Genforsker: Tutankhamon-studie er klassisk dårlig undersøgelse
Schweiziske forskere har fremlagt resultater, der viser, at halvdelen af alle europæiske mænd er i familie med den ægyptiske farao Tutankhamon. Men den danske forsker Eske Willerslev sætter et stort spørgsmålstegn ved forskningsresultaterne.
En undersøgelse, der ikke fortæller noget, ikke kan bruges til noget, og som man ikke ved, om er rigtig.
Sådan lyder den danske genforsker ved Københavns Universitet Eske Willerslevs dom over et nyligt afsluttet schweizisk forskningsprojekt.
Undersøgelsen, der er foretaget af genforskningscenteret iGENEA, viser, at mere end halvdelen af alle vesteuropæiske mænd deler Y-kromosom og dermed også forfader med den ægyptiske farao Tutankhamon, der regerede i Ægypten for mere end 3.000 år siden.
Direktøren for iGENEA, Roman Scholz, mener ifølge Berlingske, at forskningsresultaterne er opsigtsvækkende, men det er Eske Willerslev helt uenig i. Han stiller sig meget skeptisk over for resultaternes ægthed og mener, at man på ingen måde kan afvise, at DNA-prøven er forurenet.
»Man kunne argumentere for, at resultatet ikke er forurenet, hvis man var kommet frem til en sjælden genetisk profilgruppe, men når man finder frem til en, der er så almindelig, som over halvdelen af de vesteuropæiske mænd har, så er der sandsynlighed for forurening. Det er i hvert fald meget svært at afgøre, om resultaterne er rigtige,« forklarer han.
Han tilføjer, at der desuden ikke er stor sandsynlighed for, at man ved hjælp af de gamle metoder, der er brugt til at udtage den DNA-prøve, som rekonstruktionen af Tutankhamons Y-kromosom er lavet ud fra, kan have succes med at udtrække DNA fra en mumie, hvor der er meget lidt, hvis overhovedet noget, DNA tilbage. Det er med til at forstærke mistanken om, at prøven skulle være forurenet.
»Det her er et eksempel på en klassisk dårlig undersøgelse,« kritiserer Eske Willerslev.
Ligesom alle os andre
Og hvis forskningsresultaterne alligevel skulle være rigtige, ja så værdisætter Eske Willerslev dem ikke særlig højt.
»Hvis vi stammer fra den samme forfader, så viser det bare, at Tutankhamon var helt almindelig og ligesom alle os andre. Og det er jo ikke så spændende,« siger han.
Hvis resultaterne skulle være opsigtsvækkende i Eske Willerslevs øjne, så skulle det schweiziske forskerhold have kunnet sekventere større dele af genomet.
»Så kunne man begynde at lave noget interessant. Så ville man, ved at se om der er markører, der passer over genomet, kunne afgøre, om nogen var nært beslægtet med Tutankhamon, og så kunne det muligvis få en historisk betydning i forhold til at afdække hans familieforhold,« siger Eske Willerslev.
