/rumfart

Måske er vi alligevel helt alene i Universet

En af de basale forudsætninger for vores søgen efter andet intelligent liv i galaksen drages nu i tvivl. Måske er vi alligevel den eneste livsform i universet.

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 02. aug 2011 kl. 08:09

Forskere, der søger efter intelligent liv andetsteds i universet, er blevet slået flere felter tilbage. Nye analyser viser, at blot fordi en planet er beboelig, betyder det ikke nødvendigvis, at der vil opstå liv.

Det er astrofysikeren David Spiegel fra University of Princeton i New Jersey og Edwin Turner fra Tokyos universitet, der har foretaget nye beregninger af en af de afgørende faktorer i Drakes ligning, der benyttes til at anslå sandsynligheden for, at vi vil finde intelligent liv andetsteds i galaksen.

De to forskere skyder den hidtidige ide om, at liv altid vil udvikle sig på beboelige planeter ned via en statistisk metode. Indtil nu har forskerne kun én planet og dermed én civilisation – Jorden og vores egen - at knytte Drakes ligning op imod. Hvis man fandt liv på Mars ville det straks se meget lysere ud for sandsynligheden for, at liv er mere udbredt i universet, end det blot ene tilfælde, vi kender indtil nu.

Drakes ligning
For at beregne sandsynligheden for, at man kan etablere radiokontakt med andre civilisationer, benytter forskerne Drakes ligning. Ligningen blev udtænkt af Frank Drake fra Seti-instituttet i Californien i 60’erne.
Ligningen angiver antallet af civilisationer i vores galakse Mælkevejen, som på et givent tidspunkt er i stand til at sende radiosignaler.

Ligningen er afhængig af en lang række forskellige faktorer så som antallet af stjerner, den brøkdel som har planeter, procentdelen af planeter som er beboelige, sandsynligheden for at livet opstår og sandsynligheden for livet udviklet sig til intelligent liv osv.

Der burde være 10.000 civilisationer derude
Værdierne af disse forskellige faktorer er yderst vanskelige at fastslå, og er i de fleste tilfælde baseret på spekulationer. Til trods for dette har Frank Drake og mange andre forskere forsøgt at benytte ligningen til at anslå mulige intelligent civilisationer derude i Mælkevejen, som vi kan lytte efter radiosignaler fra.

Forskerne er hidtil kommet frem til, at der burde være omkring 10.000 civilisationer i vores galakse med et nødvendigt højt teknologisk niveau til at vi burde høre fra dem. Ud fra dette mener forskerne, at vi burde opfange radiosignaler fra en anden civilisation inden for tyve år.

Uenighed om en afgørende faktor
De hidtidige beregninger har dog alle været baseret på en afgørende faktor, nemlig at sandsynligheden for at liv vil opstå på en beboelig planet er 100 procent. Logikken har været, at alle love omfatter hele universet, og hvis livet har kunnet opstå på Jorden, med de rette forhold, forholdsvis tidligt i Jordens udvikling, så vil der findes liv på mange andre planeter.

David Spiegel og Edwin Turner mener, at denne antagelse, at liv altid vil opstå på en beboelig planet er helt forkert. Ved at benytte såkaldt Bayesiansk statistik, konkluderer de, at livet kan være enten helt almindeligt eller ekstremet sjældent, men der er ikke noget argument for at foretrække den ene konklusion frem for den anden.

Livets hurtige opståen er en vigtig faktor
Livet opstod hurtigt på Jorden, inden for de første få hundrede millioner år. Hvis livet ikke var opstået på dette tidspunkt, havde det ikke haft nok tid til at kunne udvikle sig til det intelligente liv der er i dag. Derfor påpeger forskerne, at vi er forudindtaget; det er kun fordi livet fik 3,5 milliarder år til at udvikle sig til intelligent liv, at vi er i stand til at forstå sandsynligheden for livets udvikling.

De to forfatter skriver i deres artikel:

»Selvom livet begyndte på denne planet forholdsvis tidligt efter at Jorden blev beboelig, så stemmer dette med, at liv er tilfældig og sjældent i universet. En Bayesiansk entusiast og forsker i intelligent liv burde blive opmuntret af, hvor hurtigt livet opstod på den tidlige Jord, men man kan ikke blot her ud fra være sikker på, at der findes liv andre steder. Vores egen eksistens siger meget lidt om, hvor mange andre steder livet kan have opstået.«

David Spiegel og Edwin Turners nye resultater er publiceret i en artikel på arXiv.org.


Drakes ligning
N = R * fp * ne * fl * fi * fc * L
N: Antallet af observérbare civilisationer.
R: Hastigheden hvormed nye stjerner dannes i galaksen.
fp: Andel af dannede stjerner, der har et planetsystem omkring sig.
ne: Gennemsnitlige antal af planeter der kan huse liv, per solsystem
fl: Andel af egnede planeter, hvorpå der rent faktisk udvikles livsformer.
fi: Andel af planeter med liv, hvor det levende kan opfattes som intelligent.
fc: Andel af planeter med intelligent liv, der har evnen til at kommunikere interstellart.
L: Tidsrum en given civilisation forventes at kunne opretholde en sådan evne.



02. aug 2011 kl 09:24

Jens Adler Nielsen

bemærk uudtalt antagelse om uafhængighed

Det antages i artiklen at livet opstår uafhængigt på forskellige planeter. Dette er ret usandsynligt, idet man har identificeret biologiske molekyler (aminossyre) i interstellart rum. Disse molekyler vil regne ned på mange planeter. Desuden kan mange bakterier overleve rejser i rummet, potentielt til andre solsystemer. Dermed er planeterne ikke uafhængige.

Hvis liv opstår et sted kan det altså potentielt sprede sig. Der skal altså i udregning også tages hensyn til "smittefare". Teorien hedder panspermia (http://en.wikipedia.org/wiki/P...ia).

Drakes ligning undervurderer altså antallet af civilisationer.

At vi ikke har hørt radiosignaler fra en anden civilisation kaldes "The great silence". Mange argumenterer for at dette betyder at vi er alene, ofte ud fra en religiøs præference. "The great silence" kunne lige så godt betyde at radio er en kortvarig midlertidig teknologi, som en moden civilisation ikke benytter. Eller at universet er farligt så alle civilisationer er gået i stealth mode ofr at undgå angreb. Eller at radiokommunikation er forbudt ved lov af den galaktiske overkommando. ;-) Find selv på flere. Det er meget spekulativt at konkludere baseret på "the great silence".


02. aug 2011 kl 09:34

Filip Larsen

Fermis paradoks

Forskerne er hidtil kommet frem til, at der burde være omkring 10.000 civilisationer i vores galakse med et nødvendigt højt teknologisk niveau til at vi burde høre fra dem. Ud fra dette mener forskerne, at vi burde opfange radiosignaler fra en anden civilisation inden for tyve år.

Hvilket naturligt leder tanken hen på Fermis Paradoks [1] ("where is everybody?") der stadig, 60 år efter Fermi opstillede det, står ubesvaret hen. Set i det lys kan det næppe kaldes en for en nyhed, at vi måske er alene i universet. Der kan være mange potentielle forklaringer; Webb [2] gennemgår 50 af dem på en ganske underholdende måde.

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/F...adox
[2] http://books.google.com/books?...ix4C


02. aug 2011 kl 09:46

Anders Pedersen

Adskilt både i rum og tid

Der kan også være tale om at livet opstår relativt let på beboelige planeter, men regelmæssigt bombes tilbage til stenalderen af meteornedslag, gammaglimt, soludbrud eller andre masseødelæggende hændelser. Vores egen tekniske civilisation er måske kun opstået fordi den har fået relativ fred og ro i over måske 50000-100000 år nu. Vi så vidt jeg ved gået langt over tiden både med naturlige klimaskift, polvending og meteornedslag.

Universet er et farligt kvarter at bo i for en opadstræbende livsform.

mvh,
--Anders.


02. aug 2011 kl 09:49

Jens Adler Nielsen

Re: bemærk uudtalt antagelse om uafhængighed

Jeg glemte at skrive at der hersker betydelig usikkerhed omkring værdien af variablene i drakes ligning. Jo længere man kommer til højre i ligningen, jo dårligere er vi til at estimere værdien af variablene. F.eks. kan man argumentere for at en advanceret teknologisk civilisation middellevetid er alt mellem et par hundrede år til et par hundrede tusind år eller måske mere. Bare den variable giver altså mindst en faktor 1000 i usikkerhed på antal nuværende civilisationer. Dermed er den samlede usikkerhed på antallet af civilisationer meget betragtelig. Forskernes bud på 10.000 civilisationer er altså blot et meget usikkert estimat.


02. aug 2011 kl 10:03

avatar

Aage Andersen

Ja. Vi er alene.

Hvis der findes liv derude, vil det være rimeligt at antage, at livet paa jorden er udviklingsmæssigt paa et gennemsnitsniveau. Der findes da liv derude, der er paa et højere niveau. Universets alder er ca. 14 milliarder. Det vil da være rimeligt at antage at disse væsener er 1 milliard aar foran os i udvikling. Hvad er meneskets niveau om 1 milliard aar? Paa 2 millioner aar har vi udviklet os fra gryntende aber til tænkende væsener. Om 1 milliard aar har vi udbredt os over hele galaksen, hvis det overhovedet er muligt. Vi burde saa kunne observere disse supervæsener, der er 1 milliard aar foran os. Hvorfor ser vi ikke det ringeste spor af dem? Fordi de ikke eksisterer.


02. aug 2011 kl 10:03

kurt christensen

spredning af liv

hvilke mekanisme skulle det være som skulle sprede opstået liv et sted til andre steder ud over intelligensmekanismen?
altså at "ikke bevidst" liv selv spreder sig og ikke ved meteornedslag eller linene


02. aug 2011 kl 10:08

Bjarke Mønnike

Hvorlænge har vor civillisation.....

.........kunnet udsende radiosignaler....I 110 år.....Det medfører at alle vore signaler højst kan have nået 110 lysår ud i rummet.

Hvem siger at intelligent liv, hvilket jeg anser de gamle grækere for at være, kan sende endsige modtage radiosignaler.

At sætte intelligent liv lig med evnen, til at sende radiosignaler, er da ret storsnudet.

Vi har lyttet efter signaler fra rummet i godt 75 år og har ikke modtaget noget anvendeligt derude fra.

Hvis vi en dag skulle være så heldige at gøre det, så vil afstanden til senderen og hertil være 75 år plus distancen i lysår fra sender.

Det kunne tyde på, at hvis der er parallel samfund der er samtige med os så vil vi først kunne erkende det ,efter det tidsrum dette samfund er fjernt fra os i lysår.

Hvis denne afstand er 13 milliarder lysår, vil vi aldrig komme til at vide det, da solen forlængst har slugt Jorden til den tid signaler ankommer til os.


02. aug 2011 kl 10:10

Kim Kaos

Re: bemærk uudtalt antagelse om uafhængighed

Der er så stor usikkerhed at det eneste vi med sikkerhed ved og det at der er en civilisation i vores Mælkevej lige pt. om der er 10.000 eller 100 mere ved vi ikke.

Hvis man antager at liv opstår alle steder hvor det er muligt så er der også en chance for at de en dag opfinder teknologi som radio - men når vi så kikker på Jordens udvikling så liger det mere et tilfælde at vi er her end en naturlov - vores planet er forandret sig et utal af gange og hver gang er næsten alt liv blevet udslettet og det er lige knap og nap overlevede måtte tilpasse sig nye forhold men deres tilpasning betød også at de forandrede på vores Jord - forandringer der førte til nye livsformer som så ganske grundigt blev forsøgt udryddet af den stadig forandrende Jord - vi har været skoldhed og mere end almindeligt dybfrossen og det har taget mio. af år før næste trin på den menneskelige udvikling kunne begynde.

Bare en grad mere eller mindre ville have betydet at vi ikke var her - var en af de sten der ramte os bare et par kilo tungere eller vinklen anderledes så var der ingen os - for ikke tale om Månens betydning for vores udvikling.

De andre om de findes har også været igennem en dramatisk udvikling og har været tæt på at uddø mange gange plus de skal nå deres teknologiske højdepunkt på et tidspunkt hvor f.eks. vi er i stand til at opfange deres tilstedeværelse - bare nogle få års forskydelse og så opdager vi aldrig at de var her eller de os og vores støj vi udsender.

Vi ved også at vores tid er kort og om få år vil naturen kræve det yderste af os for at overleve - så...

Så når det kommer til at opstille ligninger der giver et billiede af hvor mange vi er her - så er det ganske svært og indtil nu så har vi kun fundet en med sikkerhed.


02. aug 2011 kl 10:48

Anders Thorseth

Jo senere des mere usandsynligt

Når man kigger på jordens historie, og tager udgangspunkt i at sandsynligheden for at en egenskab opstår, må være kraftigt forbundet med hvor lang tid det har taget at udvikle den. Så må man sige at livets opståen er ekstremt sandsynligt og intelligent livs opståen er ekstremt usandsynligt.

Øjet er f.eks. blevet udviklet til meget ens stadier flere gange i uafhængige stammer, (se blæksprutter og hvirveldyr). Mens radio kommunikation så vidt vides kun er blevet udviklet en gang.


02. aug 2011 kl 12:08

Jesper Petersen

Re: Ja. Vi er alene.

Hvis der findes liv derude, vil det være rimeligt at antage, at livet paa jorden er udviklingsmæssigt paa et gennemsnitsniveau. Der findes da liv derude, der er paa et højere niveau. Universets alder er ca. 14 milliarder. Det vil da være rimeligt at antage at disse væsener er 1 milliard aar foran os i udvikling. Hvad er meneskets niveau om 1 milliard aar? Paa 2 millioner aar har vi udviklet os fra gryntende aber til tænkende væsener. Om 1 milliard aar har vi udbredt os over hele galaksen, hvis det overhovedet er muligt. Vi burde saa kunne observere disse supervæsener, der er 1 milliard aar foran os. Hvorfor ser vi ikke det ringeste spor af dem? Fordi de ikke eksisterer.

Det er noget af nogle antagelser du gør dig. Du glemmer at sandsynligheden for masseuddøen over 1 mia år er stor, og at mennesket sandsynligvis hverken overlever hvad vi selv og naturen udsætter os for over de næste 1 mia år.
Det er efter min mening tåbeligt og dybt religiøst at antage at Jorden er den eneste plet med liv i universet, og hænger sikkert sammen med to ting: vores utålmodighed i forhold til geologisk tid efter at finde "andre" og vores uforståenhed over hvor enormt universet er.


02. aug 2011 kl 12:36

Kim Kaos

Re: Ja. Vi er alene.

At en race som vores skulle kunne overleve i en mia. år er så tæt på usandsynligt det overhovedet kan komme.

Hvis vi skal forestille os civilisationer ude i rummet opnår et tekonologisk stade der gør det muligt for dem at overleve en på en planet der konstant er i forandring så er der måske en lille chance for at vi kan komme i kontakt med dem eller retter dem med os - men for at nå så langt skal de have fundet metoder til at forsætte deres udvikling selv om livsbetingelserne på deres planet i lange perioder er særdeles vanskelige - se bare på os - Nord- og Sydamerika skulle vokse sammen så de varme havstrømme kunne komme nordpå - uden denne sammenvoksning så ville vi leve i et temmeligt koldt område heroppe og havde næppe kunne udvikle alt den teknologi vi har.

Skal en race kunne overleve i så lang tid så skal de have adgang til teknologi vi ikke en gang har fantasi til at forestille os - og med den slags teknologi ved hånden burde vi nok have langt mærke til dem eller dem os.

Vi kommer nok en dag til at indse at vi stort set er alene pt. dvs. vi er lige nu de eneste der har teknikken til at opfange hvad der sker der ude - måske er vi forsent på den og dem vi måske kunne have fundet - deres verdener kunne ikke overleve klodens forandring eller så er vi for tidligt på den og dem vi gerne vil tale med er lige begyndt at banke sten sammen og den første unge har lige lagt navn til deres version af Brændt barn lugter ilde - undskyld - skyr ilden ;) og når de så er klar til at opfinde ting så er vi ved at uddø eller er helt væk og glemt.

Chancen for at to der har evnerne og mulighederne til at opfange hinanden er tilstede på samme tidspunkt er uendelige små - desværre. - Men måske kan vi en dag opfange et par af deres gamle radioshows mellem alt støjen - 120.000 år efter at den sidste uddøde.




02. aug 2011 kl 13:54

avatar

Henning Sørensen

Re: Ja. Vi er alene.

se bare på os - Nord- og Sydamerika skulle vokse sammen så de varme havstrømme kunne komme nordpå - uden denne sammenvoksning så ville vi leve i et temmeligt koldt område heroppe og havde næppe kunne udvikle alt den teknologi vi har.

Det stemmer nu ikke med virkeligheden. For 3,5 mio. år siden lukkede landtangen mellem nord- og syd-amerika, og normalklimaet har været istid lige siden. Frekvensen er ca. 100.000 års istid afløst af ca. 15.000 års ikke istid.


02. aug 2011 kl 14:00

Ib Ohlsen

Re: bemærk uudtalt antagelse om uafhængighed

At vi ikke har hørt radiosignaler fra en anden civilisation kaldes "The great silence". Mange argumenterer for at dette betyder at vi er alene, ofte ud fra en religiøs præference. "The great silence" kunne lige så godt betyde at radio er en kortvarig midlertidig teknologi, som en moden civilisation ikke benytter.

Måske har vi allerede haft besøg fra andre civilisationer. Der findes masser af myter og legender om overmenneskelige væsener. Erstat blot "guder" med "rumvæsener".


02. aug 2011 kl 15:05

Christian Laurent-lund

Calvin & Hobbes

En fin stribe fra Bill Watterson's Steen & Stoffer foregår filosoferende under et træ; Stoffer spørger Steen: ”Tror du at der er intelligent liv derude?” Efter et stykke tid svarer Steen eftertænksomt: ”Ja.” Stoffer spørger så: ”Hvis der virkelig er intelligent liv derude, hvorfor har de så ikke kontaktet os endnu?” Steen er stille i et øjeblik, så svarer han: ”Jeg tror at det faktum at de ikke har kontaktet os mennesker endnu, netop er et klart tegn på at der er intelligent liv derude.”

Mvh
Christian


02. aug 2011 kl 17:05

avatar

Kristian von Bengtson

liv i rummet...

Når vi engang drager ud i rummet, vil vi da finde liv... os selv...

vonB


02. aug 2011 kl 18:39

Kim Merrild

It's outthere.

IMO er det naivt at forestille sig at der ikke findes liv derude. Radio er hvad vi syntes er et yppigt værktøj til at kommunikere på, men der er jo uendeligt langsomt. Mælkevejen er 100.000 Ly i diameter, en 2-vej kommunikation er ikke fantastisk med radio. Måske var Einstein lidt på afveje? Måske findes der virkelig noget derude som er hurtigere end lyset, måske findes der en måde at "folde" rummet, og lade en radiobølge rejse en øøh, mere direkte vej imellem 2 punkter, derved ville den ikke blive sendt tværs igennem rummet.
Måske er civilationer derude gået helt over på den der FTTH "Fiber-To-The-Home" modedille, og der ville blive slukket for alle deres mobiltelefoner fordi de kommunikerede via telepati?

Se på mennesket, hvad er der ikke lige sket over en periode på 2 mio år, vi er først liiige kommet ind i de voksnes rækker, hvor vi har en måde at kommunikere på et interstaller plan. Hvis der er nogen på den anden side af galaksen som skal høre eks. en satalit her fra jorden, så skal de bruge noget der ligner en sol som en gravation linse fro at opfange den.

