Invendige gear
Hvorfor ikke et rohloff eller shimano alfine gear det skifter meget lettere. Har det selv på min mtb og det er meget dejligt at kunne skifte i stilstand og kun have en skifter. Det er ville også reducere dit vedligehold.
Sommeren kom og med den også min nye cykel. Det var både godt og skidt, for på den ene side har jeg fået mulighed for at træne lidt til de kommende mange dages faste pendling, på den anden side har den stået hjemme i carporten og grinet af mig, mens jeg rejste rundt (og ikke bloggede så meget). Men jeg har lovet en teknisk gennemgang af den nye liggecykel, og her kommer den.
Der findes grundlæggende tre typer af liggecykler, som er udbredt i dag, og som egner sig til langdistancependling: Tohjulede, trehjulede delta trikes og trehjulede tadpole trikes. De tohjulede liggecykler forekommer i mange varianter, nogle meget komfortable, andre meget lave og raceragtige.
Deltacykler (opkaldt efter vingerne på en jetjager) har to hjul bagerst og et forrest. De kan være både forhjuls- og baghjulstrukne. En tadpole (”haletudse”) har to forhjul og trækker normalt på baghjulet. I liggecykelkredse diskuteres fordele og ulemper ved begge typer, men groft sagt kan man sige, at deltacykler (som blandt andet er dem, mange kender som en ”sofacykel”) er mere komfortable og har større last-kapacitet. Tadpoles vejer ofte mindre, er lidt hurtigere og velegnede til offroad- og langturs-kørsel, afhængigt af konstruktion og udstyr. Til gengæld har de en betydeligt længere kæde. Min liggecykel er af tadpole-typen.
Dertil kommer en række meget specielle konfigurationer som firehjulede liggecykler og liggecykel-tandemer (både deltatrikes og tadpoles), men de er meget sjældne at se på vejene.
Sædevinklen er afgørende for, om din cykel er en egentlig liggecykel eller mere en siddecykel – racerliggecykler og langtursliggecykler har ofte en meget liggende køreposition, i ekstreme tilfælde i en sådan grad, at du har svært ved at se forud. Jeg foretrækker selv at sidde lidt mere oprejst, da netop overblikket er en af fordelene ved en liggecykel fremfor den klassiske racercykelposition, hvor man stirrer ned i asfalten.
Hvis vi starter udefra, så er hjulene ret afgørende for, hvilken slags cykel, du har. Jeg har to 18-tommers hjul foran og et 20 tommers hjul bagerst. Det giver en mere sporty kørestil, men en lavere frihøjde. Og desuden skal jeg så køre rundt med to størrelser reserveslange. Dækkende er forholdsvist brede, men jeg har valgt et dæk, der både har gode fartegenskaber og en nogenlunde punkteringsbeskyttelse. Jeg har lagt mærke til, at det er svært at køre i vådt græs og mudder op ad bakke, da der let kommer hjulspin på baghjulet på grund af vægtfordelingen. Nu har jeg ikke tænkt mig at køre så meget i skoven til hverdag, men jeg tror nok, jeg bliver nødt til at skifte til et terrændæk eller måske endda et pigdæk bagpå til vinter - selv på de asfalterede stier.
Jeg har fået monteret gode skærme, som kan tage det meste opsprøjt, men den danske sommer har allerede lært mig at undgå vandpytter, for det er svært ikke at få våde ben, når man sidder 25 cm over asfalten.
Cyklen har som den eneste på markedet dobbelt affjedring med en støddæmper bagtil og et dobbelt whishbone-ophæng med støddæmpere forrest som kendt fra rallybiler. Forhjulene har hver sin aksel og de styres med en U-formet bøjle under sædet og en masse forbundne metalstænger. Det giver en supergod styring. Jeg kan lægge mig helt ind i svingene og på det nærmeste dreje skarpere ved høj fart end en almindelig cykel, men mest af alt giver det komfort. Producenten hævder, at man kan køre ned ad trapper, og jeg har faktisk efterprøvet påstanden. Det kan man godt, men det kan ikke anbefales af hensyn til kæden og understellet generelt. I det daglige er fordelen, at de mange forsænkede kloakriste på vejen til København er til at holde ud at køre henover, samt at jeg snildt kan køre op over en kantsten eller henover toppede brosten uden ubehag.
Alle tre hjul har mekaniske skivebremser, baghjulet dog kun som parkeringsbremse (som man i øvrigt skal huske at slippe ligesom håndbremsen i en bil, for ellers er det meget tungt at cykle, fandt jeg ud af halvvejs oppe ad en dræberbakke i Lejre). Det kan være lidt svært at lære at bremse samtidigt og lige meget med de to bremser, for man skal altid bruge dem begge – ellers trækker cyklen til siden, når man bremser.
Pedalerne sidder for enden af en bom forrest, og kæden skal derfor hele vejen under sædet og om til baghjulet – og tilbage igen. Den hjælpes på vej af trisser og beskyttende plasticrør, som alt andet lige tilføjer en eller anden grad af friktion, dog ikke mærkbart. Det er meget vigtigt at justere bommen korrekt – den er håndbygget til den enkelte rytter og hvis man begynder at pille ved den, kan det være svært at få pedalerne til at stå lodret, og så er det umuligt at justere gearet korrekt. Det ville aldrig ske med en almindelig cykel og kan derfor godt være lidt forvirrende.
Gearet er på 27 trin med tre klinger forrest og 9 tandhjul bagerst. Jeg har valgt bar end skiftere (som sidder for enderne af det lidt specielle styr), for gripshiftere ville medføre utilsigtede gearskift ved sving. Jeg kan allerede nu konstatere, at når jeg kører ned ad bakke eller bruger min hjælpemotor, mangler jeg nogle højere gear og hvis det lykkes mig at skaffe en sponsor til en fuldkåbe, bliver jeg helt sikkert nødt til at skifte gearene ud, muligvis til et 81-gear-system, men så skal kranken også skiftes, det vejer mere etc. etc. Det går fint indtil videre, men efterhånden som jeg kommer i form, kan jeg mærke, at jeg får lyst til at køre hurtigere.
Jeg har valgt kombipedaler, som både kan bruges med SPD-klampesko og med almindelige sko. På en tohjuler kan klampesko være svære at vende sig til – især ved start og stop, men på en trehjulet cykel er det jo ikke nødvendigt at sætte fødderne ned, når man holder for rødt. Til gengæld sidder man i den samme position i lang tid, hvis man pendler 30 km, og så er det rart at kunne hægte skoene af pedalen og vende den om for at skifte stilling af og til. Tilsvarende kører jeg heller ikke med cykelsko på, når jeg lige skal op i byggemarkedet efter noget.
Cyklen kommer som standard med et glasfibersæde, men de fleste vælger at betrække det med en ventileret sædepude, som da også passer med det generelle komfort- og udstyrsniveau. En væsentlig årsag til at køre liggecykel er at skåne ryggen og derfor kan en sædepude anbefales.
Til bagage har jeg fået monteret en lille taskeholder, som dog kun tager to mellemstore tasker, og som jeg derfor overvejer at udskifte med en fuld bagagebærer senere, hvis vi skal på cykelferie.
Alt i alt giver dette en herlig kvalitetsmaskine, som i sig selv burde kunne lokke mig til pedalerne i hvert fald i sommerhalvåret. Men det, der gør min cykel til et helt ny type revolutionerende køretøj, som jeg endda tror, jeg kommer til at køre på til vinter, er den eftermonterede 250 Watt børsteløse hjælpemotor. Den betydelige vægtforøgelse fra især Li-ion batteriet opvejes klart af det ekstra skub, der hjælper mig op til de første 26 km/t og op ad de mange bakker. Meget mere om dette i kommende indlæg, men jeg kan fortælle, at den styres med en kombination af en pedalsensor og et speedergreb på styret. Rækkevidden er 30-60 km afhængigt af, hvordan man bruger den, men det er godt nok svært at være fornuftig, for kraftoverskuddet giver voldsomt forøget manøvredygtighed, især i pendlertrafikken. Og så er det oven i købet sjovt.
Steintrikes Mungo Sport Trike: Min liggecykel er af "tadpole"-typen - med to hjul forrest.
Liggecykel foraksel: De tre store klinger er monteret på forakslen og det kræver omhu at skifte korrekt.
Wishbone-affjedret forhjul: Forhjulene sidder på individuelle aksler, der roterer om deres egne lodrette akser. Den kraftige affjedring gør, at man kan køre med det ene hjul oppe på en kantsten eller over et hul uden problemer.
Mungo Sport set fortfra: Styret er en U-formet bøjle, der går mellem stellet og sædet. Gearskiftere, bremser, speeder, ringeklokker mv. monteres på bøjlens lodrette ben.
Navmotor på baghjulet: Den elektriske hjælpemotor er kun lidt større end dem, der sidder på færdigsamlede elcykler fra supermarkedet. Men størrelsen snyder.
Styrpind på liggecyklen: Med bar end gearskiftere, on/off-kontakt og gripmonteret speeder er det lidt knebent med plads på styrpinden og i begyndelsen kan man let komme til at give ekstra gas, når man drejer til højre.
01. aug 2011 kl 22:23
Hvorfor ikke et rohloff eller shimano alfine gear det skifter meget lettere. Har det selv på min mtb og det er meget dejligt at kunne skifte i stilstand og kun have en skifter. Det er ville også reducere dit vedligehold.
01. aug 2011 kl 23:00
Det ser ikke ud til at være muligt med indvendige gear i denne konfiguration. Gearet og elmotoren skal da slås om den samme plads.
Hvad mon det koster med elektrisk skift..? Jeg husker tydeligt de gode gamle dage, hvor jeg havde gearskift uden 'klik'. Det går jeg ALDRIG tilbage til igen! Hellere døje med at justere skiftet en gang om året end ved hvert skift...
Jeg er imponeret over forhjulsophænget, der ligner noget fra en formel1 bil :) Og eftersom cyklistens tråd er vandret, mister man næsten ingen energi i affjedringen, til forskel fra almindelige mountainbikes med affjedring. Det er en god ting, og det tillader blødere affjedring med større komfort.
Alletiders idé med elmotor på baghjulet - specielt med en så tung cykel. Jeg tror virkelig det er noget, som giver mange flere kilometers brug og derfor mere motion sammenlagt. Det er også hvad udenlandske studier har vist (sorry, har ingen reference...). Det er lige det der gør, at man tager cyklen på en dårlig dag, hvis man bor i kuperet terræn (Østjylland).
Stort tillykke med cyklen (den ser dyr ud!)
02. aug 2011 kl 01:18
Super godt koncept - Tillykke med den!
Det fremgår at du har fint styr på cykel-fagsproget. Må jeg have æren at introducere dig lidt i det øvrige automobil-fagsprog, nu hvor du har fået flere hjul:
"Forhjulene sidder på individuelle aksler, der roterer over deres egen lodrette aksel" = Styrespindler
- En del nemmere at skrive, ikk? ;-)
Forslag til bremserne:
Som jeg fornemmer det ud fra din beskrivelse, er bremsesystemet med to individuelle forhjulsbremser noget værre skrammel, som jeg ville rette som det første.
Når man nu kan få fine hydrauliske bremser til cykler, til ganske overkommelige penge endda, så burde der selvfølgelig anvendes sådanne til to forhjul. Dermed behøver du kun ét bremsegreb til forhjulene. Hydraulikken fordeler automatisk bremsetrykket jævnt mellem de to forhjul, via et T-stykke.
http://www.bike24.net/p26371.h...html
http://www.chainreactioncycles...4681
Bibehold evt. det originale bremsegreb på den anden side af styret, og brug dette til baghjulsbremsen (bibehold mekanisk). Så har du nødbremsen lige ved hånden, i tilfælde af bremsesvigt.
Der kan muligvis være en udfordring i hovedcylinderen, fordi grebet skal sidde i en anderledes vinkel. Findes der særlige systemer til trikes?
@Thomas Pedersen:
Det ser ikke ud til at være muligt med indvendige gear i denne konfiguration. Gearet og elmotoren skal da slås om den samme plads.
Hvad mon det koster med elektrisk skift..? Jeg husker tydeligt de gode gamle dage, hvor jeg havde gearskift uden 'klik'. Det går jeg ALDRIG tilbage til igen! Hellere døje med at justere skiftet en gang om året end ved hvert skift...
@Søren Lund
Når man nu kan få fine hydrauliske bremser til cykler, til ganske overkommelige penge endda, så burde der selvfølgelig anvendes sådanne til to forhjul. Dermed behøver du kun ét bremsegreb til forhjulene. Hydraulikken fordeler automatisk bremsetrykket jævnt mellem de to forhjul, via et T-stykke.
02. aug 2011 kl 15:17
Det havde jeg i min Mango velomobil, som egentlig er en trike i samme stil med en glasfiber kåbe omkring. Det var Tektro Auriga Twin, og jeg havde slet ikke nok bremsekraft.
Det havde jeg i min Mango velomobil, som egentlig er en trike i samme stil med en glasfiber kåbe omkring. Det var Tektro Auriga Twin, og jeg havde slet ikke nok bremsekraft.
Mon ikke det drejer sig om at få fat i de rigtige bremser?
Jeg bremser nemt 100kg med én lillefinger ved 30km/t, ved brug af hydrauliske skivebremser fra Formula. Når én caliper er nok med én finger, burde to calipers med t-stykke ikke være noget problem. Eventuelt bruge to-tre fingre til at bremse med. :-)
Tillykke med vidunderet, jeg sidder og drømmer mig i sædet på sådan et uhyre. Må nøjes med racer og mtb lige foreløbig, selvom komforten og udsynet lyder yderst tiltalende.
02. aug 2011 kl 16:51
Det lyder som om der er noget galt, jeg har en ven der købte sig fattig i Magura hydrauliske bremser for nogle år siden, men de kom aldrig til at fungere (kunne ikke engang blokere hjulet) og han skiftede til nogle billigere HOPE bremser som han er rigtig glad for. Mandags-modeller findes også indenfor cykelverdenen, selvom din bremse skulle være rigtig god jvf. reviews. men ellers kan det være montering/vedligeholdelse der er problemet?
Skivebremser er lidt tricky på dette punkt, bare et par dråber olie på skiven under smøring og lortet virker ikke!
Ucentreret skive og rust på klodserne er også kendte dårligdomme.
Luft i systemet er en anden synder som giver "bløde" bremsegreb og forringet bremseevne, kan forestille mig at flere tilslutninger (t-stykke m.m.) giver større risiko for læk.
Men når du har haft den forbi cykelpusheren, så burde det jo ikke være det?
Én ting er sikkert: Hvis jeg let trykker mine bremser helt ind, får jeg en gratis tur med ambulancen :-)
Det lyder som om der er noget galt, jeg har en ven der købte sig fattig i Magura hydrauliske bremser for nogle år siden, men de kom aldrig til at fungere (kunne ikke engang blokere hjulet) og han skiftede til nogle billigere HOPE bremser som han er rigtig glad for. Mandags-modeller findes også indenfor cykelverdenen, selvom din bremse skulle være rigtig god jvf. reviews. men ellers kan det være montering/vedligeholdelse der er problemet?
Skivebremser er lidt tricky på dette punkt, bare et par dråber olie på skiven under smøring og lortet virker ikke!
Ucentreret skive og rust på klodserne er også kendte dårligdomme.
Luft i systemet er en anden synder som giver "bløde" bremsegreb og forringet bremseevne, kan forestille mig at flere tilslutninger (t-stykke m.m.) giver større risiko for læk.
Men når du har haft den forbi cykelpusheren, så burde det jo ikke være det?
Én ting er sikkert: Hvis jeg let trykker mine bremser helt ind, får jeg en gratis tur med ambulancen :-)
02. aug 2011 kl 22:13
jeg havde slet ikke nok bremsekraft.
Håndtaget kunne ikke trykkes længere ind
02. aug 2011 kl 22:36
det startede et par måneder efter jeg købte Mangoen
det startede et par måneder efter jeg købte Mangoen
Jamen, så har du da HAFT bremsetryk nok, kan jeg derudaf udlede.
- og ved formentligt at hydraulikbremser virker fint på en Mango, når de ikke har en fejl ;-)
jeg havde slet ikke nok bremsekraft.
Håndtaget kunne ikke trykkes længere ind
Disse problemer skyldes ikke hydraulik fremfor kabeltræk. De skyldes alene forkert dimensionering. Resultatet ville være det samme, hvis kabeltrækket var dimensioneret forkert.
Forudsat at dit system var luftet ud, så er årsagen til at dit bremsegreb gik i bund at din hovedcylinder har for lille diameter.
Lille hovedcylinder/stor slavecylinder giver stor udveksling og dermed stor bremseeffekt ved lille træk i grebet - men selvfølgelig ikke hvis grebet går i bund inden klodserne er trykket mod skiverne, og der opbygges tryk.
Der behøves med garanti ikke større udveksling for at genere bremsekraft nok til dette lille lette køretøj, end at det med lethed kan gøres indenfor vandringen af ét bremsegreb.
Hovedcylinderen skal derfor bare bores op (udskiftes med større cylinder med større boring), indtil der kan ydes fuldt bremsetryk uden grebet rammer styret. Dermed opnås en klart bedre kraftoverførsel, og kraftfordeling, fra greb til skive, end det er muligt at opnå med kabeltræk.
Det skyldes dels at der ikke går kraft tabt som friktion i kablel/bendel, dels at hydraulikvæske ikke er nær så fleksibelt som en lang tynd stålwire.
Fleksibiliteten alene, betyder jo at udvekslingen skal være lavere for en kabelbremse end for en hydraulikbremse, selvom opgaven er den samme, fordi der skal være vandring nok i grebet til at strække kablet, efter klodserne har opnået kontakt.
Hydraulikbremsen kan benytte denne ekstra vandring til større udveksling. Man vil dermed opleve et bremsegreb, som er lettere at trække, giver mere feed-back fra skiverne, og som yder mere bremsekraft ved lettere tryk.
Til gengæld skal det jo erstatte Christians to greb med kun et, men med godt hydraulik kan man jo med lethed bremse selv store tunge motorcykler ned fra høj hastighed med en finger eller to.
03. aug 2011 kl 09:51
@ Christian Schade
Jeg kan ikke huske om du havde købt en kabine til triken, ellers er der et ultra let design i Foamshell, som du selv kan lave.
John Tetz (se link) har lavet flere design til hans liggecykler, med udgangspunkt i liggeunderlag, som kan formes med varme, og forstærkes indvendig med ribber, eller med glasfiber.
http://www.recumbents.com/mars...html
03. aug 2011 kl 13:26
Hvilken akseltykkelse bruger du i forhjulene.
Foreligger der tegninger til distribution??
03. aug 2011 kl 15:07
Den minder meget om en Scorpion fra
http://www.kinetics.org.uk/htm...html
Bemærk lige at deres 2-hjulede Spirit fås med hjælpemotor, tasker og alt. Men det koster jo en del.