Fransk alu-værk hælder spildevandsslam direkte i Middelhavet
Som det eneste land i EU har Frankrig dispensation indtil 2015 til at udlede spildevandsslam fra et aluminiumsværk direkte i Middelhavet. Udledningen er på mellem 140.000 og 200.000 ton om året.
Målinger af forekomsten af titanium i havbunden omkring stedet, hvor deponeringen af spildevand har fundet sted ved Frankrigs kyst. Kortet er fra en rapport fra 2003 udarbejdet af en komité nedsat til at overvåge udledningen af spildevandsslam fra aluminiumsværket i Gardanne i Frankrig. (Illustration: Scientific Monitoring Committee of Gardanne Waste Rejects)
Læs også
-
Gips skal redde miljøet efter kæmpeudslip af giftigt spildevandsslam i Ungarn
Læs mere om
Dokumentation
Alt imens lande som Grækenland, Ungarn, USA, Australien og Brasilien har skiftet til en teknologi, hvor tungmetallerne i spildevandsslammet fra deres aluminiumsproduktion kan deponeres sikkert på land, så fortsætter Frankrig med at lede mellem 140.000 og 200.000 ton slam i Middelhavet hvert år.
Udledningen af slam fra værket i Gardanne sker hovedsageligt i den såkaldte Cassidaigne-grav syv kilometer fra kysten nær Marseille, hvor der i forvejen er dumpet omkring 40 millioner ton spildevandsslam. Værket var nemlig det første i verden til at producere aluminium og har været i gang siden 1893.
I dag er udledningen af spildevandsslam til havet forbudt af EU, men Frankrig har en særtilladelse til at udlede slammet i havet frem til 2015 trods modstand fra lokale og miljøorganisationer.
Slammet indeholder en lang række tungmetaller og sjældne metaller som vanadium, gallium og titanium, og dets spredning på havbunden har vist sig skadelig for bunddyr som søpølser og østers, fremgår det af miljøundersøgelser.
Ifølge oplysninger fra den franske NGO Robin des Bois har slammet bredt sig så langt væk som 60 kilometer fra deponeringen i Cassidaigne-graven.
I Grækenland viser undersøgelser også, at spildevandsslammet fra Viotia-værket, der indtil for få år siden blev dumpet i Den Korinthiske Bugt, har spredt sig op til 17 kilometer fra stedet for deponi. Spredningen kan forklares ved undersøiske skælv, fremgår det af en rapport fra den australske forskningsstyrelse CSIRO.
Teknologien til at undgå dumping i havet findes
Ud af 84 værker verden over findes der kun syv, som stadig hælder slammet i havet, viser data fra det såkaldte Red Mud Project, som er en gruppe forskere, der har samlet viden om spildevandsslam fra aluminiumsproduktioner verden over.
Teknologier til at omdanne det røde spildevandsslam til en fast del, som kan opbevares på depoter på land, er nemlig opfundet og taget i brug af en lang række lande som USA, Brasilien og Australien. Orkanen Katrina i 2005 viste blandt andet, at depoterne er så sikre, at de kan klare en orkan uden at lække.
Læs også: Gips i rødt slam skal forhindre ny katastrofe i Ungarn
På værket i Gardanne i Frankrig bliver der produceret mellem 0,6 og 0,7 ton spildevandsslam for hvert ton produceret aluminium. I 2006 producerede værket omkring 140.000 ton spildevandsslam årligt, fremgår det af en rapport udarbejdet af det australske firma Residue Solutions, der arbejder med metoder til at begrænse spildevandsslammet fra produktionen. Tal fra Robin des Bois i 2010 peger dog på, at værket producerer 200.000 ton spildevandsslam om året.






