Drivtømmmer løser mysterium om ustabil havis
Drivtømmer ved Grønland gemte på hemmeligheden om, hvordan man kortlægger, hvor meget havis der har været omkring Arktis igennem de seneste 10.000 år. En ny metode afslører, at omfanget af is har været alt andet end stabil, og at der gennem tiderne har været meget store naturlige variationer i udbredelsen af havis.
Læs også
-
Forskerråd: Det haster med at gennemføre tilpasninger til klimaforandringer i Arktis
-
Kæmpe klimarapport fra USA: Vores planet har alle tegn på hedetur
Læs mere om
Nye undersøgelser fra Grundforskningscenter for Geogenetik på Københavns Universitet viser, at mængden af is i havene omkring Arktis har været udsat for store udsving over de seneste 10.000 år. Det har forskerne fundet frem til ved at kigge på drivtømmer i det nordligste Grønland.
Havisen i de arktiske egne kommer og går fra år til år uden at efterlade sige de store spor. Derfor havde forskerne svært ved at sige noget om, hvordan udsvingene var i dens udstrækning i tiden, før man fik mulighed for at overvåge den ved hjælp af fly og satellitter.
Men forskerne fra Københavns Universitet valgte at kigge nærmere på noget af det, som isen efterlod sig i Nordgrønland, der er det sted, hvor sommerhavisen ofte forsvinder sidst.
»Vi fandt ud af, at nøglen til mysteriet om havisens udbredelse i tidligere tider ligger gemt i det drivtømmer, som vi fandt langs kysten. Og umiddelbart skulle man tro, at det er kommet flydende over havet og landet på de nordgrønlandske strande uden videre. Men rejsen tager flere år, og så længe vil drivtømmer ikke kunne holde sig flydende uden at synke til bunds,« fortæller Svend Funder, der er leder af projektet.
»Drivtømmeret må fra starten være blevet indlejret i havisen og med denne være nået frem til den nordgrønlandske kyst. Det er derfor et tegn på, hvor stor mængden af flerårig is har været i oceanet dengang,« siger Svend Funder.
Store forandringer gennem tiderne
Ved at bestemme det indsamlede drivtømmers sort og datere det fandt forskerne frem til, at tømmeret stammede fra de store floder i Nordamerika og Sibirien og kunne fortælle en historie om skiftende rejseruter og ændrede strøm- og vindforhold i oceanet. Og om store udsving i mængden af havis i det arktiske område.
»Vores undersøgelser viser, at der har været store udsving i mængden af havis om sommeren i de seneste 10.000 år. Bl.a. i den såkaldte Holocæne-varmeperiode mellem 8.000 og 5.000 år f.kr., hvor temperaturerne var noget højere end nu, og havisen i Det Arktiske Ocean var stærkt reduceret,« siger Svend Funder.
»Sandsynligvis til mindre end 50 procent af dens areal i forhold til sommeren 2007 – det år i nyere tid, hvor isen har nået sit hidtidige absolutte minimum,« siger han.
Havisen langtfra færdig
Det danske forskerhold fandt frem til, at havisens udbredelse kunne variere kraftigt fra område til område.
»Vores undersøgelser viser også, at selvom isen forsvinder i et område, kan den godt tiltage i et andet. Det har vi fundet ud af ved at sammenligne vores resultater med målinger fra det nordlige Canada. Mens mængden af havis aftog i det nordlige Grønland, blev der mere af den i Canada. Denne forskel skyldes sandsynligvis ændringer i de overordnede vindsystemer. En faktor, der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til i forudsigelserne om havisens snarlige forsvinden i Det Arktiske Ocean,« siger Svend Funder.
Han fortæller samtidig, at det ikke, som det ellers tidligere er blevet rapporteret i medierne, er nær ved og næsten for havisen i Arktis.
»Alt i alt kan man sige, at vores undersøgelser viser, at der er store naturlige variationer i den arktiske havis' udbredelse. Den dårlige nyhed er, at der er en klar sammenhæng mellem temperaturer og mængden af havis. Og der er ingen tvivl om, at den fortsatte opvarmning vil reducere sommer-havisen i Det Arktiske Ocean. Den gode nyhed er, at selv med en reduktion til mindre end 50 % af den nuværende mængde havis vil isen ikke nå et 'point of no return'. Altså hvor isen ikke længere kan gendannes, selvom klimaet skulle optræde med 'en hjælpende hånd' og blive koldere end i dag,« fortæller han.
