Ingeniørerne Mathias og Christian har opfundet en særlig maskine og metode til at støbe organiske former af beton til arkitektur.  Det tog fart, mens de lavede afgangsprojekt på studiet i Aalborg. De er et år inde i livet som iværksættere og på vej ud med ny prototype


Christian Raun Jepsen og Mathias K. Kristensen ved molen foran det gamle værft i Aalborg.

I den oscarvindende amerikanske filmklassiker fra 1983 ”Mænd af den rette støbning” (Originaltitel: ”The Right Stuff”), følger vi de piloter, der skal ende med at blive astronauterne i USA's første generation af landets rumprogram.

Helt så vildt er det trods alt ikke for de 1 år gamle ingeniører (Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, AAU) Christian Raun Jepsen og Mathias K. Kristensen og deres virksomhed Adapa ApS (Adapting Architeture) på det gamle Limfjordsværft i Aalborg. 
Ikke, at vi betvivler, at de har den rette støbning. Faktisk er det måske lige præcis det, de har i dobbelt forstand.

De er rullet ud af startbanen fra opfinderhangaren til iværksætterlivet med en unik metode til at støbe dobbeltkrumme betonelementer. Med andre ord at støbe bløde, runde og fleksible forme til brug i byggeriet.

Metoden er bygget over en formbar membran, som strækkes ud over en række punkter (aktuatorer), der formes ud fra en computertegnet model.
Den valgte form kan derefter støbes i beton. Det første fysiske bevis er et par smækre, runde sheltere, der skal stå i Mols Bjerge og være overnatningssted for vandrefolket.


Shelteret med de smækre former skal bo i Mols Bjerge

Mænd med den rette støbning fristes man til at sige. 
De unge opfindere og iværksættere er ude i så hård en niche, at der måske er 10-15 aftagere af deres støbemetode på verdensplan.
Mathias og Christian brugte deres sidste tid på studiet og afslutningsprojektet til for alvor at undersøge og afprøve deres metoder og teorier for den særlige støbeform. 
Der var plads til at grave sig ned og vikle sig ind i de tekniske og digitale landvindinger, som de elsker at boltre sig i.

Sådan startede det
- Det begyndte med, at vi mødte nogen fra DTU, som var i gang med noget lignende, men ikke helt havde fat i det. Så gik vi i gang og prøvede at regne den ud og gøre det bedre og gjorde det til vores afgangsprojekt på ingeniørstudiet. Der er en del, som har forsøgt sig uden at lykkes med at lave dynamiske støbedesign af beton, siger Mathias.

Ifølge dem selv tog det en halv time på en togtur at finde ud af støbeprincippet med den elastiske membran, der skal have en tilpas stiv bøjning. 
Så brugte de en frygtelig masse tid på at beskrive og udregne, hvordan maskine og digital model skulle fungere i deres organiske beton-fortælling. De lavede små forsøg med udbøjning af betonen i et 3d-CAD program, hvor de drejede den rundt og så, hvordan maskinens beslag og skinner etc. kunne samles, og de udforskede fæstningen af membran-dugen på aktuatorerne.
Det førte dem langt, før der skulle arbejdes med en fysisk model - den første prototype.

Vigtigt at få lavet en prototype
- Det er et meget vigtigt punkt i en virksomheds udvikling at få lavet den første prototype. Det er også vigtigt, at du får den lavet så billigt som muligt, fordi det hurtigt kan blive ret dyrt for en studerende.
Vi valgte at fokusere på at beherske lasercutting som produktionsmetode til maskinens løsdele. Det er en billig og enkel metode, når et design skal gennemgå en række hurtige iterationer, siger Mathias.

De to makkere gik mange gange baglæns i processen og revurderede både maskinen og hvordan den skulle indgå i arkitekturen. Forvandlinger var der en del af undervejs.
Den ekstra grundighed tror de kan have betydning for, at de står med deres metode nu.
De foretrækker at kalde deres produkt for en samlet metode eller et procesdesign baseret på en støbeform og brugen af software.
 

Sådan kunne en bygning med Adapa-elementer se ud

Det er også vigtigt at finde ud af om du har nyhedsværdi
I forbindelse med afgangsprojektet kom Christian og Mathias i kontakt med Kasper Birkeholm Munk, der er teamleder af Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut via deres nordjyske netværk.

Kasper tog en snak med dem og hjalp dem videre til et patentagentkontor i USA, som kunne lave en fyldestgørende nyhedsundersøgelse af deres produkt for dem.

- Nyhedsundersøgelsen var en stor hjælp for os, da vi skulle skrive patentansøgningen. I den skal man beskrive, hvilke teknologier man ligger tæt op ad. Der kunne den anvise en hel del, siger Mathias.

Der er meget at lære undervejs i studiet
Det er helt tydeligt, at Christian og Mathias har forskellige kompetencer og roller ud fra, hvad de snakker om.
De beskriver det selv sådan, at Mathias er den teknisk orienterede og Christian er den mere arkitektagtige af dem.
De supplerer hinanden og lærte deres roller at kende, mens de læste på Aalborg Universitet.
Begge har den der grundlæggende opfinder-drift i retning af at finde tekniske løsninger og nye måder at gøre tingene på.

- Vi lever jo lidt på den der energi; Vi skal eddermaneme vise de andre. Vi synes jo, vi er dygtigere end dem, siger Christian med et nordjysk smil.

Det blev til virksomhedsplaner - og et 11. semester
I løbet af det år, hvor de gik på studiet og udviklede form og retning, var der god respons og opbakning fra flere kanter.  Deres professor Poul Henning Kirkegaard bakkede op, skubbede på og hjalp med at skaffe ressourcer til produktudviklingen, blandt andet gennem C. W. Obels Fond.
Modydelsen for hans hjælp har været, at Christian og Mathias skrev fagartikler, som universitetet har haft nytte af. De samarbejder stadig.

For at lære om at drive virksomhed tog d’herrer et inkubator-kursus, der bliver tilbudt af universitet. De tog det faktisk to gange og lærte lidt om det hele, og om faldgruberne ved at drive egen virksomhed. 

På Aalborg Universitet kan studerende vælge at følge et ekstra semester efter endt uddannelse. På det 11.semester fulgte de så også inkubator-kurset igen. Om aftenen på skolebænken og om dagen byggede de virksomheden op på kontoret og i værkstedet nede på det gamle værft i Vestbyen.

Potentialet blev udfoldet efter eksamen
De to opfinder-iværksættere pointerer, at de ikke kunne nå at få et ordentligt billede af virksomhedspotentialet, mens de baksede med afslutningsopgaven. Det skridt kom først dagen efter champagnen var drukket.
 - Det tager jo mindst et halvt år at finde investorer og søge patenter, siger Christian.
Han havde selvstændighedsblodet med hjemmefra, mens Mathias som ung familiefar var optaget af, at det ikke måtte blive tidsædende og bygges på stor personlig hæftelse for økonomien.
Mathias’ far lånte dem et pænt beløb og det fik dem i gang med anpartsselskabet.

- Vi brugte det 11. semester til at kigge på forretningsmulighederne. Det gjorde det nemmere at vælge at prøve at starte selv. Det gjorde det ikke sværere, at der har været krise og ikke er mange jobs til nyuddannede ingeniører, siger Christian.

Gældfriheden giver handlerum
De har været i gang med Adapa ApS i et års tid, Det halve år på 11. semester levede de af SU og har ellers finansieret deres hverdag ved at undervise på universitetet, løse konsulentopgaver og har modtaget flotte fondsbevillinger.
Den seneste er den største donation nogensinde fra Dansk Industri, Alexander Foss’ Industrifond, på 146.000 kroner. Den sikrer den næste generation af den membranbaserede støbeformsmaskine, som står klar til september 2011.
Gælden til Mathias’ far er betalt tilbage.

- Gældfriheden gør, at vi kan blive ved med at lave det her, fordi vi har lyst og ikke gør det, fordi vi skal betale tilbage på et banklån, siger Christian, som påpeger, at de som studerende på SU har lært at klare sig for lidt.

Konsulenthjælpen er ikke overvældende
Adapa ApS er med i forskellige netværk under Væksthus Nordjylland; Virksomheder i Teknologisk Udvikling og Nordjysk Iværksætter Netværk, men har ikke gjort meget brug af de konsulentydelser, det giver adgang til.
De har prøvet at få hjælp til markedstænkning, uden megen nytte.
- Vi er klogere end de konsulenter, vi har talt med. De forstår ikke vores branche og produktets problematik lige så godt som os. Vores primære vej er at gå efter de få kunder, som i forvejen laver paneler til byggeri, der kan følge vores tankegang, og dyrke dem.
Det er en mulighed at tilbyde monopol på brug af vores maskine på deres marked ved en royaltyaftale, og invitere dem med til at udvikle det yderligere, siger Christian.

Medieeksponering er ikke nødvendigvis så fantastisk
Herhjemme har Christian og Mathias allerede oplevet en pæn eksponering i medierne. Men det har været fulgt af ”en larmende tavshed”. Det siger måske noget om, hvor nichet det er.
Den eneste henvendelse, efter de var i Dagbladet Børsen, kom fra en sælger. Og da de var i Ingeniøren, var der ingen debat i bunden af artiklen. Der kan ellers være godt gang i fagkommentarerne på www.ing.dk.

Ingen konkurrenter
Ifølge de unge nordjyder er der kun få ingeniører, som laver noget, der kan minde om deres organiske støbearbejde. Men de gør det i enten metal eller træ.
Eller også med CNC-teknikken, som er rimeligt udbredt, og kort fortalt er baseret på et tyndt bor styret af en computer, som fræser formen ud.
Den fremgangsmåde er bare meget tidskrævende i forhold til at lave mange kvadratmeter elementer til arkitektur.
Det er jo ikke, fordi der ikke bliver forsket i betons beskaffenhed.
Christian mener, at der ikke er så meget lydhørhed herhjemme for at arbejde med dynamisk beton.

- Vi er lidt konservative i Danmark og bygger ligesom for 30 år siden. Beton er en flydende væske, indtil det hærder, så det er egentlig lidt kedeligt at lave støbningerne firkantede, siger han.

Print artiklen som pdf-fil. Find den her

Adapas hjemmeside - her 

Filmen: ”Mænd af den rette støbning”
Cinemazone.dk: http://www.cinemazone.dk/review.asp?id=117&area=1
Wikipedia om filmen: http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6nd_af_den_rette_st%C3%B8bning