Sidste år gad de færreste læse Sundhed og produktion på Danmarks Tekniske Universitet. I år har linjen skiftet navn til Teknisk biomedicin, og med navneskiftet fulgte en enorm stigning i antallet af ansøgere til uddannelsen, der dermed fik held med for første gang at fylde alle pladserne på linjen med nye studerende.

Antallet af ansøgere er således steget med mere end 35 procent efter navneskiftet, der også har givet en øget belægning på uddannelsen på knap 60 procent i forhold til sidste år.

Ifølge en af de studerende på Teknisk biomedicin er der en god forklaring på, hvorfor det gamle navn ikke kunne tiltrække ansøgere.

»Sundhed og produktion lyder som et valgfag, man har i gymnasiet. Men det er altså en uddannelse, som jeg skal bruge tre år på at læse en bachelorgrad i,« siger Andreas Moesgaard Christiansen, der skal til at påbegynde femte semester af sin uddannelse.

Og han er ikke den eneste studerende, der mener, at det tidligere navn var misvisende i forhold til, hvad de laver på uddannelsen. Tidligere studerende på Sundhed og produktion Andreas Hougaard Laustsen havde også svært ved at gennemskue, hvad uddannelsen indeholdt ud fra navnet alene, da han skulle vælge uddannelse.

»Da jeg selv skulle søge ind og kiggede på beskrivelserne af uddannelserne på hjemmesiden, var Sundhed og produktion den sidste linje inden for bioteknologi, jeg kiggede på. Det lyder som en blanding af sundhedsplejerske og produktionsskole, og det er da også nogle af de fordomme, jeg er blevet mødt med, når jeg har fortalt, hvad jeg læste,« forklarer Andreas Hougaard Laustsen, der blev færdig med sin bachelor sidste år og nu læser anvendt kemi.

Flere ser uddannelsen
Ifølge begge de studerende har uddannelsen nu fået et bedre og mere dækkende navn i forhold til uddannelsens indhold, og de mener, at netop det mere retvisende navn er hovedårsagen til, at linjen i år har fået markant flere ansøgere.

»Selve indholdet af uddannelsen har ikke ændret sig, det er kun navnet. Så jeg tror, at navneskiftet har resulteret i flere ansøgninger, fordi flere i forbifarten, når de læser om de forskellige uddannelser, finder det spændende, hvor de ellers gik let hen over den, da den hed Sundhed og produktion,« siger Andreas Hougaard Laustsen.

Andreas Moesgaard Christiansen er enig i, at den målgruppe af ansøgere, som uddannelsen henvender sig til, ikke fandt uddannelsen, da den havde det gamle navn, og han understreger, at det vigtigste ved navnet er, at man kan se, hvilket felt man kommer til at arbejde med.

Bedre og dækkende navn
Chef for talentudvikling og rekruttering på DTU Systembiologi Lene Krøl Andersen mener også, at den mere præcise og fyldestgørende betegnelse for uddannelsen har været med til at give antallet af ansøgere et ordentligt hak opad.

»Betegnelsen 'teknisk biomedicin' afspejler meget mere det, uddannelsen går ud på. Det gamle navn kunne give et billede af noget, der lægger sig op ad fødevareindustrien i stedet for bioteknologi i en medicinsk retning, som det faktisk er. Så jeg tror godt, at man kunne misforstå Sundhed og Produktion-linjen,« siger hun.

Men ud over at det nye navn er mere dækkende, så er det mere sexet i forhold til at give potentielle ansøgere et godt førstehåndsindtryk af uddannelsen.

»Det nye navn afspejler mere nutiden og tidens trend. Bioteknologi vinder mere og mere frem, og bioingeniøren bliver mere populær i kontrast til den gamle stærkstrømsingeniør eller konstruktionsingeniør,« forklarer Lene Krøl Andersen.

Hos DTU Systembiologi forventer man næste år endnu flere ansøgere til uddannelsen, der har eksisteret siden 2005, og man mener, at navneskiftet også vil vise effekter i de kommende år.