For tiden er det sådan, at så snart en centralbankdirektør slår en lille prut med rentesatsen, eller der viser sig en tiendedel udsving på et beskæftigelses- eller prisindeks i USA, hopper aktiekurserne op eller ned med så store udsving fra dag til dag, at det slet ikke kan forklares med den faktiske virkning af disse indikatorer.
Jeg har længe ment, at børsernes noteringer, som ideelt set skulle afspejle markedets vurdering af virksomhedernes indre værdier og indtjeningsevne, ganske åbenbart har mistet forbindelse med den virkelige verden. Ikke alene har de spekulative markedskræfter overtaget markedet, computerstyrede øjebliksreaktioner tenderer desuden til at forstærke enhver markedstendens udi det absurde.
Man sælger varer, man ikke ejer, og man køber varer for penge, man ikke har. F. eks. sulter folk i ulandene på grund af stigende kornpriser, som intet som helst har at gøre med den reelle mængde af korn på verdensmarkedet. Kun superliberalisterne hos CEPOS kan synes, at det er helt fint.
En venlig sjæl har gjort mig opmærksom på et bemærkelsesværdigt debatindlæg herom i dagens udgave af dagbladet Politiken. Her giver en virkelig fagmand en troværdig forklaring på det hysteri, vi oplever i disse uger.
”Befolkningen tages som gidsel af finanssektoren” lyder overskriften på finansmanden Klaus Riskjær Pedersens lille artikel. Han tager udgangspunkt i en CNN-reportage fra Chicago Mercantile Exchange, hvor en guldhandler, der aldrig har set skyggen af de guldbarrer, hvis prisudvikling han spekulerer i, erklærer, ”at hvis alle, der køber guld i disse dage, ville gå efter udgangen, ville der slet ikke være guld nok til alle”.
De handler altså med guld, som ikke findes i virkeligheden. Valutakurserne og renten på statsobligationer påvirkes helt irrationelt af de ’nervøse markeder’ der er præget af ’stærk volatilitet’, som man siger. Men det er kun symptomer, som forhindrer os i at behandle sygdommen selv, mener Riskjær.
Jeg ved ikke, hvorfor denne venstrepolitiker og rutinerede spekulant for lånte penge, der i øjeblikket afsoner en dom på seks års fængsel for i bedrageri, underslæb og mandatsvig, pludselig begynder at holde med befolkningen imod spekulanterne. Måske har de seneste tre år i fængsel fået ham på bedre tanker?
Man må i hvert fald medgive Riskjær, at han ved, hvad han taler om, når han skriver:
”Vi står over for et systematisk problem: Samfundsøkonomier og befolkninger gidselstages som den pris, der må betales for at den finansielle servicesektor kan afvikle papirtransaktioner, der intet har med virkeligheden at gøre. Løsningen ligger ligefor, og værktøjerne er kendte: Indførsel af selv små transaktionsafgifter vil gøre de stærkt belånte valutaspekulationer ulønsomme”.
Men det er ikke nok: ”Krav om, at enhver papirtransaktion modstås af en tilsvarende fysisk virkelighed (man kan ikke sælge noget, man ikke har, og ikke købe noget, man ikke kan betale for!), synes en indlysende forudsætning”...”Vi skal tilbage til den fysiske virkelighed… Vores samfundsøkonomi kan ikke tillades at ende som en risidual af fantasifulde computeralgoritmer”.
Nu kan det ikke nytte, at visse læsere af denne klumme igen råber op om DDR-socialisme eller det, der er værre. De fleste borgerlige og samfundsbevarende indbyggere her i Gl. Holte og omegn, som jeg kender, er helt enige med Riskjær: Tilbage til den virkelige økonomi, tak!
Rrrr!
Petersen, overingeniør
PS.: Læs for resten selv Klaus Riskjærs debatindlæg her: http://politiken.dk/debat/ECE1364271/finanssektoren-tager-befolkningen-som-gidsel/
18. aug 2011 kl 22:29
Delvis enig. Det vi ser nu er et kollaps af centralbankernes planøkonomi, og en lille transaktionsafgift ville ikke have gjort nogen større forskel.
Læs den klassiske tegneserie "How an economy grows and why it doesn't" for at finde ud af hvor det gik galt:
www.freedom-school.com/money/h....pdf
Skylden for den ødelagte økonomi ligger fuldstændig hos politikerne.
en lille transaktionsafgift ville ikke have gjort nogen større forskel.
19. aug 2011 kl 00:06
Enig. Man kunne måske også sætte et passende delay ind i handelsfrekvensen. Som f.eks at når du har købt et eller andet, så går der en uge eller dag mindst før du kan sælge det igen.
Med alle de "financielle" opfindelser, som man kan handle med, så virker børserne på mig nærmest som et avanceret pokerspil, måske endda en tand værre.
Børserne burde helt afkobles fra den økonomi som vi andre er afhængige af.
Det er nok utopi, men det eksisterende fungerer ikke som det i sin tid var tænkt.
19. aug 2011 kl 08:08
.. vor tids guldflippere er helt koblet fra den fysiske verden. Det er endt som et stort "lotto"-spil for "ludomaner". At meget gøres for lånte penge, er fordi det er for billigt. Normalt koster et lån, rente plus bidrag/omkostninger idet det sidste skulle afspejle risikoen.
Der må være nogle långivere der ikke tager sig betalt for denne ekstra risiko, så skal det gå galt.
19. aug 2011 kl 08:14
Hvem skal jeg så låne penge af til mit hus?
19. aug 2011 kl 08:36
Når du låner til et hus, låner du over en 20-30 års periode... Ikke 50-100 ms... Så handel med papirer, er der ikke noget i vejen med... Det er udelukkende spekulationer i fiktive produkter.
Hvis du f.eks. låner 1.000.000 til et hus som ikke findes, fordi du ved du kan sælge huset videre til en anden efter 2 sekunder med en fortjeneste på 5 kr. Og gentager du handlen konstant i 14 dage har du pludselig tjent 3.024.000 kr på at sælge noget der ikke findes... Det er princippet i moderne aktiehandler...
19. aug 2011 kl 09:32
Bjerge af gæld er opstået på baggrund af kunstigt skabt kredit og pengetrykning gennem 30-40 år. Det skal forsvinde på en eller anden måde. Det er et kollaps der kan sammenlignes med kommunismens fald (som også byggede på planøkonomi).
19. aug 2011 kl 09:52
Om en sådan skat _alene_ kan stabilisere markedet tvivler jeg meget på, men det er den eneste måde at begrænse "high-rate trading"
Reelt er obligationsudstedelse et "financielt instrument", der trækker likviditet ud af et marked, der er ved at "løbe løbsk". Set med den vinkel må man konstatere, at "instrumentet" ikke virker, men at markedet er begyndt
selv at generere likviditet.
Jeg kan godt forestille mig, at USA's politikere er klogere end som så, og har lavet et "show" omkring bevilling til udstedelse af flere obligationer.
RESULTATET er i hvert fald klart, for nu "evaporerer" likviteten ganske vidunderligt.
19. aug 2011 kl 10:32
Om en sådan skat _alene_ kan stabilisere markedet tvivler jeg meget på, men det er den eneste måde at begrænse "high-rate trading"
Jeg mindes, at der var en voldsom stigning i guldprisen engang i 1980'erne, som skyldtes, at en person, der havde købt et større antal guldbeviser forlangte rent faktisk at få guldet. Så skulle dem, der havde udstedt beviserne, ud og købe guld, for de havde selvfølgelig ikke selv noget, Og det trak guldpriserne voldsomt i vejret.
Men det er svært at undgå spekulationer: Hvis man sætter afgifter på handler med aktier og obligationer, handler spekulanterne bare med korn eller tulipanløg, hvor der ikke er afgifter. Så man bliver nødt til at blive ved med at sætte hindringer indtil spekulanterne kun kan handle med ting, der ikke har betydning for verdensøkonomien: F.eks. kunst.
I stedet for afgifter på handel med aktier og obligationer, tror jeg det vil være bedre at sige, at de kun måtte handles til kurs 100. Dermed er det eneste, der ville afgøre om man ville købe en aktie, være ens forventning om udbetaling af bytte (som nu nærmest forsvinder i støjen fra forventede kursændringer) og det eneste, der ville afgøre om man ville købe en obligation, ville være om man mener, at renten på obligationen er god nok og risikoen for manglende tilbagebetaling lille nok.
19. aug 2011 kl 11:01
Selv en ganske lille transaktionsskat ville skære forbavsende meget af toppen af det spekulative marked.
Det er muligt, men der er ingen beviser for det. En alternativ udvikling kunne være, at algoritmerne blot sætter handelsfrekvensen ned men sætter handelsstørelsen op og dermed bibeholder eller øger volatiliteten i markedet.
Kun få lande har forsøgt sig med skat på forskellige, finansielle transaktioner i stil med hvad Tobin foreslog (han talte dog om valuta og ikke aktier, men i det store hele same-same), men resultaterne derfra støtter ikke indførslen af en sådan skat. Da man i 80'erne indførte en lignende skat i Sverige, reducerede man blot priserne på aktiemarkedet samt handelsvolumen, men voltatiliteten forblev intakt.
PHK:
Selv en ganske lille transaktionsskat ville skære forbavsende meget af toppen af det spekulative marked.
19. aug 2011 kl 12:47
Hvis skatten/afgiften bliver taget fra salgsprisen og ikke fra "fortjenesten" så vil 1 promille af et salg på 5 millioner stadig koste dig 5.000 kr i skat/afgift.
Mikrotransaktioner holder typisk på en vare i 50 millisekunder for at score en .0001% fortjeneste på omsætningen. Den praksis vil dø ud enormt hurtigt under den afgift.
19. aug 2011 kl 12:48
Jeg tror ikke rigtigt, at du har fanget pointen....Der ligger jo rent faktisk et fysisk hus som baggrund for dit lån, så hvis du ikke betaler, har långiver et håndgribeligt aktiv at kaste sig over :-)
19. aug 2011 kl 14:53
....Der ligger jo rent faktisk et fysisk hus som baggrund for dit lån, så hvis du ikke betaler, har långiver et håndgribeligt aktiv at kaste sig over .....
19. aug 2011 kl 20:59
Her er en 30 minutters amerikansk tegnefilm der handler om netop de her ting.
http://www.youtube.com/watch?v...bloU
Jeg er ikke klar over hvem dem der har lavet filmen er, eller hvad de står for. Men det er i hvert fald en interessant pointe, at systemet har været råddent lige siden dengang bankerne først begyndte at udlåne flere penge end de var gode for.
4
