/energi

Massive klimadata offentliggjort efter mistanker om manipulation

Vejrdata fra 5113 vejrstationer verden over er netop blevet offentliggjort af University of East Anglia i Norwich, Storbritannien. Tallene går 150 år tilbage, og de er blevet offentliggjort efter kritik af forskerne, der blev beskyldt for at have fusket med tallene.

Af Mette Mandrup, fredag 29. jul 2011 kl. 07:50

150 års temperaturdata fra 5113 vejrstationer verden blev i går offentliggjort af University of East Anglia, der ligger i Norwich, Storbritannien. De eneste tal, der ikke er offentliggjort, stammer fra 19 polske vejrstationer, der har nægtet at lade sine data være tilgængelige for hele verden.

Universitetet har valgt at offentliggøre det store datasæt, fordi der har været rejst tvivl om, hvorvidt forskere har manipuleret med tallene for at påvise klimaforandringer.

»Vi har offentliggjort datasættet for at modbevise myterne om, at dataene er blevet manipuleret på upassende vis, og at vi er hemmelighedsfulde. Nogle skeptikere argumenterer for, at vi har noget at skjule, og at vi har offentliggjort dataene for at trække tæppet væk under dem, der siger, at der ikke er bevis for, at de globale temperaturer stiger,« siger Trevor Davies, der er universitetets prorektor for forskning, til the New Scientist.

Universitetet har fået besked på at offentliggøre tallene af det britiske Information Commissioner’s Office, fordi professorer fra universiteterne i både Oxford og Cambrigde har søgt om at få lov til at se dataen. I Norwich afviste man ansøgningen med en henvisning til, at det er vejrstationerne – og ikke universitetet – der ejer tallene. Den begrundelse blev dog afvist, og derfor ligger de 150 års data nu tilgængelige for alle.



29. jul 2011 kl 08:16

avatar

Benny Allan Andersen


29. jul 2011 kl 08:19

avatar

Troels Halken

Beordret.

Trevor Davis siger at de har valgt at offentliggøre datasættet, men det frigives efter ordre fra The Information Commissioner's Office. Så nej, de har ikke valgt at offentliggøre det, men gør det fordi de er beordret til det og de har været fodslæbende hele vejen. Og de har åbenbart ikke ment at de ville få noget ud af at anke ICOs afgørelse.

Når Trevor Davis og New Scientist siger noget andet, er det spin.

http://ing.dk/artikel/120857-v...1012

Vh Troels


29. jul 2011 kl 09:21

Hans Henrik Hansen

Re: Beordret.


Når Trevor Davis og New Scientist siger noget andet, er det spin

- og det bør ligeledes bemærkes, at der pågår andre trakasserier omkring aktindsigt hos UEA, jf.:

http://climateaudit.org/2011/0...als/


29. jul 2011 kl 09:30

Thomas Madsen

Betændt miljø

Det er helt utroligt uhørt og alvorligt at der hersker en så elitær og hemmeligholdelsesfuld kultur i klimaforskningskredsene, i et så politiseret felt, der har så stor inflydelse på almindelige menneskers liv gennem den politik der bliver ført kva klimaforskningen.

Hvor er de respektive ledere for de berørte institutter i denne sag?
De bør gribe dette helt an fra roden af, nemlig hos forskerne og gøre dem klart at der er regler der SKAL overholdes! Ellers må det få konsekvenser for deres ansættelse...


29. jul 2011 kl 09:42

avatar

Daniel Bergsagel

Links til kildemateriale

Kære Benny Allan Andersen og iøvrigt alle andre, der har svært ved at se vores links. De er altid til venstre for artiklen og iøvrigt lige over kommentaren, hvor du efterspørger links. Det står under rubriken "Dokumentation". Dette er fast ved alle vores artikler, hvor vi bestræber os på at linke til relevant kildemateriale som rapporter og andre dokumenter eller det medie, hvor historien er udsprunget fra.