Det eneste vi ved med sikkerhed. Det er at der findes mindst 1 rumvæsen derude, og det er os selv. Det kan godt være at den nærmeste nabo er 200Ly væk, men han ville ikke vide noget omkring os, men først om 100 år, og først om 300 år ville vi kunne opfange hans modsvar.
Måske findes der en galaktisk dødspatrulje derude, som banker enhver anden civilation til amøber, for at dominere galaksen. Hehe, vi ved det først når han banker på døren.

Qoute : If we are alone in the Universe, it sure seems like an awful waste of space.


02. aug 2011 kl 20:31

avatar

Ruben Hansen

Re: Hvorlænge har vor civillisation.....

Hvis nogen derude skulle være foran os, og have opfundet brugen af radiosignaler, burde vi da have hørt dem for længe siden, større er vores galaxe trods alt ikke. Det er da kun hvis vi antager at de er nået til samme niveau som os på nuværende tidspunkt, at vi har noget tilgode. Antag at de skulle være 5 - 50000 år (lysår) foran os, et meget lille tidsrum, ja så er de nok holdt op med at bruge radiobølger nu.


02. aug 2011 kl 20:38

Stig Larsen

Bayesiansk statistik

Bayesiansk statistik er noget snavs, især når man kun har en data. Desuden mangler vi at bevise at der er intelligent liv på jorden, jvn.f. Steen & Stoffer.


03. aug 2011 kl 00:35

Jens Madsen

Er 10.000 kloder nok?

Er 10.000 kloder nok i universet, til at vi kan sige, at der er en egentlig sandsynlighed?

Det er så tæt på 0 - i forhold til universets størrelse - at hvis vi skulle afrunde, så vil vi side, at der kun er 1 planet. Vores.

Der er faktisk, en ekstra stor sandsynlighed, for at der kun er éen planet - hvis sandsynligheden for liv, er under éen - så vil kun være liv et sted i universet. Men, selvom sandsynligheden er under éen, kan godt være liv et sted - fordi vi er her. Vi kan forestille os, at universet har prøvet igen, og igen, og eventuelt med forskellige naturregler, og pludseligt er opstået et univers, ved et rent tilfælde, hvor der er en planet med liv. Sandsynligheden, kan altså godt være under éen, og alligevel er der liv på éen planet.

På den anden side,så øges sandsynligheden drastisk, hvis der er liv på éen planet. Årsagen er, at livet måske til dels også kan skyldes selve den grundlæggende fysik. Hvis livet står skrevet i atomer, vil det være at finde overalt, hvor det er muligt.

Desto mere, at livet ikke står skrevet i de grundlæggende elementer - desto mindre er sandsynligheden for, at det opstår. Liv, skal med andre ord, være noget naturligt, for naturlovene, for at det kan opstå spåntant, selv når forholdene er tilstede. Og desto større del af livet, som står skrevet i naturlovene, desto større er muligheden, for at finde liv.

Min vurdering er, at der er ca. 50% chance for, at der kun er liv på jorden. Og 50% chance, på at det er liv på andre planeter. Sandsynligheden for liv, på netop to planeter, er meget lav, i forhold til sandsynligheden på netop éen planet. Så et godt bud på antallet af planeter, hvor der er liv, vil altid være éen - eller forskelligt fra éen. Og begge dele, er nok omtrent lige sandsynligt.


03. aug 2011 kl 13:29

Bo Kristensen

Hvad forstås ved liv?

Taler vi her om noget som rejser på ferie og går i jeans.


03. aug 2011 kl 14:00

Thomas Pedersen

Re: It's outthere.

Jeg er meget enig. Selv om jeg abonnerer på den gængse videnskabelige opfattelse af fysik og universets virkemåde (omend jeg synes hele mørk-stof teorien famler lidt i blinde), så har jeg ligesom Kim svært ved at forestille mig, at avancerede livsformer ikke er nået langt videre end vi er.

I det hele taget fnyser jeg lidt på næsen over vores opfattelse af liv, og især vores forestillinger om, hvad der er mulige livsbetingelser. Hvem siger, at vand er en betingelse for liv? Måske findes der liv, som dårligt nok har en fysisk manifestation eller begrænsning. Måske kommunikerer de via gravitationsbølger i stedet for radiobølger. Måske kan de ikke dø. Og måske laver de 'preemptive strikes' mod vordende galaktiske civilisationer, som Kim også nævner. Men OK, det er alt sammen science fiction.

Det er mere deprimerende at regne på sandsynligheden for at en planet med liv udsender signaler, der er synlige for os. Puha, den er ikke særlig stor. 4 milliarder år med liv på jorden, og vi har udsendt radiobølger i 75 af dem - endda med en styrke, som dårligt kan detekteres uden for vores eget solsystem. Og det kunne såmænd sagtens have taget 1000 år mere, uden det dog har særlig betydning i det store billede.

Selve mennskehedens udvikling er muligvis baseret på et tilfælde - at åbningen af Rift Valley i Afrika afskar en gruppe aber fra deres naturlige habitat - junglen. I stedet skabte klimaforandringer øst for kløften savanne og steppe, som fordrede forandringer hos den aberace, som ellers ville være fortsat med at optimere sine jungle-egenskaber... En svimlende række af tilfældigheder (med mindre man tror på skæbne/gud) har ført til at jeg kan sidde her og sende mine tanker videre til andre ing.dk læsere (via radiobølger, i øvrigt).

Jeg kunne også have taget tidligt fri fra arbejde (hrmh...) i dag, og så ville ingen have læst min ide om kommunikation via gravitationsbølger, og på den måde kommer vi ikke til at kunne kommunikere med Xorglub-racen om 550 år... ;-)

Jeg har efterhånden accepteret, at der kan være milliarder af planeter med liv i universet, uden vi kommer til at opdage nogen af dem i min levetid. Jeg tror stadig på de er der!

Undskyld al den irrelevante tekst herover. Det er også agurketid i debatsektionen.

Mvh
Thomas


03. aug 2011 kl 21:39

avatar

Niels Terp

Alvorlig afrundingsfejl !


Er 10.000 kloder nok i universet, til at vi kan sige, at der er en egentlig sandsynlighed?

Det er så tæt på 0 - i forhold til universets størrelse - at hvis vi skulle afrunde, så vil vi side, at der kun er 1 planet. Vores.

Her mener jeg at der er en grundlæggende brist i logiken. Hvis 10.000 kloder er "så tæt på 0", virker det som en mere indlysende konklusion, at antallet af intelligente livsformer er 0 !

Men uanset hvor mange "videnskabelige" metoder der tages i brug, for at vurdere sandsynligheder for andre civilisationer, er og bliver det dog blot gætteværk.

Niels


04. aug 2011 kl 10:14

Alf Blume

En faktors betydning

"L: Tidsrum en given civilisation forventes at kunne opretholde en sådan evne. "
I Jordens levetid er civilisationens evne til at kommunikere en ubetydelig brøkdel af Jordens levetid - og vi har ved flere lejligheder været ved at udrydde os selv, og kan nå det endnu.
Set i kosmisk perspektiv er Jordens levetid også begrænset og menneskets evne til at leve i det ydre rum uprøvet.
L er således uendelig lille - dermed er chancen for at to civilisationer kommunikere samtidig (dvs. at den ende sender og den anden modtager) uendelig lille . .


04. aug 2011 kl 17:33

Max Jakobsen

S´ føli´

Jeg anser det for komplet umuligt at " ungå " liv i en eller anden form andre steder end jorden.

Sjovt nok har jeg truffet mennesker der ikke tror på liv i universet for så senere indrømme at de tror på ufoer, forklaring søges. Jeg sagde ingentig.


04. aug 2011 kl 17:57

Søren Fosberg

Re: It's outthere.

I det hele taget fnyser jeg lidt på næsen over vores opfattelse af liv, og især vores forestillinger om, hvad der er mulige livsbetingelser. Hvem siger, at vand er en betingelse for liv? Måske findes der liv, som dårligt nok har en fysisk manifestation eller begrænsning. Måske kommunikerer de via gravitationsbølger i stedet for radiobølger. Måske kan de ikke dø. Og måske laver de 'preemptive strikes' mod vordende galaktiske civilisationer, som Kim også nævner. Men OK, det er alt sammen science fiction.

Ja, man kan jo forestille sig alt. Men det er nu engang nemmere at lede efter noget når man ved hvordan det ser ud. Altså liv som vi kender det, kulstof - vand baseret liv. Det har også den fordel at vi ved at liv i den form fakstisk godt kan eksistere - i modsætning til alt andet hvor vi intet ved.

Under alle omstændigheder kræver en vurdering at muligheden for liv i universet uden for Jorden at vi forstår hvordan livet opstod på Jorden i sin tid. Sålænge vi ikke har så meget som en teori, men blot gisninger om livets oprindelse (blev det skabt på Jorden, kom det fra rummet? - vi aner ikke engang det), så kan vi end ikke gætte på sandsynligheden for liv - endsige intelligent liv - ude i galaksen og videre.

Det vigtigste ved vi - at intelligens kan opstå og at universet derfor - udover så meget andet - har evnen til at tænke. Det er jo fantastisk. Men vi ved ikke hvad denne evne betyder for vor overlevelse. ERr det positivt eller negativt. Havde vores prognose været beder hvis vi var blevet på abestadiet?

Det er ikke givet at intelligent livsformer har særlig lang levetid, vores destruktive potentiale kombineret med vort kortsynethed taget i betragtning. Og jo kortere levetid- jo sværere at opnå kontakt.

Mvh Søren


04. aug 2011 kl 18:00

Max Jakobsen

Re: It's outthere.

Der var en engang der foreslog at vi alle bare er en det af et computerspil det er jo lidt af en filosofi men who knows.


04. aug 2011 kl 19:17

Jens Adler Nielsen

alternativ metode

En alternativ metode til at vurdere sandsynligheden for liv i rummet er at undersøge hvor mange gange, under hvilke betingelser og hvor succesrigt livet er startet på jorden. Forstået på den måde at det er helt aldeles muligt at der findes flere biosphere på jorden lige nu. Vi kender en DNA, H2O & C-baseret, men der kunne være bakterier der ikke er en del af dette. En sådan livsform vil ikke blive fundet uden at vi leder specifikt efter den.
Ligeledes er det fint muligt at H2O&C-baseret liv på jorden er startet på jorden flere seperate uafhængige gange adskilt enten i sted eller tid.

Skulle liv være startet på jorden flere uafhængige gange enten med samme eller alternative typer af biokemi, ville det stærkt påvirke vores vurdering af sandsynligheden for liv i rummet.


05. aug 2011 kl 01:56

Jens Madsen

Re: Alvorlig afrundingsfejl !

Er 10.000 kloder nok i universet, til at vi kan sige, at der er en egentlig sandsynlighed?

Det er så tæt på 0 - i forhold til universets størrelse - at hvis vi skulle afrunde, så vil vi side, at der kun er 1 planet. Vores.

Her mener jeg at der er en grundlæggende brist i logiken. Hvis 10.000 kloder er "så tæt på 0", virker det som en mere indlysende konklusion, at antallet af intelligente livsformer er 0 !

Hvis vi antager, at der enten eksisterer flere universer, eller at universet har mulighed for at "prøve igen" efter afslutningen, så vil bare prøves igen, hvis sandsynligheden er nul, da vi jo så ikke vil være her. Spørgsmålet er, hvilken sandsynlighed der så opstår. Naturligvis, vil være liv på mindst en planet.

Min argumentation er, at hvis sandsynligheden for liv er meget lille - så lav, at det egentligt ikke burde eksistere, så vil alligevel være liv på éen planet - vores. Et ganske lille tal, meget tæt på nul, skal derfor afrundes op til nærmeste hele tal, hvilket er en planet.

Det giver derfor god mening, at en sandsynlighed tæt på nul, skal afrundes op til 1. Det er ikke en alvorlig afrundingsfejl at runde op her.


05. aug 2011 kl 03:07

avatar

Joachim Michaelis

Statistik

Et ret fundamentalt spørgsmål trænger sig åbenlyst på: Hvor meget information kan man udlede, når man kun har ét målepunkt? Jeg er ikke uddannet i statistik, men min logiske sans siger "absolut intet".

Så tilbage er gætværk, og jeg gætter på at vi ikke er alene. Det virker simpelthen for usansynligt at vi skulle være så specielle.


05. aug 2011 kl 15:44

Henrik Buitenhuis

Selvfølgelig er vi ikke alene i universe

At påstå vi er alene i universet er noget pjat.
Selvfølgelig er der liv der ude og masser af liv. hvorfor tror så mange mennesker, at vi er så enestående ?.
Der er sikkert liv der ude et sted, der er 1 milliard år længere fremme end os. Hvorfor skulle de interessere sig for os. Vi er jo blot en flok myre for dem. Måske bliver vi observeret, uden at vide det.
Hvis de er så langt fremme i forhold til os, kan vi jo slet ikke begribe hvad de er i stand til. Måske kan de gøre sig usynlige og deres fartøjer.
måske kan de se meget længere ud i rummet, længere end vi kan forestille os.
Jeg tror slet ikke vi er så langt fremme, som vi selv tror vi er. Mennesker for 6000 år siden, var betydelige klogere end vi er i dag. (ikke dem alle sammen, men en stor del.)
Husk også på hvor lidt vi engeligt har set af vores univers..............


05. aug 2011 kl 15:51

Max Jakobsen

Re: Selvfølgelig er vi ikke alene i universe

Eller også er de så langt bagud at de ikke har opdaget os.


05. aug 2011 kl 16:22

Peer Vejdiksen

hmm

efter at ha' studeret biologo, astronomi og havd der ellers hører til på amatørplan i 20+ år mener jeg ik' at der er andet intelligent liv end "os" derude
der skal så mange ting til før at liv kan opstå (int. liv) jeg troede selv på liv på et tidspunkt, men mit gæt er at der højest er én anden int civiliation foruden os...
ja liv er sku en underlig størrelse...


05. aug 2011 kl 16:32

Peer Vejdiksen

hvis

man tænker på at vores sol er en 3. generation stjerne og at der skulle super mange supernovaer til at sprede de tungere grundstoffer ud i universet før at liv som vi kender det kunne opstå tror jeg ik vi nogen side finder (de finder os) civilisation som er en mia. år gamle det er simpelt hen ik muligt.
men ville være cool hvis jeg tar' fejl...

p.s. hvis der er andet intelligent liv derude ville de da ikke kontakte mennesket vi udnytter, misbruger osv alt vi kan så tro bare de holder sig skjult for os af gode grunde... (ja jeg er ik stolt af mennesket snare tvært imod)


08. aug 2011 kl 23:18

Adam Klingest

hmm

hmm ja jeg tror der er liv derude. Intelligent liv er dog nok ret sjældent i vores galaxe i hvert fald, og intelligent liv der har opdaget ligeså meget af fysikken, heriblandt radiobølger, som vi har, er nok endnu mere sjældent. Husk på at mennesket er omkring 150.000 år gammelt, men at radiobølger er blevet opdaget inden for de seneste 200 år. Vi har været intelligente i lang tid, men at vi begyndte at interessere os for videnskaben, er mere eller mindre et kulturelt tilfælde.
Sådan et tilfælde skal også gælde for en fremmed civilisation.

Hvis universet er uendelig stort så skulle der være uendelig mange civilisationer med intelligent liv, og her møder vi så et paradox, fordi at så burde det jo vrimle med intelligent liv, men det gør det jo tilsyneladende ikke!

Men hvem ved. Måske findes der andre ting derude i universet, som er mindst ligeså spektakulære og forunderlige som livet. Vi har bare ikke forstand til at forestille os dem.


09. aug 2011 kl 12:59

Kim Gjøl

sandsynlighed er et spørgsmål om antal

Nu taler vi liv i rummet, altså universet.
100.000.000.000 galakser! (blev det ikke hævet til 300 milliarder for nylig?)
100.000.000.000 sole per galakse!
Og i mange tilfælde en del kloder per sol.

På Jorden har der været liv, som er blevet mere eller mindre udslettet en del gange.

Mon ikke der et eller andet sted derude er liv. Tænk på de livsformer her på Jorden, som lever under hvad vi ville betegne som umulige forhold: Kogende vand med stort svovlindhold. Dybt i klippe-formationer. Sporer, som holder sig uden stofskifte i mange år.
Og tænk så lige på, at hvis du strækker armene ud til siden, og siger, at afstanden fra venstre arms yderste negl til højre arms yderste negl er jordens alder (4,567 mia år), så kan du stryge forsigtigt med en neglefil på højre hånds yderste negl og dermed have fjernet hele menneskehedens historie.
Liv er ikke mennesker, liv er ikke at kunne sende beskeder ud i rummet, og rummet er STORT! Så stort at sandsynligheden for at der er liv er stor, men at sandsynligheden for, at vi nogensinde opdager det er uendeligt lille. Eller at de gør.
Lad mig anbefale "Science of Diskworld", hvor Jorden er et eksperiment, som ligger på en hylde på biblioteket på et universitet, bare for at se, om der ikke skulle opstå en eller anden form for intelligent liv. Og (spoiler alert!) en af de gange de liiige ser efter, hvordan det går, ser det ud til, at der har været liv af en slags, der er i hvert fald en masse rum-elevatorer, som det ser ud til væsnerne har brugt til at forføje sig i tide før en naturkatastrofe. Men man kiggede altså ikke lige på det tidspunkt, hvor menneskeheden var til stede.


15. aug 2011 kl 11:22

avatar

Peter Freiman

Re: Selvfølgelig er vi ikke alene i Univ

Hej

Jeg synes at man i forhold til Drake´s ligning bør justere med de 53 mia. (konservativt estimat?) jordlignende planeter alene i Mælkevejen, som Keppler-satellittens resultater indtil videre antyder.

Nu hører jeg til en af dem der har set et "UFO" (med flere vidner og tilsyneladende også observeret på en radarstation), som jeg er overbevist om ikke var noget vi jordboere kunne præstere.
At det primært var Kastrup Lufthavn og radarstationen ved Kongelunden der syntes at interessere "UFO"´et mest antyder også (for mig) en vis form for intelligens.

Jeg mener det er en form for storhedsvanvid at tro vi er de eneste i kosmos.

Mvh
Peter


15. aug 2011 kl 11:32

Max Jakobsen

Re: Selvfølgelig er vi ikke alene i Univ

Jeg syntes det lyder ret usandsynligt hvis vi skulle være alene men afstandende er så store at selv om vi måske modtog et intilligent radio signal om " her er vi - er der nogen " kan det have været så lang tid under vejs at solsystemet ikke eksisterer mere.

Måske modtager vi et intilliget signal fra en hvid dværg. Eller det der har været der enegang.


15. aug 2011 kl 11:35

avatar

Peter Freiman

Iøvrigt

Jeg husker ikke hvor jeg så det; men det var antagelsen, at den første form for liv vi ville støde på var en form for levende maskiner. Og de må da også antages at være mere robuste end liv baseret på organisk materiale.
Desuden kan de kopiere (Von Neumann) og forbedre sig løbende, transmittere data mellem hinanden, evt. via entanglement så afstanden er uden betydning.
Ganske vist må man antage at de oprindeligt var skabt af organiske væsener med en form for liv som vi forstår det; men disse skabere kan så være uddøde for milliarder af år siden og deres kloder opslugt af deres nu også uddøde sole.

Mvh
Peter


16. aug 2011 kl 12:30

avatar

Peter Freiman

Alien Invasion

Lidt relevant, hvis der skulle være "andre" - lidt action, hvis man har lyst:

http://www.disclose.tv/action/...1_4/

Mvh
Peter


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.