Grøntsager og frugt giver gode karakterer
Elever i 9. klasse, der spiser meget folatholdig mad som grønne grøntsager, frugt, bær, og bønner, får højere karakterer, viser svensk studie.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Frugt og grønt i skolebørns madpakker kan betyde lige så meget for deres præstationer som antallet af elever i klassen og undervisningsformen. Det fortæller forskerne bag en ny svensk undersøgelse af sammenhængen mellem elevernes spisevaner og deres præstationer.
»Det her betyder, at maden og madkulturen i skolen kan spille en lige så vigtig rolle for resultaterne, som de forskellige organisations- og driftsformer, som skoledebatten ofte fokuserer på,« siger professor i biomedicin Torbjörn Nilsson fra Ørebro Universitet i en pressemeddelelse.
Forskerne har spurgt 386 svenske 9. klasses elever om deres madvaner, sociale og økonomiske baggrund og forældrenes uddannelser og sammenholdt svarene med elevernes karakterer i ti fag. Og selv når man tog højde for sociale og økonomiske faktorer, var der en tydelig sammenhæng mellem elevernes indtag af folat-holdig mad og deres karakterer.
Folat er et b-vitamin, der findes i grønne grønsager, røde peberfrugter, porre, avocado og tørrede bønner. Desuden får vi en del folat fra brød og andre kornprodukter.
»De unge, som spiste mange grøntsager og meget frugt, havde et højere indtag af folater. Men hovedkilden til folat var forskellige mejeriprodukter – simpelthen fordi de unge indtager så store mængder af dem og i sammenligning meget mindre af de gode folatkilder,« siger en af de andre forskere bag undersøgelsen, professor i ernæring og sundhedskommunikation Agneta Yngve fra Högskolen i Akershus.
Forskerne håber, at deres resultat vil skabe endnu mere opmærksomhed om, hvor vigtig skoleelevers kost både i hjemmet og i skolen er. Studiet er offentliggjort i tidskriftet Pediatrics.
Dansk projekt med nordisk kost
Herhjemme er der ikke foretaget lignende forskning, men det mest nærliggende nutidige eksempel er Opus Skolemads-projektet, hvor 1.054 elever i 3. og 4. klasse på ni skoler i løbet af det kommende skoleår skal testes på blandt andet kost og indlæring.
Forskere fra blandt andet DTU og Aarhus og Københavns universiteter undersøger, om nordisk kost som pighvar og havtorn gør børnene bedre til matematik og læsning og bedre til at holde koncentrationen. Desuden skal de svare på, om de selv får det bedre af den lokalt dyrkede mad.
Det kommer til at foregå over det næste halve års tid, hvor halvdelen af børnene i de første tre måneder får den nordiske mad, som blandt andre Claus Meyer har været med til at udvikle. Imens er den anden halvdel "placebo-børn", der må ty til egne madpakker eller kantineordninger - og så bliver der byttet.
Opus-projektet er støttet af Nordea-fonden med 100 millioner kroner.






