Den virtuelle indsamlingshat er gået rundt med en vis succes. I hvert fald kan organisationen Search for Extraterrestial Intelligence Institute (SETI), igen lede efter tegn på intelligens andre steder end på Jorden et stykke tid endnu. Det skriver SETI på hjemmesiden setistars.org, som organisationen har brugt til at indsamle penge.

SETI blev i april tvunget til at slukke for sin Allen Telescope Array (ATA) i Californien. ATA er ifølge SETI det eneste anlæg, der udelukkende bruges til at lytte efter radiosignaler, der kunne tænkes at stamme fra intelligente væsener andre steder i universet. Det satte et foreløbigt punktum for organisationens jagt, fordi man ikke længere havde penge nok i budgettet.

Men nu kan SETI igen optage jagten. Og det sker ved hjælp af donationer fra ganske almindelige mennesker, som sammenlagt har doneret lige over de 200.000 dollars, der skulle til for at få ATA tilbage online.

Det er dog uklart, hvor længe man kan holde ATA kørende. SETI’s direktør, Tom Pierson, har tidligere udtalt, at man skal bruge omkring 1,5 millioner dollars om året for at holde ATA i gang.

Betyder alt og ingenting
Det faktum, at SETI nu har mulighed for at genoptage sin søgen efter intelligens i rummet, betyder ifølge astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i første omgang meget lidt. Men det kan i sidste ende have store konsekvenser.

»Man kan sige, at det på den ene side ikke betyder en bønne, at de nu genoptager jagten. Men hvis de skulle have succes med at opdage et signal, som stammer fra intelligente væsener, så vil det have en helt grundlæggende betydning for vores eksistens som mennesker. Så det er alt fra den ene ende af skalaen til den anden,« siger han.

Michael Linden-Vørnle fortæller, at SETI på andre fronter også har bidraget til teknologiens udvikling gennem de 50 år, som projektet har varet.

»Kigger man på det teknologiske, så har projektet haft betydning for udviklingen indenfor signalprocessering. Det minder om det, man kender fra rumprogrammet 1960’erne. Med andre ord er det altså en følgeteknologi, men i forhold til det rumprogram, så kan man ikke her tale om nogen banebrydende grundteknologi«, siger han.