/energi

Batteriskibe kan blive fremtidens bølgeanlæg

Skibe udstyret med bølgeanlæg kan vise sig at være den mest kosteffektive måde at omdanne bølgeenergi til elektricitet.

Af Jakob Møllerhøj , onsdag 27. jul 2011 kl. 16:03

I fremtiden kan det vise sig, at skibe udstyret med batterier er den mest effektive måde at høste energien fra bølgerne på. Andre Sharon ved Boston Universitet peger på, at skibene modsat traditionelle bølgeanlæg, ikke ville skulle forbindes med kabler til elnettet på fastlandet.

Det med at undgå kabeltrækningen kan være ganske ønskværdigt, hvis bølgeenergi skal kunne betale sig. De undersøiske kabler koster nemlig typisk mere end 500.000 dollars per kilometer, hvilket svarer til over 2,5 mio. kr kilometeren. Kablerne udgør således en betydelig del af de samlede omkostninger ved bølgeanlæg, skriver New Scientist.

Andre Sharon forestiller sig, at skibene sejler til en passende lokalitet, hvor de ligger for anker indtil deres batterier er opladede, herefter sejler de tilbage til land og afleverer strømmen fra batterierne i elnettet.

De 50-meter lange skibe skal høste bølgernes energi via bøjer forbundet til roterende stænger på skibenes sider. Bølgerne vil således få bøjerne til at bevæge sig, som igen ville få stængerne til at rotere og derved drive en generator. Det er meningen, at batterierne skal have en kapacitet på omkring 20 megawatt-timer, og Andre Sharon forestiller sig, at skibene skal befinde sig 20 timer på havet for en fuld opladning.

Foreløbigt har Andre Sharon eksperimenteret med en prototype lavet med en 3D-printer i en bølgetank. Han regner med at bølgeskibene vil kunne generere elektricitet til en pris på 0,15 dollars per kilowatt-time svarende til ca. 0,77 øre. Til sammenligning koster energi fra eksisterende bølgesystemer op mod det firedobbelte, skriver New Scientist.

Blandt andre fordele ved skibene nævnes, at de modsat traditionelle bølgeanlæg ikke behøver være bygget til at kunne modstå uvejr, da det jo vil være muligt at holde skibene ved land under dårlige vejrforhold.



27. jul 2011 kl 17:04

Karsten Capion

Mere info tak!

Det lyder temmelig vildt, har umiddelbart svært ved at se det skulle hænge sammen, især hvis man tager byggeomkostninger og besætningsbehov med i regnestykket, men lad os se, det ville jo ikke være noget dårligt supplement til den øvrige energiforsyning.

Hvor langt har man tænkt sig at skibene skal sejle ud og hvad er energiforbruget til det?

Det ville være alle tiders hvis ing.dk kunne linke til original artiklerne eller pressemeddelelserne så man selv kunne gøre sig klogere.


27. jul 2011 kl 17:39

keld jacobsen

Re: Mere info tak!

hvis du trækker en diagonal i dit eget indlæg fra højre hjørne i bunden til venstre top peger denne på et link under dokumentation
Keld


27. jul 2011 kl 17:43

Casper Leeberg

Re: Mere info tak!


Det ville være alle tiders hvis ing.dk kunne linke til original artiklerne eller pressemeddelelserne så man selv kunne gøre sig klogere.

Gør de også, venstre side af skærmen lige over kommentarer!


27. jul 2011 kl 17:50

Ole Hansen

Ny idé: Sejl kommercielt, mens der lades

Hvorfor overhovedet bringe energien i land. Et skib må da være i stand til at gøre en vis fart i vandet, mens der lades. Det vil i sidste instans betyde, at en meget stor del af skibsfartens energiforbrug til fremdrift vil kunne indvindes undervejs i form af bølgeenergi. Tyg lige på den, folkens - og lad mig så høre, hvorfor det IKKE skulle være muligt.


