/karriere

Krise: Rambøll sender topchef til Indien

Med den netop udbrudte krise mellem Danmark og Indien på dagsordnen rejser en topchef fra Rambøll i dag mod øst i forsøg på at påvirke situationen positivt. Rambøll frygter, at planer om ekspansion går i stå.

Af Lene Wessel, onsdag 17. aug 2011 kl. 13:44

Når Rambølls koncerndirektør Søren Holm Johansen i dag rejser til Indien, er hans hovedopgave at få overblik over, hvad den aktuelle indiske boykot af Danmark komme til at betyde for virksomhedens fremtid i landet.

Den nuværende politiske krise mellem de to lande kan nemlig risikere at få alvorlige konsekvenser for den danske rådgivervirksomheds ekspansion i Inden, hvor der i forvejen arbejder 1.200 Rambøll-medarbejdere fordelt på næsten 20 kontorer.

Krisen er foranlediget af, at Østre Landsret den 30. juni afgjorde, at danske Niels Holck ikke kan udleveres til Indien, som landet ellers har krævet, fordi han har stået bag våbennedkastning til oprørere i Vestbengalen. Den indiske regering reagerede i går på afgørelsen ved at fastfryse samarbejde med Danmark og kræve, at kommunikation med indiske myndigheder skal gå via Udenrigsministeriet.

Koncernchef Flemming Bligaard Pedersen forventer derfor, at hans chefkollega kommer til at opholde sig længere i Indien end de fire dage, der var oprindelig var plottet ind i hans kalender, inden krisen brød ud:

»Opholdet bliver måske længere, og det kommer til at indeholde en helt anden agenda. Ud over de møder, der var aftalt på forhånd, skal vi have kommunikeret med partnere for at sikre, at de forstår, at det er en politisk sag. Derudover skal vi have fat i myndighederne for at høre, hvad deres vurdering er. Går samarbejdet helt i stå eller bliver det trukket i langdrag?« siger Flemming Bligaard Pedersen.

Han peger på, at det lige nu i høj grad handler om at stikke fingeren i jorden, og finde ud af, hvordan inderne opfatter situationen.

Indisk vækst på mellem 7 og 9 procent
Flemming Bligaard Pedersen fremhæver to afgørende årsager til, at det indiske marked er vigtigt for Rambøll. For det første fordi det er et meget dynamisk marked med en vækstrate på omkring 7-9 procent.

For det andet fordi Indien er en vigtig ressourcebase i forbindelse med outsourcing på grund af de mange dygtige teknikere, der har engelsk som arbejdssprog:

»Af de to grunde er det af meget stor betydning, at markedet i Indien er uberørt af politiske og administrative forhindringer. Jeg skal dog understrege, at Rambøll ikke bliver set som en dansk virksomhed i Indien, fordi vi er lokalt til stede og bruger lokal arbejdskraft. Derfor får det måske ikke den store betydning for det daglige arbejde,« siger koncernchefen og tilføjer, at det også spiller en rolle, at Rambøll primært arbejder i den private sektor:

»I den private sektor tror jeg, at man er ret lige glad og ikke tænker på os som danske,« siger han.

Ekspansion risikerer at strande
Det der for alvor kan komme til at gøre ondt, er derfor Rambølls
muligheder for ekspansion på det indiske marked:

»Vi har planer om at købe virksomheder op derude, og har mange forhandlinger i gang, fordi det tager lang tid at få godkendelse til kapitaloverførsler og fusioner. I Indien er der i forvejen et omfattende bureaukrati, som tager en del tid. Det er et kolossalt stort land, og i stedet for at klare stempel- og papirarbejdet i delstaterne skal det nu centralt ind over regeringens bord. Det betyder indtil videre, at det reelt er standset,« siger Flemming Bligaard Pedersen.

Han frygter derfor, at krisen kan føre til en opbremsning af den strategi, som Rambøll har lagt for ekspansion i Indien:

»Vi vil meget gerne fordoble vores tilstedeværelse i Indien, men jeg frygter en opbremsning, for det kræver en masse formelle godkendelser. Og jeg er sikker på, at det i bedste fald bliver truffet i langdrag – i værste fald frosset ned,« siger Flemming Bligaard Pedersen.

Håber på politisk løsning
Tidspunktet for den indiske boykot er heller ikke det bedst tænkelige;

»I en krisetid som denne kan du roligt forestille dig, at man ikke har brug for yderligere benspænd og tærskler, så man er lidt ømfindtlig over for sådan en sag, hvor en enkelt person kommer til at stå imellem to lande, som i mange år har haft en fantastisk god dialog. Det er meget trist,« siger Flemming Bligaard Pedersen.

Han håber derfor på, at der kommer en politisk løsning, men vil også forsøge at bruge sit eget netværk til at påvirke situationen:

»Min opgave er at drive forretning – ikke politik. Men selvfølgelig vil vi give vores mening tilkende i Indien og bruge vores netværk. Inderne er uforstående over for den danske afgørelse om udlevering, og som udenrigsministeren også har udtalt har jeg forståelse for indernes reaktion,« siger Flemming Bligaard Pedersen.



17. aug 2011 kl 17:18

Henrik Jensen

Langsommere outsourcing til Indien

Jeg er glad hvis Rambøll's outsourcing til Indien bliver forsinket. Hvorfor skulle en dansk ingeniør være andet?


17. aug 2011 kl 18:11

Lars Jensen

"Min opgave er at drive forretning..."

... ikke politik."

Men det gør jeg så alligevel (så længe det kan hjælpe min forretning). Og så er jeg lidt af en svagpi...., så jeg tør ikke stå ved min egen, men dækker mig ind bag udenrigsministeren (der sjovt nok er den samme person som den detroniserede justitsminister, der startede udleveringssagen og endte med at tabe den).




17. aug 2011 kl 21:47

Peter Huber

Re:Min opgave er at drive forretning..."


En dansker har måske begået forbrydelser i form af terroristisk understøttelse i Indien. Det burde kunne straffes i Danmark. Inderne bør fremlægge sagen foran en dansk domstol, så han kan dømmes.
At en almindelig politiker, i form af dansk justicminister, i det hele taget har mulighed for at udlevere en medborger til et fremmed land er en brist i den demokratiske struktur i Danmark og har egentlig lidt smag af praktik i en bananrepublik.
I stedet for at diskutere dette problem, diskuteres banale høkerproblemer i form af salget til Indien.
Hvis Danmark ikke har en lovgivning, som forbyder danske statsborgere understøttelse af terrorisme i udlandet, så gælder det for et civiliseret land at komme lynhurtig i gang med en passende lovgivning.


18. aug 2011 kl 02:48

Henrik Pedersen

Dansk statsterrorisme og skam

Indien er en civiliseret demokratisk stat - og inderne er dannede, civiliserede og anstændige mennesker - sådan som jeg har lært dem at kende.

En dansk terrorist har kastet mere end en tons våben ned til meningsfæller i Indien til støtte for en ubskur bevægelse, der vil undergrave det indiske demokati.

Når den danske stat beskytter åbenlyse terrorister bliver den selv til en terrorstat. Intet under at den Indiske regering ikke forstår Danmark.

Fra min side: undskyld Indien - vi ved ikke bedre.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi tager den lige en gang til:

Danmark er en civiliseret demokratisk stat - og danskerne er dannede, civiliserede og anstændige mennesker - sådan som jeg har lært dem at kende.

En indisk terrorist har kastet mere end en tons våben ned til meningsfæller i Danmark til støtte for en ubskur bevægelse, der vil undergrave det danske demokati.

Når den indiske stat beskytter åbenlyse terrorister bliver den selv til en terrorstat. Intet under at den Danske regering ikke forstår Indien.
---------------------------------------------------------------------------------------------

Hvabehar. Danske domstole beskytter terrorister !
Dermed bliver den danske stat et terror-regime.
---------------------------------------------------------------------------------------------
Undskyld Indien - jeg forstår jer og undskylder.

Til platuglerne: jeg har ingen økonomisk interesse i at undskylde.
Jeg forsøger kun at forholde mig anstændigt.



18. aug 2011 kl 09:36

avatar

Jon Bendtsen

Re: Min opgave er at drive forretning..."

En dansker har måske begået forbrydelser i form af terroristisk understøttelse i Indien. Det burde kunne straffes i Danmark. Inderne bør fremlægge sagen foran en dansk domstol, så han kan dømmes.

Hvor går grænsen for hvilken lov der gælder? Det er jo ikke engang sikkert at Niels Holck har planlagt sin forbrydelse i Danmark. Og han har i hvert fald ikke udført den i Danmark. Kan han så dømmes efter dansk lovgivning?

At en almindelig politiker, i form af dansk justicminister, i det hele taget har mulighed for at udlevere en medborger til et fremmed land er en brist i den demokratiske struktur i Danmark og har egentlig lidt smag af praktik i en bananrepublik.

En justistsminister er ikke en almindelig politiker, og ministeren har helt sikkert konsulteret en eller flere embedsmænd om det er lovligt at udlevere Niels Holck. Denne afgørelse har Niels Holck så indklaget for domstolene som har afgjort at han ikke skal udleveres, men så vidt jeg har forstået så siger domstolen ikke at selve udleveringen er ulovlig, men kun at pga. muligheden for tortur så skal han ikke udleveres.

I stedet for at diskutere dette problem, diskuteres banale høkerproblemer i form af salget til Indien.

Det er ikke noget problem, vi har domstolene som uafhængige afgørelser.

Hvis Danmark ikke har en lovgivning, som forbyder danske statsborgere understøttelse af terrorisme i udlandet, så gælder det for et civiliseret land at komme lynhurtig i gang med en passende lovgivning.

Det har vi vidst også nu, men det havde vi vidst ikke den gang. Skal vi lovgive med tilbagevirkende kraft?


18. aug 2011 kl 10:05

Frithiof Andreas Jensen

Re: Min opgave er at drive forretning..."

Det burde kunne straffes i Danmark. Inderne bør fremlægge sagen foran en dansk domstol, så han kan dømmes.

Det er ikke sådan et restsystem fungerer - udover måske i Nordkorea og Kina - at man bare trækker den ønskede dom i "automaten" efter behov.

En dansk domstol har behandlet sagen. To Gange. Skal man gå efter "jackpot" med højesteret også? Det er ikke engang en principiel sag.

Holck kunne bl.a. ikke udleveres fordi han simpelthen ikke har foretaget sig noget, der var strafbart i Danmark på det tidspunkt. Det er kun den tidligere justitsministers evige inkompetence og justistsministeriets nidkærhed der gør at der overhovedet bliver en sag.

http://www.retssal.dk/?page=em...=461


18. aug 2011 kl 10:35

Jakob Jensen

Re: Dansk statsterrorisme og skam

Indien er en civiliseret demokratisk stat - og inderne er dannede, civiliserede og anstændige mennesker - sådan som jeg har lært dem at kende.

Problemet er at Indien stadig bruger tortur i fængslerne og at man derfor ikke kan være sikker på at han får en retfærdig retsag.
Grunden til at Indien reagerer så skarpt er også at sagen indirekte kritiserer deres syn på menneskerettighederne, f.eks. er indiske aviser blevet opmærksomme på det.


19. aug 2011 kl 08:16

Jens Lindhard

Udlevering

Der burde ikke være tale om at udlevere en dansker til udlandet til retforfølgesje. Tyskland har en udemæket regel på dette punkt. Det gælder både tyskerne og i et vist grad også for udlændige. Der skal være en dom i Tyskland. Ellers kan det ikke lade sig gøre. Simpelthen.

Jens Lindhard


19. aug 2011 kl 09:39

avatar

Jon Bendtsen

Re: Udlevering

Der burde ikke være tale om at udlevere en dansker til udlandet til retforfølgesje. Tyskland har en udemæket regel på dette punkt. Det gælder både tyskerne og i et vist grad også for udlændige. Der skal være en dom i Tyskland. Ellers kan det ikke lade sig gøre. Simpelthen.

Hvis de ikke kan klare straffen skal de ikke gøre noget kriminelt. Specielt ikke noget kriminelt som er planlagt præcis sådan som der er tale om i det her tilfælde.


19. aug 2011 kl 10:04

Hans Henrik Hansen

Re: Udlevering


Der skal være en dom i Tyskland. Ellers kan det ikke lade sig gøre. Simpelthen

- helt klart!: Man udleverer da ikke danskere til retsforfølgelse i et U-land (og specielt ikke til et, hvor centralregeringen tilsyneladende har nada styr på, hvad delstaterne foretager sig) - tænk hvis det næste blev et tilsvarende kinesisk krav!!


19. aug 2011 kl 11:24

avatar

Niels Terp

Re: Min opgave er at drive forretning..."


Hvis Danmark ikke har en lovgivning, som forbyder danske statsborgere understøttelse af terrorisme i udlandet, så gælder det for et civiliseret land at komme lynhurtig i gang med en passende lovgivning.



Det har vi vidst også nu, men det havde vi vidst ikke den gang. Skal vi lovgive med tilbagevirkende kraft?

Jeg er sikker på, at vi også dengang som minimum havde en lov, der forbød private at "exportere" våben til andre private eller til krigsførende magter - specielt uden tilladelse !

Jeg sidder og spekulerer på, hvad straffen havde været hvis han i stedet havde nedkastet våben til Baader-Meinhof gruppen i det daværende Vesttyskland ? Så var han nok prompte blevet udleveret til retsforfølgelse i Vesttyskland, også selvom man nok godt kunne forestille sig at tyskerne ikke ville behandle ham udpræget pænt ?

Jeg har stor sympati for små, undertrykte folkeslag, men jeg kan på ingen måde acceptere at man støtter dem med våben.

Jeg synes også at det er et stort problem for den danske retsfølelse, at man kan blive dømt for terrorisme for at sælge en FARC-tshirt, men at man bliver frikendt - eller i hvert fald går fri - efter at have nedkastet våben som med stor sikkerhed er blevet brugt til at myrde andre mennesker.

Da Indien, på trods af al deres civilisation, stadig benytter tortur (det gør amerikanerne også !) er det da i orden at manden ikke bliver udleveret, men han burde kunne dømmes i Danmark, f.x. for meddelagtighed i mord.

Niels


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.