Grunden til at jeg skriver her, er at jeg de seneste dage har oplevet flere efterlyse links til kildematriale i debattråde under artikler på trods af at de var på siden. Og nu er jeg meget interesseret i at høre om det er et generelt problem, at man ikke ser information, der står til venstre for artikelteksten? Her er også ofte relaterede artikler, multimediemateriale som video, infografik osv.
Lad mig endelig høre om i synes, det er usynligt.

/Daniel Bergsagel
Redaktør
Ingeniøren Online


29. jul 2011 kl 09:58

Uffe Merrild

Re: Links til kildemateriale

Jeg har først efter din henvisning bemærket at links står i boksen til venstre.

Nogle gange har jeg bemærket links hvis de stod i forlængelse af artiklen selv, det virkede mere synligt.


29. jul 2011 kl 10:03

Michael Jensen

Re: Links til kildemateriale

Og nu er jeg meget interesseret i at høre om det er et generelt problem, at man ikke ser information, der står til venstre for artikelteksten? Her er også ofte relaterede artikler, multimediemateriale som video, infografik osv.

Lad mig endelig høre om i synes, det er usynligt.

Dokumentation links'ne forsvinder lidt der nedenunder "læs også"/"læs mere om". Burde enten flyttes op øverst i venstre side til over "læs mere". Eller direkte under artiklen, over/under "deltag i debaten". Et af de to steder vil de være meget mere synlige.


29. jul 2011 kl 10:28

Ulrik Løye

Re: Links til kildemateriale

Jeg ville foretrække at links til kilder var inkorporeret direkte i teksten i stil med hvordan man gør på fx Slashdot. Se evt. Slashdot's egen omtale af denne historie:
http://science.slashdot.org/st...Data


29. jul 2011 kl 13:56

avatar

Per Erik Rønne

Rådataene ?

Nu fremgår det ikke af artiklen, hvilke data der er blevet frigivet, men som jeg husker sagen har man oprindeligt indhentet en bunke rådata fra hele kloden, som har vist målingerne tilbage til midten af 1800-tallet.

Disse rådata er derefter blevet 'normaliseret', idet man ved at målinger fra urbane områder viser højere temperaturer end målinger fra mere rurale omgivelser. Uden at man kan sige at der ligger klimatiske forskelle bag.

Rådataene er derefter meldt slettet, idet man havde brug for at genbruge de magnetbånd, man havde dem liggende på. Og det udgør naturligvis et problem, idet man for en given station ikke kan se om den har været fejlagtigt placeret som urban / rural. Det bør altid være muligt at kontrollere de historiske data.

Spørgsmålet er så om det er de 'manipulerede' data der er offentligjort, eller om der er tale om de rådata, der måske så alligevel ikke er slettet - eller er genskab ud fra studier af de oprindelige protokoller?


29. jul 2011 kl 13:58

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Links til kildemateriale

Kære Benny Allan Andersen og iøvrigt alle andre, der har svært ved at se vores links. De er altid til venstre for artiklen og iøvrigt lige over kommentaren, hvor du efterspørger links. Det står under rubriken "Dokumentation".

Ja, det gør de også, og jeg føler mig lidt dum nu. Det kan vist kun undskyldes med en refleks for at undgå reklamer. Og derfor tror jeg, at linksene skrevet ind i teksten, tydeliggører dem. Men de bør alligevel stadigt stå separat et sted på siden, for mig meget gerne nederst i artiklen.


29. jul 2011 kl 14:31

Søren Rosdahl Jensen

Re: Rådataene ?


Spørgsmålet er så om det er de 'manipulerede' data der er offentligjort, eller om der er tale om de rådata, der måske så alligevel ikke er slettet - eller er genskab ud fra studier af de oprindelige protokoller?

Ifølge FAQ'en hos Met office:
http://www.metoffice.gov.uk/re.../faq

så er det en blanding af rå data og data som er blevet justeret:


The station data that we are providing are from the database used to produce the global temperature series. Some of these data are the original underlying observations and some are observations adjusted to account for non climatic influences, for example changes in observations methods or site location.

The database, therefore, consists of the 'value added' product that has been quality-controlled and adjusted to account for identified non-climatic influences. Adjustments were only applied to a subset of the stations, so in many cases the data provided are the underlying data minus any obviously erroneous values removed by quality control. The Met Office do not hold information as to adjustments that were applied and, so, cannot advise as to which stations are underlying data only and which contain adjustments.


29. jul 2011 kl 15:23

Jacob Nordfalk

Re: Links til kildemateriale

Grunden til at jeg skriver her, er at jeg de seneste dage har oplevet flere efterlyse links til kildematriale i debattråde under artikler på trods af at de var på siden. Og nu er jeg meget interesseret i at høre om det er et generelt problem, at man ikke ser information, der står til venstre for artikelteksten?

Ja, de er slet ikke synlige nok. Jeg har også først lagt mærke til dem nu, og jeg bruger V2 næsten hver dag.
Jeg tror det er meget få der opdager dem.


29. jul 2011 kl 17:29

Asmus Koefoed

Plot af data

Endelig kom de med de rå data.. jeg har længe undret mig over at man ikke kunne finde det noget sted.

Fx har jeg længe spekuleret på om median-temperturen fulgte middeltemperaturen, idet medianen jo som bekendt filterer extrema fra.

Standardafvigelsen og variansen har jeg heller aldrig set plottet

Jeg har plottet datasættet her:
http://dl.dropbox.com/u/286194....pdf

Jeg har taget middelværdien af et år pr station og dernæst taget medianen og middelværdien af alle målestationernerne. De røde linjer er usikkerheden middelværdi plus-minus standardafvigelsen.

Man kan se på standartafvigelsen at der kun er meget få temperaturmålinger indtil 1750

Man kan se at temaparturen stiger fra 1750 til 1770 og falder fra 1770 til 1850, for dernæst at stige lineært frem til idag.

Jeg kan hverken se nogen "hocky stick" eller nogen pludselig stining fra 1960'erne, men der ser ud til at være en langsom temperaturstinging som begynder engang i 1820'erne og stiger frem til i dag (sammen med sandafvigelsen)


Generelt er jeg ikke særlig tilfreds med datasættet idet at der er stor forskel på hvor mange mellemrum der bliver brugt til at indikere en ny værdi, Hvilket gør det svært at indlæse , så tak til notepad++ search/replace rutine for at lave det om til rigtig csv. og selv her var flere af linjerne ulæselige..

Derudover undrede det mig meget at temperaturene kunne komme over 100 grader i datasættet, det viste sig at de havde brugte en ny enhed der som jeg tror er 10 gange større end en almindelig celsius så 14,5 bliver til 145. dette har jeg korrigeret for, men er ikke hel sikker.

Hvis nogen af jer har lyst til at lege videre med datasættet har jeg lagt mit pylab- script og csv datafil her.

http://dl.dropbox.com/u/286194....zip
(hvis ikke filen er der endnu prøv at vent et par timer)


29. jul 2011 kl 19:02

Thomas Green

Re: Plot af data

dette har jeg korrigeret for

Nej, du må altså ikke pille i data. Hvis nogle ser det skrevet at der er korrigeret for noget som helst, så er den helt gal, uanset omfang og grund ;-)

Det er interessant at du plotter både middel og standardafvigelse, da det meget godt understreger pointen med langsomt stigende middel og større standardafvigelse. Det er jo netop eksemplet på generel opvarming og mere ekstremt vejr, hvor den "mere ekstreme" del er væsentlig, og generelt anfægtet af "skeptikere".


29. jul 2011 kl 19:23

stig per andersen

Re: Plot af data

Her begår du da en lille fejl Thomas Green.

Hvis man f.eks. i HU-regi konstaterer, at en målestation er ude af drift, skal man da snarest muligt få dette repareret og lavet nogle repræsentative data ud fra de nærmeste referencestationer, således at fejlen ikke står uimodsagt resten af "levetiden".

Selvfølgelig skal man gør opmærksom på korrektion af fejlagtige rådata. Men man mister altså ikke en pointe med dette.


29. jul 2011 kl 19:57

Thomas Green

Re: Plot af data

Selvfølgelig skal man gør opmærksom på korrektion af fejlagtige rådata. Men man mister altså ikke en pointe med dette.

Jeg er bange for at jeg ikke forstår hvad du mener.


30. jul 2011 kl 04:56

avatar

Per Erik Rønne

Re: Plot af data

@Asmus Kofoed:

Endelig kom de med de rå data.. jeg har længe undret mig over at man ikke kunne finde det noget sted.

Nej, som påpeget af Søren Rosdal Jensen er det ikke rådataene som sådan, der er fremkommet. Der er tale om de justerede data, der dog i rigtigt mange tilfælde er identiske med rådataene; hvilke vides blot ikke.

Det er altså stadig ikke muligt at kontrollere dem, der har lavet justeringerne, hvilket videnskabeligt set er uhyre betænkeligt.

Derudover er det forbløffende, at videnskabsfolk i årtier har følt det nødvendigt at holde selv disse justerede tal »fortrolige«. Det virker som om de mere har set sig som politikere, der har haft en sag at kæmpe for, end som forskere der søger sandheden.


30. jul 2011 kl 08:53

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Plot af data


Det er altså stadig ikke muligt at kontrollere dem, der har lavet justeringerne, hvilket videnskabeligt set er uhyre betænkeligt.

Jo da, det er bestemt muligt:

1. Ring rundt til alle verdens meteologiske organisationer og få dem til at sende dig deres rådata med metadata (dvs. hvilke instrumenter, udskiftninger osv)

2. Sammenlign.

God arbejdslyst. Så vidt jeg husker tog trin 1 over 15 år første gang.


30. jul 2011 kl 09:30

avatar

Per Erik Rønne

Re: Plot af data


Det er altså stadig ikke muligt at kontrollere dem, der har lavet justeringerne, hvilket videnskabeligt set er uhyre betænkeligt.

Jo da, det er bestemt muligt:

1. Ring rundt til alle verdens meteologiske organisationer og få dem til at sende dig deres rådata med metadata (dvs. hvilke instrumenter, udskiftninger osv)

2. Sammenlign.

God arbejdslyst. Så vidt jeg husker tog trin 1 over 15 år første gang.

Ja, de 15 år er jo netop problemet.


30. jul 2011 kl 10:13

Tyge Vind

Et lysende eksempel




Poul-Henning Kamp skriver d. 30. jul 2011 kl 08:53:
Re: Plot af data


Det er altså stadig ikke muligt at kontrollere dem, der har lavet justeringerne, hvilket videnskabeligt set er uhyre betænkeligt.

Jo da, det er bestemt muligt:
1. Ring rundt til alle verdens meteologiske organisationer og få dem til at sende dig deres rådata med metadata (dvs. hvilke instrumenter, udskiftninger osv)
2. Sammenlign.
God arbejdslyst. Så vidt jeg husker tog trin 1 over 15 år første gang.

Sådan skal det gå til med videnskab.

Min erfaring er, at sådan går det yderst sjældent til.
Alt muligt fra kaffepauser til pensionering, nyansættelse og budgetændringer påvirker forskningen.

En lysende undtagelse er vel Poul-Henning Kamp's egne målinger på egne solceller, hilser Tyge


30. jul 2011 kl 18:24

Søren V. Bech

Re: Plot af data


God arbejdslyst. Så vidt jeg husker tog trin 1 over 15 år første gang.

Denne bemærkning kan kun forstærke min undren over klimaforskernes måde at håndtere "åben" forskning på.

Hvis jeg havde arbejdet 15 år med møjsommelig data indsamling, så ville jeg sove med det under hovedpuden, og have kopier i tre dele af kongeriget..


30. jul 2011 kl 19:43

Thomas Green

Re: Plot af data

Hvis jeg havde arbejdet 15 år med møjsommelig data indsamling, så ville jeg sove med det under hovedpuden, og have kopier i tre dele af kongeriget..

Når så en dag en fyr kontakter dig og skriver "Du er fuld at fup! Dine data er noget svindel og giv mig en kopi så skal jeg bevise det", så kan du reagere på to måder

1: Sige,ok, se på mine data, og skriv så en rimelig artikel hvor du erkender at de er helt fine.
2: Sige nej, du vil garanteret vride og vende og bevidst fejltolke hvad du kan for derefter at skrive noget overfladisk bavl om hvor svindleagtig jeg er, og derefter er der kastet uberettiget tvivl på mine møjsommeligt indsamlede data. Skrid!

Jeg hælder nok mere til nummer 2. Af samme grund som man ofte hellere skal sige "ingen kommentarer" til journalister, end man skal forsøge at forklare, det de ikke kan forstå, hvorefter de kan klippe og klistre alt ud af en sammenhæng og male et spændende, men forkert, billede med citater fra en selv.

Problemet med "ingen kommentarer" er imidlertid at journalisten bliver sur og alligevel laver et spændende, men forkert, billede, nu bare med en kraftig negativ vinkel ;-)


30. jul 2011 kl 20:44

avatar

Troels Halken

Re: Plot af data

Det er jo netop eksemplet på generel opvarming og mere ekstremt vejr, hvor den "mere ekstreme" del er væsentlig, og generelt anfægtet af "skeptikere".

Hvordan hænger standardafvigelsen sammen med ekstremt vejr?

Vh Troels


30. jul 2011 kl 20:57

Søren V. Bech

Re: Plot af data


Når så en dag en fyr kontakter dig og skriver "Du er fuld at fup! Dine data er noget svindel og giv mig en kopi så skal jeg bevise det", så kan du reagere på to måder

1: Sige,ok, se på mine data, og skriv så en rimelig artikel hvor du erkender at de er helt fine.
2: Sige nej, du vil garanteret vride og vende og bevidst fejltolke hvad du kan for derefter at skrive noget overfladisk bavl om hvor svindleagtig jeg er, og derefter er der kastet uberettiget tvivl på mine møjsommeligt indsamlede data. Skrid!


For det første så er der altid journalister der skriver det der passer dem selv bedst. Heldigvis er der flere der ikke gør.

ad pt. 1. Er det så ikke normalt den måde man validere god forskning på?

ad pt. 2. Finder jeg er den metode der siden tidernes morgen er blevet brugt til at holde oplysninger væk fra folk som en elitær klasse ikke ønskede skulle have den?
Eks. så var det præcis den form for argumentation der fik Luther til at marchere til kirkedøren med hammer og søm.



30. jul 2011 kl 21:07

Thomas Green

Re: Plot af data

Hvordan hænger standardafvigelsen sammen med ekstremt vejr?

Derved at ekstremt må defineres som vejr der afviger meget fra middelvejret.

Her ser vi imidlertid kun på temperaturer, hvilket vil sige at det "ekstreme" i disse data kun er temperaturene som har større udsving end tidligere.

Jeg vil tro (ved ikke) at nedbørsmålinger også viser en stigende standardafvigelse. Nogle steder er meget tørre, nogle er meget våde, og mere end tidligere. Så vi også på vind, så er det igen at forventet at afvigelsen er stigende.


30. jul 2011 kl 21:10

Thomas Green

Re: Plot af data

For det første så er der altid journalister der skriver det der passer dem selv bedst. Heldigvis er der flere der ikke gør.

Ja, men hvis journalisten er fra Ekstra Bladet som har en kritisk vinkel på dig, så kan du godt have nogle forventninger, ikke?

Pointen er at "skeptiker"-kritikken retter sig mod formuleringen "hvorfor skulle jeg give dig mine data når du bare vil prøve at finde noget galt med dem?" Jeg prøver at give en forklaring på hvordan den udtalelse kan tolkes... om man så er enig eller ej, det er egentlig ligemeget. Pointen er blot at det udmærket kan tolkes på et niveau lidt dybere end "det er svindel!".