27. jul 2011 kl 17:51

Henrik Eismark

Lidt for hurtigt her

>det jo vil være muligt at holde skibene ved land under dårlige vejrforhold.

Sig mig, plejer skibe ikke at stikke til søs i dårligt vejr, og slippe for de krappe bølger ved kysten og på de mere rolige søer.

Og med mindre de er fjernstyrede/selvstyrende kan bemandingen vist hurtigt koste kassen.


27. jul 2011 kl 17:59

Benny Olsen

Mens vi venter på bedre høje strømpriser

Man må ikke glemme at skibene skal ligge til kaj/kabelforbindelse og først kan lodses når strømprisen i land overstiger produktionsprisen på havet (77øre per kWh), med mindre altså at man bare bytter battericontaineren og udnytter sit driftsmiddel optimalt, det kræver så et solidt lager af 20MWh batteri containere, som også skal udnyttes optimalt hvis ikke prisen skal stige.


27. jul 2011 kl 18:03

Ole Hansen

Mere om at sejle mens der lades

Forstå mig nu ret: Skibet skal være udstyret med både elmotor og dieselmotor, og det skal kunne sejle med de 4 bølgebrydere nedsænket på overfladen. Når der er bølger, bidrager elmotoren til fremdriften. Når der er mindre bølger, tager dieselmotoren mere over. Er det helt vindstille, skal de 4 bølgebrydere kunne hæves op over vandoverfladen for at mindske friktionen. Man kan yderligere etablere solceller på skibet, som også kan bidrage til elmotorens energiforsyning - ligesom på de mindre hybrid-lystbåde, som allerede er på markedet.


27. jul 2011 kl 18:31

Anders Ager

Om at sejle mens der lades...

Jeg tænker umiddelbart, at den ekstra modstand der er ved at sejle med disse bølgepuder sænket ned på havet, langt overstiger den potentielle gevinst...


28. jul 2011 kl 11:35

Jens Stubbe

Lyder interessant omend 77 øre er dyrt

20 mWh a 77 øre per kWh per elfisketur a 20 timer giver da råd til en del besætning, hvis forfatteren vel at mærke får succes til at sælge el til den meget høje pris.

Elprisen er alt for høj og i New Scientist artiklen anføres alt for dyre priser for både solenergi og havvindmøller. Derfor er der brug for at udvikle en rig som kan sættes på eksisterende skibe, så man kunne bruge skibe på vej til skrotning.

Bølgeenergi skalerer med en faktor 11 når bølgehøjden fordobles, så hver turs længde skifter meget afhængigt af bølgehøjden. Det harmonerer næppe med de arbejdsbetingelser som moderne kraftværksarbejdere forventer.

Det der taler for ideen er, at man vil være villig til at betale ekstra for energi fra batterier, hvis den afleveres synkront med peak power demand, men det vil så kræve at man forsyner skibene med flydende batterier.

Flydende batterier inviterer dog mere logisk til at man henter energien med skib eller rørledning og lader bølgenergigeneratoren blive, hvor den er hele tiden og ubemandet.

Samme logik kan imidlertid endnu bedre indtænkes i havvindmøller, så mon ikke ideen om bølgeenergi lidt efter lidt går i glemmebogen.


28. jul 2011 kl 12:08

Gregor Giebel

Brintskibe

Det er vel en variation af brintskibe, som også bruger vedvarende energi fra havet (vind, bølger, termisk gradient (OTEC), sol, og hvad jeg ellers lige har overset) til at lave brint i deres tanke. Det er interessant at det skulle være billigere med batterier - men man tænker vel noget stort som en vanadium-redox-batteri og ikke noget kostbart som LiIon? På skibe kan det jo også være lidt mindre vigtig med vægten og størrelsen.


29. jul 2011 kl 17:48

avatar

Jan E. Sørensen

Vindmøller på skroget?

Kan det mon ikke lade sig gøre at montere et antal mindre vindmøller i passende størrelse på skibene? Det vil selvfølgelig give lidt mere luftmodstand hvis skibet sejler direkte mod vinden, men gad vide om det ikke opvejes af energihøsten i det? Og det er næppe altid, skibe sejler direkte mod vinden.

Jeg forestiller mig dette som et supplement til de andre energihøstere, f.eks. bølgeenergi.

MVH
Jan - der gerne tænker utraditionelt


30. jul 2011 kl 10:11

Peter Madsen

Re: Vindmøller på skroget?

Ja, så er sejlskibet genopfundet.
Det lyder oplagt, at strøm, der produceres af skibe først og fremmes anvendes af skibsfarten.
Disse flydevægte kunne vel fungere som pontonerne på en trimaran (og dermed blot fordele modstanden over 3 skrog)?
Men er der ikke noget med, at det er svært at udnytte energien i de meget langbølgede dønninger langt ude på havet, mens de krabbe bølger ved kysten er at foretrække til energiproduktion?


30. jul 2011 kl 10:22

stig per andersen

Re: Vindmøller på skroget?

Hel utraditionel er du nu ikke Jan. Se:

http://www.maritimedanmark.dk/...1270

8 måneders tilbagebetalingstid er sq næsten rekord for green-tec ...


30. jul 2011 kl 10:38

avatar

Jan E. Sørensen

Re: Vindmøller på skroget?

@Stig: Den havde jeg så ikke set.

Nu er spørgsmålet så bare: Hvad venter man på?

MVH
Jan - der er glad for realistiske vindprojekter der ikke forurener udsigterne


30. jul 2011 kl 12:59

Peter Hansen

Re: Vindmøller på skroget?

Kan det mon ikke lade sig gøre at montere et antal mindre vindmøller

Det er helt utroligt at se fantasien få frit løb herinde. Dynamoer på elbiler, landområder der hæves og sænkes, vindmøller på skibe.

Om noget viser det hvilket pres politikerne er under, for at se stort på termodynamik, fysik og almindelige økonomiske love, for at trylle VE løsninger frem. Med skatteydernes penge kan man få alting til at ligne vedvarende energi, men om vi som industriland kan konkurrere med den slags energipriser er tvivlsomt, og det gavner alligevel ikke miljøet.


04. aug 2011 kl 23:20

Lorenz Christensen

Batterier?

Hvilke teknologier ville nu være fordelagtige til så store batterier som fylder hele skibe? Jeg kunne forestille mig en supertanker, der høster energi et "energifyldt sted" - såsom en rig der kan udnytte strømmen mellem kap horn og antarktis. Så skulle man sejle rundt om kloden, ligesom vi gør det med olie i dag.

Udfordringer: Store batterier - og riggen skal kunne sikres i de ekstreme vejr/bølgeforhold som kap horn byder os :-)

Men dernede i de "rowing 40'thies" og "screaming 50'thies" må der være helt enorme energimængder. Nok til os alle sammen, og flere til :-)

Så kort spurgt, hvilke batteriteknologier kunne man forestille sig?


04. aug 2011 kl 23:42

Bent Laustsen

effektivitet ?

Når flydere monteres på en bevægelig platform som i dette tilfælde, vil det være begrænset med energioptaget da flydere og skib bevæger sig næsten ens på de lange bølger.
Udnyttelsen bliver klart forbedret som i tilfældet med wavestar, som er forankret på havbunden.
Men ideen med at undvære lange kabeltræk er fin.


05. aug 2011 kl 14:02

Peter Hansen

Re: Batterier?

Så kort spurgt, hvilke batteriteknologier kunne man forestille sig?

Ikke nogen - medmindre du mener i fantasien! Dit indslag er jo ren fabulering.

Hvad med at USA indfører en vand-møntfod? Så vil alle andre lande begynde at pumpe havvand ind i deres nationalbanker. Trykhøjden mellem bankerne og havoverfladen vil kunne bruges til at generere astronomisk meget energi.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk