/energi

Minister vildledte om Roundup-rester i grundvand

»Kynisk manipulation.« Socialdemokraterne skyder med skarpt mod miljøministeren efter ny rapport, der pure afviser ministerens konklusion om, at rester af sprøjtegiften Roundup i grundvandet skyldtes fejl hos analysefirmaet Eurofins.

Af Magnus Bredsdorff, torsdag 18. aug 2011 kl. 14:56

Miljøminister Karen Ellemann (V) vildledte både Folketinget og offentligheden, da hun i juni afviste fund af rester af sprøjtegiften Roundup i grundvandet med, at de 'bedst kan forklares med analysefejl'.

Det konkluderer det analysefirma, Eurofins, som blev beskyldt for at have begået fejlene, og Socialdemokraterne.

Konklusionen kommer, efter at akkrediteringsorganet Danak har gennemgået de prøver fra hovedsageligt 2009, som ministeren såede tvivl om.

'Der blev ved den ekstraordinære audit ikke fundet forhold omkring bestemmelse af glyphosat og AMPA, der indikerer, at positive fund skyldes falske positive,' står der i den foreløbig rapport fra Danak, som Ingeniøren er i besiddelse af.

Glyphosat er aktivstoffet i Roundup, og AMPA er et nedbrydningsprodukt. Glyphosat er verdens mest udbredte sprøjtegift. I Danmark ligger forbruget omkring 500 ton årligt.

Analysemetoden fejlede intet som helst
Direktør Jesper Høy fra Danak oplyser, at firmaet har gennemgået rådata fra Eurofins’ glyphosat-målinger og vurderet, om de opfylder alle kriterier for, at et fund af glyphosat i analyserne er ægte.

»Det gør de alle sammen. Sandsynligheden for, at fundene i 2009 skyldes analysefejl, er meget, meget lille. Det er et forholdsvist stærkt udsagn teknisk set,« siger han.

Danaks undersøgelse er også i modstrid med, hvad Karen Ellemann sagde op et samråd i Folketingets miljøudvalg:

»I perioden fra juli 2007 til og med juni 2010 har der været anvendt en analysemetode, der har vist sig ikke at være tilstrækkelig pålidelig,« fortalte ministeren.

Danak mener derimod ikke, at metoden i den periode var mere usikker.

»Den er 100 procent valideret og lige så velunderbygget som den nuværende. Metoderne har været i orden hele vejen igennem,« understreger Jesper Høy.

Danak har gennemført undersøgelsen på baggrund af ministerens konklusioner og den rapport fra rådgiverfirmaet Niras, som hun henviste til på samrådet og i sin pressemeddelelse.

»Vi sætter vores troværdighed højt. Vi er de bedste til at undersøge, om der er sket fejl på laboratoriet. Derfor er vi er gået ind i sagen meget hurtigt. Jeg forventer, at tvivlen om analyserne er væk med vores undersøgelse,« siger Jesper Høy.

Laboratorie-direktør: Det er tid til undskyldning og berigtigelse
Konklusionen glæder Eurofins-direktør Karsten Jørgensen. Han er bestyrtet over miljøministerens beskyldninger.

»Vi har nu en pure frifindelse på skrift. Alt er i sin skønneste orden. Der blev påvist glyphosat i de prøver, fordi der var glyphosat i dem,« siger han.

»Tiden synes nu at være inde til, at vi får dels en undskyldning, som jeg kan give videre til mine medarbejdere, dels en berigtigelse fra ministeriet, som jeg kan vise til vores tusindvis af kunder,« tilføjer Karsten Jørgensen.

Miljøstyrelsen: Vi undersøger analyserne nu
I Miljøstyrelsen kan kontorchef Lea Frimann Hansen endnu ikke svare på, om der er en undskyldning på vej til Eurofins. Hun afventer resultatet af et møde med Eurofins.

Miljøstyrelsen har modtaget Danaks frifindelse af Eurofins. Alligevel vil Lea Frimann Hansen også vente med at orientere Folketinget om de nye oplysninger.

»Vi har møde med Eurofins på fredag og vi vil vurdere alle oplysningerne og sørge for, at der er enighed om konklusionen, inden vi orienterer ministeren og Folketinget,« siger hun.

Lea Frimann Hansen kan ikke svare på, om det havde været rimeligt at undersøge, om analysefejl virkeligt er årsagen til glyphosat-fundene, inden ministeren gik ud sine konklusioner. Det tog kun én dag for Danak at skyde den ned.

»Vi igangsatte glyphosat-redegørelsen for at finde årsagen til fundene. Rapporten fra Niras peger på, at der kan være tale om analysefejl. Vi har lovet at finde ud af, om det er tilfældet eller ej, og derfor holder vi mødet med Eurofins fredag,« siger hun.

Ordfører: Ministerens troværdighed ligger på et meget lille sted
Socialdemokraten Mette Gjerskov har de helt store ord fremme, efter hvad hun også anser for at være den totale frifindelse af Eurofins.

»Det er manipulation fra ministeren. Hun kunne ikke udlede af Niras’ rapport, at der formentlig var tale om analysefejl. Hun har fået udarbejdet en rapport til 250.000 kroner, og hun ikke gjort sig den ulejlighed at tjekke tingene efter med akkrediteringsinstituttet,« siger hun.

»Men det er en virksomheds omdømme, hun ødelægger. Det er kynisk,« tilføjer hun.

»Vi har i Folketinget fået forkerte oplysninger. Ministerens troværdighed kan ligge på et meget lille sted. Nu må hun berigtige de oplysninger. Jeg indkalder derfor til et nyt samråd,« lyder det fra Mette Gjerskov.

S: Der skal gøres noget for at beskytte grundvandet mod Roundup
Det vakte stor opsigt, da den stigende forekomst af glyphosat i grundvandet i 2009 blev offentliggjort i vinter. Karen Ellemann blev bombarderet med spørgsmål, fordi Roundup-producenten Monsanto vurderer, at stoffet ikke kan trænge ned og forurene det danske drikkevand.

Karen Ellemann afviste med henvisning til analysefejlene ethvert behov for at stramme reglerne for brugen af sprøjtegiften. Frifindelsen af Eurofins betyder ifølge Mette Gjerskov, »at vi er tilbage ved dag et igen i forhold til at beskytte drikkevandet mod Roundup.«

»Vi er blevet tudet ørerne fulde om, at den sprøjtegift aldrig ville dukke op nogle steder. Nu viser det sig, at det gør den alligevel. Vi bliver nødt til at have undersøgelser af og eksperters svar på, hvad der skal gøres,« siger hun.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Karen Ellemann inden deadline.

Niras ønsker ikke at udtale sig om rapporten, men henviser til Miljøstyrelsen. Det samme gør to andre, som var med til at udarbejde rapporten, Peter Jørgensen fra firmaet PJ-Bluetech og lektor Carsten Petersen fra Københavns Universitets Institut for Grundvidenskab og Miljø/Agrohydrologi.



18. aug 2011 kl 16:02

carsten nielsen

Minister... uden kompetence = uduelig?!

Naar en minister ansaettes uden forudgaaende kendskab eller endsige foeling med/for omraadet vedkomne beskaeftiger sig med, saa sker dette!

Vi burde hurtigst muligt afvikle denne form for ansaettelse af minstre uden kompetencer! Hvem ansaetter saadanne folk i virksomheder? Virksomhedsledere har jo rentabilitetsfoelese og reelle (ikke pseudo-) ledesesmaessige erfaringer til at baere dem frem!

Derudover boer man som minister eller off. myndigheder, aldrig stole paa producenters produktbeskrivelser, spec. naar det gaelder saa vigtige emner som vandforsyning og helbred. Hvad er det dog for slaraffenland for faldbydere af alskens uhyrligheder.

Jeg husker, da jeg var i kosttilskudsbrancen, saelgende kosttilskud, at man aldrig skulle/kunne stole paa producenterne, men kun paa uvildige analyser. Dette stiller man slet ikke spgsml. ved her, ej heller synes landmaend at goere til deres foder-/planteavls partnere, sandsynligvis grundet aarelang blind tillid til lokale foderstofproducenter, men mon ikke der var penge at tjene ved saadan at goere?!


18. aug 2011 kl 16:09

Karsten Pedersen

Hedeselskabet påpeger mulige fejlkilder

http://www.hedeselskabet.dk/pa...=392

Danak tager kun stilling til om analyserne er foregået i henhold til de forskrifter laboratoriet selv har udarbejder og er blevet certificeret til, ikke om analysernes kvalitet.


18. aug 2011 kl 16:13

Finn Okkels

I cirkus med Mette Gjerskov og ing.dk ?

Er det troværdigt når et analysefirma hyrer et firma der så frikender analysefirmaet selv?

Hvor er den kritiske journalistik?

Der er vel at mærke tale om et analysefirma der for nylig er afsløret i at have påvist farlige kemikalier (phtalater) i børnesutter, hvori der aldrig har været de farlige kemikalier, men hvor firmaet tilsyneladende selv fik forurenet prøverne. Det resulterede i at hele den pågældende undersøgelsen måtte trækkes tilbage og samarbejdet med Eurofins blev afbrudt...

Vi er virkelig ude i de værste klovnerier indenfor jornalistik og politik i denne sag. Vi er i cirkus, men det er ikke sjovt.

Det er ikke Miljøministeren der har konkluderet at der er noget galt med Eurofins analyser, men derimod miljø-forskerne der har lavet undersøgelserne.

Se her hvad de folk der rent faktisk arbejder med forsøgene skriver i deres egne flere år gamle rapporter:

"As the internal control data for glyphosate demonstrate acceptable quality parameters (Table 15), the source of the low recovery in the external control may be related to matrix effects on the quantification of this particular compound - a problem that has been reported previously for certain derivatisation-based analytical assays in groundwater. A low recovery of glyphosate was also observed in the previous report. This coincides with a shift in analytical procedure from GC-MS to LC-MS-based residue analysis. Previously, the annual average recoveries ranged from 71-93% during 2001-2006 and 69% in 2007. Two consecutive periods with relatively low recovery calls for concern,"

For de uindviede kan det oplyses at CC-MS og LC-MC er betegnelser for de forskellige analyseapparater og dermed principper som analyselaboratoriet har brugt og skiftet imellem. Diskusionen handler om at tilsætter man en kendt mængde glyphosat til en vandprøve kan man ikke måle koncentrationen af det tilsatte glyphosat korrekt.
Det må dog være det mindste krav man kan stille til analysemetoden at man kan måle en kendt mængde glyphosat korrekt.
Desuden er man i stand til at måle glyphosat i statsskove, hvor det aldrig har været anvendt ...

Hvis nogen vildleder nogen i denne sag er det altså ikke Miljøministeren og Niras-eksperterne, men de miljø-forskere der er ansvarlige for arbejdet og skriver de videnskabelige rapporter, hvori forsøgsresultaterne publiceres.

Ligesom de historier af den lidt lettere genre, som Mette Gjerskov bygger sin miljøpolitik på, er de pågældende rapporter frit tilgængelige på Internettet, men dem læser Mette Gjerskov helt sikkert ikke ...

Forskerne peger klart på at årsagerne til problemerne med målingerne er at man har skiftet analysemetoder hos analysefirmaet (Eurofins). Det er præcist det samme som Miljøministeren, konsulenterne og eksperterne bag Niras-rapporten også peger på.
Man kan vel ikke bebrejde Miljøministeren at hun siger det samme som de forskere der laver undersøgelsene?

De kopierede afsnit kan læses på side 85 i denne rapport : http://pesticidvarsling.dk/xpd....pdf

Mon Niras-folkene og Miljøministeren får en undskyldning fra Mette Gjerskov?

Det er vidst på tide vi får nogle nye mere kritiske journalistiske øjne på denne sag. Det er jo ikke en journalists opgave at fordreje og lave om på virkeligheden. Det virker som en ren cirkusforestilling når journalisten her konsekvent optræder som bannerfører for Mette Gjerskovs skingre kampagner, og hun konsekvent henviser til ing.dk's journalist ...

Pinligt og sølle.

Miljøet er den store taber!


18. aug 2011 kl 16:18

stig per andersen

Re: Hedeselskabet påpeger mulige fejlkilder

Hedeselskabet har kort gengivet, hvad der står i redegørelsen og slutter af med, at "Redegørelsen kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside".

Hedeselskabet er ikke selvstændigt gået ind i problematikken og har derfor ikke påpeget "mulige fejlkilder"!


18. aug 2011 kl 16:33

Steen Petersen

Re: I cirkus med Mette Gjerskov og ing.dk ?

Desuden er man i stand til at måle glyphosat i statsskove, hvor det aldrig har været anvendt ...

Det sker vel kun hvis stoffet er spredt i grundvandet.


18. aug 2011 kl 16:38

Allan Astrup Jensen

Re: I cirkus med Mette Gjerskov og ing.dk ?

Er det troværdigt når et analysefirma hyrer et firma der så frikender analysefirmaet selv?

Mage til vrøvl i Finn Okkels indlæg skal man lede længe efter.

DANAK er ikke hvilket som helst firma. DANAK er Danmarks nationale akkrediteringsorgan - udpeget af Sikkerhedsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Tidligere var DANAK placeret som afdeling i en ministeriel styrelse. Bestyrelsen består også af dygtige folk fra diverse almennyttige institutter. Der er overhovedet intet belæg for at DANAK kan påvirkes af Eurofins.

Ligeledes har Karsten Pedersen misforstået noget. Det er faktisk analysekvaliteten DANAK kontrollerer.


18. aug 2011 kl 18:03

Finn Okkels

Re: I cirkus med Mette Gjerskov og ing.dk ?

Der er overhovedet intet belæg for at DANAK kan påvirkes af Eurofins

Det har jeg nu heller ikke påstået.
DANAK laver formodentlige det arbejde de bliver betalt for på bedste vis.

Det er bare fuldstændigt indlysende at der er noget galt med den måde analyserne er blevet lavet på (hos Eurofins eller tidligere i forløbet), når man ikke kan måle en kendt tilsat mængde glyphosat korrekt, når man påviser glyphosat hvor det aldrig har været brugt og når man får forskellige resultater afhængigt af hvilket analyseapparat man anvender (se citatet fra forskernes rapport ovenfor).

Det har været kendt i flere år at der var problemer med analyseresultaterne. Hvordan DANAK kan påvise at de relevante prøver blev analyseret korrekt dengang de blev lavet, kan jeg egentlig godt tænke mig at vide.

Argumentationen er jo netop at nu fungerer anlysemetoderne bedre og derfor påviser man nu meget få prøver hvori der er glyphosat - det vel det DANAK nu bekræfter at vi kan regne med. Altså er der formodentlig tale om en underbyggelse af at det nok er de tidligere undersøgelser hvor man fandt overraskende mange prøver med glyphosat, der er fejlbehæftede og upålidelige, mens de nye undersøgelser hvor man finder meget få prøver med glyphosat er pålidelige..

Om det er hos Eurofins eller et andet sted i forløbet der tidligere var problemer med analyserne er ikke afgørende.

Man kan bare sige at de undersøgelser der tidligere er lavet over forekomst af glyphosat og AMPA i overvågningsboringerne ikke er pålidelige.

Og det jo en skandale at de ikke har været det. Det hele kan nemt ende med at blive miljøforskningens Penkowa-mareridt. I forhold til sager vedrørende decideret uredelighed har forskerne i nogen grad garderet sig ved i deres publikationer tydeligt at gøre opmærksom på at der er store problemer med analyserne (hvorfor reagerede Eurofins ikjke dengang?).

Det store problem er at der er lavet lovgivning på baggrund af disse upålidelige resultater (og i den forbindelse blev det ikke nævnt at resultaterne var upålidelige), og det er jo en katastrofe af format at hele Folketinget er blevet misinformeret og lovgivningen bygger på et forkert grundlag.

Praksis viser som tidligere nævnt at Eurofins på trods af akkrediteringer og autorisationer mv. ikke altid har styr på tingene, idet Eurofins har lavet fejl som har ført til at Eurofins har påvist phtalater i sutter hvori der ikke forkommer phtalater.

