/energi

Tagmølle fanger vind fra alle retninger

Opfinder fra Australien er færdig med at teste en vindmølle, man monterer på taget. Fidusen er, at den fanger vind fra alle retninger og fører vinden opad til rotoren.

Af Mie Stage, søndag 07. aug 2011 kl. 14:00

Vindmøllen skal ikke indstilles, og den opsnapper grådigt vindpust til sig fra alle retninger, når den snurrer på taget. Det er essensen af den opfindelse, som det lille firma Katru er blevet færdig med efter syv års udvikling.

Implux-møllen fungerer på den måde, at den er udstyret med vandrette møllevinger, som sidder på toppen af en lodret akse. Disse vinger aktiverea af luft, der strømmer op fra et centralt kammer nedenunder, som i første omgang har opsamlet vinden og holder på det, til det kan skubbes op.

Det er ikke første gang, en virksomhed har lavet en vindmølle med vertikale rotoraksler, men ifølge physorg.com skulle det være helt nyt og banebrydende, at designet er så effektivt til at holde på skiftende vinde.

Katru har hovedkvarter i Australien og produktion i Singapore, hvor den første test på en bygning netop er blevet gennemført.

87 procent af vinden bliver indfanget
Opfinderen Varan Sureshan har tidligere været på banen med andet tagudstyr – nemlig en solcelle/AC-enhed – og han har i mange år været optaget af den susen, der netop er oppe på tage. Og ikke mindst af, hvordan han skulle kunne indfange denne vind.

Han fik så ideen til at bygge en slags afskærmning med fastmonterede blade som vægge. På den måde kunne luften komme ind i kammeret, men konstruktionens vinkel ville tvinge luften opad i stedet for ud på den anden side.

Hele 87 procent af vinden skulle ifølge testene fortsætte opad og få rotoren i gang – og det med kun én bevægelig del, som skulle være tilpas afskærmet for fuglene. Simuleringer viser, at en fire meter høj mølle med en rotor på to meter i diameter burde kunne producere op til 2 kW.

Opfinderen regner dog med at sende nogle endnu mindre modeller ud, så flere kan være med på at sætte en op på taget.

Møllerne forventes at komme til at koste godt 50.000 kroner i USA, når de kommer på markedet næste sommer. I første omgang vil de kun være til meget høje bygninger, mens de mindre til private kommer senere hen.



07. aug 2011 kl 16:46

Søren Jespersen

mindre forurening

Med en vandret møllevinge der er inde i en kase slipper man også for lysforureningen fra en normal lodret vinge. Der sidder en husmølle på en ejendom i nærheden af hvor jeg bor. Når solen står rigtigt reflekterer den strålerne på en hurtig, blinkende måde der er ret irriterende.


07. aug 2011 kl 18:00

avatar

Lars Grønnegaard

Er det ikke en vi har hørt om før?

Jeg synes jeg oplever genkendelsens glæde?


07. aug 2011 kl 19:31

Jens Lindhard


07. aug 2011 kl 20:14

avatar

Michael Schade

udvidelse

Det kan kombineres med et køleanlæg, den udstrømmende luft kan passende sendes forbi nogle køleribber som så kan bruges til at køle bygningen ned med.


08. aug 2011 kl 10:58

Rud W. Wichmann

Ha !

Det er da en lettere ombygget PH-lampe - hva'ba


08. aug 2011 kl 12:33

Karsten Capion

Pæn... men også pænt dyr

50.000 kr for 2 kW er en noget pebret pris.

Man burde kunne få mindst 5 kW for de samme penge, hvis man går sammen med andre om at bygge en stor vindmølle.

Og med de nuværende prisfald på solceller tvivler jeg på det har meget fremtid medmindre virksomheder køber den for designets skyld.


08. aug 2011 kl 13:06

Rune Dyrholm

Re: Pæn... men også pænt dyr

Sjovt nok er 50.000 kr for 2kW stort set halv pris pr. kW i forhold til de fleste af de husstandsvindmøller, der findes på det danske marked i dag. Det er nok også en væsentlig del af forklaringen på deres ret beskedne udbredelse.




08. aug 2011 kl 13:15

Karl Lohse

Støj, og sol vs. vind

Fint hvis den ikke reflekterer lys og blinker som et stroboskop.

