/forskning

Usynlighedskapper til skibe sparer på brændstoffet

Usynlighedskapper giver inspiration til ny teknik, der kan reducere skibes brændstofforbrug. To forskere har i hvert fald udviklet de teoretiske principper bag en løsning, der skulle kunne give en glat sejlads uden kølvandsbølger.

Klik for at se billedet i stort

Det er teoretisk muligt at fjerne det spor af kølvand, som et skib efterlader på havet. Teknikken vil kunne spare brændstof, hvis den kan udnyttes i praksis.


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Jens Ramskov, tirsdag 16. aug 2011 kl. 07:14

Med en særlig form for kappe, der regulerer vandstrømningen om skroget på et skib, vil det være teoretisk muligt for skibe at sejle uden at efterlade spor i form af kølvandsbølger, fremgår det af en ny forskningsartikel.

Mere interessant er, at en 'glat' sejlads samtidig vil reducere skibes brændstofforbrug markant, mener forskerne, der er kendte for at lave 'usynlighedskapper'.

Læs også: Metamateriale ophæver afstanden ved trådløs energioverførsel

Foreløbig har Yaroslav Urzhumov og David Smith fra Duke University dog kun udviklet de teoretiske principper for denne løsning, som de har beskrevet i en artikel i Physical Review Letters. Der er endnu mange problemer, der skal løses, før metoden eventuelt kan bruges i praksis.

Yaroslav Urzhomov forklarer dog, at en speciel kappe – udviklet efter princippet for usynlighedskapper – har potentiale til betragteligt at reducere den vandmasse, der skal flyttes, når et skib sejler på havet, som derved kan spare brændstof. Projektet er bl.a. støttet af US Office of Naval Research.

Genbrug af matematisk idé
David Smith er en af verdens førende forskere inden for usynlighedskapper, der kan skjule genstande for enten radarasignaler eller synligt lys. Den nye skibskappe er i familie med usynlighedskapperne.

Usynlighedskapper fungerer ved, at de modificerer lys, så det uhindret smyger sig uden om et objekt gemt under kappen. Transformationsoptik er den særlige matematiske disciplin anvendt på Maxwells ligninger, som bruges til at designe usynlighedskappen.

Det er en tilsvarende matematisk teknik, som Urzhumov og Smith nu har anvendt på Navier-Stokes-ligningen, der beskriver strømninger i et flydende medium.

I deres teoretiske undersøgelse har de studeret et kugleformet objekt, som omgivet af en porøs skal bevæger sig gennem et sådant flydende medium.

De har beregnet, hvilke egenskaber den porøse skal skal have, for at strømningen omkring kuglen kan foregå uhindret – selv i de situationer, som normalt ville give anledning til kraftig turbulens og dannelsen af kølvandsbølger.

Mikropumper skal accelerere vandstrømmen

Ligesom usynlighedskapper skal have nogle usædvanlige egenskaber over for lys, skal den porøse kappe også have usædvanlige egenskaber. Den skal bl.a. kunne accelerere væsken, der strømmer gennem den del af skallen, der ligger tættest på objektet. Det kan i praksis opnås med mikropumper, mener forskerne.

Selvom hele kølvandsbølgen i princippet kan undgås, og skibets spor hen over havet kan gøres usynligt, vil metoden i praksis have større relevans ved at minimere modstandskraften mod skibets bevægelse, mener Urzhumov.

Han vurderer, at energiforbruget til mikropumperne vil kunne gøre væsentligt mindre end energibesparelsen ved skibets bevægelse.



16. aug 2011 kl 12:25

avatar

Flemming Sørensen

Det er altid rart ...

... at få den videnskabelige forklaring serveret på en forståelig måde:
http://spademanns.wikia.com/wi...ppen


16. aug 2011 kl 12:35

Ask Corell

Re: Det er altid rart ...

Det er derfor man ALTID skal bruge den engelske wiki ;)


16. aug 2011 kl 18:22

Thomas Christoffersen

Meeen:

...materialet vil næppe egne sig til toiletpapir


16. aug 2011 kl 19:30

Carsten Scherrebeck Møller

Rensning?

Man kan godt forestille sig et voluminøst objekt, at det kan bevæge sig igennem vand uden at skabe hvirvler, ved at objektet gennemsuger det fortrængte vand, og ved at udspy det på så snedige måder, at havet forbliver i omtrentlig ro omkring objektet. Som om, at objektet slet ikke eksisterer i vandet, og det kan ikke være let.

For eksempel: Måske forudsætter det destilleret vand. I praksis vil et ocean indeholde så megen forurening og biologi, at en finmasket formidlingsmekanisme risikerer meget hurtigt at tilstoppe. Søfart byder på mange udfordringer, og "vedligeholdelse" er en af de slemme.

Alligevel: Hvis man kan dæmpe på turbulens omkring et fartøj, så opnår man en væsentlig mindre gnidningsmodstand. Turbulens er jo hvirvler af fx vand, og sådanne hvirvler koster megen energi at igangsætte, som bliver stjålet direkte fra et skibs motor. Det kan godt tænkes, at et skib, ved visse hastigheder, vil spare energi ved at anvende energi på at dæmpe på turbulens. Men, vedligeholdelse af den nødvendige mekanisme, hvad vil det koste? Til gengæld: Den traditionelle motor og propel forsvinder fuldstændig. Altså en hel anden art af økonomisk beregning end normalt.

En detalje: Konceptet kan have militær betydning.


25. aug 2011 kl 11:55

David Walland

Just Ships?

I wonder how such a device would alter the sideways pressure on the object being cloaked/protected by it.

Clearly if the amount of turbulence created by for example aircraft wings can be reduced without significantly affecting the lift from them, the costs of flying aircraft could be reduced and also the separation at airports.

There might be possiblities for increasing the density of windturbine farms.

I wonder what effect it would have on the air turbulence around underground trains and train stations? (Those of you who have braved London's Underground, or other similar systems, will know all too well what I'm thinking of).

The possible uses go on and on...

The big question is now whether there really is a practical possibility in this or if it will simply remain an interesting theoretical concept.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.