facilitation of increasingly powerfull subatomic colliders can be likend with a man using a sledge hammer in the persuite of knowledge. It is obvious to us that a sledge hammer is not the best instrument to increase the understanding of delicate matters, but to atomic scientists that seems not to be so obvious.
It would be much better to take a step back and contemplate how all those delicate non-causal phenomena might actually fit together in a real multidimentional framework, in stead of smashing up ever more transient subparticles.
In my opinion the Copenhagen quantum mechanical model, which is the established and predominating explanatory model for the sub-atomic field, is a shining example of a conception of reality that prevents us from appreciating the existence of a constant exchange between "our room and the other rooms", between our four dimensions and other real dimensions.

Sætter man sig ind i videnskabernes historie, vil man kunne konstatere, at de grundvidenskabelige nyskabelser, op igennem tiden, næsten udelukkende er kommet fra folk udenfor, eller i periferien af et forskningsfelt.

Viden er et tveægget sværd. På den ene side giver viden og faste videnskabelige standpunkter et fundament for videre forskning, men på den anden side fastlåser en etablerede forståelse samtidig forskerne, således at de rent mentalt er dårligt rustet til radikal nytænkning. "man har jo allerede FORKLARINGER på det hele!
Desuden havde Kuhn jo ret i at etablerede videnskabelige samfund er tilbøjelig til at fare hårdt frem mod kættere! Og det er jo så bekvemt at kunne affærdige folk, der ikke mestre alle et fags detaljer, med at de er uvidenskabelige og dilettantiske!

Det mest groteske i øjeblikket er økonomerne som fortsat fører sig frem, selv om deres forskning og forståelsesmodeller er totalt ude af trit med virkeligheden.
Ser man på hvorledes økonomerne takler krisen, svarer det til at en læge blev ved med at give en patient blod transfusioner, med en forventning om at patienten nok klarer resten ved hjælp af spontan helbredelse.
Krisen opfattes som et endogent fænomen, altså noget man ikke forstår, men som går over af sig selv når bare patienten ikke dør! OSV

http://unifiedscience2.blogspo...html

Det er jo letkøbt at kritisere det etablerede, såfremt man ikke har et bud på en løsning, og lige som ovennævnte multi dimensionale bud på et alternativ indenfor partikel fysikken, giver ovennævnte forståelsesmodel også et bud på en vej frem hvad angår krisen.

http://unifiedscience2.blogspo...html

Umiddelbart virker det jo vanvittigt at en teori skulle kunne rumme løsninger indenfor så forskellige felter, men det er i virkeligheden ret lige til. Opskriften er at løse de fælles / overordnede videnskabsteoretiske problemer. Derefter er det "bare" at udrulle konsekvenserne af den pågældende forståelse!