blogs kategori-billede

Flipper lidt ud over ideer til off shore startrampe til raket.

Af Peter Madsen ,  torsdag 18. aug 2011 kl. 19:40

Hvorfor egentligt ikke dele processen som den udvikler sig ?

Omkring 2500 mennesker har læst om det - og halvtres har deltaget med indlæg i overvejelserne om hvordan man skulle bygge en stor off shore startrampe.

Allerede nu ved vi en del mere om udfordringerne i det. Det kan vi jo lige så godt dele.

En god nyhed er at Hempel kommer med lige knap en halv ton skibsmaling til at fremtidssikre Sputnik og Nautilus med. Vi har haft møde med dem og det hele er ikke så svært igen. Når jernskibe sandblæses ordentligt og så pakkes ind i Hempadur 45143 kan de holde i årevis - op til et årti - for der skal males igen. Med de omkring 160.000 kr Sputnik står os i, er det jo godt at vide.

Den fulde pris på Sputnik svarer til hvad vi fik tilbudt leje af 6 x 18 meters pram, plus slæb, i en uge til. Altså for een omgang opsendelse. Så Sputnik er billig løsning - og hun kan holde længe. Hun har leveret to gang nu - og skal afsted med et raketskib igen i juni.

Den maling vi pt. bruger - det er en 1-komponent industri maling klarer knap en sæson i vand - så ovenstående er vigtigt.

Tak til Hempel.

Så til Flip MLP.

Jeg har snakket med VL Staal A/S i Esbjerg omkring fremstilling af store rør. De ting der er kommet ud af den snak har stor betydning for designet - og kort sagt - det er også gode nyheder.

Når godstykkelsen sænkes eller øges i store rør sker der nogle spring i pris. Det er dyrt at lave dem meget sværvæggede - så skal der nemlig skærpes før svejsningen. Det er også dyrt at lave dem meget tyndvæggede - for så er de ikke selvbærende og skal afstøttes under arbejdet. Det bliver uhåndterligt og meget let at lave buler i rørene.

Ved 2 - 3 meters diameter få det billigste rør ved 10 - 15 mm godstykkelse.

Disse priskurver er meget vigtige for os - for vi skal forsøge at ramme det som er aller nemmest at arbejde med for vores leverandør så de kan lave det billigt. Det er en tankegang der er lidt omvendt - de vil høre hvad vi forlanger. Men der er mere...

Konus sektioner er ikke nævneværdigt mere kostbare end cylindre, i alle fald for små vinkler.

Det gør så at vi kan lave den lidt mere sexet.

At tegne sådan en er en skræmmende oplevelse:



Meget tidlig skitse -

Men kommer jo ikke uden om det. Det er en stor ting, men prøv at tegne et moderne havmølle tårn ved siden af. Dette er faktisk meget mindre. Desværre kan man ikke købe mølle tårne brugt - og de har tal på hvor mange der står ude på middelgrunden. Bare vi snupper et enkelt - eller skærer de midterste 20 meter ud af et har vi balladen, også selv om den stadig fint kan køre rundt.

Ihh altså !

Men hvor svær og arbejdskrævende er den at bygge når det kommer til stykket ?

Det sjove er at det vi ser her kommer a tre gange på DSV´s biler fra leverandøren - her på Refshaleøen laver vi groft sagt bare en stribe rundsømme så det danner det enorme tårn.

Kølen monteres. Det er nogle plader omkring en stribe betonklodser. Den får tårnet til altid at vende samme side op.

Betonklodser haves.

Så monteres lejdere, gelænder og andet letvægts tingel tangel. Herefter kører vore mobile malerhal MVAB hen over hele skrumlet og den ligger på B & W´s udrustningskaj sandblæst og malet.

Et samløft med to mobilkraner får den i vandet. Nu kan FlipMLPen afgå mod Space Port Nexø under slæb.




:o)

Der er ikke meget teknik i den - bare nogle ventiler og nogle trykluftstudse.

Den skal måske aldrig tilbage til B & W.

I Nexø møder den i vandret tilstand raketten og dens rampe. Det kører uafhængigt på en lastbil til Nexø og vejer ikke ret meget fordi det kun er 1/3 del af brændstoffet ( gummi )der er ombord. Skulle det være en væskeraket er den endnu lettere.

Efter samling kan det hele bugseres det korte stykke ud til opsendelses positionen.

På kort sigt ville vi gøre Sputnik til LOX tankbåd - hun kan laste omkring 5 ton, og skal kun fragte det fra Nexø til opsendelses positionen. På lidt længe sigt kan man måske lave en et TEU pram til en container tank med LOX - det er sikkerhedsmæssigt det aller kønneste selvom LOX i tanke ikke er noget stort problem. Tænk på den slags anlæg står i tæt bebyggede områder i de fleste danske byer.

Selve rampen er af samme type som den vi har - den boltes bare på med en stor flange. Rampen skifter, platformen er konstant.

Flip MLPen skal have en bom, som kan svinges ud. Den rummer div kamera og antennegrej - og den er rørbro til LOX. Fra den vil en slange blive sænket ned på LOX tankbåden. Tankbåden er fortøjret i en lang vandret fortøjning - så den frit kan stige og synke, mange meter under bommen. Fortøjningerne går fra MLPen til tankbåden og fra tankbåden til tippen af MLP bomme.

Tankbåden ligger derfor ca. midt mellem enden af bommen og MLpen og kan køre op og ned. Der kan være mange meter fra tankbåden op til bommen - alt efter last konfiguration.

LOX slangen hænger i et stort U så den kan optage bevægelserne.

Tænk på off shore bunkring af skibe - det gøres med sådan et U og noget tilsvarende bom væsen.

Se det i den kontekst at vi pt. kan klare op til 0.5 meter sø. Hvis bommen hænger 5 - 6 meter oppe - vil dønninger på 1.5 meter så sende os til jorden som en brændende støvsuger i spin ? Næppe. Det her er meget mere robust. 1.5 meter sø vil få FlipMLPen til langsomt at stige og synke 15 cm. Tankbåden følger søen, derfor Uet.

FlipMLPen har mange spøjse egenskaber. Den vil bevæge sig op og ned med ca 1 /10 del af bølgehøjden, og den vil vugge mindre end en brøkdel af en grad. Bevægelserne vil være meget sløve. Lasten af LOX kan aflæses på Flip MLPen egne amningsmærker - for den synker i samme takt som LOXen overføres.

Ved lift off forsvinder lasten og FlipMLPen vil stige op. På tegningen har jeg angiver en lastet og en vandlinje uden raket. Alle vægt ændringer vil medføre en dæmpet indsvingning til en ny vandlinje - og da det kan blive lidt voldsomt er alt MLPens volume lukket tæt. Den skulle nødigt synke hvis den lige netop smutter under.

Meldingen fra VL staal omkring priskurven gør at vi lige så godt kan vælge at køre med et helt lukket ballast system. Tårnet kan med ganske få afstivninger klare vandtrykket i 30 - 45 meters dybde. Det betyder at flipmanøvren kan køres helt kontrolleret - vi kan - uden påvirkning fra det omgivende tryk - ganske langsomt flodde de tre nederste tanke som ses på skitsen. Hver vil have en luft ud og en vand ind ventil opereret fra toppen.
Evt. kan man vælge aktivt at pumpe vand ind, og aktivt at pumpe vand ud - men i alle fald, med dette konservative design sker ingen ting hurtigt eller overraskende.

Hvis en tyndvægget tank havde været afgørende billigere kunne man have leget med det - som F.L.I.P der har både lukkede og åbne tanke. Men når det koster det samme er der ingen grund til at tage chancer. Skot og svær vægget rør ( 10 - 15 mm gods i røret ) gør desuden konstruktionen strukturelt meget stiv og sund - at bukle den sammen i en ukontrolleret flip manøvre var min angst med det første koncept. Dette forhindres effektivt af tværskottene. Den bliver til en enorm kassedrager.

Tænk jer at følge live på ingeniøren første gang vi flipper rundt - det kan blive meget interessant.

FlipMLPen kunne opbevares mellem opsendelser i lodret tilstand som ankerligger ( behørigt belyst og behørigt ankret op ) Tæt under Bornholm findes vanddybder der tillader det.

Hvad den koster ?

VL var meget flinke i 2004, og det er ikke sikkert de har råd til i dag at være lige så flinke. Lad os bare sige at det bliver nok ikke billigere end stålprisen, men det kan måske lande på 10 - 15 kr/ kg. Det er ikke noget VL siger - det er bare min egen fornemmelse af hvor man ligger med et stykke groft smedearbejde. Vægten er 30 - 50 tons - så det er mellem et halvt og et helt års samlet budget i CS vi snakker om.

Laste evnen i skitsen er 45 tons. En Falcon 1 kan sende 4 - 600 kg i LEO, med en startvægt på 38 ton. Lasteevnen kan øges ved at øge længden. Til forskel for alle andre launch sites kan den lægges hvor som helst på jorden - f.eks. ækvator - alt efter hvad der er optimalt for banen.

I prisen ligger at leverdøren kun kommer med de nøgne ror komponenter og vi selv svejser skot og tingeltangel i. Men - det er absolut noget vi kan. Det er jo bare en meget simpel udgave af trykskroget til Nautilus. Da hun blev bygget
satte vi typisk et spant eller et skot i hver anden eller tredie dag.

Lige nu ved vi slet ingen ting - men ideen udvikler sig og flere detaljer kommer på. Her i huset har der fløjet rundt med bekymringer - og ideer til løsninger - og det er den måde man kommer fra "Hvorfor bygger vi ikke bare sådan en" til "Vi har liftoff fra FlipMLP and the vehicle has cleared the tower...beeb...

Jeg skal lige ud og støbe 3 kg pur i LES motoren...Den er i øvrigt blevet helt perfekt indtil nu.

Peter Madsen



18. aug 2011 kl 20:05

avatar

Henrik Østerlyng

Gotta love it!

Sikke et fantastisk koncept. Kan slet ikke vente til sommeren 2013 eller hvornår den nu kommer i aktion. FMLP'en bliver da vist ikke bliver den eneste erektion når den en dag flipper for første gang. ;-)

Er forøvrigt vild med dit skilt Jørgen Skyt! :-D


18. aug 2011 kl 20:19

Jeppe Nielsen

FMLP - Økonomi

Skal det forstås sådan at i mangler 30.000-50.000? Og hvornår regner i med at skulle bruge pengene?

Jeppe


18. aug 2011 kl 20:35

avatar

Peter Madsen

FMLP

Nej, vi skal jo altså købe 30 - 50 tons rør a 10 - 15 kr / kg plus moms. Det er med moms er nu endeligt slået igennem i Esbjerg. Det er hm - over en halv million. Men det er det kun knap et års budget ellers. Eller ti øre pr dansker. Hvis hver bloglæser ( dem er der 2 - 3000 af ) hver gav 2 kr. hver gang de læste en blog - ville det give os alle sammen en FMLP på et år.

Man kunne lave et system der sendte en tiér via mobilen hvis det var en god blog... ( den måtte dog ikke kunne tage en tiér fra cs hvis det var noget vrøvl... )

Men - vi skal designe færdigt - lægge budget og skyde nogle flotte test i efteråret - og så ser vi hvad der sker.

Flere firmaer en VL skal spørges om et konkredt tilbud - og man ved aldrig hvad der sker.

Hvis vi havde fået Shell´s Brent Spar, istedet for at den blev dumpet / skåret op - skulle vi ikke bygge noget. Den var af samme koncept.

Man ved aldrig hvad der kan ske...det er vigtigt at huske.

Peter Madsen


18. aug 2011 kl 20:38

avatar

Martin Højriis Kristensen

Re: FMLP - Økonomi

Skal det forstås sådan at i mangler 30.000-50.000?

Der mangler vist desværre et 0 :-)

Mange hilsner
Martin Højriis


18. aug 2011 kl 20:43

Jeppe Nielsen

Manglende nul....

Opdagede det godt selv... :(
Sådan kan det gå når man er lidt stresset...


18. aug 2011 kl 20:54

avatar

Henrik Østerlyng

Don't worry!

Mit indlæg skulle vist også lige have været en ekstra tur igennem korrekturlæsningen.