Men hvor meget støjer den mon? Kan man sætte den op på et tag i et villakvarter, på et rækkehus eller ... hvis ellers det er lovligt i henhold til lokale bestemmelser?

Jeg synes ikke man kan sammenligne vindmøller og solceller direkte som konkurrenter, hvor den ene udelukker den anden. Hvis man satser på begge dele, er der bedre dækning over tid - vindmøllen kan supplere om natten og når det er overskyet. På en stille frostklar vinternat vil ingen af dem dog lave strøm.

Det at den udnytter vinden fra alle sider uden at skulle styre op i vinden - gør en helix mølle ikke også det? Og hvis man maler møllen matsort, så undgår man vel de reflektioner der nævnes ...


08. aug 2011 kl 18:48

Marcel Buttrup

Hvad med et kirketårn?

Jeg bestyrer et kirketårn med fladt tag.
Hvis det blæser hele tiden - og sådan føles det altså deroppe - så tjener den jo ca. 100 kr. hjem i døgnet! = 35.000 om året!
Bare 1/4 heraf er da en hamrende god forretning!
Mon man må bruge kirkeskattemidler til investering i udstyr, der medfører, at der ryger færre kroner fra kirkeskatten over til skatteministerens kasse?
Vi har også et fladt tag, der vender den helt rigtige vej mod solen.
Samme problemstilling - og vi kan løbende bruge det meste af strømmen selv til lys, ventilation, køling, elvandvarme, EDB og orgelbrus, så vi behøver ikke belaste det omgivende samfund ret meget med udgifter til den yderst lukrative "tilbageløbsordning"
Mon måleren også må løbe den anden vej, hvis strømmen kommer fra en mølle? eller gælder det kun sol? Og kun private?


08. aug 2011 kl 23:11

Nikolai Beier

VE og nettoafregning af el

For el-produktion fra vedvarende energi findes der en netto-afregningsordning (eller “netto-måler-ordning”). Det gælder ikke kun for private. Det gælder for de energikilder/produktionsmetoder, som er defineret som vedvarende energikilder. Den relevante bekendtgørelse for nettoafregning er vist denne her:

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet:
https://www.retsinformation.dk...2740

Der er flere slags nettoafregning, og dem på årsbasis giver mulighed for at producere om sommeren og bruge om vinteren, og dermed maksimere modregningen i forbruget. Det er § 5 der giver ret til nettoafregning på årsbasis (modsat timebasis), så længe den nominelle effekt er højst 6 kW.


09. aug 2011 kl 00:13

kim scholer

Re: mindre forurening

Matsorte materialer burde kunne fjerne det problem.


09. aug 2011 kl 09:15

Karl Lohse

Aircondition af samme princip

I Dubai - lang tid før man havde strøm - havde man aircondition ved at man byggede et specielt tårn med nogle åbninger i toppen.

Designet af tårnet bevirker at der dannes et undertryk bare det blæser lidt (og det gør det næsten altid i Dubai, pga land/søbrisen). Luften suges derved igennem huset og op igennem dette tårn.

Nok er der ikke nogen speciel køling, men ventilationen er bedre end slet ingen ting.

Det vigtigste for en husstands vindmølle er i mine øjne at den ikke generer naboerne, hverken med støj, reflektioner eller udseende. Derudover skal den selvfølgelig kunne betale sig selv hjem, så ydelse, pris og holdbarhed skal man selvfølgelig også se på.


09. aug 2011 kl 12:06

Richard Foersom

Re: Aircondition af samme princip

@Karl Lohse

I Dubai - lang tid før man havde strøm - havde man aircondition ved at man byggede et specielt tårn med nogle åbninger i toppen.

Designet af tårnet bevirker at der dannes et undertryk bare det blæser lidt (og det gør det næsten altid i Dubai, pga land/søbrisen). Luften suges derved igennem huset og op igennem dette tårn.

Jeg har også læst om disse her:

http://en.wikipedia.org/wiki/W...cher
http://en.wikipedia.org/wiki/S...mney

En stor skala moderne version der udnytter dette ventilationsprincip til el-kraft generering var et sol-tårn (solar updraft tower) som i 1980'erne blev bygget som protoype i Spanien. Bemærk at tårnet skal være meget højt (mange hundrede meter) for at det virker.

http://www.youtube.com/watch?v...Xym8
http://en.wikipedia.org/wiki/S...ower

Vindmøllen beskrevet i artiklen her er mere som en konventionel vindmølle med tragt og rør påsat.