Læs her:

"Test af sutter trækkes tilbage

Søndagsavisen trækker dele af testen af sutter fra sidste uge tilbage og stopper samarbejdet med virksomheden bag testen.

I sidste weekend skrev Søndagsavisen, at en test afslørede ftalater i flere sutter, blandt andre Natursutten, der ellers garanterer, at sutten er helt fri for skadelige stoffer. Eurofins, der foretog testen for Søndagsavisen, har korrigeret testresultaterne flere gange og efterfølgende indrømmet, at sutten kan være blevet forurenet med ftalater i laboratoriet i Galten.

Derfor trækker Søndagsavisen nu alle testresultater fra Eurofins tilbage. Det drejer sig om testene af følgende sutter: Natursutten, Nuby Flex og Nuk. Søndagsavisen stopper alt samarbejde med den danske afdeling af laboratoriegruppen Eurofins.

Søndagsavisen beklager meget de usikre oplysninger."

Kilde : http://sondagsavisen.dk/2010/1...aspx


18. aug 2011 kl 18:14

Jørgen Partsch

Akkrediteringer!

Det er velkendt for mange, at akkrediteringer inden for eksempelvis miljø- eller kvalitet ikke altid sikrer, at virksomheden reelt set fungerer godt miljømæssigt endsige overholder den gældende miljølovgivning eller at kvaliteten af en produktion er høj.

Akkrediteringen sikrer, at et system findes og bliver fulgt, der er i overensstemmelse med den standard, som virksomheden er akkrediteret efter, men dette er ikke i alle tilfælde en reel garanti for, at virksomhedens produktion er god miljømæssigt eller kvalitetsmæssigt.

Uden at tage glansen af akkrediteringer, må vi også se i øjnene, at det vist er meget sjældent / aldrigt forekommer, at akkrediteringer er taget fra de akkrediterede firmaer, selvom der foretages auditeringer af eksterne konsulenter. På den måde kan man jo sige, at akkrediteringer minder om selskabers regnskaber og revisionspåtegninger.

Gennem de seneste år har der jo været masser af eksempler på virksomheder, som har fået revisionspåtegninger, der ikke giver anledning til bekymring, og kort tid efter er virksomhederne i alvorlige problemer som medfører, at virksomheden lukker eller at aktionærerne taber en masse penge på styrtdykkene aktiekurser.

Som sagt, dette er ikke for at fjerne glansen helt fra hverken akkrediteringer eller ekstern revision, idet der er både gode og troværdige regnskaber og akkrediterede systemer, og der systemer, der ikke er troværdige.

Man kan vel heller ikke helt tage broden af den afhængighed, der er mellem virksomheden, der bliver akkrediteret og akkrediteringsfirmaet da begge har gavn af at firmaet bevarer akkrediteringen, så akkrediteringsfirmaet kan fortsætte med at have virksomheden som kunde, og virksomheden kan fortsætte med at have fordelen af at kunne "reklamere" med sin akkreditering over for kunder.

Tilsvarende gælder for revisionsfirmaer selvom der her er en ret streng lovgivning, der skulle sikre, at revisorerne rent faktisk også havde lavet en tilstrækkelig gennemgang af virksomhedens forhold.



18. aug 2011 kl 18:37

stig per andersen

Re: I cirkus med Mette Gjerskov og ing.dk ?

@Finn Okkels

Der er overhovedet intet belæg for at DANAK kan påvirkes af
Eurofins.

Det har jeg nu heller ikke påstået.
DANAK laver formodentlige det arbejde de bliver betalt for på bedste vis.

Men med det skrevne

"Er det troværdigt når et analysefirma hyrer et firma der så frikender analysefirmaet selv?"

har du jo skrevet dette - sådan vil de fleste da læse det eller wa'?


Det er bare fuldstændigt indlysende at der er noget galt med den måde analyserne er blevet lavet på (hos Eurofins eller tidligere i forløbet), når man ikke kan måle en kendt tilsat mængde glyphosat korrekt, når man påviser glyphosat hvor det aldrig har været brugt og når man får forskellige resultater afhængigt af hvilket analyseapparat man anvender (se citatet fra forskernes rapport ovenfor).

Hvad er din dokumentation for dette? Man må dog leve med nogle usikkerheder, når man skal måle så lave værdier? Således skriver Miljøstyrelsen:

"Udvikling af sikre analysemetoder for glyphosat og AMPA
På trods af at der findes analyseforeskrifter, har prøver tilsat AMPA og glyphosat vist, at laboratorierne har svært ved at måle det præcise indhold af stofferne - særligt af AMPA. Generelt finder laboratorierne et for lille indhold. Laboratorierne er gode til at undersøge om stofferne rent faktisk findes i vandet, og de er også i stand til at vurdere om det findes over eller under grænseværdien. Med de meget små grænseværdier og den begrænsede erfaring med at lave disse prøver, har laboratorierne imidlertid svært ved at måle det præcise indhold af stofferne i de meget små koncentrationer.


Om det er hos Eurofins eller et andet sted i forløbet der tidligere var problemer med analyserne er ikke afgørende.

Jo, det er jo netop det du og andre fra landbrugssiden hænger sig i - de lavede en fejl med "Test af sutter" for SøndagsAvisen og du fremhæver igen dette for at sætte spørgsmåltegn ved Eurofins analyser gang på gang.


... at gøre opmærksom på at der er store problemer med analyserne (hvorfor reagerede Eurofins ikjke dengang?).

Eurofins var da ellers hurtigt ude her på ing.dk med:

http://ing.dk/artikel/120522-b...fejl


18. aug 2011 kl 21:19

Poul Ancher Larsen

Grænseværdier for hvad?

Debatten her rejser meget alvorlig tvivl om analyserne. Filosofien er, at koncentrationen skal være lavere end grænseværdienb og denne skal fastsættes under hensyn til at påvirkningen af miljø og sundhed, med en vis sikkerhedsfaktor.Jeg er ikke miljøkemiker, men det er mit indtryk, at analysemetoderne i dag er så fintfølende, at laboratorierne kan påvise miljøskadelige stoffer i ekstremt lave koncentrationer, hvorsom helst, også på steder, hvor de så vidt vides ikke har været brugt. Laboratorierne påtager sig selvfølgelig analyseopgaven for betaling - og politikerne og medierne bruger resultaterne i den politiske kamp, uanset at de ikke forstår, hvad de gør. Det er desuden mit klare indtryk, at grænseværdierne ofte er fastsat af Miljøstyrelsen eller anden myndighed som den laveste koncentration man kunne måle i laboratoriet på det pågældende tidspunkt - altså ofte langt lavere end "nødvendigt" - og så kommer man jo i problemer, når man målingerne overskrider denne meget lave grænseværdi.
Jeg synes også at huske, at man ikke finder glyfosat særligt betænkeligt miljø- og sundhedsmæssigt.
Så dette er nok bare et udslag af den tilstundende valgkamp, hvor man driver kalkunjagt på ministeren. Hun er i en vanskelig situation. Hun skal selvfølgelig beskytte miljø og sundhed og ethvert forsvar er teknisk og kompliceret og derfor politisk umuligt.


18. aug 2011 kl 21:41

stig per andersen

Re: Grænseværdier for hvad?

@ Poul Ancher Larsen


Så dette er nok bare et udslag af den tilstundende valgkamp, hvor man driver kalkunjagt på ministeren. Hun er i en vanskelig situation. Hun skal selvfølgelig beskytte miljø og sundhed og ethvert forsvar er teknisk og kompliceret og derfor politisk umuligt.

Nu er der ikke tale om kalkunjagt, men om en miljømister, der satte alle sine penge på en hest - Niras raporten - hvor hun drog nogle konklusioner, som der ikke er grundlag for i rapporten!

Med den antagelse veg hun fra sin ministerstilling om at beskytte miljøet ..., før det modsatte var bevist. Hun kunne lige så godt som i de gode gamle dage kalde sig landbrugsminister.


19. aug 2011 kl 11:22

avatar

Per A. Hansen

Re: I cirkus med Mette Gjerskov og ing.dk ?

@Steen,

Det sker vel kun hvis stoffet er spredt i grundvandet.

Stoffet spredes ikke i grundvandet, det er stort set uopløseligt, idet det bindes meget hårdt på jordkolloider. GEUS betegner stoffet som et af de mest immobile stoffer, man kender!
Med "grundvand" forstår mange der er tale om drikkevand, det er ikke tilfældet. Grundvand er en betegnelse for det porevand i jorden, hvor der ingen ilt er tilstede - altså det vand, der findes under grundvandspejlet.
(Drikkevand kaldes råvand).
Både glyphosat og metabolitten AMPA er forresten ugiftige - kaffe og te er mere giftige end en sprøjteklar opløsning af roundup. Alle får p.t. mere AMPA fra deres spisestel, end man får med drikkevandet, hvor kun meget få analyser har vist overskridelse af de grænseværdier, man har indført. For AMPAS vedkommende kunne man roligt øge grænseværdien med en faktor på 1000.
Men derfor kan visse politikere sagtens bruge en hysterisk kampagne på det ugiftige middel til at profilere sig på.
Der har tidligere være alvorlige analysefejl. Et stort fund af AMPA viste sig at stamme fra vaskemidler, som man brugte til at gøre reagensglassene rene med.

Mvh. Per A. Hansen


19. aug 2011 kl 12:31

Allan Astrup Jensen

Re: I cirkus med Mette Gjerskov og ing.dk ?

Nu rykker endnu en af landbrugets advokater ud med skæv information.
Glyphosat bindes ganske rigtigt stærkt til muldjord, og dette var baggrunden for at Roundup ikke i starten blev anset for et problem for grundvandet. Da vi nu finder glyphosat i grundvandet er det nok fordi bindestederne i jorden efterhånden er fyldt op, så stoffet passerer videre. Der kan heller ikke bindes så meget glyphosat i sandede jorde.

Det er heller ikke rigtigt at Roundup er uproblematisk for sundhed og miljø.
Der kommer flere og flere undersøgelser der viser effekter af Roundup og glyphosat på miljøet bl.a. jordens mikroflora. For Roundup har der gennem tiderne været mange humane forgiftninger fortrinsvis på grund af de tilsatte hjælpestoffer.

Historien viser i øvrigt at kemikalier, der påstås at kunne bruges uden problemer, bliver til problemer, når de får en meget stor anvendelse. Tænk plot på de ozonskadelige CFC'er, der blev markedsført som ufarlige alternativer til de klassiske organiske opløsningsmidler og drivgasser. Jeg kunne også nævne, at et af de tidlige patenter for PCB var vedr. anvendelse i tyggegummi, idet PCB i starten blev anset for harmløst. Blandt de nyheste eksempler er de bromerede flammehæmmere og perfluorforbindelser, som industrien også indædt, men usagligt har forsvaret.

Når jeg ser tilbage, så husker jeg tydeligt at industrien fra 1974 og ti år frem forsøgte at bortforklare miljøproblemerne ved CFC og modarbejdede regulering. Der var også hadske indlæg fra aerosolindustrien i Ingeniøren, hvor Miljøstyrelsen blev beskyldt for det værste, som jeg måtte svare på flere gange. Jeg var sagsbehandler i Miljøstyrelsen dengang, og de forsøgte endda at få mig fyret, da vi besluttede at indstille at CFC-11 og -12 skulle forbydes.

Per A Hansen og resten af landbrugslobbyen fortsætter i samme spor. Nu er det ikke en person men et analysefirma, som skal ned med nakken. Stop det politiske og personlige og de hadske angreb og vær saglig og se sagen fra alle sider!


19. aug 2011 kl 13:16

Hans Petersen

Noget rod.

Jeg synes, det er noget rod, når man blander fund af glypfosat og AMPA i grundvand sammen i en stor pærevælling.

AMPA er ikke kun nedbrydningsprodukt fra glypfosat, men også fra fosfonater og glutamat.

Jeg har netop fået bekræftet fra Eurofins, at der ikke kan skelnes mellem, hvor det fundne AMPA stammer fra.


19. aug 2011 kl 13:57

avatar

Per A. Hansen

Re: I cirkus med Mette Gjerskov og ing.dk ?


@Allan Astrup,

Per A Hansen og resten af landbrugslobbyen fortsætter i samme spor. Nu er det ikke en person men et analysefirma, som skal ned med nakken. Stop det politiske og personlige og de hadske angreb og vær saglig og se sagen fra alle sider!

- stop selv - jeg er ikke en del af landbrugslobbyen, jeg er ikkelandmand, jeg sprøjter ikke. Og jeg kommer ikke et eneste hadsk angreb, men prøver at få lidt saglighed ind i debatten - desværre uden større held ser det ud til - bortset fra at Hans P. har ret - og at Finn Okkels har et godt og sagligt indlæg.
-
Dine oplysninger er lidt forkerte, som sagsbehandler i MS burde du vide bedre besked. Der er ikke tale om at glyphosat binde sig til muld, men til jordpartikler. Glyphosat opløses ikke i jordvandet, men kan føres ned sammen med partikler, hvor der er revnedannelse i jorden.
Den der med sangjorden er udokumenteret. Landbruget har udført forsøg med glyphosat uden man kunne finde nedsivning til meren end et par meter - GEUS siger det samme - Allan Astrup har en afvigende opfattelse, den glæder jeg mig da til at få nærmere dokumenteret - sammen med hvem jeg har kommet med hadske angreb på, så vil jeg undskylde.

En del af fundene i drikkevandet viste sig at stamme fra nedsivning af stoffet langs boringen, hvor vandværket havde sprøjtet grunden for ukrudt!
Det er ret uinteressant, hvad andre eksempler viser, hold dig til emnet.

At glyphosat er ugiftigt kan du se på LD-50 værdien, der er bestemt ved dyreforsøg.

Jeg har gjort opmærksom på, at betegnelsen "grundvand" ikke betyder "drikkevand", for det bruges af en række debattører for at skræmme.
Hvis du hentyder til Jette Ranks tvivlsomme Roundup-undersøgelser, så er de forlængst tilbagevist.

Når miljøministeren udtaler sig, så må man formode, at teksten er udarbejdet af hendes embedsmænd - det er dem, der burde tage ansvaret for fejlagtige oplysninger, men sådan forholder det sig desværre ikke. Ministeren får skylden for udsagn, som miljøstyrelsens ansatte fodrer ministeren med - embedsmænd kan man ikke fyre, desværre.

I stedet for at føre andre og uvedkommende eksempler på banen, burde du kunne dokumentere dine påstande om Roundups farlighed for miljøet ved den brug af midlet, som landbruget står for.
Hvad man gjorde ved CFC er denne debat uvedkommende.

Mvh. Per A. Hansen


19. aug 2011 kl 14:20

Hans Petersen

Noget rod

Når AMPA også er et nedbrydningsprodukt af glutaminsyre, som er en livsvigtigt aminosyre, findes overalt i levende væsener, og som løbende nedbrydes, kan det vel ikke udelukkes, at fundene stammer fra 2 døde regnom eller 1 død mus.

Med vore dages forfinede analyseteknik er alt muligt.

Hans Petersen


19. aug 2011 kl 15:53

carsten nielsen

CFC-relevans

"Hvad man gjorde ved CFC er denne debat uvedkommende."

Nu tages CFC ind for at drage sammenligninger med, hvad man troede man vidste om langtidsvirkningerne ved et produkt, men som man med tiden finder ud af ikke holder stik alligevel.

At afvise dets relevans som trussel kan vaere for sent senere, naar al vort vand er forurenet, og det er umuligt at oprense.

Idag staar man med store komplikationer med kviksoelvsforgiftninger i Philipinerne, som bruges i minedrift til udvinding af guld, men problemet er vel ikke saa stort laengere, efter megen regn og tyfoner...


25. aug 2011 kl 16:04

pelle nielsen

pas på

Politik er politik.
Selvfølge vælger en minister at tolke en rapport, så det passer til dagsorden.
Men vil man begynde at så tvivl om DANARK, for så er vi rigtig mange virksomheder der har et problem med vores certifikater o.s.v.



Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk