/energi

Lovgivning tilskynder el-monopoler til at banke omkostningerne i vejret

Hvis elselskaberne bliver for effektive, straffer myndighederne dem med krav om lavere priser, viser nyt ministersvar. Selskaberne bevarer i stedet høje omkostninger, som kunderne ikke kan slippe for at betale, mener eksperter.

Af Magnus Bredsdorff, onsdag 17. aug 2011 kl. 07:06

Danske kunder betaler dyrt for regler, som tilskynder de lokale elmonopoler til at banke deres omkostninger i vejret.

Det viser et svar fra energiminister Lykke Friis (V) oven på Ingeniørens afsløring af, at elkunder på Sjælland bliver flået af de lokale monopolselskaber Seas-NVE og Dong.

Lykke Friis forsvarer det nuværende tilsyn med den del af elselskabernes priser, som kunderne ikke kan slippe for at betale. De kaldes nettariffer og dækker omkostningerne ved at drive de lokale og regionale elnet.

Hun påpeger, at der er et loft over, hvor stort overskuddet må være. Det er for tiden knap 6 procent. Bliver overskuddet større, så bliver selskaberne tvunget til – for altid – at sætte deres priser ned med et tilsvarende beløb.

»Da netvirksomhederne generelt ikke ønsker at få deres indtægtsrammer beskåret, har de et incitament til at holde forrentningen under forrentningsloftet,« mener Lykke Friis.

Elselskaberne kan lige så godt sætte omkostningerne op
Men flere eksperter, som Ingeniøren har talt med, mener, at reglerne har nærmest den modsatte effekt: Elselskaberne sørger for høje omkostninger i deres monopolforretning, så de ikke tjener for mange penge og bliver tvunget til at sænke priserne.

»De kan lige så godt sætte omkostningerne op, så de holder sig under forrentningsloftet,« siger Anders Larsen, ekstern lektor på RUC og rådgiver hos EA Energianalyse.

Der er i alt omkring 80 lokale elmonopoler. Den del af elregningen, som går til deres ydelser, svinger for en gennemsnitsfamilie fra 600 til 1.910 kroner plus moms per familie, viser Ingeniørens kortlægning. Prisen afhænger af, hvor i landet man bor.

Ifølge Anders Larsen er det umuligt for myndighederne at gå så mange selskabers omkostninger efter i sømmene.

»Det ved selskaberne godt. Derfor er der brug for at kulegrave reglerne,« fastslår han.

Prissænkninger går uhyre langsomt
Den nuværende model for elselskabernes monopolpriser blev indført i 2004. Dengang blev selskabernes priser låst mere eller mindre fast. Der er dog en form for pres på dem fra Energitilsynet, som sammenligner – i fagsproget benchmarker – dem med hinanden.

»Men det går uhyre langsomt med at få de dyreste til at sænke prisen,« konstaterer Torben Synnest, direktør for konsulentfirmaet Norenergi, der også er sekretariat for Foreningen for Slutbrugere af Energi. Foreningen har virksomheder som medlemmer.

Torben Synnest kalder det tåbeligt, at reglerne tilskynder elselskaberne til høje omkostninger.

»Det rammer alle kunderne, både private og erhvervskunder, i form af højere priser,« siger han.

Foreningen for Slutbrugere af Energi foreslår at ændre reglerne, så intet elselskab kan tage højere nettarif end medianen af alle elselskabers priser plus 10 procent. Det vil give markante prisnedsættelser, først og fremmest på Sjælland.

Reglerne bider sig selv i halen
På Christiansborg er Enhedslistens Per Clausen, der har stillet Lykke Friis en stribe spørgsmål om elpriser, meget kritisk over for lovgivningen.

»Der er ikke noget i det nuværende system, der opmuntrer elselskaberne til at reducere udgifterne. Så skal de bare sænke priserne. Konsekvensen er, at en række elkunder betaler mere, end de ellers ville have gjort,« siger han.

»Reglerne bider sig selv i halen. På den ene side opmuntrer de selskaberne til at effektivisere gennem forsøg på benchmark og kontrol. På en anden kan selskaberne ikke tjene noget, hvis de effektiviserer. De argumenter, ministeren har for, at det nok skal blive godt engang, holder ikke en meter,« tilføjer Per Clausen.

Han har stillet Lykke Friis flere spørgsmål om de danske elpriser for at få konsekvenserne af de nuværende regler skåret ud i pap, som han udtrykker det.



17. aug 2011 kl 08:13

Charlie Haagendrup

...

Jeg glæder mig til at flytte i hus - Det skal plastres ind i solceller, og solvarme, kombineret med et rapsoliefyr.

Så slipper jeg da for det her!!


17. aug 2011 kl 08:28

Michael Rangård

Skiftende udmeldinger

For nogle uger siden kunne man læse at det ikke var alle selskaberne der opkrævede alle de penge som de havde lov til i henhold til loven og i dag kan man se at andre formentligt puster deres udgifter kunstigt op for ikke at tjene for meget... Er der nogle firmarer der spekulerer mere end andre? Eller foregår der direkte svindel i sektoren?

Det ville nu være rart at få en uvildig gennemgang at selskabernes monopolforretning, så man ikke skal høre på alle disse løse rygter overalt... Vi skal have et net hvor forsyningssikkerheden er inden for de fastsatte rammer og et net der ikke er kunstigt dyrt at drive. Vi skal ikke have et lavprisnet vi reelt ikke kan stole på så prisen er ikke den eneste faktor...


17. aug 2011 kl 08:35

Jakob Rasmussen

Re: ...

Jeg glæder mig til at flytte i hus - Det skal plastres ind i solceller, og solvarme, kombineret med et rapsoliefyr.



Så slipper jeg da for det her!!

Det skal du ikke være så sikker på Charlie !
Det er nettariffen, som debatten handler om.
Den skal du stadigvæk betale, hvis du er tilsluttet el-nettet, uanset om du så producerer mere el end du selv bruger.


17. aug 2011 kl 08:39

Charlie Haagendrup

...

Men vil en evt. overproduktion af strøm fra mine solceller ikke opveje den ekstra nettarif som jeg ville skulle betale?

Iøvrigt mener jeg at det er mærkeligt at man ikke kan "opsige" abonnementet til kraftværkerne.
I kraft af at man idag har teknologi nok til at forsyne sit eget hus med strøm burde man jo have muligheden for at vælge?


17. aug 2011 kl 08:43

Michael Rangård

Re: ...

Du kan sikkert vælge at koble dit hus fra nettet, men hvis du vil have glæde af den kortslutningsbeskyttelse og forsyningssikkerhed som de tilbyder, så må du jo betale for det...


17. aug 2011 kl 08:47

Charlie Haagendrup

Re: ...

Du kan sikkert vælge at koble dit hus fra nettet, men hvis du vil have glæde af den kortslutningsbeskyttelse og forsyningssikkerhed som de tilbyder, så må du jo betale for det...

Det kan man vel selv konstruere?
Umiddelbart ville jeg mene at den største ulempe ved at melde sig ud, er at man ikke kan gemme en evt. overproduktion på batterier.
Når de er opladt er de opladt.
Alternativet er en elektrolyse af vand, men det bliver alt for dyrt.


17. aug 2011 kl 08:50

Allan Jensen

Re: Skiftende udmeldinger

For nogle uger siden kunne man læse at det ikke var alle selskaberne der opkrævede alle de penge som de havde lov til i henhold til loven og i dag kan man se at andre formentligt puster deres udgifter kunstigt op for ikke at tjene for meget... Er der nogle firmarer der spekulerer mere end andre? Eller foregår der direkte svindel i sektoren?

Journalister leder efter historier der indeholder skurke, helte og forurettede. Ved selektiv udvælgelse af fakta, kombineret med en smule overdrivelse kan den virkelige verden karikeres og sensationshistorier uddrives af den blå luft. Kombinere du dette med at danskere generelt ikke kan lide monopoler og har en forkærlighed for konspirationsteorier tror jeg du har forklaringen.

Mange netvirksomheder opkræver ikke det fulde beløb i nettariffer som de retteligt må, da det gennem effektiviseringer er lykkedes at nedbringe omkostningerne i en hurtigere takt end det generelle effektiviseringskrav som branchen har. At de ikke bare øger overskudet skyldes til primært at deres ejere siger nej - ejerne er for en stor del af netvirksomhederne nemlig elkunderne. Dong Energy og en række kommunalt ejede netvirksomheder er en undtagelse, her er det staten/kommunerne der bestemmer i hvilken grad bundlinien skal vokse.


17. aug 2011 kl 08:59

Michael Rangård

Re: ...

Tjaaa hvis du vil have udgifterne til et større 3-faset UPS-anlæg, så kan det formentlig købes. Jeg tror bare ikke på at du vil spare noget. Der kan dog stadig være problemer med at få tilstrækkelig kortslutnigseffekt så du kan springe dine sikringer i tilfælde af fejl, men det er der selvfølgelig også råd for, din inverter skal bare være tilstrækkelig overdimensioneret. Alternativet er at gå ned i mindre sikringer og det kan jo lade sig gøre for de fleste installationer... Det er muligt og der er vist ikke noget krav om at du skal være tilsluttet nettet... Men jeg tror ikke det er billigere...

Fordelen ved at være tilsluttet forsyningsnettet er at du har et meget stabilt net, med en stor kortslutningsevne og frekvensen ligger stabilt uafhængigt af din belastning. Der er stort set ikke nogle ulemper.


17. aug 2011 kl 09:45

Ebbe Tranberg

Prisregulering

For igen at citere "Headhunterne" af Jo Nesbø:

6% af mere er som bekendt mere.


Nu handler dette om el, men fjernvarmen kører efter samme princip.

Der burde indføres en regel om at forbrugerne fritstilles såfremt varmeprisen INKLUSIVE ALLE FASTE AFGIFTER overstiger prisen for varme via et oliefyr afskrevet over 20 år.

I erhvervslivet vil ingen betale mere til et firma hvis varer og tjenesteydelser er højere end konkurrenternes, blot fordi dette firma er udygtigt drevet.



17. aug 2011 kl 09:54

Frank Bengtsson

Re: ...

Jeg tror ikke regnestykket med solceller giver mening endnu.

En dansker bor i gennemsnit 7 år pr hus han køber. Solceller til bare halvdelen af et typisk elforbrug vil nok koste dig 85.000,-. iflg reklamerne, så investeringsmæssigt er det bedre at købe et nyt køkken (hvis det trænger) vil jeg tro :-)


17. aug 2011 kl 12:42

avatar

Martin Bøgelund

Re: ...

Jeg tror ikke regnestykket med solceller giver mening endnu.

En dansker bor i gennemsnit 7 år pr hus han køber. Solceller til bare halvdelen af et typisk elforbrug vil nok koste dig 85.000,-. iflg reklamerne, så investeringsmæssigt er det bedre at købe et nyt køkken (hvis det trænger) vil jeg tro :-)

Investering i køkkener plejer ikke at rykke særligt meget ved prisen, når huset sælges; De fleste købere vil alligevel ønske sig en andnen slags køkken. Det siger min bankmand.

Noget der kigges på under hussalg i vores samtid, er faktisk energiforbrug. Energi-ruder, solceller, solvarme, masser af isolering, osv, har faktisk større sandsynlighed for at hjælpe husprisen opad, end et køkken.

Argumentet er, at man kan skrue ned for sine variable omkostninger ved at have et energirigtigt hus.

... siger min bankmand...


17. aug 2011 kl 13:08

Jørgen Partsch

Besvarelse af spm bliver interessante

Det er godt, at Per Clausen stiller kritiske spørgsmål til Lykke Friis om lovgivningen inden for elsektoren. Gennem mange år har man som forbruger haft det indtryk, at der er tale om en meget uigennemsigtig sektor, alene når man ser på elregning.

Hvis den nuværende lovgivning medfører for høje omkostninger, bør lovgivningen jo laves om, så forbrugerne sikres lavere elpriser. Det bliver interessant at se besvarelsen af spørgsmålene.


17. aug 2011 kl 13:14

Frank Bengtsson

Re: ...


Investering i køkkener plejer ikke at rykke særligt meget ved prisen, når huset sælges; De fleste købere vil alligevel ønske sig en andnen slags køkken. Det siger min bankmand.

Noget der kigges på under hussalg i vores samtid, er faktisk energiforbrug. Energi-ruder, solceller, solvarme, masser af isolering, osv, har faktisk større sandsynlighed for at hjælpe husprisen opad, end et køkken.

Argumentet er, at man kan skrue ned for sine variable omkostninger ved at have et energirigtigt hus.

... siger min bankmand...

Nu nævner du lige bankmænd, dem regner jeg ikke lige for dem der render rundt med sandheden ;-)

Køkkenet må være en af de største indvendige værdier et hus har, så jo det er jeg ret sikker på en ejendomsmægler og køber tillægger stor værdi.

Når en familie er i gang med beslutningsprocessen feks køkken vs solceller ,siger andre kloge mennesker, vælges køkkenet fremfor solceller. Det er dog ikke udfra hvad der giver mest værdi men fordi det er konen som bestemmer på det punkt...

Jeg kan bruge samme argument som dig:
Mon ikke også at der kommer langt mere effektive solceller over tid så en ny køber vil alligevel pille de gamle celler ned og erstatte dem så de har ikke mere værdi end et køkken,

Men i princippet er det jo blot at udregne NPV og sammenligne de 2 cases :-)


17. aug 2011 kl 15:03

Victor Eremita

Sammenligning med svenske tariffer

Engang 2004-2005 forsøgte den svenske stat at nedregulere netselskabernes tariffer. I Sydkraft/E.ON Sverige, der dækker et område på størrelse med Jylland/Fyn og har 1 mio. kunder, drejede det sig om et årligt beløb på 1 mia. SEK modsvarende 0,8 mia. DKK. Det lykkedes netselskaberne at undgå reguleringen gennem juristeri og andet.

Det er muligt at de svenske tariffer ligger højere end de danske, hvilket vil være naturligt pga. den væsentligt lavere befolkningstæthed, men hvis de ikke gør det, siger det en del om effektiviseringspotentialet inden for netsektoren. Blot det faktum at der er omkring 80 netselskaber med dertil hørende administration etc. indikerer en pænt effektiviseringspotentiale.

Min påstand er at tarifferne kan sænkes med 30-50 %, hvilket artiklen indirekte indikerer, når der ses til de store forskelle i tariffer (som til dels kan have sin forklaring i geografi - som f.eks. Læsø Net).

Artiklens indikation vedrørende et stort potentiale for besparelser, og at nedreguleringen af netselskaberne kan jeg kun være enig i. Det er tankevækkende at selskaber i høj grad selv styrer omkostningerne, da de ofte selv udfører entreprenør arbejde og andet og dermed selv bestemmer hvor stor regningen og dermed omkostningen bliver.

Hilsen fra en, der er så heldig at have Tre-For som netselskab :)


17. aug 2011 kl 15:14

Thomas L. Pilegaard

Re: ...

Køkkenet må være en af de største indvendige værdier et hus har, så jo det er jeg ret sikker på en ejendomsmægler og køber tillægger stor værdi.

De ejendomsmæglere jeg har talt med siger samstemmende at man IKKE skal investere i nyt køkken, hvis man planlægger salg. Allerhøjst give det en kærlig hånd, hvis det er nedslidt. Det investerede beløb kommer aldrig hjem igen.

Ofte udskifter indflyttere køkkenet alligevel selvom det er helt nyt. Muligvis har finanskrisen ændret det billede. Det er 6 år siden jeg sidst handlede hus


17. aug 2011 kl 15:28

Frank Bengtsson

Re: ...


De ejendomsmæglere jeg har talt med siger samstemmende at man IKKE skal investere i nyt køkken, hvis man planlægger salg. Allerhøjst give det en kærlig hånd, hvis det er nedslidt. Det investerede beløb kommer aldrig hjem igen.

Ofte udskifter indflyttere køkkenet alligevel selvom det er helt nyt. Muligvis har finanskrisen ændret det billede. Det er 6 år siden jeg sidst handlede hus

Enig. Jeg snakker heller ikke om at investere i nyt køkken/solceller hvis man står foran et salg af huset.


17. aug 2011 kl 20:02

Ib Clausen

Forsyningsselskabernes omkostningsniveau

Det ser for mig ud til, at omkostningsniveauet er alt for højt hos El-selskabnerne. Hver aften i TV kan vi se reklamer for DONG, lige som DONG er sponsorer for dit og dat. Det hører ingen steder hjemme, da Dong faktisk har monopol på levering i store områder og ikke sælger en Kwt mere til forbrugerne som respons på disse annoncer og sponsorater. Det er os forbrugere, som over vort forbrug betaler for disse helt overflødige profileringsannoncer og sponsorater. men det er ikke bare Dong, som smider om sig med forbrugernes penge. I dag i Jyllands-Posten bekendtgør ES, som vist er landets trediestørste forsyningsselskab, at man vil bygge et nyt hovedsæde for 200 mill. kr. Størrelse 13.500 m2.
Det er en betragtelig m2 pris, og igen, regningen sendes til forbrugerne.


17. aug 2011 kl 20:19

Ebbe Tranberg

6% af mere er mere

Pointen er jo at højere udgifter er lig med højere afkast.

Politikerne burde finde inspiration i den gamle lov om huslejeberegning:.

Det maksimale afkast må ikke overstige x% af den 14. almindelige vurdering, hvilken på det tidspunkt lå 15 år tilbage i tiden.

Enhver uforudset omkostning vedr. ejendommen er ejerens problem og kan ikke lægges på huslejen.



18. aug 2011 kl 05:08

Jakob Rasmussen

Re: Prisregulering

For igen at citere "Headhunterne" af Jo Nesbø:

6% af mere er som bekendt mere.


Nu handler dette om el, men fjernvarmen kører efter samme princip.

Der burde indføres en regel om at forbrugerne fritstilles såfremt varmeprisen INKLUSIVE ALLE FASTE AFGIFTER overstiger prisen for varme via et oliefyr afskrevet over 20 år.

I erhvervslivet vil ingen betale mere til et firma hvis varer og tjenesteydelser er højere end konkurrenternes, blot fordi dette firma er udygtigt drevet.



Ebbe

Skal man følge den logik så burde der indføres en regel om at forbrugerne fritstilles såfremt ELPRISEN INKLUSIVE ALLE FASTE AFGIFTER overstiger prisen for el via et kernekraftværk afskrevet over 20 år.

Altså vil jeg kun betale ca. 1/3 af min nuværende elpris ved at købe den direkte fra et svensk A-kraftværk, så skal netselskaberne naturligvis ikke have en krone for det !


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk