Omfattende skader på satellitter, elektronik og elektriske transmissionssystemer kan undgås i fremtiden, hvis det kan lade sig gøre at forudsige, hvornår solen vil udløse en elektrisk storm og sende kanonsalver af forstyrrende elektroner mod Jorden.

Og det er netop, hvad et hold forskere på Stanford University i USA har fundet ud af at gøre for første gang.

De har nemlig fundet ud af, at Solen 'rømmer sig' på en særlig måde et par dage før, der kommer en solplet, som udløser en solstorm. I solens gasfyldte indre er der nemlig en øresønderrivende larm af akustisk støj, som giver ekko frem og tilbage. Men støjen ændres på en måde, der kan måles, når de enorme magnetiske og elektriske udladninger bygger op til solstorm. Lyden bliver anderledes.

Metoden baserer sig på grundigt arbejde af en enkelt fysik-studerende, Stathis Ilonidis. Og hans resultater kan nu læses i seneste nummer af magasinet Science.

Det lykkedes ham at filtrere uvedkommende støjsignaler fra 15 års sensordata, der kommer fra dels Michelson Doppler Imager, et instrument på Nasas SOHO-satellit (Solar and Heliospheric Observatory-satellit), og dels fra Nasas yngre Dynamics Observatory-satellit, som har en Helioseismic og Magnetic Imager om bord.

Dermed blev han i stand til at udskille lydsignaturen af en solplet, allerede mens pletten er i skabelsesfasen 65.000 kilometer under solens overflade. Derefter går der 1-2 dage, før solpletten bliver synlig på overfladen. To dage, hvis det er en mindre solplet og én dag, hvis den er stor. Og det er denne lydsignatur, som meteorologernes supercomputere fremover skal kunne indstilles til at opfange, så de kan advare elselskaberne.

»Vi har nu med sikkerhed opdaget sporene fire gange og fulgt dem, mens de bevægede sig op mod solens overflade med 1.000-2.000 kilometer i timen,« siger Stathis Ilonidis i en pressemeddelelse fra universitetet.

Det begynder med larm på solen
Det første tegn på, at der er en solplet under opsejling, er en forstyrrelse af de akustiske bølger, som udbreder sig tværs gennem solen, nogenlunde som seismiske bølger på Jorden. I solen bevæger lydbølgerne sig med 300-600 meter per sekund.

»Vi ved nok om Solens struktur til, at vi kan forudsige bølgernes retning og hastighed. Men hvis der er et kraftigt magnetisk felt på ruten, bliver bølgen forstyrret. Det er disse forstyrrelser, der fortæller, at en solplet er ved at danne sig,« siger seniorforsker Junwei Zhao fra Stanfords Hansen Experimental Physics Laboratory.

Men det kræver millioner af målinger, før man kan finde de unormale bølger, der afslører de magnetfelter, som fører til et kommende udbrud.
Målet er at give meteorologerne et varsel tre dage i forvejen.

Højspændingsnettet er blevet mere følsomt
Selvom man længe har vist, at aktiviteten gennemsnitligt stiger og falder med en periode på 11 år, så har det hidtil været umuligt at forudsige de enkelte solpletter.

Et eksempel var 13. marts 1989, da syv såkaldte VAR Compensators gik ned i Canada og trak det meste af højspændingsnettet med sig.

Netværket er forbundet med USA's elnet, og her bredte ustabiliteten i nettet sig til et omfattende blackout. En samlet elproduktion på 18.000 MWe faldt ud, og det tog over ni timer at retablere systemerne igen. Det fremgår af en rapport fra University of Illinois i maj måned i år.

Samtidig blev Jordens radiokommunikation stærkt forstyrret. Satellitter var ude af kontrol i timevis.

I oktober 2003 ramte en mindre elektrisk storm Jorden og beskadigede elektriske systemer fra Skandinavien til Sydafrika. I USA gik det globale GPS-system ned i 30 timer.

I dag er mange af disse systemer beskyttet bedre, men samtidig er de blevet mere sårbare, fordi større og større landområder har forbundne elnet. Siden 1960'erne er USA's højspændings-elnet for eksempel blevet ti gange større, så det nu udgør en meget stor antenne, der kan opsamle magnetisk energi fra Solen.