Hvilken Elmåler har du ?
Af Poul-Henning Kamp,
mandag 01. aug 2011 kl. 12:03
Jeg roder videre med mit projekt med at tale med og få intelligente data ud af mine elmålere.
For at projektet skal kunne bruges af så mange som muligt af mine læsere, ville det gavne hvis vi vidste hvor mange forskellige typer elmålere der faktisk er i brug her i landet.
Det er der tilsyneladende ikke nogen der har et et samlet overblik over, så vi laver lige en hurtig hurtig "crowd-sourcing" af information på PHloggen:
Deltag i debatten nedenunder med følgende information:
1. Hvilket net-selskab har du ? (NVE/DONG/bynavn)
2. Hvilken type måler har du ? (Roterende skive, elektromekanisk, fuldelektronisk)
3. Fabrikat & Type (hvis du kan finde det)
4. Har den en "tovejs optisk port" (Se f.eks billedet her: http://ing.dk/artikel/120524-tal-med-din-elmaaler-og-ingenioeren)
5. Har den andre kommunikationsmuligheder ?
phk
PS: Her er et kredsløb til at tale med den optiske port som jeg fuskede sammen fra rodekassen igår. Det virker med den USB-seriel adapter jeg lige havde ved hånden.
Lysdioderne er fra en gammel fjernbetjening, den nederste på diagrammet bruges om fotodiode.