Genbrugsdæk skrider i svinget
Af Camilla Faurholdt ''En skæv lov' og 'en ensidig satsning' er nogle af de mærkater, som kritiske røster hæfter på den bekendtgørelse om genbrug af bildæk, som trådte i kraft for godt en måned siden. Miljøstyrelsen mener fortsat, at Danmark har
fået den bedste og billigste løsning, skønt styrelsen ikke har lavet nogen konkret undersøgelse af de forskellige genbrugsmetoder for dækgummi.
Siden 1. april har bilejere betalt otte kr. i gebyr, når de har købt nye dæk. Gebyret går til indsamling af gamle dæk og via indsamlerne også til fabrikken Genan i Viborg, der enten genbruger dækkene hele eller laver dem til gummipulver.
Ordningen gælder kun for person- og varebildæk, men en lignende aftale skal inden nytår også være forhandlet på plads for dæk til lastvogne, entreprenørmaskiner m.m.
ENERGIKRÆVENDE GENBRUG
Den nuværende ordning med gummipulverproduktion er en voldsomt energiforbrugende proces, siger salgsleder Hans Erik Jannerup fra F.L.
Smidth. Han har vanskeligt ved at se, hvordan Genans proces kan konkurrere kommercielt med en anden kendt genbrugsmetode, hvor energien i dæk udnyttes ved afbrænding i cementovne.
Gummipulverproduktionen på Genan forbruger en energimængde svarende til ca.
1000 husstande. Det betyder en elregning på over fire mill. kr. om året inkl. moms og afgifter og forårsager en CO2-udledning på ca. 4500 ton hvert år. På trods af det er metoden ifølge Miljøstyrelsen den mest miljøvenlige.
Genan har i alt fået otte mill. kr. i etableringsstøtte fra styrelsen. I 1993-regnskabet opgøres selskabets anlægsaktiver til knap 40 mill. kr., og mens omsætningen af konkurrencemæssige hensyn er hemmelig, vil Genan gerne oplyse, at resultatet i 1993
efter tre års drift for første gang blev positivt, knap 60.000 kr. Regnskabet fra det år omfatter pga. en ændring af regnskabsåret kun otte måneder, hvor selskabet i øvrigt blev tilført godt 23,3 mill. kr. i aktiekapital.
Både Genan og Miljøstyrelsen forventer en fortsat stigende efterspørgsel på genbrugsgummi. Derimod viser salgsstatistikker fra USA og Tyskland, at kun 5-10 pct. af det gummipulver, der kan produceres i den vestlige verden, kan afsættes.
BILLIG BRÆNDSEL
Den eneste kommercielt fornuftige måde at håndtere skrotdæk på i dag er ifølge Hans Erik Jannerup at fyre med dæk i cementovne.
- Det er en særdeles velkendt metode, der bruges i stor målestok af private virksomheder både i USA og Tyskland, siger han.
Hans Erik Jannerup har været kontaktperson i et udviklingssamarbejde mellem F.L. Smidth og cementfabrikken Aalborg Portland. Siden 1990 har de arbejdet på at udvikle en dæk-kanon, der kan skyde hele eller neddelte dæk ind bag det varmeste sted i en
cementovn. En endnu ikke offentliggjort forsøgsrapport viser ifølge FL Smidth og Aalborg Portland særdeles gode resultater. Dækgummi kan erstatte 15 pct. af kulforbruget samt en del af råmaterialet i cementfremstillingen. Derudover har Aalborg
Portland i forsøgene reduceret sin forurening med kvælstofilte (NOx) med 50-60 pct.
Hvis cementfabrikken i dag vælger at fyre med dæk i deres ovne, har Miljøstyrelsen varslet, at de skal betale forbrændingsafgift.
Ingeniør- og entreprenørselskabet Marius Pedersen, der gerne vil levere dækkene til Aalborg Portland, præsenterede for ca. to år siden et projekt for Miljøstyrelsen. Det går ud på, at så mange dæk som muligt laves til gummipulver på Genan i Viborg og
resten skæres i store stykker og brændes i cementovne.
- Vi er helt enige i, at dækkene skal genanvendes. Det skal bare ikke ske så ensidigt, som Miljøstyrelsen indtil videre har satset på. Der ligger jo bjerge af store dæk, som ikke kan oparbejdes til gummipulver. De burde bruges som brændsel i stedet
for, at cementfabrikkerne importerer kul og fører valuta ud af landet, siger ingeniør i Marius Pedersen Finn Schnoor, medlem af Dakofa (Dansk Komité for Affald).
Ifølge Danmarks Statistik blev 7500 ton lastbil- og busdæk sidste år deponeret eller brændt som affald, fordi der endnu ikke er nogle anlæg herhjemme, som kan genanvende dæk af den størrelse. Hvis en kommende ordning for de store dæk en overgang må
bygge på energigenvinding, er det Miljøstyrelsens erklærede mål, at forbrænding skal udfases og erstattes af pulverproduktion. En helt gal retning ifølge Finn Schnoor.
MANGLER MARKED Vi synes, det er forkert at basere hele genbrugsordningen på gummipulverproduktion, for det er der slet ikke marked til. Ifølge salgsstatistikker fra f.eks. USA kan højst ti pct. af dækkene afsættes som gummipulver. Producenterne af nyt
Vi synes, det er forkert at basere hele genbrugsordningen på gummipulverproduktion, for det er der slet ikke marked til. Ifølge salgsstatistikker fra f.eks. USA kan højst ti pct. af dækkene afsættes som gummipulver. Producenterne af nyt
gummi dumper ganske enkelt priserne. Det sker over hele kloden i øjeblikket, fortæller han.
I Miljøstyrelsen forsvarer man imidlertid sin politik.
- Vi deler ikke den holdning, at der ikke er basis for at afsætte gummipulveret. Det er et marked i vækst, og lige meget hvem, der udtaler sig, vil det være baseret på nogle rimeligt løsagtige vurderinger, siger teknikumingeniør Peter Grau fra
Miljøstyrelsens erhvervsaffaldskontor.
Han mener ikke, at Miljøstyrelsen har satset for ensidigt, da der i fasen før forhandlingerne om de store dæk er åbnet mulighed for, at energiudnyttelse kan komme på tale. Det vil dog kræve, at man ændrer i aftaleteksten om de små dæk. Heraf fremgår
det, at al energiudnyttelse af dæk skal afskaffes inden for syv år. Det skyldes Miljøstyrelsens generelle holdning.
- Vi prioriterer materialegenanvendelse over energigenanvendelse, fordi det generelt giver en større ressourcemæssig udnyttelse. Vi har ikke lavet nogen konkret undersøgelse for gummi, men generelt sparer man 50 pct. af energien ved at genanvende
materialer i stedet for at producere nye råvarer, siger Peter Grau.
Selvom Genan bruger ca. 4,5 mill. kWh om året, fastholder Miljøstyrelsen, at gummipulverproduktion er den mest miljøvenlige måde at slippe af med dækkene på.
- Hvis man i stedet brændte dækkene, skulle gummiproducenterne bare lave mere nyt materiale, så selvom vi ikke har lavet nogle undersøgelser, er jeg overbevist om, at den her løsning er den bedste, insisterer Peter Grau.
BILLIGST ER BEDST Miljøstyrelsen anslår, at der økonomisk ikke er den store forskel på at pulverisere og brænde dækkene, med mindre cementfabrikkerne kan brænde de store dæk hele. Og det ser det i øjeblikket ikke ud til.
Miljøstyrelsen anslår, at der økonomisk ikke er den store forskel på at pulverisere og brænde dækkene, med mindre cementfabrikkerne kan brænde de store dæk hele. Og det ser det i øjeblikket ikke ud til.
- Så ville den metode klart være den bedste, siger Peter Grau.
Når den nuværende ordning for små dæk for alvor kommer igang med indsamlinger fra juli i år, får gummipulverfabrikken Genan via indsamlerne indirekte 400 kr. pr. ton i gebyrfinansieret tilskud fra staten. Genan kan dertil sælge ca. 5000 ton
genbrugsgummi om året til en gennemsnitspris på 1-2,5 kr. pr. kg. Hvis en kommende aftale for store dæk giver Aalborg Portland mulighed for energiudnyttelse, vil fabrikken spare udgifter til fossile brændsler og til råmaterialet jernoxid, der erstattes
af jernet i dækkene.
- Vi har ikke gjort os nogle overvejelser om et eventuelt tilskud i tilfælde af, at der bliver lavet en aftale, som inkluderer os, men hvis nogen vil give os 400 kr. pr. ton, skal de da være velkomne. Men vi kan sandsynligvis også gøre det for mindre,
siger afdelingsleder Jesper Sand Damtoft fra Aalborg Portland, medlem af Dakofa.
Forhandlingerne hos Miljøstyrelsen om den nuværende dækaftale indvolverede brancheorganisationerne i automobil- og dækbranchen samt kommunerne. De samme parter skal deltage i forhandlingerne om en ordning for store dæk, som begynder senere på året.
Dakofa overvejer nu at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal formulere en række faglige spørgsmål til Miljøstyrelsen.




