Fund af attraktive metaller i Grønland eksploderer
RETTET: Estimatet af verdens største forekomst af sjældne jordarters metaller i Sydgrønland er firedoblet til over 100 års produktion. Mineselskabet Greenland Minerals & Energy har nu investeret 600 millioner kroner i efterforskningen.
Læs også
Læs mere om
Der kan hives langt mere ud af det grønlandske fjeld af sjældne jordarters metaller, som neodym og yttrium, der bliver brugt i alt fra generatorer til vindmøller, smartphones og krydsermissiler.
Det er i hvert fald forventningen hos det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy, der senest i starten af 2016 begynder at udvinde de stærkt eftertragtede sjældne jordarters metaller.
»Da vi startede projektet, regnede vi med 25 og 30 års produktion. Nu er vi oppe på over 100 års produktion. Og vi er slet ikke færdige med at afdække. Vi har boret 70 km prøveboringer, og der mangler meget endnu,« siger Ole Ramlau-Hansen, administrerende direktør i Greenland Minerals and Energy.
Med et 200 millioner kroner stort snuptag har mineselskabet netop sikret sig eneretten til at efterforske i Kvanefjeld. Men til gengæld forudser direktøren, at forekomsten udvikler sig til verdens mest profitable produktionskapacitet i REE, Rare Earth Elements.
Selskabet regner med at have investeret mellem 1,5 og 2 milliarder kroner i minedrift i Kvanefjeld i 2016.
Uafklaret uran-spørgsmål
Investeringerne sker på forventet efterbevilling, for Grønlands tolerance overfor udvinding af uran er stadig en ukendt størrelse. Og uran og REE hænger uløseligt sammen.
»Uran, zink og jordmetaller er bundet i den samme åre, og spørgsmålet om uran spærrer stadigvæk for udvindingen,« erkender Ole Ramlau-Hansen, efter at Grønlands regering, Naalakkersuisut, for nyligt besluttede at fastholde nul-tolerancen over for uran.
Han er dog tilfreds med, at koalitionspartierne er enige om at tilpasse råstofloven i denne valgperiode, så mineraler med radioaktivt indhold eventuelt kan indgå i loven.
Før selskabet kan få tilladelse til at udvinde, skal det aflevere en feasibilityundersøgelse til det grønlandske råstofdirektorat om godt et år. Til det formål er ingeniørrådgiverne Grontmij og Orbicon i fuld gang med at analysere konsekvenserne af kommerciel minedrift på Kvanefjeld.
Grontmij og Orbicon tjekker uranspørgsmålet
Undersøgelsen omfatter ikke bare mineprojektets lønsomhed, men også spørgsmål som sundhed, sikkerhed og miljø. Når den til næste år er afsluttet, vil Landstinget studere undersøgelsens resultater grundigt og på det grundlag beslutte, hvilken tolerancetærskel Grønland skal have i forbindelse med udvinding af uran:
»Vi har brug for, at det sker hurtigt. Kan de det, kan vi begynde at bygge i 2013,« siger Ole Ramlau-Hansen.
Presset på Grønlands regering er stort, ikke bare fra mineselskabet. I sidste uge sagde en af de lokale borgmestre, Simon Simonsen, fra Kujalleq Kommune:
»Det er magtpåliggende, at Naalakkersuisut giver grønt lys for udvinding af sjældne mineraler på Kvanefjeld.«
Begrundelsen er beskæftigelse, for Kujalleq mangler i dag arbejdspladser, og der er forholdsvis mange arbejdsløse i kommunen.
Hele efterforskningsfasen på Kvanefjeld beskæftiger i alt mellem 1.500 og 2.000, i driftsfasen 600 mennesker i et treholdsskift.
Tidligere fremgik det af artiklen, at Greenland Minerals & Energy skønnede, at forekomsten i Kvanefjeld svarede til 300 års produktion, men estimatet udgør på grundlag af de hidtidige boreprøver noget mindre, nemlig godt 100 år. Redaktionen beklager fejlen.






