Måske er vi alligevel helt alene i Universet
En af de basale forudsætninger for vores søgen efter andet intelligent liv i galaksen drages nu i tvivl. Måske er vi alligevel den eneste livsform i universet.
Selvom livet begyndte på denne planet forholdsvis tidligt efter at Jorden blev beboelig, er det ingen garanti for, at liv nødvendigvis også vil udvikle sig på andre beboelige planeter. (Foto: Amazing data)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Forskere, der søger efter intelligent liv andetsteds i universet, er blevet slået flere felter tilbage. Nye analyser viser, at blot fordi en planet er beboelig, betyder det ikke nødvendigvis, at der vil opstå liv.
Det er astrofysikeren David Spiegel fra University of Princeton i New Jersey og Edwin Turner fra Tokyos universitet, der har foretaget nye beregninger af en af de afgørende faktorer i Drakes ligning, der benyttes til at anslå sandsynligheden for, at vi vil finde intelligent liv andetsteds i galaksen.
De to forskere skyder den hidtidige ide om, at liv altid vil udvikle sig på beboelige planeter ned via en statistisk metode. Indtil nu har forskerne kun én planet og dermed én civilisation – Jorden og vores egen - at knytte Drakes ligning op imod. Hvis man fandt liv på Mars ville det straks se meget lysere ud for sandsynligheden for, at liv er mere udbredt i universet, end det blot ene tilfælde, vi kender indtil nu.
Drakes ligning
For at beregne sandsynligheden for, at man kan etablere radiokontakt med andre civilisationer, benytter forskerne Drakes ligning. Ligningen blev udtænkt af Frank Drake fra Seti-instituttet i Californien i 60’erne.
Ligningen angiver antallet af civilisationer i vores galakse Mælkevejen, som på et givent tidspunkt er i stand til at sende radiosignaler.
Ligningen er afhængig af en lang række forskellige faktorer så som antallet af stjerner, den brøkdel som har planeter, procentdelen af planeter som er beboelige, sandsynligheden for at livet opstår og sandsynligheden for livet udviklet sig til intelligent liv osv.
Der burde være 10.000 civilisationer derude
Værdierne af disse forskellige faktorer er yderst vanskelige at fastslå, og er i de fleste tilfælde baseret på spekulationer. Til trods for dette har Frank Drake og mange andre forskere forsøgt at benytte ligningen til at anslå mulige intelligent civilisationer derude i Mælkevejen, som vi kan lytte efter radiosignaler fra.
Forskerne er hidtil kommet frem til, at der burde være omkring 10.000 civilisationer i vores galakse med et nødvendigt højt teknologisk niveau til at vi burde høre fra dem. Ud fra dette mener forskerne, at vi burde opfange radiosignaler fra en anden civilisation inden for tyve år.
Uenighed om en afgørende faktor
De hidtidige beregninger har dog alle været baseret på en afgørende faktor, nemlig at sandsynligheden for at liv vil opstå på en beboelig planet er 100 procent. Logikken har været, at alle love omfatter hele universet, og hvis livet har kunnet opstå på Jorden, med de rette forhold, forholdsvis tidligt i Jordens udvikling, så vil der findes liv på mange andre planeter.
David Spiegel og Edwin Turner mener, at denne antagelse, at liv altid vil opstå på en beboelig planet er helt forkert. Ved at benytte såkaldt Bayesiansk statistik, konkluderer de, at livet kan være enten helt almindeligt eller ekstremet sjældent, men der er ikke noget argument for at foretrække den ene konklusion frem for den anden.
Livets hurtige opståen er en vigtig faktor
Livet opstod hurtigt på Jorden, inden for de første få hundrede millioner år. Hvis livet ikke var opstået på dette tidspunkt, havde det ikke haft nok tid til at kunne udvikle sig til det intelligente liv der er i dag. Derfor påpeger forskerne, at vi er forudindtaget; det er kun fordi livet fik 3,5 milliarder år til at udvikle sig til intelligent liv, at vi er i stand til at forstå sandsynligheden for livets udvikling.
De to forfatter skriver i deres artikel:
»Selvom livet begyndte på denne planet forholdsvis tidligt efter at Jorden blev beboelig, så stemmer dette med, at liv er tilfældig og sjældent i universet. En Bayesiansk entusiast og forsker i intelligent liv burde blive opmuntret af, hvor hurtigt livet opstod på den tidlige Jord, men man kan ikke blot her ud fra være sikker på, at der findes liv andre steder. Vores egen eksistens siger meget lidt om, hvor mange andre steder livet kan have opstået.«
David Spiegel og Edwin Turners nye resultater er publiceret i en artikel på arXiv.org.
Drakes ligning
N = R * fp * ne * fl * fi * fc * L
N: Antallet af observérbare civilisationer.
R: Hastigheden hvormed nye stjerner dannes i galaksen.
fp: Andel af dannede stjerner, der har et planetsystem omkring sig.
ne: Gennemsnitlige antal af planeter der kan huse liv, per solsystem
fl: Andel af egnede planeter, hvorpå der rent faktisk udvikles livsformer.
fi: Andel af planeter med liv, hvor det levende kan opfattes som intelligent.
fc: Andel af planeter med intelligent liv, der har evnen til at kommunikere interstellart.
L: Tidsrum en given civilisation forventes at kunne opretholde en sådan evne.






