blogs kategori-billede

Fundamentet for fremtidens IT-Danmark

Af Kronikør Kurt Bager,  torsdag 25. aug 2011 kl. 08:55

Folkeskolen er fundamentet for fremtidens IT-Danmark. Det kan de fleste blive enige om, og for at møde denne udfordring har regeringen udarbejdet en ny fælles it-strategi for den danske folkeskole, hvor en halv milliard kroner fra ABT-fonden øremærkes it-investeringer. Det er en klog beslutning, men som med alle andre investeringer afhænger udbyttet af, om investeringen sammensættes, så den giver det størst mulige afkast.

Faldgruberne er mange. Måske burde vi have ageret hurtigere i lyset af ambitionen om at skabe ”verdens bedste folkeskole”, men sandheden er, at vi i Danmark hverken er de første eller de eneste, som står over for den udfordring.

Alle svarene skal nok ikke findes ét sted. Jeg er købmand og skal leve af at sælge IT-løsninger, og det er min observation selvfølgelig farvet af. Vores firma laver bl.a. elev/lærer-systemer, som er digitale undervisningsværktøjer, der fremmer effektivitet, differentieret undervisning, samarbejde i klasselokalet – og ikke mindst ro og orden! Jeg skal spare jer for den store salgstale, men kundernes tilbagemelding er, at det giver et bedre arbejdsmiljø og fører til bedre undervisning og indlæring - et håndgribeligt resultat.

Netop Solutions har kunnet sælge mere end fire millioner licenser af vores elev/lærer-systemer på markeder så forskellige som USA, Europa, Asien og eksempelvis Finland, som jo i både IT-mæssig og PISA-mæssig sammenhæng ofte fremhæves som en succes. I Danmark, som er vores hjemmebane, er interessen forsvindende lille, selv om enkelte skoler i f.eks. Skagen har rigtig gode erfaringer.

De barske forretningsmæssige realiteter er, at Netop Solution er en eksportorienteret virksomhed, som klarer sig uden det danske marked. Men som en dansk virksomhed undrer vi os over, om fremtidens folkeskole – landets vigtigste læringsorganisation - kan indfri forventningerne, hvis man ikke i højere grad selv vil lære af erfaringer udefra.

Hvis jeg stod alene med min observation, så kunne det måske tilskrives, at vi som firma måske bare ikke er dygtige nok til at sælge varen. Men jeg frygter at problemet stikker dybere. Jeg frygter, at det kunne hænge sammen med, at det danske undervisningssystem har en vis skepsis mod systemer, som understøtter en mere autoritativ lærerrolle? Med al respekt for de mange fortræffelige lærere, som hver dag håndterer en stadigt mere kompleks rolle, viser vores erfaringer fra udlandet, at der er store og målbare gevinster ved anvendelse af digitale undervisningsværktøjer som led i en målrettet optimering af undervisningsmiljøet. Området for aktiv klasseledelse og adfærdsledelse omfatter ikke kun klasseværelset og skolegården, men fortsætter helt ind på elevernes pc’er.

Den halve milliard, som står for at skulle investeres, bør investeres, så vi bedst muligt høster udbytte af tidligere it-investeringer i folkeskolen, som overvejende har været i form af hardware og bredbåndsforbindelser. Fremadrettet bør it-investeringerne sigte på at løse nogle af de presserende problemer i folkeskolen ved hjælp af digitale undervisningsværktøjer, som specifikt adresserer de mest fundamentale udfordringer omkring faldende faglighed, manglende respekt for autoritet og et voksende behov for differentieret undervisning.

Der er et behov for en langt bedre dialog mellem politiske beslutningstagere, lærere, pædagogiske kompetencer – og leverandører som os. Lad os tage dialogen og debatten om de rigtige løsninger. Vi og mange andre er helt sikkert klar til at stille op og bidrage med vores mange og internationale erfaringer – hvis nogen tør lytte!

