/energi

Politi dropper mafiaundersøgelser mod dansk vindmølleselskab

Det danske vindmølleselskab Greentech har igen fået fuld råderet over sin sicilianske vindmøllepark, Minerva Messina, efter italiensk politi har opgivet at bevise en mafiaforbindelse.

Af Ulrik Andersen, mandag 15. aug 2011 kl. 09:20

Knap et års usikkerhed er nu slut for det danske vindenergiselskab Greentech.

Selskabet ejede sammen med en italiensk developer, Vito Nicastri, vindmølleparken Minerva Messina på Sicilien, men i september sidste år beslaglagde det italienske mafiapoliti en aktiepost på 15 procent af den italienske havmøllepark, som Vito Nicastri netop havde solgt til Greentech, skriver Børsen.

Det italienske politi mistænkte Vito Nicastri for at være højre hånd for den formodede leder af Cosa Nostra, Metteo Messina Denaro, som har været under jorden siden 1993.

Under en ransagning hos Vito Nicastri fandt politiet blandt andet et checkhæfte til en konto oprettet af Greentech for dets italienske datterselskab. Politiet så det som et bevis for, at Vito Nicastri reelt kunne råde over Greentechs penge. Havde politiet været i stand til at bevise den teori, havde de kunnet beslaglægge hele vindmølleparken. Men det har de nu opgivet.

»Greentech er meget tilfredse med, at der endelig er kommet den forventede afklaring i Minerva Messina. Beslaglæggelsen har ikke haft driftsmæssig betydning for selskabet, men har været et forstyrrende element for selskabets image og omdømme,« siger bestyrelsesformanden i Greentech, Peter Høstgaard-Jensen, til Børsen.



15. aug 2011 kl 10:53

Frank Jørgensen

Hvad med her i Danmark?

Som vindmøllevoldtægtsoffer kunne jeg tænke mig en undersøgelse af vildmøllemafiaen, men det kommer nok ikke da miljøminister, naturklagenævn, et utal af politikere samt vindmølleindustrien alle er medlemmer.


15. aug 2011 kl 13:59

Michael Rangård

Re: Hvad med her i Danmark?

Vi lever i et retssamfund, så hvis du mener der er foregået noget kriminelt, skal du kontakte politiet og de vil undersøge sagen og afgøre (i samarbejde med anklagermyndigheden) om der skal rejses tiltale eller om sagen skal lukkes... Hvis politiet ikke vurderer at der er grundlag for at rejse en sag, kan du prøve med et civilt søgsmål...

Hvis du ikke har dokumentation for at der er begået noget kriminelt (jeg ved ikke om voldtægt med en vindmølle er forbudt i henhold til gældende lov???) kan du jo kontakte diverse politikere og lave græsrodsarbejde for at få ændret loven så andre i fremtiden ikke udsættes for noget tilsvarende :)


15. aug 2011 kl 14:05

Frank Jørgensen

Re: Hvad med her i Danmark?

De love der er overholdes ikke og naturklagenævnet er ligeglade og hindrer endog vor klageret, de møller er forhåndsgodkend og ingen love er overhold. hele sagen bygger på en serie af dispensationer der fuldstændig sætter demokratiet ud af kraft. Selv EU regulativer ser man stort på. Møllerne skal bare op, så kan man altid ¨å tilgivelse bagefter. Det var det der skete for 10 år siden da de første 3 blev sat op inden naturklgenævnest kom med et bragende nej.


15. aug 2011 kl 14:11

stig per andersen


15. aug 2011 kl 14:25

Frank Jørgensen

Re: Vindmøllevoldtægtsoffer ...

Nu er jeg alvorligt træt af at du igen kommer med det vrøvl, jeg synes at du skulle sætte dig ind i sagen inden du kommer med det bræk. Det er magtmisbrug af værste skuffe der foregår her. Vent til det en dag er dig det går ud over og du står magtesløs og bliver tromlet ned og nægtet dine rettigheder. Skam dig!


15. aug 2011 kl 14:37

Frank Jørgensen

Taksationer

For røvrigt stig så tror jeg ikke der er ret mange der er i tvivl om at disse såkaldte erstatninger er dybt urimelige, vi har beboere herude der bor endnu tættere på møllerne der har fået at vide af ejendomsmægler at deres huse er usælgelige. Er det en rimelig måde at behandle sine borgere på? Hvis du synes det vil jeg mene at øen er for god til dig.


15. aug 2011 kl 14:51

Michael Rangård

Re: Taksationer

Der kan være mange begrundelser for at en ejendom er usælgelig. Blant andet hvis man stadig forventer at få 2008-priser for ejendommen. Et drastisk fald i værdien kan derfor ikke udelukkende tilskrives vindmøllerne, hvis disse er opsat i den mellemliggende periode eller at egendommens værdi ikke er vurderet før 2010...

Men, du skriver at INGEN love er overholdt og derfor må det være forholdsvist nemt at få politiet til at føre sag og ellers anlægge et civilt søgsmål.


15. aug 2011 kl 15:00

stig per andersen

Re Taksationer

@ Frank

Nu mener jeg, at vi lever i et retssamfund, der ikke er særligt korrupteret. Er det ikke noget med, at vi er blandt Top 3 i verden?

I lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi er der i § 6 beskrevet:

"§ 6. Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller forårsager et værditab på fast ejendom, skal betale herfor, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af den faste ejendom medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25 m og havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.
Stk. 3. Krav på betaling efter stk. 1 bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi."

Endvidere fremgår det af § 12:
"§ 12. Taksationsmyndighedens afgørelser og Energinet.dk’s afgørelse efter § 9, stk. 2, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.
Stk. 2. Taksationsmyndighedens afgørelser kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse. Har opstilleren betalt for værditab i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, skal indbringelse for domstolene dog ske inden 3 måneder fra betalingstidspunktet.
Stk. 3. Sager om betaling for værditab kan først indbringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse foreligger."

Taksationskendelsen er afgivet i overensstemmelse hermed, jf. ovennævnte link.

Hvad er en "urimelig erstatning" eller slet ingen, hvis man ikke kan dokumentere et sådan tab i en sag.

Hvorfor ikke gå videre med sagen til domstolene, når du mener, at ejendomsmægleren her ret? Brug ham da som vidne/ekspert ved domstolene.

En fornuftig byretsdommer er nem at overbevise med den fornødne dokumentation. Det er min erfaring


15. aug 2011 kl 15:06

Frank Jørgensen

Re: Taksationer

Det er fuldstændig umuligt at råbe nogen op. Naturklagenævnet er jo netop der hvor man skulle tro at der var hjælp at hente men de har blot, helt uden sagsbehandling, fejet 31 juridisk velbegrundede klager af bordet, de kan nemlig ikke forsvare deres afgørelse juridisk. Efterfølgende har kommunen givet sig selv yderligere 3 dispensationer og de 2 af dem har de hemmelighold således at klagefristen skulle udløbe og naturklagenævnet griber ikke ind men derimod modarbejder de vor klageret da projektet er under tidspres. Vi har masser af beviser men når først møllerne står der er det ligemeget hvor mange ulovligheder der er begået, de bliver stående.
Troels Lund Poulsen og lederen af miljøcenter odense har gået her på stranden og bestemt at her skal de stå. Dybt ulovligt men ingen er interesseret i at gøre noget ved det. Det er umuligt på lovlig vis at rejse møller her, derfor lavede man en dispensation der ophævede gældende lovgivning og derefter nå præmisserne ikke holder giver man bare nye dispensationer! Magtmisbrug!! Jeg er blevet belært om at det ikke er korruption da de ikke er betalt for deres "Ydelser"


15. aug 2011 kl 15:08

Frank Jørgensen

fattesvag?

Erstatningerne er af sekundær betydning da vi bor i et område hvor der ikke kan opføres møller:


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk