Naturligt stof kan få mad til at holde sig i årevis
Nyopdaget stof ødelægger den bakterie, der får mad til at rådne.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Rådden fisk kan snart være en saga blot, efter forskere har opdaget et stof, der ødelægger den bakterie, som får kød, fisk, æg og mejeriprodukter til at gå i forrådnelse.
De nyopdagede konserveringsmiddel er en anti-bakteriel peptid – det vil sige en kortere kæde af aminosyrer – kaldet bisin. Stoffet kan forlænge levetiden på fødevarer med flere år, skriver Daily Mail. Bisin vil desuden også kunne præservere åbne flasker med vin og salatdressing, nævnes det i artiklen.
Bisin optræder naturligt i visse typer uskadelige bakterier, og det forhindrer dødelige bakterier som listeria, salmonella og E-coli i at formere sig.
Forskerne, der arbejder ved universitetet i Minnesota, har patenteret stoffet, og de er i dialog med fødevareproducenter. De første produkter med bisin forventes at være på markedet inden for tre år.
Det er den irske mikrobiolog Dan O'Sullivan, som opdagede bisin ved et tilfælde, mens han var ved at undersøge en bakteriekultur i det menneskelige tarmsystem.
»Det virker meget mere lovende, end hvad der tidligere har været. Det kompromitterer ikke næringskvaliteten – vi tilsætter ikke et kemikalie, vi tilsætter en naturlig ingrediens,« siger han ifølge Daily Mail.






