Derfor kom der E. coli-bakterier i københavnernes drikkevand
67 minutters spuling af et rør på Nørrebro var ikke nok til at forhindre E. coli-bakterien i at sprede sig ud i Københavns vandforsyning. Det er ellers en tre gange så lang renseproces som Københavns Energi normalt bruger. Et T-stykke kan være stedet, hvor bakterierne gemte sig.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Københavns Energi forklarer nu, at drikkevandsforureningen i København med al sandsynlighed stammer fra et T-stykke på en vandledning på Nørrebro. Efter en reparation blev røret spulet igennem 67 minutter, men det var tilsyneladende ikke nok.
Teknikerne mener, at E.coli-bakterierne muligvis har gemt sig i T-stykket med det resultat, at embedslægen måtte sende advarsler om forurenet drikkevand ud til store dele af København.
Mistanken til T-stykket er først kommet efter man har kunnet afvise andre forureningskilder.
»Røret blev repareret, og inden det blev koblet tilbage på nettet, blev det skyllet igennem i over en time med koldt vand. Men i dette tilfælde har den procedure vist sig ikke at være god nok,« lyder det fra Astrid Skotte, Københavns Energi.
Skade opstod på grund af cykelsti
Astrid Skotte fortæller, at skaden på vandrøret opstod på grund af vejarbejde på Nørrebrogade i forbindelse med anlæggelse af en cykelsti.
»Når der udføres anlægsarbejde med tunge maskiner, så kan der opstå huller i vandrørene under, hvor maskinerne kører,« forklarer hun og fortsætter.
»Vi konstaterede en læk i røret ved konstruktionsarbejdet, gravede et hul og skiftede et stykke af røret. Mens reparationen stod på, kom der et skybrudslignende regnvejr den 14. august, og hullet blev oversvømmet. Ledningerne stod under vand i en periode inden vi fik pumpet det væk.«
Per Ternstrand, driftschef i Københavns Energi, forklarer, at det sandsynligvis er regnvandet, som har trængt ind i rørene og været skyld i forureningen.
»Der er tale om et 300 millimeter forsyningsrør, der leverer vand til en stor del af lokalområdet. Det var forseglet med nylonpropper, mens reparationen stod på. Det har vi gode erfaringer med, men propperne har måske været ikke tætte nok til at holde regnvandet ude i dette tilfælde,« siger han.
Per Ternstrand fortæller, at røret efter reparationerne blev spulet igennem med vand i 67 minutter - mere end tre gange længere, end de 20 minutter man plejer at gøre det efter en reparation. Man valgte dog at se bort fra en rensning med klor.
»Nogle gange bruger vi også klor til at rense rørene. Det kunne vi måske godt have ønsket os, at vi havde gjort i dette tilfælde, set i bagklogskabens lys. Klor giver dog grobund for andre mikroorganismer i vandet,« fortæller han.
Per Ternstrand mener, at E.coli-bakterierne kan have overlevet gennemspulingen, fordi vandet har kunne stå stille i en mindre sidesektion med T-stykke og derfor ikke er blevet skyllet ud.
Prøve torsdag gav advarsel fredag
Københavns Energi tager hver dag en række prøver af drikkevandet rundt om i hovedstaden. De bruges til at sikre rent drikkevand i hanerne hos forbrugerne. Når der testes for bakterier, går der omkring 24 timer, før man har resultaterne, og det er i en sådan prøve, fra torsdag den 18. august, man dagen efter først finder E. coli-bakterien.
En prøvetagning fra Nørrebro viser 34 E. coli-bakterier per 100 ml. Grænsetærsklen for E. coli er nul.
Det resulterer i en advarsel om forurenet drikkevand til blandt andet Østerbro og Ydre Nørrebro, samt i Brønshøj, Husum, Tingbjerg, Bispebjerg, Vanløse og Frederiksberg, størstedelen af Indre By og Christianshavn.
»På det tidspunkt vidste vi ikke, hvor forureningen stammede fra. Den kunne blandt andet være kommet fra nogle såkaldte højdebeholdere i Gladsaxe. Det er store underjordiske tanke, som leverer vand til en stor del af København,« forklarer Astrid Skotte og fortsætter.
»På baggrund af vores målinger og den manglende viden om, hvad kilden til forureningen var, valgte embedslægen at udstede advarslen om mulig forurening af drikkevandet for store dele af København.«
Nettet strammes om Nørrebro
For at finde frem til præcis, hvilke dele af København der er ramt af forureningen, tog Københavns Energi en lang række prøver ud over de 12, man tager rundt om i byen hver dag.
Man tog omkring 45 prøver rundt om på Nørrebro, hvor vandet går ind til forbrugere. Sammen med en række computersimulationer var de med til, at man kunne lokalisere, hvor forureningen stammer fra, og hvor vidt den havde spredt sig.
»Ved hjælp af de mange prøver og computerprogrammer, der kan simulere, hvordan vandet spreder sig gennem forsyningsnettet i byen, kunne vi indsnævre den mulige forureningskilde til Nørrebro,« fortæller Astrid Skotte.
Københavns Energi har i løbet af weekenden skyllet rørene, hvor der er fundet forurening, igennem med vand, og det ser ud til at virke.
Den seneste måling viste et fald i antallet af e. coli-bakterier, hvor der nu er 1 til 3 e. coli per 100 ml.
Hvis resultaterne af dagens prøver viser sig negative, kan de 40.000 borgere, der stadig ikke kan anvende deres drikkevand uden at koge det, igen drikke vand direkte fra hanen.
Flere simuleringer kan være løsningen
Hos Københavns Energi kigger man på løsninger, der kan forhindre en lignende situation i at opstå igen.
»Vi overvejer både tekniske løsninger, og om vi skal lave vores procedurer om ved for eksempel reparation af skader på vandrør,« siger Astrid Skotte.
De tekniske løsninger kan ifølge Per Ternstrand både være lav- og højteknologiske.
»Vi kigger på, om de propper, vi har anvendt, er gode nok. De har virket upåklageligt i masser af tilfælde, men det kan være, at vi skal kigge på kraftigere forseglinger i fremtiden.«
»Bedre simuleringer kunne også vise os, hvordan punktforurening spreder sig i et meget dynamisk system som vores. Københavns vandforsyning har sammenhængende vandstrømme, der spredes ud til alle bydele og har store udsving i behov. Derfor kunne bedre simuleringer være med til både at finde frem til en punktforurening og hjælpe os til at finde frem til, hvor den kan sprede sig til derfra,« siger han.
