Undersøgelser af klippestykker fra Månen viser, at den måske er 200 millioner år yngre end hidtil antaget - eller også er vores idé om, hvordan den blevet kølet ned i dens tidlige år, helt forkert.

En gruppe forskere under ledelse af geokemiker Lars Borg fra Lawrence Livermore National Laboratory i Californien har undersøgt nogle af de klippeprøver, som astronauterne John Young og Charles M. Duke bragte hjem fra Månens overflade i 1972 fra deres Apollo-16-mission.

Ifølge den almindeligt accepterede teori blev Månen dannet, da et legeme på størrelse med Mars ramt Jorden kort efter solsystemets dannelse for 4,56 milliarder år siden.

Efter sammenstødet blev store mængder af materiale slynget ud i rummet, hvor det samlede sig og blevet kølet ned til den Måne, vi kender i dag.

Tidligere undersøgelser af måneklipper viste, at det smeltede klippemateriale begyndt at størkne for omkring 4,43 til 4,53 milliarder år siden. Disse tidspunkter er dog ikke særlig præcise, da mængden af sporstoffer, som benyttes til dateringen, var ekstremt lav.

Dateret med tre forskellige teknikker
Nu har Lars Borg og hans kollegaer benyttet en række forskellige andre metoder med radioaktive sporstoffer til at komme frem til en ny datering.

De har analyseret en prøve på 1,88 gram, som indeholder magnesium og jernholdige mineraler - jernholdigt anorthosit. De har brugt tre forskellige dateringsteknikker, som benytter forholdet mellem bly-, neodym- og samariumisotoper.

Resultaterne viser, at klippematerialer blev krystalliseret for 4,36 milliarder år siden, plus eller minus tre millioner år. Det er første gang, man får en entydig alder med flere teknikker på samme måneklippestykke.

Undersøgelser af klippestykket viser, at dets mineraler er store, så dette klippemateriale derfor er blevet afkølet langsomt i flere kilometers dybde på Månen. Første senere er det blevet skubbet op til overfladen.

Forholdet mellem neodym- og samariumisotoper viser også, at der ikke er tale om en blanding af tidligere klipper, som er blevet smeltet om på ny.

Lars Borg påpeger over for space.com, at en ny teori om, at Jorden oprindeligt havde to Måner, hvorefter den ene er stødt sammen med den nuværende, også kan forklare de nye resultater.

Resultaterne viser, at selvom vi har haft prøver fra Månen i over 40 år, så er der stadig meget, vi mangler at forstå om dens oprindelse og udvikling. Resultaterne er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.