Rumsonden Juno skal fra juli 2016 undersøge, hvordan solsystemets største planet er opstået. (Illustration: Nasa)
Højeffektive solpaneler bringer rumsonde tæt på Jupiter
Når Nasa fredag sender sonden Juno af sted mod Jupiter er det første gang nogensinde, at solceller den primære energikilde til en rumsonde.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Filer
Nedtællingen kører, og hvis alt går som planlagt, sender Nasa sin nyeste sonde, Juno, ud i rummet på fredag. Og for første gang nogensinde er den primære energikilde solceller.
Målet for den 1,1 milliarder dollar dyre mission er Jupiter, hvor sonden fra juli 2016 skal undersøge, hvordan solsystemets største planet er opstået og har udviklet sig.
Efter opsendelsen med en Atlas V551 raket fra Capa Canaveral bringes Juno på en elliptisk bane gennem det indre solsystem. Idet den runder Mars’ omløbsbane foretages der i efteråret 2012 en kursændring, der bringer sonden tilbage mod jorden. Ved hjælp af en såkaldt swing-by-manøvre i jordens tyngefelt tager Juno derpå rigtig fart og skyder ud mod Jupiter. Efter godt fire år, går den i omløbsbane omkring planeten.
I modsætning til tidligere missioner i det ydre solsystem er Juno ikke udstyret med isotopbatterier, der producerer energi af henfaldet fra radioaktive stoffer. Sondens energiforsyning er baseret på 18.698 højeffektive galliumarsenid-solceller, fordelt på tre store solfangere med i alt 11 paneler. Foldet ud giver de Juno et vingefang på over 20 meter.
Satsningen på solceller skyldes ifølge Nasa store fremskridt i designet, som gør, at de i dag er 50 procent mere effektive og strålingsresistente end silicium-baserede celler for 20 år siden. Dertil kommer, at sonden og dens instrumenter ikke har brug for megen strøm, og at missionen overvejende foregår i sollys.
Kort efter starten leverer solfangerne godt 14 KW ydelse. Når Juno er ankommet til Jupiter, vil værdien være faldet til 400 W, da sollyset her er 25 gange svagere end omkring jorden. Juno er udstyret med to 55 Ah lithium-ion-batterier, der skal sikre strømtilførslen i de korte perioder, hvor sonden befinder sig i skygge.
Pansret mandskabsvogn i rummet
På de i alt 33 ture omkring Jupiter kommer Juno 5.000 kilometer tæt på planetens skydække – tættere end nogen anden sonde før den. Den korte afstand forventes at give hidtil usete indblik, men den rummer også en fare. For næst efter solen har Jupiter den stærkeste stråling blandt samtlige himmellegemer i solsystemet. På den måde belastes Junos systemer kraftigt.
Derfor har Nasa-forskerne indkapslet sondens følsomme instrumenter i en 200 kg tung skal af titan – ligeledes et nyt tiltag i rumfarten.
»Vi sender basalt set en pansret kampvogn til Jupiter,« forklarer forskningsleder Scott Bolton til rumfartssitet Space.com.
For at udsætte sonden for så lidt stråling som muligt, slår Juno ind på en polar omløbsbane, der kun bringer den kortvarigt gennem de mest belastede områder omkring planeten.
De i alt syv måleinstrumenter om bord skal analysere Jupiters tyngde- og magnetfelter, atmosfærens sammensætning og dynamik samt forbindelsen mellem planetens indre, atmosfære og magnetosfære.
Ifølge Nasas missionspapirer søger man bl.a. svar på, hvordan Jupiter blev dannet, hvordan dens indre struktur ser ud, og hvor meget vand og ilt, planeten rummer. Forskerne håber på den måde at kunne opnå fundamentalt nye erkendelser om, hvordan solsystemet er opstået.
Opsendelsen kan følges live på Nasa tv fredag fra ca. kl. 17:00 dansk tid.
