/rumfart

Endnu en af livets byggesten er fundet i meteorit

Først fandt forskerne aminosyrer, men nu er der fundet en bred vifte af nukleotider i meteoritter. Det viser, at stort set alle livets basale ingredienser er kommet til Jorden fra rummet.

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 10. aug 2011 kl. 07:26

Meteoritter indeholder kemiske komponenter fra det tidlige solsystem, og efterhånden som forskerne finder flere og flere af sådanne organiske komponenter i de meteoritter, der er landet på Jorden, desto mere overbevist bliver de om at stort set alle livets basale byggeblokke er blevet bragt til Jorden fra rummet.

Samtidig viser de mange fund også, at de samme byggeblokke kan være blevet spredt til mange andre himmellegemer, hvorfor livet måske også kan være opstået her.

Siden 60´erne har forskerne forsøgt at finde beviser på, at de kritiske organiske sammensætninger som nukleotider, der er en af byggestenene i vores genetiske materiale, kom til jorden via meteoritter. Tidligere har forskere fundet to nukleotider i en enkelt meteorit, men nye resultater viser at en bred vifte af nukleotider – og i meget større mængder end hidtil antaget – er kommet til Jorden.

En bred vifte af nukleotider

Et hold forskere under ledelse af dr. Michael Callahan fra Nasas Goddard-rumfartscenter i Maryland og kemikeren Jim Cleaves fra Carnegie Institution i Washington har undersøgt 12 kulstofholdige kondrit-meteoritter og en ureilit-meteorit, som er en sjælden type akondrit. De ni af meteoritterne er indsamlet på Antarktis og to i Australien.

Fra hver meteorit udtog de prøver med myresyre, som efterfølgende blev analyseret i en kromatograf og massespektrometer for at bestemme de kemiske sammensætninger af komponenterne. Her fandt forskerne adenin og guanin, hvilket begge er nukleotider og komponenter fra dna. Herudover blev der også fundet hypoxantin og xantin.
Dna er opbygget som en spiralformet trappe, hvor adenin og guanin forbindes med to andre nukleotider for at danne trinene. De er en del af den kode, som fortæller cellerne, hvilke proteiner der skal fremstilles. Hypoxantin og xantin findes ikke i dna, men benyttes i andre biologiske processer.

Herudover fandt forskerne i to af meteoritterne tre andre molekyler, der er forbundet med nukleotider; purin samt 2,6-diaminopurin og 6,8-diaminopurin.

Jordisk forurening afvises
Ifølge Michael Callahan er det denne række af nukleotid-baserede molekyler, der viser, at disse kemiske sammensætninger kom fra rummet og ikke skyldes jordisk forurening.

Han påpeger over for Space.com, at man ikke ville forvente at se disse mange nukleotider, hvis de stammede fra jordisk liv, da flere af dem ikke benyttes i de biologiske processer – bortset fra 2,6-diaminopurin som findes i en enkelt virus.

Hvis asteroider fungerer som kemiske fabrikker, som producerer grundsten til det biologiske materiale, så ville forskerne forvente, at de producerede forskellige nukleotider og ikke blot de biologiske, hvilket netop er, hvad man nu har fundet.

For helt at udelukke jordisk liv som kilden til nogle af disse nukleotider har forskerne analyseret prøver fra flere af de områder, hvor meteoritterne er indsamlet. Det omfattede bl.a. støv fra findestederne i Australien og isprøver fra Antarktis.

Resultaterne af analyserne viste, at mængden af hypoxantin og xantin var meget lavere end i meteoritterne. Samtidig blev der ikke fundet hverken purin, 2,6-diaminopurin eller 6,8-diaminopurin i prøverne.

Kan skabes i asteroider
Via forsøg i laboratoriet har forskerne endvidere vist, at både de biologiske og ikke-biologiske nukleotider kan skabes i en ikke-biologisk proces med brint, cyanid, ammoniak og vand. Dette viser, at der findes sandsynlige processer, som kan foregå i asteroider og producerer disse nukleotider.

Resultatet af de nye undersøgelser er offentliggjort i det seneste nummer af Proceedings of the National Academy of Sciences.



10. aug 2011 kl 08:00

Bjarne Astrup

Nasas video

DNA Building Blocks Can Be Made in Space
http://www.youtube.com/watch?v...kFcc

'NASA-funded researchers have evidence that some building blocks of DNA, the molecule that carries the genetic instructions for life, found in meteorites were likely created in space. The research gives support to the theory that a "kit" of ready-made parts created in space and delivered to Earth by meteorite and comet impacts assisted the origin of life.'

http://svs.gsfc.nasa.gov/vis/a...810/


10. aug 2011 kl 09:37

Børge Truelsen

Her det ikke lidt for nemt

jeg mener ikke at det beviser noget som helst om at det livet byggesten kommer fra rummet, beviser da kun at de også findes i rummet. Men på den anden siden kommer hele jorden jo fra rummet, vi er en del af rummet. Der er ikke noget magiske ved jorden... det er bare tilfældigvis der vi lige bor. Jeg tror endelig ikke livet er opstået et sted ... men sikker mange steder .... alt hvad vi har nok viden om ... ved vi følger nogen bestemte regler ... og hver gang man helt det samme sker der også det samme. vi ved ikke om der er liv andre steder men vi ved at liv kan opstå..for mig er spørgsmålet ikke om der er liv andre steder ... men hvor mange steder er der liv... og hvor mange er lige så udviklet som os


10. aug 2011 kl 10:53

John Knuhtsen

Misforstået ?

Fornylig blev vist vistnok på National Geographics TV-kanal (Yousee) en udsendelse om japansk rumforskning. Det centrale var en 3D fotografering af månen, hvorved man kunne regne baglæns udfra krateres dimensioner til anslagsenergi. Dernæst blev lavet et forsøg på Jorden i en accellerator. En lille metalbox med vand + jern + kulstof blev smadret med en energi svarende til anslaget af meteoren i Mexico. Det viste sig, at komponenterne 'fusionerede', og der opstod aminosyre (forudsætningen for liv på Jorden). Så herudfra er rummets eneste bidrag en jernholdig, gold meteorit og en masse energi. Jeg var meget opløftet en almindelig onsdag aften (3/8?) over udsendelsen. Aminosyren i meteoren er derfor dannet ved nedslaget på Jorden.


10. aug 2011 kl 13:58

avatar

Poul Nissen

base +ribose+phosphorylering=nukleotid

De nævnte forbindelser er ikke som angivet nukleotider, men "blot" baser, som indgår i nukleotider. Den store kompleksitet optræder, når glycosidbindingen skal dannes mellem base og ribose-sukkergruppen, og det helt store spørgsmål er hvorfor naturen er endt med at anvende D-ribose og ikke L-ribose (og ligeså L- og ikke D-aminosyrer).


11. aug 2011 kl 10:14

Jenna Susanne Carlsson

Poul Nissen

Jørn Madsen skriver i sin "Livets udvikling A-Å - 4 milliarder års evolutionshistorie" (2006) at der ganske rigtigt dannes lige mange L- og D-aminosyrer ved et kemisk eksperiment som Stanley L. Millers og at analyser af kulholdige meteoritter indeholdende aminosyrer har vist at L-formerne af ukendte årsager er mere almindelige end D-formerne, op til 9 % hyppigere. Dermed har liv som baserede deres arvemateriale på L-formen haft en lille fordel i forhold til liv som var på D-formen. Han skriver også i samme forbindelse om D-ribosen at den anvendes fordi det er den form der dannes ved fotosyntese. (s. 23) Hvorfor bakterier, alger og planter så laver D-ribose frem for L-ribose det ved jeg ikke, men jeg synes han antyder et sted at hvis der var en livsform som baserede sig på D-aminosyrer så ville deres sukkerprodukter være på L-form.


12. aug 2011 kl 01:12

avatar

Poul Nissen

RNA world

Jeg vil vende denne type argument om, da proteinsyntesen forekommer at have sit afsæt i en RNA baseret kemi, som endte med et ribosom. Det er således ribosomets asymmetriske struktur (baseret på D-ribose), som styrer, at proteiner dannes af L-aminosyrer. Hønen eller ægget? RNA laver i hvert fald protein, og sådan tænkes liv at være startet i "the RNA World". Siden har proteiner overtaget de fleste funktioner, herunder at danne sukkerstoffer og polymerisere RNA og DNA. Nuvel, det er jo blot en sjov tanke, som aldrig kan påvises eller afkræftes


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.