De mystiske nummerstationer spøger stadig
Mystikken om de endeløse talrækker, der særligt under den kolde krig blev transmitteret på visse radiofrekvenser, vækker stadig interesse hos entusiaster verden over.
Den tyske efterretningstjeneste Stasi gjorde brug af et apparat, der kunne omdanne en hulstrimmel med tegn og tal til tysk tale i forbindelse med nummer-transmissioner. (Foto: Wikimedia Commons)
Læs mere om
Dokumentation
1-3-2-8 læst op af en kvindestemme. Det kunne være et eksempel på en af de umiddelbart uforståelige radiotransmissioner i kortbølge-spektrummet, som folk, der har drejet på tunerknappen på en kortbølgeradio, tilfældigt har kunnet støde på - i hvert fald siden 2. Verdenskrig. Nogen mener dog, transmissionerne startede endnu tidligere.
Den svenske avis Ny Teknik har netop bragt en artikel om de mystikomgærdede transmissioner kaldet nummerstationer eller på engelsk number stations. Artiklen tager sit afsæt i en episode i 1941 i Midsommarkransen, syd for Stockholm. Her stormede sikkerhedsfolk en lejlighed, hvor bygningsarbejder Bertil Eriksson blev fanget, mens han havde en radiosender, ciffernøgler og en bog foran sig, som han brugte som en del af koden, da transmissionerne henviste til ord i bogen.
Den kolde krig
Siden 2. Verdenskrig har nummerstationer i hvert fald i perioder været ganske udbredte. Henry Galle Stech fra It- og Telestyrelsens tekniske kontor fortæller til ing.dk, hvordan nummerstationerne har været brugt af forskellige stater til at kommunikere med deres agenter i udlandet:
»Under den 'kolde krig' var det meget nemt at finde de såkaldte nummerstationer forskellige steder pi kortbølgebåndet. Der var ret så mange af dem. Nummerstationerne blev benyttet af begge sider som en simpel og beskyttet kommunikation til deres egne 'agenter i marken’,« fortæller han.
Agenterne kan ifølge Wikipedia have været udstyrede med et engangsnøglekort a la NemID-nøglekortet, som betyder, at uvedkommende ikke kunne gætte indholdet af transmissionerne. Derfor gør det heller ikke noget, at et stort antal udenforstående i princippet kan lytte med, hvis de tuner ind på den rigtige frekvens på det rigtige tidspunkt.
Nummerstationernes udsendelser kan være på flere forskellige sprog, og nogle gange indledes en udsendelse af et stykke musik, som kan have relation til nummerstationens ophav - eksempelvis et stykke fra en engelsk folkesang, som det var tilfældet for stationen 'Lincolnshire Poacher', der ifølge Wikipedia indledte sine transmissioner med stykker fra den engelske folkesang af samme navn. Stationen menes at have været drevet af den engelske efterretningstjeneste SIS.
Henry Galle Stech forklarer, at signalerne under den kolde krig blev udsendt som almindelige AM-signaler, og det vil sige, at de kunne modtages via en billig husholdningsradio.
»Derfor ville det ikke virke påfaldende, hvis det lokale sikkerhedspoliti fandt radioen ved en ransagning hos agenten.«
Henry Galle Stech genkalder særligt en nummerstation fra den kolde krig, som den daværende østtyske efterretningstjeneste Stasi benyttede i kommunikation med agenter. Senderen stod i Magdeburg i det daværende DDR.
»Den blev af vestmagterne kaldet 'Magdeburg Marlene'. Den kunne høres meget tydeligt i Danmark på en frekvens på lidt over 2 MHz. Den kolde krig blev lidt mere nærværende, når man hørte Magdeburg Marlenes monotone oplæsning af endeløse tal.«
Til at fodre senderen med de nummerserier, som agenterne med det rette udstyr kunne afkode, benyttede Stasi en maskine, der kunne oversætte en hulstrimmel med tal og tegn til talte, tyske ord – se billede.
Internettets indtog
Ifølge Henry Galle Stech er nummerstationer ikke nødvendigvis så attraktive for stater, der gerne vil kommunikere hemmeligt med deres agenter, som de har været. Det hænger sammen med, at internettet muliggør nye og mere effektive måder at kommunikere hemmeligt på uden brug af kortbølgefrekvenser, som alle i princippet kan lytte med på.
»Efter sigende benyttes nummerstationer stadigvæk i Asien. Internettet (og dets anonymitet) har givet andre og langt mere effektive kommunikationsformer til agenter i marken, men der er nogle få lande, der er meget restriktive med hensyn til at give deres borgere (og gæster) adgang til internettet - eksempelvis Nordkorea,« oplyser han.
Kan nå jorden rundt
Signalet fra en nummerstation kan i princippet nå hele kloden rundt alt efter sendeforholdene, forklarer Henry Galle Stech:
»Kortbølgefrekvenser kan (afhængig af årstid, klokkeslet og solpletaktivteten m.m.) række jorden rundt, så du kan måske være heldig at finde en nummerstation på kortbølgebåndet (2-30 MHz). De bedste frekvenser (i den sammenhæng) er omkring 7-15 MHz. Men der er måske større chance for at finde de endnu aktive nummerstationer via internettet, hvor aktive amatører stadigvæk lægger lydklip fra de fundne nummersendere ud på deres hjemmesider.«