30. jul 2011 kl 21:17

Søren V. Bech

Re: Plot af data


Pointen er at "skeptiker"-kritikken retter sig mod formuleringen "hvorfor skulle jeg give dig mine data når du bare vil prøve at finde noget galt med dem?.

Pointen i forskning er jo lige nøjagtigt, at er der noget galt med den så skal det findes, ikke gemmes.


30. jul 2011 kl 21:18

stig per andersen

Re: Plot af data

@Thomas

Du skriver i prosa, men ikke i tal!

"Derved at ekstremt må defineres som vejr der afviger meget fra middelvejret" - hvad er det i grader Celsius eller i % ?

Sidste påstand om lignende var, at P-HK mente/(mener), at den våde lørdag i Københavnsområdet for 4 uger siden skyldtes den globale opvarmning, selvom vi var oppe på hele 17 grader Celsius ....

Dit indspark i debatten giver mig altså ikke en bedre forståelse af problemstillingen, men det er måske dit ønske?

Sidst - det der med "tro" er noget jeg mener hører søndagen til mellem 10 - 12. Her vil jeg gerne have data!


30. jul 2011 kl 22:19

Thomas Green

Re: Plot af data

Du skriver i prosa, men ikke i tal!
"Derved at ekstremt må defineres som vejr der afviger meget fra middelvejret" - hvad er det i grader Celsius eller i % ?

Jeg ved ikke helt hvad der er dit mål her. Ønsker du at få definitionen på standardafvigelse? Ønsker du at få forklaret hvordan "ekstremt" defineres som afvigende meget fra "normalt"? Ønsker du at få forklaret at hvis std stiger så er udsvingene større og at dette kan betragtes som "mere ekstremt vejr".

Der er skam ingen pointe i at definere "ekstremt" vejr, i relation til temperatur, som +-x grader fra middel. For det første vil det kunne diskuteres til døde, og for det andet er det uvæsentligt da det eneste du behøver bemærke er tendensen som bekræfter at vejret svinger mere end tidligere. Måske du kan leve med det udtryk, når nu "ekstremt" går dig sådan på?




30. jul 2011 kl 22:25

Thomas Green

Re: Plot af data

Pointen i forskning er jo lige nøjagtigt, at er der noget galt med den så skal det findes, ikke gemmes.

Det bør ingen være uenige i, men jeg må igen påpege at det forudsætter en fair evaluering. Hvis et helt korrekt datasæt analyses af ti forskere og den ene fremsætter en meget hård, omend faktuel forkert, kritik af det, mens de andre 9 ingen fejl finder, hvad sker så?

Der sker det samme som når een siger "det er let nok at få modeller til at passe på fortiden, så modeller kan ikke valideres". Det vil blive gentaget og gentaget og for hver gang misforståelsen forklares, så bliver påstanden gentaget hundredevis af gange af folk som ikke ved bedre.

Igen kan man diskutere hvorvidt det var korrekt at tilbageholde data, men man bør ikke lukke øjnene for hvilke helt rimelige motiver de kan have haft.

Hvis det stadig ikke gav mening, så kan jeg åbenbart ikke forklare det godt nok, og kan lige så godt give op.


30. jul 2011 kl 22:49

Bjarke Mønnike

Massive Data

En stor bunke data er ikke en massiv størrelse, men en uønsket "undersættelse" fra engelsk.

Og for alle der er i tvivl om værdien af disse data, skal man huske på, at gentagelser fremmer forståelsen.

Sakasme kan forekomme :o)


31. jul 2011 kl 02:02

Frank Lansner

pålidelige data?

Jeg er igang med at gennemgå all Jordens temperaturstationer, ( intet minder.... :-/ ), laver forsk analyser, sammenligninger og skulle hilse og sige: Ændringer udføres mere drastisk og uhæmmet end selv jeg som skeptiker havde forestillet mig.

Her et lille "Highlights" fra mit arbejde pt:

Honestly, check it out:

http://hidethedecline.eu/pages....php


(efter jeg skrev denne highligts, har jeg pløjet mig gennem ca 1000 stationer mere fra Kina of Australien)

Bedste hilsner, Frank Lansner


31. jul 2011 kl 02:10

Frank Lansner


31. jul 2011 kl 13:27

Erik Christensen

Re: Plot af data

Når så en dag en fyr kontakter dig og skriver "Du er fuld at fup! Dine data er noget svindel og giv mig en kopi så skal jeg bevise det", så kan du reagere på to måder

1: Sige,ok, se på mine data, og skriv så en rimelig artikel hvor du erkender at de er helt fine.
2: Sige nej, du vil garanteret vride og vende og bevidst fejltolke hvad du kan for derefter at skrive noget overfladisk bavl om hvor svindleagtig jeg er, og derefter er der kastet uberettiget tvivl på mine møjsommeligt indsamlede data. Skrid!

Jeg hælder nok mere til nummer 2.

Du kan hælde lige så meget du lyster, men som lønmodtager ejer man ikke det produkt man skaber

Phil Jones: “We have 25 years or so invested in the work. Why should I make the data available to you, when your aim is to try and find something wrong with it?”

McIntyre: "FOIA says so"


12. aug 2011 kl 20:34

Tyge Vind

Massive klimadata og manipulation


Tak Frank Lansner for: "pålidelige data?" 31. jul 2011 kl 02:02

Frank skriver:
" Ændringer udføres mere drastisk og uhæmmet end selv jeg som skeptiker havde forestillet mig."
- Det tror jeg på, og har også erfaring af fra andre langvarige målinger.

Nu gør det måske ikke så meget for klimaforskningen har andre alvorlige mangler:

1) Den statistiske behandling
Min bror Karl Vinds "Independency, Additivity, Uncertainty behandler i afsnit 18: A foundation for statistics, og for de der kan noget om statistik findes der viden.
Selv må jeg nøjes med at konstatere om 18.4: "Robust Bayesian inference:
Hverken for storke og børn eller for temperatur og CO2 er en 100% signifikans nok som bevis for sammenhæng.

2) Andre har også peget på andre mangler end "Modstråling" i den fysiske beskrivelse af stråling i atmosfæren

3) Karl- Ivar har i en lang tråd foreslået, at C-kredsløbet indgik i klimamodeller

4) James Hansen ønsker en uddybning om aerosoler, og jeg foreslår, at man ser på partikelstråling og som foreslået tæller og regner med stråling og konvektion fra alle partikler i atmosfæren.

5) Osv. osv.

Der er en lang vej til viden om fremtidens klima, hilser Tyge




13. aug 2011 kl 10:46

Søren Rosdahl Jensen

Re: Massive klimadata og manipulation


1) Den statistiske behandling
Min bror Karl Vinds "Independency, Additivity, Uncertainty behandler i afsnit 18: A foundation for statistics, og for de der kan noget om statistik findes der viden.
Selv må jeg nøjes med at konstatere om 18.4: "Robust Bayesian inference:
Hverken for storke og børn eller for temperatur og CO2 er en 100% signifikans nok som bevis for sammenhæng.

Drivhuseffekten er ikke udelukkende baseret på en statistisk korrelation mellem CO2 og temperatur. Først og fremmest er det viden om fyisk den baseres på. Og derefter benytter man data og statistik på disse til at vurdere den fysiske model.


13. aug 2011 kl 12:05

Tyge Vind

Viden om fysikken

Søren skriver:
"Først og fremmest er det viden om fyisk den baseres på. Og derefter benytter man data og statistik på disse til at vurdere den fysiske model.

- Det er også min overbevisning, og vi er flere om at foreslå "forbedringer" i den fysiske model, som jeg, så vidt jeg ser, er alt, alt for primitiv i dag.

- Hvis eller når vi får en model, kan vi vurdere denne med statistiske metoder forudsat, at vi har pålidelige data og forstår at behandle disse korrekt statisiskt.

Ingenting er på plads i dag, hilser Tyge


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk