Forskellen på Bequerel og Sievert

For gøre forvirringen komplet angående skadevirkningerne fra Kernekraftværkerne :-)

En version, så giftigt som det varme vand er i Radiatorerne, da kunne vi såmænd med lethed leve med dette var svagt radioaktivt, men fyda føj og Bestemt Nej.

Ikke forstået

Jeg forstår ikke teksten..
En af mine venner, fik engang en sivert. Det gik han til lægen med og alt var i orden efter en uges tid.

Re: Ikke forstået

@ Nicholas Colding

Det hedder Becquerel fordi det også hedder Hekto Pascal, enig? De er begge franskmænd.

Re: Ikke forstået

Det er vel det samme med lumen og lux i forbindelse med lys... En pære udsender en hvis mængde lys, dette kaldes lumen... Når man betegner hvor meget lys der rammer et specifikt område, taler man om lux...

Med stråling er det så lidt mere besværligt da man går ind og vægter hvor skadelig de forskellige former for stråling er og medregner dette i enheden så man ikke bagefter skal vægte skadevirkningen ved den samme mængde Sievert...

WHAT?!

Finn, HVAD er det du snakker om?! Selv efter at have læst dine indlæg ti gange giver de stadig ikke mening! Dine sætninger virker som dårlige maskinoversættelser.

Jeg håber det andet indlæg er ment som en joke? Og hvis ikke, så er det bare endnu mere sjovt.

Han var en guttermand ham Hekto Pascal :-)

Re: Ikke forstået

@Nicholas,

En af mine venner, fik engang en sivert. Det gik han til lægen med og alt var i orden efter en uges tid.

Re: What

@ Lasse Riisager

Når Becquerel er en passende betegnelse, hvornår indførtes da denne betegnelse?

Jeg vidste ikke hvor farligt tingene blev, når noget kom indvortes. Ting er farlige nok når det kommer udefra.

Når bestrålingen foregår inden i ens legeme, da er de rekylerende (årsager) til noget affyres så kraftige at skadesvirkningerne bliver endnu større.
Russisk spion i London (Polonium 210- til Pb 206) forskel på 4 tihvertifalt.

Nicolas Coldings bemærkning den er da vældig sød, eller hvad har jeg her misforstået. :-)

Re: WHAT?!

Han var en guttermand ham Hekto Pascal :-)

Lær at google

Jeg er en ivrig læser af Ingeniørens indslag, og jeg synes langt de fleste er interessante, deriblandt Spørg scenetariet, men jeg synes ærligt talt at simple, og beklager mit fransk, "Lær-at-Google"-spørgsmål ikke bør besvares.

"Sievert er en afledt SI-enhed for bestemmelse af biologisk effekt af ioniserende stråling af levende kropsvæv i mennesker (...)
Effektiv dosis og ækvivalent dosis opgives i sievert (...)
Måleenheden Sievert tager højde for:
hvor farlig de forskellige strålingstyper og strålingskvaliteter er for bestrålet kropsvæv, og hvor vigtigt bestrålede kropsvævstyper er for os (...)"

"1 Bq (becquerel) svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund"

Jeg ser gerne, at spørgsmål, som er forholdsvis svære at besvare, eller som ikke findes åbenlyst på Internettet, besvares, uden at tid spildes på unyttig søgen på nettet. Ellers kan "Lær-at-Google"-spørgsmål lægges ud til læserne.

-Nicky Torstensson

Enheds sammenblanding

Enhederne Becquerel og Sievert har ikke nogen entydig sammenhæng. Det kommer helt an på situationen.

Becquerel angiver styrken af en radioaktiv kilde og det er, som svaret angiver, antallet af henfald pr. sekund.

For at forstå enheden "Sievert" er det nemmest først at forklare enheden "Gray". Enheden "Gray" er meget simpelt energien af den absorberede stråling pr. kg, så: 1 Gray = 1 Joule / Kg.
Enheden "Sievert" angiver også absorberet energi pr. kg, men er i modsætning til "Gray" korrigeret for at tage hensyn til strålingstype og hvor på kroppen strålingen rammer. Enheden Sievert er et mål for biologisk effekt af strålingen.

F.eks. er det sådan at det for Røntgen og Gammastråling at 1 Gray er ækvivalent til 1 Sievert.
For alfa partikler er 1 Gray ækvivalent til 20 Sievert fordi alfa partikler laver 20 gange så stor skade som f.eks. gamma stråling.

For at finde den effektive dosis skal der så også tages hensyn til hvor på kroppen strålingen rammer. Hvis det f.eks. kun er huden, som er bestrålet (f.eks. med alfa partikler), så skal der vægtes med 0.01. Rammer strålingen derimod mavesækken, så skal der korrigeres med 0.12 fordi bestråling af de indre organer er langt mere skadeligt end bestråling af huden.

I wonder why Journalists get it wrong?

Having read (if that's an appropriate word, as some seem to be meaningless) the comments, it's no surprise that Journalists don't understand these issues. Clearly engineers don't (well Danish ones don't anyway).
Journalists also seem unable to distinguish between "radiation" and "radioactivity", SI units and old units etc.
The big problem seems to be that it requires some effort and flexing of personal intelligence to understand these concepts. Becquerels can be precisely measured, Sievert can't, any more than the old equivalent unit, the Rem, could be. These "units" are simply used to estimate the damage caused by ionising radiation in tissue. They depend on the qualities of the radiation, the density of the tissue being irradiated and a number of other issues.

If one is trying to measure the amount of damage caused to a human being by ionising radiation, then this rather fudged unit concept is actually not only useful but necessary. The only reason for it is that "it works".


Incidentally one Sievert is a rather high dose of radiation and I rather doubt that it would be considered of no concern.

Regards

David Walland

Def. Sievert og Becquerel

Ved en hurtig søgning på wiki findes følgende definitioner:

Sievert
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For navnet Sievert, se Sivert

Illustration af radioaktive doser opgivet i SI-enheden Sievert både fra hverdagsting, flyrejser - og det kernekraftarbejdere kan risikere at blive udsat for osv.

Klik på billedet - og 2 gange mere for fuld størrelse. Bemærk at doserne kun siger noget om dosen i det specificerede tidsinterval.

Hvis man f.eks. får radioaktive stoffer ind i kroppen (se f.eks. Alexander Litvinenko), som udskilles langsomt, vil man få betydeligt mere skadende stråling f.eks. resten af livet.

Det er grunden til at man skal undgå fødevarer og drikkevand, som indeholder radioaktive stoffer - da nogle af dem opkoncentreres i kroppen (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90[1]).

Nogle radioaktive stoffer indeholdes i støvpartikler og det er grunden til, at man anbefaler folk at holde en stykke fugtigt stof for luftvejene, da partiklernes radioaktive stoffer ellers kan få adgang til blodet via lungerne - og dermed kroppen.

Partiklernes radioaktive stoffer er også grunden til at udsatte kernekraftarbejdere skal tage en lufttæt dragt på og nogle gange med ren lufttilførsel så partiklerne ikke kan komme ind via evt. mindre dragtutætheder. Den lufttætte dragt stopper udefrakommende alfapartikler, protonstråling og betapartikler, men ikke neutronstråling, røntgenstråling og gammastråling.

Ydermere vil visse radioaktive stoffer som opkoncentreres i kroppens kirtler (f.eks. Jod-131[1]) og benmarv (f.eks. plutonium[2]) skade mere end et kort eksempeltidsinterval.

Sievert er en afledt SI-enhed for bestemmelse af biologisk effekt af ioniserende stråling af levende kropsvæv i mennesker og formentlig også andre pattedyr. Symbolet for sievert er Sv. Navnet kommer fra den svenske fysiker og læge Rolf Maximilian Sievert.

Enheden sievert kan udtrykkes ved de grundlæggende SI-enhederne:

1 Sv = 1 J/kg = 1 m2/s2 = 1 m2·s–2

Effektiv dosis og ækvivalent dosis opgives i sievert eller millisievert (mSv), som er en tusindedel Sv. Milli er et almindeligt anvendt SI-præfiks.

Måleenheden Sievert tager højde for:

hvor farlig de forskellige strålingstyper og strålingskvaliteter er for bestrålet kropsvæv
og hvor vigtigt bestrålede kropsvævstyper er for os

Indholdsfortegnelse
[skjul]

1 Vægtning af strålingstypen og strålingskvaliteten
2 Vægtning af kropsvævs vigtighed
3 Omregning af mellem Sievert og andre stråledoseenheder
4 Stråledosis virkninger
5 Kilder/referencer

[redigér] Vægtning af strålingstypen og strålingskvaliteten

Selv om både beta- og gammastråling har større rækkevidde end alfastråling, så regnes hurtige alfapartikler for at være 20 gange værre i kroppen. Dette er fordi alfastrålingen vekselvirker meget med vores kropsvæv - og dermed bremses hårdt. I bremseprocessen vil de enkelte alfapartikler bogstaveligt smadre mange molekyler grundet den kraftigt ioniserende virkning hurtige alfapartikler har. Hvis alfapartiklen derimod var kommet udefra og ramt vores overhud, vil der stadig blive smadret molekyler, men disse ville være molekyler i dødt væv - og derfor vil alfastrålingen her, blot have forårsage lidt relativ uskadelig opvarming.

Gammastrålingen derimod, kan bare flyve lige gennem (f.eks. 95% af fotonerne) - dog vil de gammafotoner, der vekselvirker med kropsvæv, ligesom alfapartikler bogstaveligt smadre mange molekyler og mest i levende kropsvæv.
Strålingsvægtningsfaktorer[3] Type og energi interval Vægtningsfaktor
elektroner, positroner, myoner eller fotoner (gamma, røntgenstråler) 1
neutroner <10 keV 5
neutroner 10–100 keV 10
neutroner 100 keV – 2 MeV 20
neutroner 2 MeV – 20 MeV 10
neutroner >20 MeV 5
protoner andre end recoil protoner og energi >2 MeV 2
alfapartikler, fissionsfragmenter, ikke-relativistiske tunge kerner 20
[redigér] Vægtning af kropsvævs vigtighed

Fordi kroppen har flere forskellige kropsvævstyper, som er mere eller mindre vigtigt for os, anvendes en vægtet sum eller integral, hvor kropsvævstypernes vægte findes i nedenstående tabeller.
Vævsvægtningsfaktorer[3] Vævstype Vægtningsfaktorer
benflader, hud 0,01
urinblære, bryst, lever, spiserør, skjoldbruskkirtel, andet 0,05
benmarv, tyktarm, lunge, mave 0,12
kønskirtler 0,20
[redigér] Omregning af mellem Sievert og andre stråledoseenheder

En mSv svarer til dosen produceret ved at blive udsat for en mGy (milligray) stråling. Fra historiske enheder i dosimetri kan man sige at ved stråling fra 1 roentgen (R) i røntgenstråling absorberes 1 rad (radiation-absorbed dose), som har en effekt på 1 rem (roentgen-equivalent in man).

Altså svarer:

1 Sv = 100 rad
1 Sv = 100 rem
1 Sv = 100 Roentgen
1 Sv = 1 Gy

[redigér] Stråledosis virkninger

Kroppens grænse for akut strålingssyge er ved 500 mSv = 500 mGy. Se i artiklen strålingssyge for uddybning.

Studier har vist at risikoen for at få dødelig kræft øges med 0,004% per mSv.
[redigér] Kilder/referencer

&#8593; 1,0 1,1 iaea.org: Feature Stories: Frequently Asked Chernobyl Questions Citat: "...the most dangerous of the elements released, and have half-lives of 8 days, 29 years, and 30 years respectively. The isotopes Strontium-90 and Caesium-137 are therefore still present in the area to this day. While iodine is linked to thyroid cancer, Strontium can lead to leukaemia. Caesium...This element affects the entire body and especially can harm the liver and spleen...."
&#8593; Case Western Reserve University (2008, October 2). Chernobyl Fallout? Plutonium Found In Swedish Soil. ScienceDaily.
&#8593; 3,0 3,1 Radiation Dose, Low Dose Radiation Research program, U.S. Department of Energy (PowerPoint presentation).

Becquerel:
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Becquerel (forkortet Bq) er enheden for (radio)aktivitet inden for SI-systemet. Den er opkaldt efter fysikeren Henri Becquerel.

1 Bq svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund (i gennemsnit), og den formelle definition på becquerel er derfor

1 Bq = 1 s-1

Bemærk at enheden hertz også er defineret som 1 s&#8722;1, men de to enheder bruges i forskellige situationer. Mens hertz (antal cyklusser eller svingninger pr. sekund) bruges til angivelsen af frekvensen af regelmæssigt tilbagevendende fænomener (fx bølger), bruges becquerel (gennemsnitligt antal henfald pr. sekund) kun i sammenhæng med radioaktivitet.

Aktiviteten af 1 gram radium er 37 GBq, og dette blev tidligere brugt til at definere enheden curie (Ci) for aktivitet. Der gælder altså

1 Ci = 37 GBq = 37 · 109 Bq

bequerel, gray og sievert

Efter at have fulgt den interessante debat om de radioaktive måleenheder, vil jeg godt henlede opmærksomheden på, hvor disse kommer fra og hvor de præcise definitioner findes.

Hvis man går ind på bipm.org og søger under SI-systemet, finder man SI-guiden, som beskriver det komplette målesystem under Meterkonventionen. I overensstemmelse med diskussionen ovenfor, finder man så:

At 1 becquerel enheden for antallet af radioaktive henfald målt i henfald pr sekund

Kim Carneiro
Medlem af den internationale komité for mål og vægt
Formand for den rådgivende komité for radioaktive stråling


At gray og sievert er enhederne for afsat energimængde af radioaktivet målt i joule pr kilogram, hvor sievert tager højde for de forskellige strålingers specifikke skadevirkkning i forskellige typer væv.

Med hensyn til sammenligningen mellem sievert og de optiske enheder lumen og lux, så er det rigtigt, at der her er tale om den biologiske opfattelse eller virkning af henholdsvis radioaktivitet og lys; men den "biologiske" enhed for lys hedder candela; og både lumen og lys er baseret på denne enhed.