Kurt Bager er administrerende direktør i Netop Solutions A/S



25. aug 2011 kl 10:19

avatar

Torben Mogensen

IT i folkeskolen er ikke løsningen

Det er ikke indførsel af IT i folkeskolen, der vil forberede eleverne til at bidrage til IT-industrien, når de kommer i arbejde.

Eleverne kan sagtens finde ud af at bruge IT -- det gør de hjemme med Facebook, WoW, Word, og meget andet. De er som regel også bedre end deres lærere til at finde ud af skolesystemer som Lectio osv.

Det, som der er behov for, er en styrkelse af de basale færdigheder til systematiske tankeprocesser: At arbejde fra et problem til en løsning uden alt for mange gæt og uden at stejle over, at man ikke umiddelbart kan se en løsning. Altså metoder til at anskue problemer, lave formaliserede modeller af dem, analysere modellerne for at finde løsninger og anvende de løsninger på de konkrete problemer. Metoder til at finde løsningsmetoder, hvor man ikke kan slå en formel op i en formelsamling eller finde en opskrift i en kogebog. Osv.

Bevares, man kan bruge IT til den indlæring, men man skal passe på ikke at fokusere på redskaberne for læring på bekostning af læringen selv.


25. aug 2011 kl 10:51

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen

Det er ikke indførsel af IT i folkeskolen, der vil forberede eleverne til at bidrage til IT-industrien, når de kommer i arbejde.

Jeg er basalt set enig, i min optik er de manglende IT færdigheder et større problem på den høje side af katederet.

Men, men, men...

Danmark IT industri, hvis der skal findes en sådan, har netop ikke brug for folk der kan IT (f.eks tekstbehandling), men folk der kan CS (f.eks programmering).

Forskellen imellem disse to discipliner er groft sagt om man bare bruger computeren, eller om man har indflydelse på hvordan den virker og der er ingen fremtid for danske firmaer der bare bruger computere.

Dernæst er det tydeligt for enhver, at vores beslutningstagere stadig tror at "IT" er en magisk Worchestershire sovs der med nogle få sprøjt kan redde ethvert projekt i land.

Hvis Danmark skal ud af sin nuværende status som IT-tumbe (Se: Digital Tinglysning, IC4, Rejsekort mv.) er der brug for at indprente en computer forståelse der stikker noget dybere end tekstbehandling til alle elever.

Folk der selv har kæmpet med at skrive et program og få det til at virke ordentligt, har en helt anderledes ærbødig holdning til anvendelsen af IT end de der idag bare tror de bruger flasken med den magiske sovs.

Jeg vil tro at det bør foregå på niveau af ungdomsuddannelserne, hvor niveauet kan differentieres og vægtes efter fremtidig anvendelse (HHX: transaktions/process/work-flow, STX: simulering/kvalitet, HTX: beregning/optimering osv)

Med andre ord: Datalære ind som obligatorisk B-niveau på alle ungdomsuddannelser.

Nu vil nogen sikkert straks indvende "vi skal jo ikke alle være programmører" men fakta er, at det skal vi.

Fra fjernsynet over elbilladeren til arbejdstiden bliver fremtiden i stort omfang et spørgsmål om at kunne forklare en computer hvad man ønsker der skal ske og det hedder at programmere, også selvom man sidder og flytter farvede klodser med fingerspidsen.


25. aug 2011 kl 13:38

Marius Madsen

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen

IT i folkeskolen er en løsning bla. på manglende diffrentiering af undervisningen. Det er et stort problem at både svage og stærke elever tabes i skoleklasserne. IT i folkeskolen har ikke noget at gøre med at give eleverne IT kompetancer men med at give lærerne et redskab at aktivere og overvåge alle elever på en gang.

Det mener jeg også er det Kurt Bager forsøger at skrive. Undervisning med IT kan sagtens indeholde både problemløsning og sytematiske tankeprocesser samt meget andet. Det vil give flere og bedre veluddannede mennesker og det er hvad vi mangler.

Og nej jeg mener ikke vi skal være programmører, vi skal kunne gennemskue komplekse problemstillinger og finde gode løsninger. Programmering kan de alligevel billigere i Indien.


25. aug 2011 kl 14:07

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen


Og nej jeg mener ikke vi skal være programmører, vi skal kunne gennemskue komplekse problemstillinger og finde gode løsninger. Programmering kan de alligevel billigere i Indien.

Hvis du ikke selv forstår programmering, kan du ikke forklare inderne hvad de skal programmere og resultatet bliver derefter.


25. aug 2011 kl 14:16

avatar

Niels Terp

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen


Hvis Danmark skal ud af sin nuværende status som IT-tumbe (Se: Digital Tinglysning, IC4, Rejsekort mv.) er der brug for at indprente en computer forståelse der stikker noget dybere end tekstbehandling til alle elever.

PH-K, du nævner en række projekter, som notorisk er gået grueligt galt - jeg kunne nævne en del flere.

Men alle de projekter der er gået galt, er jo OFFENTLIGE projekter. Vi hører (næsten) aldrig om at et EDB-projekt udelukkende i privat regi går galt.

Jeg tror ikke der er noget galt med programeringsevnerne hos dem der lever af at programere - tvært imod har jeg i min tid mødt masser af højt inspirede og begavede unge mennesker, som var langt dygtigere end deres lærere til at programere.

Derimod har jeg også set et antal kravsspecifikationer, specielt indenfor det offentlige, som fik mig til at klaske mig på lårene af grin.

Den fejl man typisk begår er, at hvis noget fungerer nogenlunde, så antager man at det kan komme til at fungere super perfekt, bare man vælter tilstrækkeligt med teknologi og computerkraft ned over det.

Et eksempel: AMU-kurserne er sponsoreret fra det offentlige, og modellen som tilskud til det enkelte kursussted bliver beregnet efter, er rimeligt kompliceret. Faktisk "udkom" ministeriet med en ny vejledning om beregning to gange om året.

Hvorfor ? Fordi AMU-kurserne ikke fungerede, så der "måtte" jo være noget i vejen med den tilskudsmodel man brugte. På det tidspunkt arbejdede jeg for Carl Bro som havde opgaven, indtil projektet blev så stort at det skulle i EU-udbud - så løb IBM med det. Men indtil da kunne disse to årlige udgivelser faktisk holde 4 - 5 prøgramører beskæftiget på fuld tid.

Hensigten med AMU-kurserne var vist nok at skaffe folk i arbejde, og det lykkedes da med en håndfuld programører, og sikkert en større håndfuld embedsmænd i ministeriet. Vi udførte alle vores arbejde til UG med kryds og slange, uden at AMU-kurserne blev et hak bedre af det - efter min mening fordi ideen var dødfødt fra starten.

Eller tag rejsekortet, som du jo om nogen kender. En super højteknologisk løsning, baseret på noget gammelt skrammel, som sikkert aldrig nogensinde kommer til at fungere. Sammenlign så med det system man har her i Sverige: Et simpelt chipkort, hvor man bliver debiteret et "blip" når man står på bussen - det "holder" i en time hvor man kan køre så meget og så langt som man nu kan nå på en time. Hvis man stiger om til tog, køber man en billet i en automat med samme chipkort - så bliver man automatisk krediteret sit "blip" (12 kr). Kortet er upersonligt, kan betales med et hvilketsomhelst lovligt betalingsmiddel, og kan - gratis - tilmeldes på internettet, og bliver så endda refunderet ved tab/tyveri med den aktuelle saldo, på det tidspunkt hvor tabet indberettes. Så kommer der et nyt kort med posten, med den resterende saldo på.

Et meget mere enkelt, og langt langt billigere system end i Danmark, hvor vi jo skal være så kloge, og have tjek på alt.

Jeg siger ikke at vi skal smide vores computere ud. Men måske snarere starte på at tænke på en ny måde, og droppe den sædvanlige indstilling, at alt skal kontroleres og detailreguleres ned i mindste detalje.

For nu igen at tæve lidt løs på rejsekortet: Hvad rager det dog computeren hvorfra og hvortil du kører ? Det afgørende må da være hvor mange resourcer du optager / hvor længe du sidder i et offentligt transportmiddel.

Eller for at tage IC4, som togcomputeren ikke kan finde ud af at sammenkoble. Jeg er bestemt ikke togingeniør, men hvor bøvlet ville det lige være at klippe ledningerne til computeren, og så lave et manuelt / mekanisk sammenkoblingssystem - det kunne måske endda beskæftige en del mennesker, som ikke nødvendigvis behøver at have gået på universitetet.

Vi har masser af dygtige programører, men i ydmyg selverkendelse laver de fleste af os blot det arbejde vi bliver bedt om. Så lad venligst være med at skyde på os, når det er opgaven som er forkert.

Niels


25. aug 2011 kl 14:34

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen


Men alle de projekter der er gået galt, er jo OFFENTLIGE projekter. Vi hører (næsten) aldrig om at et EDB-projekt udelukkende i privat regi går galt.

Hvis du tror det skyldes at de ikke findes tager du grueligt fejl:

http://www.version2.dk/artikel...7906

http://www.version2.dk/artikel...9158

Forskellen er at vi kun hører om dem, når de ikke kan skjules for fondsbørsen.


25. aug 2011 kl 16:07

Marius Madsen

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen



Og nej jeg mener ikke vi skal være programmører, vi skal kunne gennemskue komplekse problemstillinger og finde gode løsninger. Programmering kan de alligevel billigere i Indien.


Hvis du ikke selv forstår programmering, kan du ikke forklare inderne hvad de skal programmere og resultatet bliver derefter.

Hvis du ikke forstår brugerne, kan du ikke forklare inderne hvad de skal programmere og resultatet bliver derefter. Inderne er jo ikke dummere end os andre men de kender ikke de danske brugeres behov og kan derfor ikke lave løsninger til os. Jeg kender mange der ikke forstår programmering men sagtens kan arbejde fornuftigt og professionelt med at udvikle IT løsninger. De kan også forklare (indiske)programmører hvad de skal kode.


25. aug 2011 kl 16:13

avatar

Niels Terp

Jeg tager grueligt fejl - jeg ved det !

@PH-K

Det har du givetvis ret i - men det understreger egentlig blot min pointe endnu bedre: Det nytter ikke at "skyde" på programørstanden - de gør som regel et rigtigt godt stykke arbejde.

Ej heller tror jeg på, at en forbedret indsats i folkeskolen vil hjælpe spor: Dem der er "disponeret" for programørfaget skal nok finde ud af at programere - det er ikke der projekterne kuldsejler. Omvendt ved jeg også af bitter erfaring (jeg har selv undervist i programering) at dem der IKKE er disponeret for det - de fatter det aldrig.

Der hvor problemerne efter min mening opstår, er i foranalysen, længe inden man overhovedet tænker på programører.

I stedet sætter man en gut som har brugt måske 8+ år på universitetet på at studere økonomiske teorier eller andet, som selv da de blev udviklet ikke var andet end teorier - og som slet ikke har den slags dynamik indbygget som skal til for at leve op til kravene i et moderne samfund - til at analysere forretningsmodeller, og udtænke (drømme) fine koncepter.

Hvis du laver en fin tegning af en bil med firkantede hjul, og afleverer den til et dygtigt maskinværksted, skal du jo heller ikke efterfølgende klage over at kørslen er bumpet og ukomfortabel !

Den slags ville ethvert værksted selvfølgelig opdage og rette, i samarbejde med opgavestilleren.

Men når et EDB-projekt først er i hænderne på en flok programører, er det min erfaring at forslag til forbedringer eller rettelser ofte er uvelkomne.

"Erhvervslivet", både det offentlige og det private, har simpelthen bildt sig selv og hinanden ind, at tingene er så komplicerede at de kun kan løses af en flok højt uddannede teoretikere, som måske når det kommer til stykket har nada forretningsforståelse og erfaring - men som blot har lært en masse fine fremmedord på et støvet universitet, og går med et tilstrækkeligt bredt slips.

Når jeg i mit indlæg skød primært på det offentlige, var det nok så meget fordi, at her betaler skatteyderne - dig og mig. Og vi kommer endda ofte til gennem mange år at betale en høj pris, fordi man ikke kan/vil indse at at projekter som rejsekortet og nem-ID forlængst skulle have været lagt i graven.

I det private erhvervsliv løser den slags problemer sig selv, hvis et projekt giver dundrende underskud lader man det afgå ved døden, indkasserer underskudet, og lader aktionærene betale. Det er stadig skidt, men da langt bedre end at lade skatteyderne betale.

Men hvis du begynder at "revolutionere" folkeskolen og lære børnene at programere, tror jeg ikke at du opnår andet end at skatteyderne bliver snydt to gange i stedet for een.

Niels


25. aug 2011 kl 16:24

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Jeg tager grueligt fejl - jeg ved det !


I stedet sætter man en gut som har brugt måske 8+ år på universitetet på at studere økonomiske teorier [...]

Og det er netop min pointe: Han burde som et minimum have haft datalære på B-niveau i gymnasiet som ballast...


25. aug 2011 kl 16:27

Peter Lykke

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen

- Og afsted det går med diskussionen. Det er fint nok at I har noget på hjerte, men hvad med at diskutere de problemer kronikøren rejser?

Og efter et par gennemlæsninger kan jeg forstå, at det går rivende galt "hvis man ikke i højere grad selv vil lære af erfaringer udefra".

Ok, check. Videre hedder det sig, at fremtidige investeringer i IT bør "investeres, så vi bedst muligt høster udbytte af tidligere it-investeringer i folkeskolen, som overvejende har været i form af hardware og bredbåndsforbindelser".

Ok, check igen, selvklart. Vi skal åbenbart investere i "digitale undervisningsværktøjer, som specifikt adresserer de mest fundamentale udfordringer omkring faldende faglighed, manglende respekt for autoritet og et voksende behov for differentieret undervisning".

Check?? Jeg vil håbe at hr. kronikøren er mere klar i mælet når han giver sin "store salgstale", for tilsvarende uld i mund skal man tilbage til halvfemserne for at finde. Tak til Torben Mogensen for hans knasende tørre kommentar: IT i folkeskolen er ikke løsningen.


25. aug 2011 kl 17:33

Marius Madsen

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen

Det jeg ser ham sige er:
(folkeskolens)

fundamentale udfordringer omkring faldende faglighed, manglende respekt for autoritet og et voksende behov for differentieret undervisning.

og

viser vores erfaringer fra udlandet, at der er store og målbare gevinster ved anvendelse af digitale undervisningsværktøjer som led i en målrettet optimering af undervisningsmiljøet.

jeg gætter på at han har udeladt referencerne til bevisførelsen for de to påstande da han ikke var klar over det aktive peer review der foregår på ing.dk

De omtalte problemer med uro i klassen og mangelfuld differentiering af undervisningen genkender jeg dog fra mine egene (børns) erfaringer med folkeskolen. Jeg er også overbevist om at der er gevinster at hente med IT understøttet undervisning i forhold til de problemer. Jeg er også enig i at yderligere investeringer ikke bør ske på hardware der lynhurtigt forældes men på at etablere/undertøtte en anvendelig IT værktøjskasse i 'skyen'.

Børnene er klar til at få lektier og løse opgaver på Facebook :)


25. aug 2011 kl 19:31

Frithiof Andreas Jensen

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen

Jeg er også overbevist om at der er gevinster at hente med IT understøttet undervisning i forhold til de problemer.

Fordi de "anderledes begavede" ikke forstyrrer undervisningen så længe de spiller World of Warcraft?!

Efter min mening har "tværfagligheden" og den ensidige fokus på akademiske færdigheder, herunder IT, været en katastrofe - man har været nødt til både at ændre karakterskalaen og indføre taxameterprincippet for at skjule omfanget.

Heldigvis går ingen af mine børn i folkeskolen længere.


25. aug 2011 kl 19:35

Peter Lykke

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen

Marius: Jeg kan ikke være mere enig i det du siger, og selvfølgelig skal skolernes IT da følge med tiden. Hvem kan dog være uenig i det? Og måske er kronikørens program endda brugbart, jeg ved det ikke.

Men jeg ved at der er mange - lærere og andre - der gør deres bedste for at gøre skolen til et godt sted at være, og de fortjener vores støtte. Undergravelsen af skolens autoritet starter med forældrenes kritiske holdning, IMHO. Og ingen IT løsning bedrer på det.

Men OK, jeg røg op i loftet, beklager. Men når nogen får ordet skal de gøre sig selv den tjeneste at sige klart hvad de mener. Og her har moderne managementsprog jo aldrig været en fordel...


26. aug 2011 kl 07:00

avatar

Attila Hegyközy

Re: IT i folkeskolen er ikke løsningen

IT kan da ikke være et mål i sig selv,- heller ikke i folkeskolen. Efter min bedste overbevisning skal der i første omgang ses på, hvad formålet med folkeskolen er. Som "næsten udenforstående" ser det meget ud til, at man ikke rigtig ved, hvor folkeskolen er på vej hen? Kan vi starte med at få defineret målet? - Få analyseret det med medvirken af professionelle lærere og pædagoger og få stukket "vejen mod målet ud", kan det afprøves. Men systemet skal fungere inden man sætter computere ind. IT i sig selv skaber ingen nye løsninger til noget som helst, men er blot et VÆRKTØJ, som kan være praktisk til at løbe proceduren igennem på en hurtigere, mere effektiv måde. - Men lad endelig ikke IT specialister alene skabe strukturen,- den skal designes af lærere/pædagoger. Det er lærerne/pædagogerne (i dette tilfælde), der kender vejen,- som IT specialisterne skal indprogrammere i systemet.
Ofte går IT projekterne "helt hen i vejret" - fordi klienten/bygherren/læreren, m.v. ikke får tegnet "kort" over ønskerne - og tror, at IT fokene ved alt.
(Der kan måske indføres et "Kvalitetssstyringssystem" - hvis man ellers har forstået, hvad det er!).
Kan man få styr på målet og anvise vejen dertil,-...ja, så kan IT tilpasses, så det passer ind i systemet, så målet nås. (Alt er jo nemt, når man først har lært, hvordan!)


26. aug 2011 kl 07:24

Tommy Johansson

Et grundlæggende problem

Når de folkevalgte ikke har en grundlæggende forståelse for brug af EDB ud over MS office brug, kan det være at det er en af forklaringerne på den brug af
EDB vi ser nu.Som flere er inde på er der nogle grundlæggende EDB principper som de højt uddannede akademikere mangler.
Et grelt eksempel : en af mine ledere kom tilbage fra et møde med et firma der skulle levere noget ny hardware, og begyndte at stille spørgsmål om beregningerne for vores planlagte nye serverrum nu var korrekte!!!? Da vi begyndte at spørge ind til problemet, kom det frem at på mødet var han blevet informeret om at der skulle bruges SAMBA server. De var jo ikke vist på tegningen eller i strøm/køle/UPS beregningerne. Da manden ikke ville fremstå som en tåbe på mødet havde han ikke stillet et naturligt spørgsmål til firmaet : HVAD ER EN SAMBA SERVER?
Nu fremstod han som en tåbe i vores afdeling ,mens vi blev bebrejdet at vi ikke havde klædt ham ordentlig på til mødet.
Hvis alle Danskere fra Folkeskolen havde lært de mest basale principper om EDB HW/SW tror jeg at fremtidige generationer vil have lettere ved at træffe de rigtige beslutninger og levere de korrekte kravspecifikationer til programørerne, OG FORSTÅ SVARET.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.