13. aug 2011 kl 08:50

Kim Grønbek

Lidt hjælp fra dem med Jura gener

Jeg har et spørgsmål, jeg har en privat ejet vandturbine der er defineret med max produktion 15 kwh (selvom den p.g.a forholdene i gunstige situationer maksimalt kan snige sig op på 11), der er lidt for mange undtagelser i den tekst på https://www.retsinformation.dk...2740
Hvad kan jeg blive omfattet af jvf. den?


13. aug 2011 kl 09:49

stig per andersen

Re: Lidt hjælp fra dem med Jura gener

Hej Kim

Går ud fra, at det er en tilladelse du har fået i medfør af en landvæsensretkendelse efter vandløbslovens regelsæt herom - står der noget heri om anvendelsen af energien?

Ellers er det vel bare at ringe til Energinet.dk og få et svar herfra ...


13. aug 2011 kl 10:44

Kim Grønbek

Re: Lidt hjælp fra dem med Jura gener

Stedet er en vandmølle og turbinen har været en del af ejendommens el-produktion siden 1996, vi har allerede køb og salg af strøm. Så tilladelserne er i orden. Men det er lidt nederen at producerer al strømmen i halvdelen året og så skulle købe dyr strøm i sommerperiode.
Generelt syntes jeg det er for dårligt at al lov tekst omkring produktion af energi, ikke skrive noget og vandturbiner, vi er mindst ligeså miljø rigtige som sol og vind.


13. aug 2011 kl 11:35

stig per andersen

Re: Lidt hjælp fra dem med Jura gener

Hej Kim

Det skyldes nok to ting

1) Energiproduktionen fra vandturbiner er minimal set i forhold til det samlede energiforbrug.

2) Naturhensynene er øget de sidste mange år og derfor har man mange steder nedlagt vandmøller/opstemninger for at få fri passage i vandløbene - det kan man så være for eller imod, men det er fakta.

Med de nuværende naturhensyn vil energiproduktionen fra vandturbiner på sigt blive mindre og mindre.

Du kan læse lidt mere her og måske købe den store bog ...

http://www.ferskvandscentret.d...syn/


13. aug 2011 kl 13:38

Nikolai Beier

Re: Lidt hjælp fra dem med Jura gener

der er lidt for mange undtagelser i den tekst på https://www.retsinformation.dk...2740
Hvad kan jeg blive omfattet af jvf. den?

Tag loven fra en ende af.

Først står der (i § 2) at man skal opfylde kravene til at være "egenproducent", defineret som at formålet er at dække sit eget forbrug (helt eller delvist). Men det tolkes vel sådan, at al produktion ud over eget energiforbrug, ikke er omfattet af loven. Den lov omhandler kun fritagelse af afgifter på energi man får leveret, men sender tilbage på et andet tidspunkt inden for afregningsperioden.

Nederst i § 2 står der at de omfattede energikilder, er dem, der er defineret i "lov om fremme af vedvarende energi" under dens § 2, stk. 2 eller 3. Det er altså her du skal se om dit vandkraft-anlæg kan tilmeldes nettoafregningsordningen.

At vandkraft ikke er nævnt så mange steder kan også skyldes at der typisk bare henvises til den ovennævnte paragraf.


Til sidst er der de lidt mere kryptisk skrevne paragraffer:
§ 3 er for store anlæg,med høj nominel/maksimal el-effekt, på timebasis
§ 4 er for små anlæg, under de nævnte effekter, på timebasis
§ 5 er for årsbasis.

Jeg læser det sådan (§5 stk. 2) at for at få netto-afregningen på årsbasis, må anlægget ikke kunne levere mere end 6 kW. Men jeg synes det strider mod § 5 stk. 1 punkt nr. 2 fordi det punkt omhandler effekter over 11/25/50 kW. Tjae, lovsproget er ikke så tydeligt.



(At et anlæg producere 15 kWh siger jo ikke noget direkte om hvad maks-effekten er.)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk