Hvad er nyt?

Individuel fodring via RFID er et ganske velkendt/udbredt system - og som I selv skriver:

"Der findes allerede systemer, der indendørs kan fodre dyr automatisk pr. individ, men typisk fodres bag lukkede låger og kun en gang i døgnet."

Her er ordvalget lidt sjovt - "typisk", ikke "alle"... Der findes altså indendørs-systemer der fungere på samme måde? (Og jeg troede egentligt at de fleste RFID-systemer fodrede flere gange i døgnet?)

Jeg har svært ved at se det nye - Det ser ud som om det bare er et velkendt stald-udstyr der nu kan bruges udendørs? Det er da også en lille nyhed... Men overskriften er da helt ved siden af! (Og årets produktpris... næppe)

Er de godkendte?

Den tekniske side af det er en ting. Det er der folk der har lavet før. Måske ikke på samme måde men så noget der minder om det. Det helt store spørgsmål er.

Må de bruges?

Der er forholdsvis strikse regler for hvilke typer øremærker der må bruges til svin se f.eks. http://www.landbrugsinfo.dk/Kv...aspx og http://www.fodevarestyrelsen.d...asic

Hvis ikke øremærkerne kan/bliver godkendt eller systemet gør brug af så standard teknologi at godkendte øremærker kan bruges bliver det aldrig til noget. Ikke fordi det ikke er en god ide men fordi de ikke kan bruges som det eneste mærke.

Hvordan undgås det så

At éet dyr udløser foderet, og et andet dyr æder det?
I fx dette system: http://www.aktivstald.dk/index...id=1

Er der låger, så hestene får foderet i fred og ro, så ikke den mest fodergale/højtrangerende holder alle de andre væk.

I HITAktiv systemet fodres flere gange dagligt, og hesten bærer chippen i en halsrem, men nu alle heste skal chippes, kan vel efterhånden slå to fluer med et smæk. :-)
Mvh
Tine

Re: Hvad er nyt?

Tak for din kommentar.

Det er afgørende forskelligt på følgende punkter,
a) Kan også bruges udendørs (og kan dermed hjælpe meget med at producere de fødevarer) f.eks. er det de færreste dyr der går ude der har samme længde. Dette findes ikke i dag - overhovedet.
b) Bruger ikke en indgangslåge (dvs. vi spærrer ikke dyrene inde) og er dermed en simplere løsning. Der kan være flere trug pr. område - med samme kostbase.
c) Vi fodrer igennem hele døgnet i meget små portioner - modsat en eller måske et gange pr. døgn - i større portioner. Det mimiker deres naturlige tilgang til den type foder. Det giver langt roligere dyr - særligt ved teknikken.

Og vedr. din kommentar vedr. "typisk": så er alle systemer i dag med indgangslåge.

Det er meget svært at "bare" kopiere indendørs teknologier - til eks. udendørs brug. Der er rigtig mange andre udfordringer. Så systemet er derfor udtænkt fra bunden og op.

Re: Er de godkendte?

Ja - de må bruges. Vi læner os op af standarder og har naturligvis lagt os op af godkendte, eksisterende og veltestede systemer. Eks. Allflex HDX mærker.

Re: Hvordan undgås det så

Hej Tine,

For det første - er det mest grise der skal fodres - i første omgang. MEN det gør ikke dit spørgsmål mindre relevant. Særligt i forhold til "ingen låger" snakken.

Og heste er noget vi har teste teknologien på - de er relevante fordi de, som grise, har et kraftigt hierarki. Vi gør brug at det. For det første fodrer vi i små portioner, hvilket betyder at der næsten altid vil være et rent trug. En lille nok portion til at eks. hesten kan æde det før den bliver jaget væk. For det andet tvinger vi dyrene til at æde hele døgnet. De kan ikke få hele deres ration på kort tid. Det gør at de behandler det som de naturligt ville - og vil æde i jfr. deres hierarki. Så de "slåskampe" vi ser er meget minimale (særligt vedr. grise) og de fleste "lavere i hierarkiet" finder "naturligt" ud af at smutte før der opstår noget - og besøge foderautomaten ved en anden lejlighed. Og det gør de jo ellers med alt i dagligdagen... det bedste græs, vandet, regnormen (for grisen) osv. osv.

Tak for forklaringen

Det er så dejligt at, der er en der ved noget, der bruger tid på at besvare kritiske spørgsmål... (Det er en af de ting der virkeligt gør ing.dk til et godt site)

Det lyder som om I virkeligt har et nyt produkt/koncept... Og det begynder at lyder spændende.

Artiklen nævner også en "always online"-strategi - Hvordan er foderstationen forbundet GSM, eller? (Jeg er bare nysgerrig)

Re: Tak for forklaringen

Det er godt at du kan bruge det til noget.

Den fysiske manifestation af "always online" er noget der minder om et ZigBee 900 meshed netværk. En lidt anden standard men som minder om det. Idéen er at det skal være meget let at flytte og placere.

Men mest af alt betyder det at man kan flytte en masse beregningstunge rutiner til en effektiv cloud platform - der jo er let at skalere osv. Og det betyder mindre teknologi ved automaten - og et langt mindre energibehov. Der er specielt godt ude på en mark.

Også er "flerbrugere" og "flere automater" jo enkelt....

Re: Tak for forklaringen

Ahhh - nu fandt jeg også jeres hjemmeside (http://www.astute.dk/) - der blev jeg også lidt klogere...

Jeg forstå ikke helt, at det skulle være så beregningstungt at beregne for meget foder en so skal have - Men jeg kan godt se de andre fordele ved, at have "dumme" foderstationer og alt information om soen i "skyen" (F.eks. at søer og foderstationer kan flyttes rundt, uden bekymringer)

Et par spørgsmål mere, som I sikkert har tænkt på:
Hvad sker der hvis nettet er nede?
Hvordan vil i kommunikere med andre systemer? (I.e. det software hvor landmanden normalt registre sine søer)

Re: Tak for forklaringen

Så er vi nede i gode detaljer ;-)

Det der er beregnings tungt - er en algoritme til at fordele fodringen igennem døgnet. Den opdateres hver gang der fodres en portion - som kan være rigtigt mange gange pr. so pr. døgn og baserer sig bl.a. på tidligere fodringer. Det er i øvrigt bl.a. dette der er patent søgt.

Faktum er at hvis nettet er nede - så er der ingen fodring. Det svage punkt er naturligvis ikke nettet eller serverne men den lokale forbindelse til nettet. En nedetid på op til 30min betyder ikke noget - automaterne og dyrene vil blot justere sig.

Vi har naturligvis indkalkuleret dette - og det er en opvejning af risikoen kontra en meget simpel enhed med et lavt strømforbrug. CO2 mæssigt produceres datakraften også billigere i et godt serverrum - hvor "flere" og backup også er en naturlig del af forretningen.

Vedr. andre systemer - så lanceres der et api hvor der både løbende kan pushes data og let laves integration til eksisterende systemer.

Re: Tak for forklaringen

Det der er beregnings tungt - er en algoritme til at fordele fodringen igennem døgnet.

Det lyder nyt - måske endda patenterbart :-)

Såvidt jeg har forstået de eksisterende systemer, har de bare en beregnet kvote per døgn og en standard mængde per fodring - At fordele det over døgnet lyder nyt og spændende...

Det lyder også lidt som en algoritme, der måske skal justeres lidt (især i starten) - Og så er det jo meget nemmere hvis den ligger på jeres servere...
Derudover er der andre fordele ved et datacenter: Backup, uendelig mulighed for logging.

Faktum er at hvis nettet er nede - så er der ingen fodring.

Det lyder som et meget bevist design-valg - Men det betyder vel at landmanden bør have en nødplan? (Det er ret sjældent at el-nettet, eller internettet er nede - men ikke så sjældent at man ikke bør have en plan...)

Vedr. andre systemer - så lanceres der et api hvor der både løbende kan pushes data og let laves integration til eksisterende systemer.

Det lyder godt. (Jeg regner næsten med, at jeg bliver blandt de første brugere...)