Flipper lidt ud over ideer til off shore startrampe til raket.
Af Peter Madsen ,
torsdag 18. aug 2011 kl. 19:40
Hvorfor egentligt ikke dele processen som den udvikler sig ?
Omkring 2500 mennesker har læst om det - og halvtres har deltaget med indlæg i overvejelserne om hvordan man skulle bygge en stor off shore startrampe.
Allerede nu ved vi en del mere om udfordringerne i det. Det kan vi jo lige så godt dele.
En god nyhed er at Hempel kommer med lige knap en halv ton skibsmaling til at fremtidssikre Sputnik og Nautilus med. Vi har haft møde med dem og det hele er ikke så svært igen. Når jernskibe sandblæses ordentligt og så pakkes ind i Hempadur 45143 kan de holde i årevis - op til et årti - for der skal males igen. Med de omkring 160.000 kr Sputnik står os i, er det jo godt at vide.
Den fulde pris på Sputnik svarer til hvad vi fik tilbudt leje af 6 x 18 meters pram, plus slæb, i en uge til. Altså for een omgang opsendelse. Så Sputnik er billig løsning - og hun kan holde længe. Hun har leveret to gang nu - og skal afsted med et raketskib igen i juni.
Den maling vi pt. bruger - det er en 1-komponent industri maling klarer knap en sæson i vand - så ovenstående er vigtigt.
Tak til Hempel.
Så til Flip MLP.
Jeg har snakket med VL Staal A/S i Esbjerg omkring fremstilling af store rør. De ting der er kommet ud af den snak har stor betydning for designet - og kort sagt - det er også gode nyheder.
Når godstykkelsen sænkes eller øges i store rør sker der nogle spring i pris. Det er dyrt at lave dem meget sværvæggede - så skal der nemlig skærpes før svejsningen. Det er også dyrt at lave dem meget tyndvæggede - for så er de ikke selvbærende og skal afstøttes under arbejdet. Det bliver uhåndterligt og meget let at lave buler i rørene.
Ved 2 - 3 meters diameter få det billigste rør ved 10 - 15 mm godstykkelse.
Disse priskurver er meget vigtige for os - for vi skal forsøge at ramme det som er aller nemmest at arbejde med for vores leverandør så de kan lave det billigt. Det er en tankegang der er lidt omvendt - de vil høre hvad vi forlanger. Men der er mere...
Konus sektioner er ikke nævneværdigt mere kostbare end cylindre, i alle fald for små vinkler.
Det gør så at vi kan lave den lidt mere sexet.
At tegne sådan en er en skræmmende oplevelse:

Meget tidlig skitse -
Men kommer jo ikke uden om det. Det er en stor ting, men prøv at tegne et moderne havmølle tårn ved siden af. Dette er faktisk meget mindre. Desværre kan man ikke købe mølle tårne brugt - og de har tal på hvor mange der står ude på middelgrunden. Bare vi snupper et enkelt - eller skærer de midterste 20 meter ud af et har vi balladen, også selv om den stadig fint kan køre rundt.
Ihh altså !
Men hvor svær og arbejdskrævende er den at bygge når det kommer til stykket ?
Det sjove er at det vi ser her kommer a tre gange på DSV´s biler fra leverandøren - her på Refshaleøen laver vi groft sagt bare en stribe rundsømme så det danner det enorme tårn.
Kølen monteres. Det er nogle plader omkring en stribe betonklodser. Den får tårnet til altid at vende samme side op.
Betonklodser haves.
Så monteres lejdere, gelænder og andet letvægts tingel tangel. Herefter kører vore mobile malerhal MVAB hen over hele skrumlet og den ligger på B & W´s udrustningskaj sandblæst og malet.
Et samløft med to mobilkraner får den i vandet. Nu kan FlipMLPen afgå mod Space Port Nexø under slæb.

:o)
Der er ikke meget teknik i den - bare nogle ventiler og nogle trykluftstudse.
Den skal måske aldrig tilbage til B & W.
I Nexø møder den i vandret tilstand raketten og dens rampe. Det kører uafhængigt på en lastbil til Nexø og vejer ikke ret meget fordi det kun er 1/3 del af brændstoffet ( gummi )der er ombord. Skulle det være en væskeraket er den endnu lettere.
Efter samling kan det hele bugseres det korte stykke ud til opsendelses positionen.
På kort sigt ville vi gøre Sputnik til LOX tankbåd - hun kan laste omkring 5 ton, og skal kun fragte det fra Nexø til opsendelses positionen. På lidt længe sigt kan man måske lave en et TEU pram til en container tank med LOX - det er sikkerhedsmæssigt det aller kønneste selvom LOX i tanke ikke er noget stort problem. Tænk på den slags anlæg står i tæt bebyggede områder i de fleste danske byer.
Selve rampen er af samme type som den vi har - den boltes bare på med en stor flange. Rampen skifter, platformen er konstant.
Flip MLPen skal have en bom, som kan svinges ud. Den rummer div kamera og antennegrej - og den er rørbro til LOX. Fra den vil en slange blive sænket ned på LOX tankbåden. Tankbåden er fortøjret i en lang vandret fortøjning - så den frit kan stige og synke, mange meter under bommen. Fortøjningerne går fra MLPen til tankbåden og fra tankbåden til tippen af MLP bomme.
Tankbåden ligger derfor ca. midt mellem enden af bommen og MLpen og kan køre op og ned. Der kan være mange meter fra tankbåden op til bommen - alt efter last konfiguration.
LOX slangen hænger i et stort U så den kan optage bevægelserne.
Tænk på off shore bunkring af skibe - det gøres med sådan et U og noget tilsvarende bom væsen.
Se det i den kontekst at vi pt. kan klare op til 0.5 meter sø. Hvis bommen hænger 5 - 6 meter oppe - vil dønninger på 1.5 meter så sende os til jorden som en brændende støvsuger i spin ? Næppe. Det her er meget mere robust. 1.5 meter sø vil få FlipMLPen til langsomt at stige og synke 15 cm. Tankbåden følger søen, derfor Uet.
FlipMLPen har mange spøjse egenskaber. Den vil bevæge sig op og ned med ca 1 /10 del af bølgehøjden, og den vil vugge mindre end en brøkdel af en grad. Bevægelserne vil være meget sløve. Lasten af LOX kan aflæses på Flip MLPen egne amningsmærker - for den synker i samme takt som LOXen overføres.
Ved lift off forsvinder lasten og FlipMLPen vil stige op. På tegningen har jeg angiver en lastet og en vandlinje uden raket. Alle vægt ændringer vil medføre en dæmpet indsvingning til en ny vandlinje - og da det kan blive lidt voldsomt er alt MLPens volume lukket tæt. Den skulle nødigt synke hvis den lige netop smutter under.
Meldingen fra VL staal omkring priskurven gør at vi lige så godt kan vælge at køre med et helt lukket ballast system. Tårnet kan med ganske få afstivninger klare vandtrykket i 30 - 45 meters dybde. Det betyder at flipmanøvren kan køres helt kontrolleret - vi kan - uden påvirkning fra det omgivende tryk - ganske langsomt flodde de tre nederste tanke som ses på skitsen. Hver vil have en luft ud og en vand ind ventil opereret fra toppen.
Evt. kan man vælge aktivt at pumpe vand ind, og aktivt at pumpe vand ud - men i alle fald, med dette konservative design sker ingen ting hurtigt eller overraskende.
Hvis en tyndvægget tank havde været afgørende billigere kunne man have leget med det - som F.L.I.P der har både lukkede og åbne tanke. Men når det koster det samme er der ingen grund til at tage chancer. Skot og svær vægget rør ( 10 - 15 mm gods i røret ) gør desuden konstruktionen strukturelt meget stiv og sund - at bukle den sammen i en ukontrolleret flip manøvre var min angst med det første koncept. Dette forhindres effektivt af tværskottene. Den bliver til en enorm kassedrager.
Tænk jer at følge live på ingeniøren første gang vi flipper rundt - det kan blive meget interessant.
FlipMLPen kunne opbevares mellem opsendelser i lodret tilstand som ankerligger ( behørigt belyst og behørigt ankret op ) Tæt under Bornholm findes vanddybder der tillader det.
Hvad den koster ?
VL var meget flinke i 2004, og det er ikke sikkert de har råd til i dag at være lige så flinke. Lad os bare sige at det bliver nok ikke billigere end stålprisen, men det kan måske lande på 10 - 15 kr/ kg. Det er ikke noget VL siger - det er bare min egen fornemmelse af hvor man ligger med et stykke groft smedearbejde. Vægten er 30 - 50 tons - så det er mellem et halvt og et helt års samlet budget i CS vi snakker om.
Laste evnen i skitsen er 45 tons. En Falcon 1 kan sende 4 - 600 kg i LEO, med en startvægt på 38 ton. Lasteevnen kan øges ved at øge længden. Til forskel for alle andre launch sites kan den lægges hvor som helst på jorden - f.eks. ækvator - alt efter hvad der er optimalt for banen.
I prisen ligger at leverdøren kun kommer med de nøgne ror komponenter og vi selv svejser skot og tingeltangel i. Men - det er absolut noget vi kan. Det er jo bare en meget simpel udgave af trykskroget til Nautilus. Da hun blev bygget
satte vi typisk et spant eller et skot i hver anden eller tredie dag.
Lige nu ved vi slet ingen ting - men ideen udvikler sig og flere detaljer kommer på. Her i huset har der fløjet rundt med bekymringer - og ideer til løsninger - og det er den måde man kommer fra "Hvorfor bygger vi ikke bare sådan en" til "Vi har liftoff fra FlipMLP and the vehicle has cleared the tower...beeb...
Jeg skal lige ud og støbe 3 kg pur i LES motoren...Den er i øvrigt blevet helt perfekt indtil nu.
Peter Madsen