Radardata indsamlet af satellitter fra de tre rumfartsorganisationer ESA, CSA (Canada) og Jaxa (Japan) er blevet sammensat til et kort, der viser isbevægelser på det arktiske kontinent mellem 2007 og 2009.

Den nye kortlægning er gennemført af glaciologen Eric Rignot fra Californiens universitet i Irvine og Nasas Jet Propulsion-laboratorie, sammen med forskerne Jeremie Mouginot og Bernd Scheuchl også fra Californiens universitet i Irvine.

De højopløselige radardata er blevet sammensat til det hidtil mest detaljerede kort, som viser isens bevægelser fra kontinentets midte og ud mod kysterne. Isen på Antarktis består af gletsjere, som er en slags floder af is, der ender ved havet, hvor store stykker brækker af i form af isbjerge.

Da størstedelen af Jordens is befinder sig på Antarktis kan de nye data være med til at forklare, hvordan Antarktis vil forandre sig under den globale opvarmning. Iskappen på Antarktis er sammen med den på Grønland de vigtigste, der vil bidrage til en stigning i verdenshavene ved en forsat globale opvarmning.

Et netværk af gletsjere
Hidtil har målinger af isen på Antarktis være foretaget af jordstationer, men der har kun været få stationer sammenlignet med det enorme område, de skulle dække. Dette har betydet, at man hidtil kun har haft en meget ringe indsigt i isbevægelserne på Antarktis.

Radardataene er indsamlet under det Internationale Polarår som løb fra 2007 til 2008. De nye data afslører et omfattende og komplekst netværk af smalle is-gletsjere, som strækker sig hundredvis af kilometer over hele dette sydlige kontinent. Isen bevæger sig med op mod 30 meter i gennemsnit om året, når isen glider hen over klippeundergrunden.
Forskerne har bl.a. fundet en ny kløft, som deler det 14 millioner kvadratkilometer store kontinent midt over samt isformationer, der bevæger sig med helt op til 250 meter pr. år og ender i Sydpolarhavet.
Glaciologen Eric Rignot siger i en pressemeddelelse:

»Vi kan nu se disse fantastiske flow af is i hjertet af dette sydlige kontinent. Disse har aldrig været beskrevet før. Det er ligesom at se et kort over havstrømmene i verdenshavene for første gang. Det vil virkelig ændre vores forskning.«

Resultaterne er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Science.