Men det er så pænt af Peter at lægge en skriftligt niveau, der ikke er så svær at leve op til. Typos er i hvert fald ikke noget jeg vil ligge vågen over. ;-)


18. aug 2011 kl 21:28

Rasmus Elmelund Nielsen

Der er da masser af brugte vindmøller


Bla. hos:
http://www.pjwindpower.com/idd....asp

Og jeg tror, uden at vide det, at man nærmer sig scrap priser, dvs. 2-3 kr/kg..
Hvis du har en lokation og tilladelse til opsætning er der ikke meget ide´i at sætte en 20 år gammel, lavtydende mølle op (og dermed ikke det store incitament til at købe en brugt)

R


18. aug 2011 kl 22:41

avatar

Martin Højriis Kristensen

CSS Space Hotel

Det skulle egentlig være en overraskelse, men nu har Engadget fanget den:

http://www.engadget.com/2011/0...ote/

;-)

Mange hilsner
Martin Højriis


18. aug 2011 kl 23:22

Bill Selmer Jensen

Tidshorisonter

Hej Peter

Syntes det er en genial ide, og det ser ud som om den er fremtidssikret, fleksibel og nyskabende.


Hvorledes vil tidshorisonten se ud i forhold til et behovet for Flipper?

Og selvom i er på skitse-niveau, har i så en ca. ide om gennemløbstiden herfor, hvis vi forudsætter i har pengene til materialer fra dag 1. Altså hvor lang tid vil det ca. tage at bygge Flipper? (rough estimation) 1 /2 /3 mand


Er der nogen der har et overblik over dimensioner på afdankede vindmølle-tårne Herunder diameter/godstykkelser/højder. En tabel?

Mvh.

Bill


18. aug 2011 kl 23:27

avatar

Jens Krabbe

Fra idé til svejsning..

..er så kort hos jer, at da jeg tilfældigvis var ude og cykle på Amager i dag og kom forbi nord om Kløvermarken, overvejede jeg seriøst for en kort stund at slå et smut forbi HAB'en for at se, hvor mange meter I havde fået svejst på Flip MLP'en :)

Hold op hvor jeg glæder mig til at se den tilte. Det er bare en så fed og sexet idé, at den er værd at lave i sig selv, uanset om den skal bruges til noget. Mere funding er på vej :)


18. aug 2011 kl 23:48

avatar

Peter Madsen

Bill,

Jeg har ikke pt. fundet noget afdanket, men findes det er det en endog meget god kilde. Jeg kan bare ikke se hvorfor man skulle skrotte et mølletårn i fin stand. Vi kan kun bruge det i fin stand. Hvis det er koroderet faretruende er det jo ikke en løsning.

Byggetiden er nogle måneder. Måske ned til tre måneder fra ankomst af rør til vi har noget der kan sendes af sted.

Men - selvom vi godt kunne bruge den fra 2013 kan man da sagtens klare sig med sputnik til 2X. Det handler alene om at se ud i fremtiden.

Så- går man i krig med at samle midlerne skal det sagtens kunne lykkes måske til 2013 eller 2014...

Ork...

:O)

Peter Madsen


19. aug 2011 kl 00:11

avatar

Ruben Hansen

Landgangsfartøj

Med den længde som i taler om her, burde i måske lave FMLP'en lidt som et landgangsfartøj, så i ikke skulle være begrænset af små havne som Nexø?
Jeg kan se at i vil få yderst svært ved at komme til kaj i Nexø med 45 meter skrog, og meget svært ved at manøvre, det kræver en båd i begge ender. Var måske lettere, hvis i kunne gå ind til en strand, laste raketten, og så ud igen?


19. aug 2011 kl 07:21

Henrik Steen

Re: Tidshorisonter

Jeg synes, at det er et fedt projekt. Men som jeg har forstået det, så kan Sputnik forhøjes til at håndtere Heat2x, og dermed kan man med den eksisteren lave en suborbital flyvning med udgangspunkt i Nexø.

Flipper er først nødvendig ved navneskift fra CS til CO


19. aug 2011 kl 07:39

Morten Juul

Re: Bill,

På de vindmøller jeg har set pillet ned, har tårnet ikke fejlet noget. De er jo bare for små til at genbruge med en mere moderne mølle.
Det skulle undre mig meget hvis Vestas ikke havde nogle gamle test tårne liggende eller viden om hvor man kunne få fat i et gammelt tårn til skot pris.


19. aug 2011 kl 07:52

Mogens Kjær

Re: Tidshorisonter

Jeg synes, at det er et fedt projekt. Men som jeg har forstået det, så kan Sputnik forhøjes til at håndtere Heat2x, og dermed kan man med den eksisteren lave en suborbital flyvning med udgangspunkt i Nexø.



Flipper er først nødvendig ved navneskift fra CS til CO

Ja. Og nej.

2011 opsendingsvinduet endte reelt med kun at være tre døgn. Eller deromkring. Det krævede ikke så lidt held overhovedet at få vejr til at skyde.

Så selvom Sputnik kan klare opgaven, så kan det godt give mening at bygge FMLP (Kan i ikke snart finde på et godt navn?) allerede inden Heat2x-Max1 skal opsendes. Får de brug for den senere, er der IMO ikke noget vundet ved at vente med at bygge den ( ud over kedelig forrentning af penge i "nogens" lommer ;-) ).


19. aug 2011 kl 08:10

Mogens Kjær

Hvorfor konisk?

Hvad er fordelen ved at lave den tykkest i bunden?

Jeg kan godt regne ud at det giver mere tyngde under bølgeniveau. Men er det besværet værd? Ud over at det selvfølgelig ser frækt ud...


19. aug 2011 kl 08:18

Flemming Frøkjær

Ferro Cement

Hvis en stål konstruktion koster mellem en halv og hel mill. hvorfor så ikke overveje Ferro Cement. Det er billigt, stærkt og nemt at vedligeholde. Det er arbejds krævene og derfor normalt ikke rentabelt til kommerciel produktion i DK, men jeg fornemmer at der er mange der står i kø for at få lov til at give CS en hånd med. Det vil være muligt her da der ikke er noget krav om at kunne svejse. At binde jern kan de fleste lære på ca. 10 min. Selve støbningen vil kræve at 30-40 mand giver en hånd den weekend det kommer til at foregå, men tager til gengæld kun den ene weekend.
http://www.ferrocement.org/met...html


19. aug 2011 kl 09:24

avatar

Jens Krabbe

Re: Hvorfor konisk?

Hvad er fordelen ved at lave den tykkest i bunden?

Jeg kan godt regne ud at det giver mere tyngde under bølgeniveau. Men er det besværet værd? Ud over at det selvfølgelig ser frækt ud...

Jo mindre synlig konstruktionen er for bølger, jo roligere står den. Derfor er det målet at lave den så tynd som mulig i det område, hvor bølgerne påvirker den. Men den tykkelse giver ikke nok ballast under vandoverfladen, derfor skal den være tykkere der. Den behøver ikke nødvendigvis at være konisk, men det giver vel de bedste sejlegenskaber - og ser frækkest ud :)


19. aug 2011 kl 09:33

avatar

Lars Bjerregaard

Vildt

Det er godt nok en vild ide, men måske ikke helt så upraktisk som jeg først troede. "Flipper" er da forøvrigt et udemærket navn til den :-)


19. aug 2011 kl 11:19

avatar

Thomas Blume

Hvorfor ikke mange små rør?

En måde at drive udgifterne ned på - kunne måske være, at svejse en masse brugte rør sammen - at anvende Saturn I princippet - også under vandet. Stor styrke/sikkerhed er også en behagelig følge.

En masse brugte (men Force testede) 200 bar dykkerflasker kunne levere trykluft til en simpel vand-ud-mekanisme.

Skønt at se en tegning af raketten på toppen af "Flipper"!


19. aug 2011 kl 12:02

Henrik Steen

Re: Tidshorisonter



Så selvom Sputnik kan klare opgaven, så kan det godt give mening at bygge FMLP (Kan i ikke snart finde på et godt navn?) allerede inden Heat2x-Max1 skal opsendes. Får de brug for den senere, er der IMO ikke noget vundet ved at vente med at bygge den ( ud over kedelig forrentning af penge i "nogens" lommer ;-) ).

Husk på at flipper skal dimensioneres, så den kan håndtere Heat2x Cluster7


19. aug 2011 kl 12:27

Peter Lykke

Re: Vildt

Vildt? Ja lidt, men også med det her særlige CS touch. Der er ikke grund til at gøre som de andre hvis man kan gøre det smartere.

Jeg har en tilføjelse til Peters scenario ovenfor: Efter at raketten er lastet, "flippes" der til transportstilling, 5- 10 grader fra vandret, hvorved raketten løftes et par meter over vandoverfladen og dermed kan holdes tør på turen ud til affyringsområdet. Først derude rejses Flipper til lodret.

Og vi HAR bemærket at Apolloiden er placeret på toppen. Hmmm.


19. aug 2011 kl 12:38

Tommy Johansson

Re: Landgangsfartøj

Udemærket ide. og lav en "container løsning" til raketten så den bakkes til FLIPen og monteres med nogle snaplåse/Q.pinde,lynkoblinger.Lave LOX tanken som en del af FLIP, der kan tankes fra en tankbil og der behøver ike være fysisk kontakt med FLIP når den er fremme ved affyrings stedet.
Hvis raketten monteres i en lukket enhed med generator, dieseltank og hydrauliksystem indbygget er vejret ingen hindring.Heler operationen kan klares med fjernbetjening fra følgeskib/slæbebåd, både flip,hydraulisk åbning af transportenheden i toppen og af udstødningsporte, tankning af LOX og affyring af raketten. At der er en lukket enhed raketten opbevares i vil også gøre det nemmere og behageligt at få kapslen bemandet når vi når dertil.
FLIP behøves ikke at blive lavet til HEAT 2X cluster7 hvis den ikke skal launches fra østersøen.Hvis formlen for bølgehøjde X 10 er nødvendig skal den være ca 30-40 meter til brug i østersøen men 100-140 meter til brug i det nordlige Atlanterhavet.


19. aug 2011 kl 12:47

Jeppe Nielsen

Billigere løsning?

Kunne man evt. anvende gamle skibs containere til konstruktionen?

40fods kan købes til omkring 10.000 kr stykket. Ved godt at konstruktionen bliver mindre sexet, men det har vel ingen større betydning hvis den nederste del af flipper er firkantet.


19. aug 2011 kl 13:36

Morten Rasmussen

SWATH?

Jeg tænkte på om I har overvejet en skude som er baseret på SWATH tech?

http://www.youtube.com/watch?v...JOtE

I har teknologien til projektet, qua Nautilus. Det er nok den ultimative stabile konstruktion på havet, og ifølge min intuition (mit gæt :) mere stabil end den konstruktion I foreslår. Til gengæld er det nok også den dyreste løsning man kan komme på.

En anden ide kunne være at lave MLP'en som en tank, men med (en eller flere) lange wirer til tunge lod, lidt ligesom et fiske-flod, med blylod på snørren. Det vil give jer mulighed for at stikke meget dybt med 'kølen', uden at skulle bygge et 80 meter skrog.

Jeg er vild med ideen om at gå dybt - det er den enkleste måde at få stabilitet på.


19. aug 2011 kl 13:47

Morten Rasmussen

Mere SWATH

Denne film forklarer nok SWATH bedre:

http://www.youtube.com/watch?v...NR=1


19. aug 2011 kl 13:51

Henrik Steen

Inden vi flipper helt ud...

... vil jeg gerne se den første suborbitale flyvning. Og den kan klares med Sputnik.

Flipper skal designes for Nordsøen og store raketter.


19. aug 2011 kl 14:06

Morten Rasmussen

Re: Inden vi flipper helt ud...

Drømme og håb er fuel for CS.

Når man kigger på hvor meget de har realiseret, må jeg i hvert fald holde mig meget ydmyg. Det er meget svært at anholde CS for at bygge luftkasteller med deres track-record.

Jeg ved at jeg personligt har svært med at få mine ideer ud over rampen. Det er den finisher mentalitet, som CS har, som efterlader mig i en nærmest idoliserende fasination. Og jeg har meget få idoler.


19. aug 2011 kl 14:25

avatar

Torben Mogensen

Re: Hvorfor konisk?

Hvad er fordelen ved at lave den tykkest i bunden?

Jeg havde samme tanke, men af en anden årsag. Når platformen sejler, vil den koniske form betyde, at næsen er lavere end halen. Da raketten og dens starttårn er foran næsen, vil de pege nedad og dyppe i vandet. Hvis platformen er tykkest foran (i toppen), vil raketten og dens tår pege opad, og være længere fra vandet.

Alternativt kan man sætte tårn og raket i en vinkel. Men så skal man sørge for, at den kommer til at ende i lodret position, når platformen rejses.

Men umiddelbart virker det bedre bare at bruge længere rør -- en større dybgang burde give mere stabilitet.


19. aug 2011 kl 14:42

Hans Henrik Sundsvald

Re: Hvorfor konisk?

Beton kølen der skal forhindre flipper i at rulle rund når den sejler vil holde bunden (agterenden) lavt i vandet også selv om den er tykkest i bunden.


19. aug 2011 kl 14:50

Carl-Erik Ravn

Raketaffyringsbøje

Fantastisk ide.
Hvordan er det med (hav)strøm i affyringsområdet. Tænker på om der er forskel på strømforholdene i de øvre og nedre vandlag som kan få bøje til at ligge skævt (også selvom den ikke er forankret til havbunden).
Det må i øvrigt være rimelig enkelt at lave et par modelforsøg, så forskellige koncepter kunne afprøves. Tænker på hvordan det vil være at håndtere to så forskellige konstruktioners bevægelser på åbent hav.


19. aug 2011 kl 17:06

Anton Sølvsten

Ok var vidst lidt for hurtig

"Jeg kan godt se det fede i sådan en FlipMLP, og er ikke i tvivl om at CS med deres kompetencer sagtens kunne overkomme at bygge den Inkl. at løse hvilke evt. tekniske/økonomiske problemer de måtte støde på!

Er bare i tvivl om den vil løse det umiddelbare problem. Det virker på mig som om at Flip konceptet er en smart ide hvis man skal have en stabil platform i havet over længere tid... Dvs. man sejler ud i godt vejr, flipper over og måler/arbejder i et par måneder om det stormer eller ej, venter på godt vejr og sejler hjem...

Men CS har ikke brug for at vente, de har brug for at sejle ud, skyde og sejle hjem og helst på samme weekend. Det foregår jo i folks ferie!

Med mindre FlipMLPen kan sejles ud, flippes, klargøres og raketten kan tankes i dårligt vejr/høj sø, kan jeg ikke se at den løser nogle problemer?
(hvad hjælper en potentiel stabil platform, hvis man alligevel skal vente på godt vejr)

Det samme gælder problemer angående tracking af raketten med div. antenner i høj sø!

Godt vejr er vel altid at foretrække (giver også de bedste billeder)"

Ok - Jeg trækker det i mig igen, var vidst lidt for hurtig. I har tænkt på alt! - kan især godt lide konfiguration af 7 heat raketter på skitsen!

7*300-500=1600... mangler der ikke en heat2 som andet trin? :0)



19. aug 2011 kl 17:52

Peter Gotthardsen

vindmøller

Jeg faldt over en vindmølle på DBA den anden dag...
Umiddelbart syntes jeg den var lidt dyr, så har søgt lidt på nettet.
http://www.skyshop.eu/
Den billigste koster 5.000€
Hvis ellers de gamle møller er for små i tårnstørrelse, overvej evt at svejse 3 af dem sammen.....

Bliver sgu spændende at se en raket løfte sig fra sådan en konstruktion :)

Mvh
Peter G


19. aug 2011 kl 18:43

Malthe Høj-Sunesen

Navnet

må da være vedtaget til at være Flipper?


19. aug 2011 kl 19:19

Jeppe Nielsen

Re: vindmøller

Jeg er positivt overrasket, 5000€ for et tårn på ~30 meter, det er da vær at arbejde videre med...


19. aug 2011 kl 19:46

Tommy Johansson

Re: Ok var vidst lidt for hurtig

Nordsøen er ikke et sted man lige sejler ud ,skyder og sejler hjem.Det er først efter HEAT 2X og MAX at det behøver at være der ude.Vi taler om en forlægning på 400+ km og bølger på 5-10 meters højde samt vind på op til 30 knob i godt vejr .
Raketten bør være i et lukket rum hvor den sidste klargøring og tankning kan foregå samt astronauten kan blive spændt ind og rumskibet forsegles.
Tankning og klargøring vil jeg væsentlig heller foretage på en platform der er stabil i azimuth og bevæger sig 20-50 cm i elevation, en på en platform der vipper 30-50 grader og hæver sig måske 5-7 meter ned 20 sekunders mellemrum, og helst indendørs uden en blæst som når man køre 50 km i timen.


20. aug 2011 kl 07:40

avatar

Sune Jensen

Re: Navnet

Tænkte lige på om var der ikke et seriehelt af en delfin i 60'erne som hed Flipper ?
Skal vi ikke holde os til SuperMLP


20. aug 2011 kl 07:50

avatar

Sune Jensen

Prissætning

Selvom der gennem tiden er lavet forskellige priser på projekter som broer, tunneler m.v. er budget altid kommet over cirka 30 % det budgetterede


20. aug 2011 kl 11:00

Carsten Kanstrup

Risiko for resonans

Det her er meget mere robust. 1.5 meter sø vil få FlipMLPen til langsomt at stige og synke 15 cm. Tankbåden følger søen, derfor Uet.

FlipMLPen har mange spøjse egenskaber. Den vil bevæge sig op og ned med ca 1 /10 del af bølgehøjden, og den vil vugge mindre end en brøkdel af en grad.

Den tror jeg ikke holder. Da der næsten ikke er nogen dæmpning i lodret retning (lille bundareal), skabes en resonanskreds med en ganske høj "godhed" (Q). Det betyder, at hvis dønninger/bølger har den rette frekvens, kan I få udsving i lodret retning, der overstiger bølgehøjden! Tilmed vil der være en meget stor sandsynlighed for en faseforskydning, så forskellen mellem vandoverfladen og platformen kan blive endnu større. Det er dog rigtigt, at hvis dønning/bølgefrekvensen ikke passer med resonansfrekvensen, vil man få en stor dæmpning, som sagtens kan blive den faktor 10, som I regner med.

@ Peter Madsen

Jeg har før spurgt dig, om I har brug for skibsteknisk assistance. Det svarede du ikke på, hvilket jeg tolker som et nej; men det her bør I altså få en professionel til at regne igennem dynamisk, inden I ofrer - evt. spilder - en masse tid og penge på at bygge det. Det er formodentlig en konstruktion, som relativt let kan computersimuleres og/eller testes i modelforsøg.


20. aug 2011 kl 11:46

avatar

Sune Jensen

Skibsingeniører - tak

Før CS og P.M. går helt amok over sådan og sådan skal den laves så giv en skibsingeniør eller skibstekniker et par proffesionelle gennemgik før der køres videre.

Der må være skibsteknikere eller skibsingeniøre som læser denne blog på ing.dk !!

Venligst
Sune
CSS-medlem


20. aug 2011 kl 13:37

kurt christensen

Re: Risiko for resonans

en udfoldelig og låsbar plade i bunden ville vel stoppe denne frekvenssvingning?


20. aug 2011 kl 15:01

Lars Malmgren

Re: Skibsingeniører - tak

Ja ja, men nu skal vi heller ikke være så forskrækkede over det hele, at vi tager NEJ-hatten på vel ;-)

Jeg synes, at ideen er fantastisk!
Men jeg er enig i, at Flipperen skal projekteres til den store Heat-7cluster og Nordsøen.
Og selvfølgelig skal raketten beskyttes/lukkes inde under transport, så den er beskyttet mod vejr og vind.


20. aug 2011 kl 15:03

Carsten Kanstrup

Re: Risiko for resonans

en udfoldelig og låsbar plade i bunden ville vel stoppe denne frekvenssvingning?

Den vil dæmpe resonansen (mindske Q'et); men i en bølge bevæger de enkelte vandmolekyler sig i en elipsebevægelse, hvor amplituden dog falder, når man nærmer sig bunden. Pladen kan derfor ikke dæmpe bevægelsen til under elipsens højde i den pågældende dybde, hvilket reducerer effektiviteten på især dybt vand, som ved Bornholm.


20. aug 2011 kl 15:08

kurt christensen

Re: Risiko for resonans

en udfoldelig og låsbar plade i bunden ville vel stoppe denne frekvenssvingning?

Den vil dæmpe resonansen (mindske Q'et); men i en bølge bevæger de enkelte vandmolekyler sig i en elipsebevægelse, hvor amplituden dog falder, når man nærmer sig bunden. Pladen kan derfor ikke dæmpe bevægelsen til under elipsens højde i den pågældende dybde, hvilket reducerer effektiviteten på især dybt vand, som ved Bornholm.

måske jeg ikke forstår, men er der ikke bølgefrit forholdsvis kort under overfladen


20. aug 2011 kl 15:15

Oluf Bagger

Re: Risiko for resonans

Vil man ikke kunne aendre resonansfrekvensen ved at tage mere eller mindre ballast ombord? Hvis det er tilfaeldet vil man vel kunne de-tune systemet ved at flytte plimsollermaerket et par meter op eller ned?

Ellers kunne man vel lave et system med et internt kammer med forbindelse baade over og under vandlinien. Hvis man placerer forhindringer for vandet i kammeret vil det vel tappe energi ud af systemet hver gang platformen enten loeftes eller saenkes?


20. aug 2011 kl 15:47

Henry Tornow

interssant

Det lyder interssant, jeg glæder mig til at se tegningen og budgettet.

henry


20. aug 2011 kl 15:57

avatar

Lars Grønnegaard

Re: Ferro Cement

Ingen dårlig ide: Stål er principielt stærkt, stift, let og dyrt, beton er tungt og billigt.
Her er vægten ikke noget problem, den bæres jo næsten gratis af opdrift.
I tilgift får man øget stabilitet.
CS's svejseexpertise kan sagtens udnyttes. Man kan indstøbe stålplader, som himstergimser kan svejses fast til på strategiske steder.
:-) Lars


20. aug 2011 kl 16:41

Oluf Bagger

Re: Risiko for resonans

Mht. et internt kammer med daempning som sikring mod for hoejt Q kunne man vel benytte at hvert kammer i konstruktionen vel er lavet med skot/spanter til afstivning. Hvis man lavede disse skot omkring vandlinien med mandehuller skiftevis i hver side ville vandet moede modstand naar det skulle igennem konstruktionen og dermed tappe energi ud af en evt svingning.

For at goere det mindre irriterende at kravle gennem konstruktionen naar den ikke var fuld af vand kunne man have to huller i hvert andet skot med en luge man kan lukke over det ene.

Jeg prevede at lave en ascii art her som illustration men det tillader formatet tilsyneladende ikke.


20. aug 2011 kl 17:00

avatar

Sune Jensen

VL Staal A/S homepage

http://www.vlstaal.dk

Hvis der er nogen som har interesse i at kikke på denne


20. aug 2011 kl 17:07

Troels Gripping

Hey Peter,

Jeg kan se idéen med at genbruge et mølle tårn er oppe flere gange..

-Jeg flyver RC-modeler med en "gut" der sidder ret højt i Vestas, Skal jeg prøve at forhøre mig om der kan findes noget, og evt hvad det vil kost (uden at det binder noget op) ???

Troels


20. aug 2011 kl 17:09

Carl-Erik Ravn

Modelforsøg

Anskaf nogle meter nedløbsrør og lidt fittings, lav en simpel model og smid den i havnebassinet.
Jeg er ret sikker på, at FMLP'en vil dreje sig ca 180 grader pga. den udvendige betonkøl efterhånden som den "flippes". Betonkølen kan selvfølgelig sættes indv. i røret.
Det er stadig en fantastisk ide og den bør (skal) kunne gennemføres.
Lidt anderledes: Hvordan med at hænge betonvægten i en wire som kan sænkes dybt ned. Flyderen (stadig udformet som en bøje) kunne måske på denne måde laves mindre og mere håndterbar.


20. aug 2011 kl 17:10

Troels Gripping

måske et mølle tårn kunne bruges til ...

Måske et mølle tårn kunne bruges til en kommende, Multi STAGE orbital rocket ;-)

-nej pjat,


20. aug 2011 kl 23:38

Hans Henrik Sundsvald

Re: Modelforsøg

Beton vægten er nok primært til at stabilisere fartøjet når det er vandret. Et rundt tårn kan rulle voldsomt når det ligger vandret, specielt hvis man forsøger at placere en raket oven på den.


20. aug 2011 kl 23:50

Carl-Erik Ravn

Re: Modelforsøg

- og du mener ikke der med den udformning skitsen har vil opstå problemer under rejsningen af kalorius?


21. aug 2011 kl 07:02

avatar

Sune Jensen

Udtryk

Jeg vil gerne have at vide hvad KISS betyder

Iforvejen udtryk

1. KISS (eng.) kys
2. KISS (eng.) engelsk band


21. aug 2011 kl 07:44

Peter J. Hansen

Re: Udtryk

KISS <=> Keep It Simple, Stupid

http://en.wikipedia.org/wiki/K...iple


21. aug 2011 kl 12:42

avatar

Jan E. Sørensen

Mange brugte vindmøller og -tårne

Jeg kommer hos flere firmaer, der har stakkevis af nedtagne vindmøller og vindmølletårne liggende til salg. Hvis du kan bruge sådan nogle, så giv mig et pip.

Herligt projekt i øvrigt :-)

MVH
Jan - der er konsulent for bl.a. vindmølleservicevirksomheder


21. aug 2011 kl 17:17

Carsten Kanstrup

Re: Risiko for resonans

måske jeg ikke forstår, men er der ikke bølgefrit forholdsvis kort under overfladen

En bølge udbreder sig i faseovergangen mellem vand og luft og går ca. 1 bølgelængde ned i vandet.

Her er en tegning af vandmolekylernes bevægelse i en bølge: http://da.wikipedia.org/wiki/F....png


21. aug 2011 kl 17:28

kurt christensen

Re: Risiko for resonans

hvorfor tværplader ikke ville dæmpe FMLP-en ud fra dit link forstår jeg stadig ikke, regner du med en bølgehøjde på 20 meter?


21. aug 2011 kl 17:39

Carsten Kanstrup

Re: Risiko for resonans

hvorfor tværplader ikke ville dæmpe FMLP-en ud fra dit link forstår jeg stadig ikke, regner du med en bølgehøjde på 20 meter?

Nej, men en bølgelængde på 20 m er ikke urealistisk. Man skal nogenlunde lige så langt ned som afstanden mellem to bølgetoppe i vandret retning (bølgelængden), før den lodrette bevægelse er næsten 0.


21. aug 2011 kl 17:55

kurt christensen


21. aug 2011 kl 17:57

Carsten Kanstrup

Re: Risiko for resonans

Iøvrigt vil den letteste måde at dæmpe resonansen på måske være at sænke en stor, tung, vandret (ophængt i hanefod) jernplade ned til bølgefri dybde i en stålvire.


22. aug 2011 kl 09:52

Oluf Bagger

Re: Risiko for resonans

Bunden af konstruktionen paa 32 meter vand er jo i boelgefri dybde, saa eventuelle eksterne vinger ville ikke behoeve blive saenket dybere.

Det er ikke sikkert resonans overhovedet er et problem og det burde vaere til at loese hvis det viser sig at vaere der alligevel.


22. aug 2011 kl 11:20

Claus Nielsen

Re: Risiko for resonans

en udfoldelig og låsbar plade i bunden ville vel stoppe denne frekvenssvingning?

Den vil dæmpe resonansen (mindske Q'et); men i en bølge bevæger de enkelte vandmolekyler sig i en elipsebevægelse, hvor amplituden dog falder, når man nærmer sig bunden. Pladen kan derfor ikke dæmpe bevægelsen til under elipsens højde i den pågældende dybde, hvilket reducerer effektiviteten på især dybt vand, som ved Bornholm.

Jeg er ikke enig i din konklussion, da den så vidt jeg kan se forudsætter at bølgebevægelsen i den nævnte dybde er i fase med fartøjets bevægelse op og ned. Det er langt fra givet.
Hvis det skulle vise sig at blive et problem, kan man evt bruge 2 plader i forskellig dybde afstemt i forhold til fartøjets egenresonnans, så det er garanteret at i hvert fald een af pladerne virker bremsende.
Men mere generelt vil jeg mene at kræfterne i forskellige dybder i forvejen mere eller mindre vil ophæve hinanden så længe fartøjet er dybt nok.
En plade vil derfor muligvis virke stik modsat intentionen og forøge risikoen for at fartøjet bliver drevet op og ned.
Detuning af egenresonnansen i forhold til de aktuelle bølger, som foreslået andetsteds er nok en bedre strategi.


22. aug 2011 kl 12:01

Troels Gripping

plader, drivanker og andet løst

plader, drivanker og andet løst, konceptet i at det er en skib/en stang der udgøre konstuktionen er vel netop at den dæmper sig selv...
med et løst hængende objekt under den, kan fartøjet og objektet bevæge sig modsat virkende og skabe flere uønskede bevægelser.


22. aug 2011 kl 17:37

Carsten Kanstrup

Re: Risiko for resonans

Detuning af egenresonnansen i forhold til de aktuelle bølger, som foreslået andetsteds er nok en bedre strategi.

Jeg tror ikke, at frekvensområdet kan varieres nok. Man kan formodentlig maksimalt variere massen en faktor 1,5, og så flytter resonansfrekvensen sig kun kvadratroden af det dvs. 1,22. Båndbredden af bølgefrekvensen er næppe mindre end det, så systemet kommer næppe til at virke.

Hvis bølgelængden er mindre end konstruktionens dybde, vil en stor plade på laveste sted sikkert løse problemet enkelt og effektivt. Ellers må den sænkes ned.




22. aug 2011 kl 17:50

kurt christensen

erfaringer

er der nogen der har erfaringer eller viden om hvor stabilt et sådan fartøj er i forskelligt vejr?


22. aug 2011 kl 17:51

Carsten Kanstrup

3 tårne i stedet for ét

Hvorfor ikke bruge 3 tårne i stedet for ét? Så slipper man for asymetrien og kan bruge 2 af tårnene som katamaran og det 3. til at bære raketten i affyringsskinnen (tårnet fungerer samtidig som mast). Resonansdæmpepladen kan så være en fast plade mellem de 3 tårne, så pladen netop er fri af vandet under sejlads. Hele herligheden kan derved monteres i København og tippes let ved at fylde de to "katamarantårne" først. Man slipper også for den ydre betonklods og kan bare fylde beton i de 3 tårne.


22. aug 2011 kl 18:05

Carsten Kanstrup

Re: erfaringer

er der nogen der har erfaringer eller viden om hvor stabilt et sådan fartøj er i forskelligt vejr?

Ja, for rigtig mange olieboreplatforme er bygget på den måde. Det kaldes en semisub. Idéen er kun ny i raketsammenhæng.


22. aug 2011 kl 23:10

avatar

Sune Skousen

Re: 3 tårne i stedet for ét

Genialt - eller om ikke andet så løser det nogle af de problemstillinger som er blevet påpeget. Dog vil 3 tårne give et (3x ?) større opdriftareal - hvad er diameteren af et typisk tårn á 24 meter (selvbygger grænsen) ? Eller er den grænse for upraktisk ?

I så fald giver det mere "plads" til at tårn 3, affyringssiloen, kan vende med den brede del op og forskydes længere frem/op end de to katamaraner, således at en større del af katamaranen kan nedsænkes, uden at der risikere at komme en bølge ind over toppen på tårn 3.

Er der ved at være basis for en "Water-division of CS" :-)


23. aug 2011 kl 08:48

Carsten Kanstrup

Re: 3 tårne i stedet for ét

Genialt - eller om ikke andet så løser det nogle af de problemstillinger som er blevet påpeget. Dog vil 3 tårne give et (3x ?) større opdriftareal - hvad er diameteren af et typisk tårn á 24 meter (selvbygger grænsen) ? Eller er den grænse for upraktisk ?

Diameteren af de enkelte tårne skal vel bare reduceres en faktor 0,6, så opdriftarealet er det samme.

En stor fordel ved 3-tårn konstruktionen er, at der ikke behøves ret meget godstykkelse i tårnene, da det hele kan opbygges som en stålgitterkonstruktion. Man kan måske oven i købet nøjes med beton i de to "katamaranrør", hvilket sænker tyngdepunktet under sejlads.


23. aug 2011 kl 11:27

Jakob Andersen

Fast affyringsrampe i nordsøen...

I kan jo overveje at købe den her.
Fordelene er til at få øje på. ingen statslig indblanding og kedelig lovgivning.-) Men måske en anelse for dyrt for CSS,-)

http://en.wikipedia.org/wiki/H...ughs


23. aug 2011 kl 12:57

avatar

Sune Jensen

Jeg vil gerne efterlyse

Jeg vil gerne efterlyse at CS sætter ikon på en slags proffesional help hvor personer kan skrive lidt om hvor de/dem gerne vil give en

Et andet jeg gene vil efterlyse er at CS kunne få et samarbejde med DTU Space.
----
I would like to advertise for that CS put icon on their homepage with proffesional help where people can write about and what they / them want to lend a hand in CS work

Another annoyance I will advertise for is that CS could get a collaboration with DTU Space


23. aug 2011 kl 15:54

kurt christensen

for stort

nu skal man jo hele tiden holde sig baggrunden for øje, jo større omfang, jo større forpligtelser, så at sætte hegn op om hvor stort det skal være vil nok være fornuftig inden det hele får vokseværk, så må folk holde sig til når hjælp efterspørges, dette er selvfølgelig bare et forslag og en tanke fra mig


23. aug 2011 kl 16:04

Sten Rasmussen

Re: Fast affyringsrampe i nordsøen...

Platformen er bezat af en familie, som har udnævnt den til at være en suveræn stat med egne love, våbenskjold, pas osv. Deres valgsprog er på latin: E MARE LIBERTAS, dvs. FRA HAVET, FRIHED.

E mare ad astra!


23. aug 2011 kl 16:37

Jakob Andersen

Re re: Fast affyringsrampe i nordsøen...


Såvidt jeg kan se er den blevet solgt eller det hedder det vist ikke. Sjov historie i øvrigt. Troede ikke man som enkelt person kunne slippe af sted med at skyde efter nogen som helst.



23. aug 2011 kl 16:44

Carsten Kanstrup

Re: Jeg vil gerne efterlyse

Jeg tror ikke, at det er det helt store problem at skaffe professionel hjælp. F.eks. kunne jeg måske godt overtale en skibsingeniør, der daglig beskæftiger sig med design og stålkonstruktion af skibe, jack-up platforme etc.; men jeg tror, at CS vil bevise, hvad to amatører og en lille skare hjælpere formår med små midler og en masse "Q-værdi" ( http://ing.dk/artikel/120997-s...3542 ).

Jeg forstår imidlertid godt din frustration over at bidrage økonomisk til noget, der er vokset til en kopi af Apolloprogrammet, inden man har fået udviklet en raketmotor, der kan trække rent, eller en kommunikation, der virker i 1. forsøg - og uden at Windows skal genstartes først.


23. aug 2011 kl 16:59

avatar

Ruben Hansen

Re: 3 tårne i stedet for ét

Hvorfor gå op til tre? To er da tilstrækkeligt, og istedet for det tredie tårn, har man affyringsslidsken, hævet godt over vandet.


23. aug 2011 kl 17:04

Jesper Rosendal

Re: Fast affyringsrampe i nordsøen...

I kan jo overveje at købe den her.
Fordelene er til at få øje på. ingen statslig indblanding og kedelig lovgivning.-) Men måske en anelse for dyrt for CSS,-)

http://en.wikipedia.org/wiki/H...ughs

Et enkelt "lille" problem er at den ligger i den nordlige ende af den Engelske kanal.
Tror at det vil være en smule vanskeligt for CS at få lukket for skibstrafikken der for at sende en raket op......


23. aug 2011 kl 17:16

Carsten Kanstrup

Re: 3 tårne i stedet for ét

Hvorfor gå op til tre? To er da tilstrækkeligt, og istedet for det tredie tårn, har man affyringsslidsken, hævet godt over vandet.

En semisub er relativ ufølsom over for bølger; men til gengæld meget følsom over for skæv belastning. Med kun 2 tårne kommer raketten til at hænge til siden, når platformen er rejst, og så skal kontravægten monteres asymetrisk og afbalanceres efter rakettens vægt. Derimod behøver raketbæretårnet måske ikke at gå længere ned end til vandoverfladen i oprejst stilling og uden belastning (raket). I den stilling er vægten af betonen jo båret af en større luftmængde i de to "katamarantårne". Problemet er bare, at uden et langt 3. tårn, er det svært at styre vippeprocessen stille og roligt.


23. aug 2011 kl 21:13

avatar

Sune Jensen

Re: Jeg vil gerne efterlyse

@Carsten: Jeg vil bare sige at nu har CS kommet til det punkt hvor en mere yderligere professionel hjælp skal komme udefra end CS umiddelbart selv kan yde og da må evt. et samarbejde med DTU Space komme på tale.

Jeg støtter stadig Copenhagen Suborbitals idet Danmark ikke skal trynes som den lille. Jeg ønsker at vi bliver den 4. rumfartsnation - period. men der skal altså mere hjælp udefra.


24. aug 2011 kl 14:00

avatar

Peter Madsen

Tak for en flot debat.

Jeg skal love for at overvejelserne om fremtidig startrampe har fået mange til tangenterne.

Vi arbejder videre med designet - og jeg kan sige at de sker med professionelle skibsbygnings folk med ved bordet.

Et benet, tre benet, semisubmersible, SWATH - alle de beskrevne koncepter har været inde i overvejselserne på et eller andet tidspunkt - og sammenfaldende glæder at den er vinder er den der er enklest - og som kan løse opgaven.

CS er ikke en halv eller en kvart apollo uden for denne debat, men folk har lov at tænke, overveje og tænke igen.

Slutteligt lander vi ved noget gennemførligt.

Tak for alle indspark !

Peter Madsen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.