/transport

Elbiler fanget i en catch 22 om farven på ladestandere

Firmaet Better Place kan ikke opsætte ladestandere på Frederiksberg, da kommunen ikke vil acceptere standerens blå farve. Firmaet nægter at ændre farven og kommunen må ikke male dem grønne, da det vil være statsstøtte. Så nu river politikerne sig i håret.

Af Claus Djørup, onsdag 27. jul 2011 kl. 10:41

Mørkegrøn er blevet stridens frem for håbets farve på Frederiksberg. Firmaet Better Place nægter nemlig at følge kommunens krav om, at ladestandere til elbiler skal være mørkegrønne og kommunen må ikke selv male dem, da det vil være offentlig støtte til privat virksomhed.

Situationen er fastlåst og nu vrider politikerne sig for at finde en løsning på situationen.

Et forslag lyder, at Better Place får dispensation fra kravet om den mørkegrønne farve RAL 6009, så ladestandere til elbiler kan opstilles på Frederiksberg uden at indfarve dem i kommunens specielle farve.

»Det giver ingen mening at insistere på, at det skal være Frederiksberggrøn. Kommunen insisterer da heller ikke på, at postkasserne skal være grønne, siger SF’s Anne-Mette Wehmüller, der har stillet forslaget som skal diskuteres i kommunens by- og miljøudvalg den 22. august. Anne-Mette Wehmüller er til daglig trafik- og klimamedarbejder hos Det økologiske Råd.

Forslaget går stik imod en ellers enstemmig besked til Better Place i februar, der lød: ”Forvaltningen vurderer, at Better Place i lighed med andre leverandører af byudstyr må kunne opsætte dette i den krævede Frederiksberg grønne farve.” Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at udvide de tilladte dimensioner på ladestandere og udpegede syv steder, hvor de kan opstilles.

Ny farve koster 2000 kr. pr ladestander
Advokat Jan E. Jørgensen (V), formand for Frederiksberg Kommunes by- og miljøudvalg, er ivrig efter et kompromis, men han fastholder kravet om den særlige mørkegrønne farve.

»Vi må prøve at finde en løsning. Umiddelbart er det svært at forstå, hvorfor Better Place ikke ligesom andre an finde ud af at male deres byudstyr grønt. Better Place kan godt, men vil ikke. Det er et spørgsmål om økonomi. Det vil koste 2000 kroner per ladestander ifølge Better Places oplysninger,« siger Jan E. Jørgensen (V), formand for Frederiksberg Kommunes by- og miljøudvalg.

»Vi vil rigtig godt have ladestandere. Det er absurd, hvis vores image er, at vi ikke støtter elbiler. Vi må håbe, at vi kan finde et kompromis,« siger udvalgsformanden.

Han fremhæver Frederiksbergs Kommunes deltagelse i forsøg med små el-lastbiler i gartneriafdelingen. Desuden har kommunen udvidet de tilladte dimensioner for ladestandere af hensyn til Better Place fra 100 cm i højden og 30 cm i bredden til henholdsvis 130 og 40 cm.

Kommunen må ikke svinge penslen over ladestanderne
Kommunen har foreløbig fortalt Better Place, at ladestanderens top godt må forblive blå. Resten af ladestanderen er gråhvid.

Kunne kommunen sende en medarbejder ud med bøtte og pensel og malede standerne? Svaret er nej. Den såkaldte kommunalfuldmagt står i vejen.

»Det ville jeg gerne, men det må vi ikke. Det ville være en støtte til en privat virksomhed. Frederiksberg stiller gaderum gratis til rådighed for Better Place, men vi må ikke støtte dem økonomisk på den måde ved at hjælpe dem med at fabrikere deres ladestandere,« siger Jan E. Jørgensen.

Uklart ansvar i tilfælde af ommaling
Better Place afviser at imødekomme ønsket om en Frederiksberggrøn ladestander, fordi ladestanderen bliver masseproduceret.

»Det er ikke økonomisk muligt for os at producere den i 98 forskellige farver alt efter hvad kommunerne kunne tænke sig,« erklærer selskabet.

Better Place mener heller ikke, at Frederiksberg Kommune kan få lov at ommale den indfarvede plasticstander, selv om den lyseblå topplade og sikkerhedslågen ikke røres.

En ommaling indebærer juridiske og administrative problemer, som besværer og fordyrer processen i form af administrative byrder for både Better Place og den givne kommune, anfører pressechef Mikkel Linnet, Better Place.

»Et eksempel er den løbende drift, service og vedligeholdelse. Hvem adviserer om hvornår der er brug for vedligeholdelse, hvis malingen beskadiges eller standeren skal skiftes? Det gør i praksis kommunen til en underleverandør og rejser en fælles problemstilling i forhold til at sikre et produkt med højeste kvalitet. Det administrative og logistiske setup ville blive for omfattende, hvis vi indgik denne type aftaler med de danske kommuner,« forklarer Mikkel Linnet.



27. jul 2011 kl 11:11

Peter Kyllesbeck

Hvad med folie?

Hvad med at lave en folie i farven RAL 6009, som så kan påføres standeren?
Systemet kendes fra reklamer på taxa'er og busser, og det vil indebære en fordel ved mulig udskiftning ved reparation etc.


27. jul 2011 kl 11:22

Anders Matthiessen

Genkendelighed

Pointen som misses lidt her er vel også at lave lade-stationerne så genkendelige for brugerne som muligt.


27. jul 2011 kl 11:36

avatar

Poul-Henning Kamp

Forslag...

Min kone har noteret sig at Frederiksberg altid myldrer med små gamle damer.

De burde kunne lokkes til at hækle nogle yndige overtræk i den rigtige farve ?

Næste punkt på "the agenda rock": Hvilke farve skal denne såkaldte ild have ?


27. jul 2011 kl 11:59

Martin Jørgensen

grimme ladestationer

Det er da også en grim kemisk blå de har valgt til ladestationen.

Men forstår nu ikke det skal være et sådan problem. Better Place er vel ikke hævet over andre firmaer. Så de må jo bare rette ind som alle andre.

Ang. genkendelighed, så kan jeg godt kende en stikkontakt på andet end farven. Og der er forhåbentligt ikke nogen der regner med at man vil køre rundt og lede efter en ladestation. Der kommer forhåbentligt snart en funktion til ens GPS så man kan se den nærmeste ledige ladestation. Eller bliver det da totalt trafik kaos med el biler der køre forvirret rundt og leder efter en lader.


27. jul 2011 kl 12:00

avatar

Svante Jørgensen

aad

Aaah, det er så dansk at det er til at brække sig over. Død over lokalplanerne!


27. jul 2011 kl 12:21

Benny Olsen

Det handler om magt!

Det holder ikke at Better Place teknikeren ved ridser, fejl, opdateringer, grafitti og andet hærværk skal medbringe reservedele og folie til hvert enkelt område, også hvis teknikeren finder det mest praktisk at skifte hele hylsteret eller hylster med indmad, hvor det måske er mere praktisk af udføre fejlretning og test på værkstedet, så er det måske hurtigere at sætte en bytter op, alt andet vil belaste logistikken og skabe unødvendige fordyrelser.

Krav til farver, vil også ødelægge den vigtigste funktion som er genkendeligheden for dem som er uden for deres vante omgivelser, det må være surt at være på familiebesøg på Frederiksberg, og ikke få ladet bilen tilstrækkeligt bare fordi man ikke genkender ladestanderen, her ved jeg godt at Renault Fluence Z.E. har navigationssystem som viser alle ledige standere i området, men der kommer forhåbentligt bedre og billigere alternativer.

Jeg synes ikke de standere jeg har set skæmmer, så det eneste jeg synes kommunen skal vurdere er om systemet er åbent, f.eks at det kan bruges af alle som opfylder et minimum af udbredte standarder, så man kan sige at det er i almenvellets interesse at disse standere bliver opstillet.

Det med krav til farver tror jeg mest er et spørgsmål om at enkeltpersoner i kommunen skal vise deres magt, på samme måde som de mange steder har fået igennem at mobil antenner på udvalgte placeringer skal være indfarvet, jeg synes det er neutralt når det er helt nyt, altså akkurat så pænt som standard modellen ville have været, og når det har siddet lidt er det afgjort grimmere, men skrankepaven har fået sin vilje.


27. jul 2011 kl 12:32

Jesper Skjærbæk

Hvad med McDonalds og andre brands.?

Skal alle andre der vil opstille ting på Frederiksberg også farve deres ting grønne.?
Hvad med bus stander, skal de også skifte fra gule til grønne, og kun på Frb.?
Jeg tror Benny har den rigtigt ide med at det er Bureaukrati mere end noget andet.
Ude foran McD og Irma står der jo reklame skilte i det firmas farve.


27. jul 2011 kl 13:27

jonas koch

2000kr..

"Umiddelbart er det svært at forstå, hvorfor Better Place ikke ligesom andre an finde ud af at male deres byudstyr grønt. Better Place kan godt, men vil ikke. Det er et spørgsmål om økonomi. Det vil koste 2000 kroner per ladestander ifølge Better Places oplysninger"

...man har råd til at lave en station til mange gange prisen af overnævnte, men ikke råd til 2000kr pr. ladestander. det må være det dårligste argument nogensinde, de kunne bare ha' sagt at de mener en grøn farve ødelægger deres "genkendelige" brand.


27. jul 2011 kl 13:31

Brian Steen Jørgensen

Bemærkelsesværdigt

Det er bemærkelsesværdigt at alle Frederiksberg Forsynings el-skabe står i en flot galvaniseret grå farve. Det er da en farve som ligger forholdsvist langt fra den Frederiksberg grønne!

@Jesper Skjærbæk: Busstanderne på Frb. er grønne, men stadig med gul top.


27. jul 2011 kl 13:39

Peter Kyllesbeck

Re: Bemærkelsesværdigt


@Jesper Skjærbæk: Busstanderne på Frb. er grønne, men stadig med gul top.

Og i København er de blå med gule ruteskilte.
København har nemlig også farvekrav til byinventar. Blå.

I bund og grund er det for at skille sig ud fra hinanden.


27. jul 2011 kl 14:17

Kristian Poulsen

Økonomi

Som der rigtig nok står, så er det jo et spørgsmål om økonomi...

Sådan som jeg læser følgende: "enstemmig besked til Better Place i februar, der lød: ”Forvaltningen vurderer, at Better Place i lighed med andre leverandører ..."

Så tolker jeg det som om at forvaltningen har taget beslutningen uden at rådspørge Better Place først, og derudover ikke har tænkt sig at betale for den merudgift de pålægger deres leverandør.

Er der nogen af Jer læsere i rollen som leverandør der vil acceptere at kunden fremsætter yderligere krav efter aftalens indgåelse uden at betale for det?


27. jul 2011 kl 14:26

Strøm Forbrug

Kultur forskelle

Better Place er et udenlandsk ejet og styret firma, der får besked ovenfra og ned. De har udviklingscenter i Israel for eksempel og hovedkvarter i USA. Når de siger der ikke kan laves om på farven, så må de danske ansatte gøre det eneste de kan og det er at argumentere imod, men selv hvis det kostede BP 1 kr at male en grøn ral farve på, så ville toppen ikke give dem lov fra Israel og USA. Så det holder ikke. Det er ikke et problem i Odense for eksempel, hvor byens farve er på de opstillede ladestandere der. Det er så ikke Better Place ladestandere kan man helt sikkert konkludere. Der er altså andre udbydere i Danmark, så kommunen burde måske kigge sig omkring og ganske fornuftigt holde på de værdier, vi higer om i vores kultur og byrum. Det må da ikke ligne hvad som helst, trods alt. Hvis vi skal have ladestandere rundt omkring i kommunerne....så er det absolut et krav vi skal holde på og sikre os ikke står i et virvar alle forskellige steder i kommunerne.


27. jul 2011 kl 15:13

Peter Lind

Løsningsforslag

I stedet for at kommunen gratis tilbyder plads til ladestanderne, så opkræver kommunen et gebyr. Dette gebyr bruger kommunen så til at fremstille folie i den ønskede kommunale farve, som den så klistrer på standerne.
På den måde vil det være op til kommunerne selv at ligge inde med ekstra folie til at reparere hærværk og vintervejr - og da hver kommune alligevel har sin egen farve kan de jo passende indføre samme praksis for forsyningsskabe, busskilte, vejskilte etc.

Men det vil sikkert kræve en ændring af en for mig ukendt lov, samt en masse polemik og SKI-aftaler om leverandører af folie - og debatter blandt fagforeninger om at kommunalarbejdere skal på kursus i hver eneste stander-type, og og og ...


27. jul 2011 kl 15:13

Andreas Szekacs

Farveskift

Kunne man ikke skrive med (grøn) Dymo på standeren at
"Den blå farve på standeren skal betragtes som grøn"
"Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg kommune"


27. jul 2011 kl 15:17

torben fjerdingstad

Ekstra maling tilføjer da ingen værdi

Jeg kan ikke se nogen form for statsstøtte i at kommunen maler standerne i den farve de ønsker, for det tilføjer dem ingen værdi. Men spild af penge er det da.
Der mangler også konsekvens i at nogle kasser (postkasser) gerne må have en anden farve.


27. jul 2011 kl 16:12

Peter Kyllesbeck

Re: Ekstra maling tilføjer da ingen værdi


Der mangler også konsekvens i at nogle kasser (postkasser) gerne må have en anden farve.

Der kunne jo være fordi beslutningen her ligger(lå) på et højere (statsligt) niveau. Monopolet Post Danmark.


27. jul 2011 kl 16:24

Peter Kyllesbeck

Re: Økonomi


Er der nogen af Jer læsere i rollen som leverandør der vil acceptere at kunden fremsætter yderligere krav efter aftalens indgåelse uden at betale for det?

Nu er det den anden vej rundt.

Forvaltningen har siden været i kontakt med Better Place, som for tiden er den eneste operatør, der
over for kommunen har udtrykt ønske om at opsætte ladestandere på offentlig vej. I den
forbindelse er forvaltningen blevet gjort opmærksom på, at de ladestandere, som Better Place for
tiden sætter op, ikke kan holde sig inden for de mål, som forvaltningen fastsatte i retningslinjerne
for opsætning af el-ladestandere. Samtidig har Better Place udtrykt skepsis med hensyn til kravet
om, at hovedparten af ladestanderen skal være indfarvet i RAL 6009 ("Frederiksberg-grøn").
...
Derudover foreslår forvaltningen, at retningslinjerne for opsætning af el-ladestandere, som By- og
Miljøudvalget vedtog den 4. oktober 2010 ændres for så vidt angår størrelseskravene, der foreslås
ændret fra "Ladestanderen må ikke være højere end 1 meter og ikke bredere end 30 cm."
til "Ladestanderen må have en højde på maksimalt 1,3 meter og ikke være bredere end 40 cm".
By- og Miljøudvalget foreslår ikke en ændring i kravet om indfarvning af ladestanderen, idet
forvaltningen vurderer, at Better Place i lighed med andre leverandører af byudstyr må kunne
opsætte dette i den krævede Frederiksberg grønne farve.

http://www.frederiksberg.dk/Po...ashx


27. jul 2011 kl 16:59

Ole Dahl

Monter et grønt læhegn omkring laderen.

så kan standeren have alle farver uden det kan ses,
og de kan nemt laves af noget kommunen har i forvejen,

det vil samtidigt beskytte standeren
brug foreksempel noget grønt plastbetrukket wire som det der bruges til bænke. eller hulplade


27. jul 2011 kl 19:14

Benny Olsen

Re: Monter et grønt læhegn omkring laderen.

så kan standeren have alle farver uden det kan ses,

Der ryger lidt af fidusen, dem der tegner abonnement hos Better Place kan jo lade "gratis" på Better Place ladestationer, en fremtidig konkurrent vil med andre midler også forsøge at binde kunderne til sig, så nytter det jo ikke at folk kører forvirrede rundt og først når de skal sætte stikket ser at det er konkurrentens stander.

En stor del af el-bilens dilemma er når den ikke er i sit hjemmeområde, et krav til farver er en unødvendig forhindring mod at indføre el-biler.


27. jul 2011 kl 19:25

Benny Olsen

Re: Monter et grønt læhegn omkring laderen.

så kan standeren have alle farver uden det kan ses,

Beskueren til dit gitter ville sikkert opfatte gitteret som en udvidelse af dimensionerne, det vil sikkert også være bedre egnet til at klistre plakater på, så på sin vis kan det jo have et formål.


27. jul 2011 kl 21:10

Ole Dahl

kører forvirret rundt

kommer vel en eller anden form for skiltning og man får vel et kort fra betterplace under alle omstændigheder skal man jo have oplyst hvor man kan lade, nægter tro på det er et find holger koncept. :D


27. jul 2011 kl 21:55

Benny Olsen

Re: kører forvirret rundt

Nægter tro på det er et find holger koncept

Det er et meget udbredt princip når man skal finde et sted at sætte bilen, som det er nu skal du finde et ledigt stykke asfalt der er langt nok til at du kan få bilen klemt ind, når du står i en fremmed by med din el-bil, så skal du ikke kun finde et stykke asfalt der er langt nok, nej pladsen skal også indeholde en ladestander fra den udbyder der giver rabat eller hvor hele opladningen allerede er betalt via fast abonnement, ellers kommer du reelt til at betale dobbelt.

Jeg tror ikke lige der skal være en skilteskov med henvisninger til hver eneste klynge med 8 ladestanderpladser, så er det da bedre at ladestanderen er genkendelig når man kører forbi, men ellers kunne et kompromis være at pælene til skilteskoven blev malet med Frederiksberg-grøn, og så en reflekterende kemisk blå pil på toppen, med tal for antal pladser og afstand.

Hvorfor kommer jeg til at tænke på Molboerne der bærer rundt på storken så den ikke træder kornet ned?


27. jul 2011 kl 22:52

Erik Hansen

Så kører vi bare uden om Frederiksberg.

Hvorfor ikke bare lade være med at installere ladestandere på Frederiksberg. Så kommer der forhåbentligt ingen kunder i elbiler og handler i butikkerne, de finder vel en venligere kommune at handle i. Så kan frederiksbergerne leve videre i oseriet. På på et tidspunkt må borgmesteren vel indse at han har ansat de forkerte bureaukrater i den forvaltning.


27. jul 2011 kl 23:19

claus hortan

jeg vil også.......

ja men det værste er at smølferne oppe på råd(ne)huset skal skifte farve fra blå til grøn, så nu skal trykkerierne til at trykke nye oplag af smølfe-tegneserierne fra de sidste 50 år, og nisserne på rådhus-loftet skal ha en overhaling i samme moment. bvvvvaaadr. de vil godt når er på tv, straks hjemme på pinden så sker der ikke en skid,


27. jul 2011 kl 23:52

Jørgen Partsch

Dum forhindring for Better place

I lighed med de øvrige debattører mener jeg også, at det er en dum forhindring for etablering af Better places ladestationer.

For Better place som ethvert andet firma, drejer det sig jo om genkendelighed, af hensyn til firmaet og dets kunder / brugere.

Kan de ikke finde noget andet at bruge tiden på på Frederiksberg rådhus.


28. jul 2011 kl 00:24

Ole Dahl

skilteskov

har jeg planer om kører til en fremmedby så vil jeg da sikre mig der er en ladestation og hvor den er henne, ikke meget brugbart ved en elbil der er løbet tør for strøm i en by flere km fra nærmeste lader.
er det klynger til 8 biler så er de vel heller ikke så svære at spotte, ;)

må så håbe de ikke alle er optaget, og det fører så lidt til bage igen , man skal vide i forvejen hvor det er, og om der er ledig plad , så man ikke har de store chancer for køre forgæves man er jo lige vidt hvis alt er optaget. så er det lige meget om den er frb grøn eller neon gul :)))))


28. jul 2011 kl 08:43

Michael Rangård

...

Jeg syntes kommunen skal holde fast i deres regler... Det må da være lovligt for en kommune at have indflydelse på gadebillede (så længe det ikke går under betegnelsen: "teknisk handelshendring" og det vil sige at reglerne skal gælde for alle). Får "Better Place" lov til at fastholde deres farve, så er der ingen grænser for hvad andre firmarer kan få lov til angående skraldespande, busskure osv. i gadebillede. (dette har altså ingen betydning for de skilte som private virksomheder hænger op på deres egen bygning)

Kommunen stiller gratis jord til rådighed for at et privat firma kan opstille deres produkt. Så må de også have lov til at stille krav til favesammensætningn så bybillede får en ensarthed og et design som kommunen og dens borgere kan leve med...

Det private firma kan til gengæld ikke tvinges til at opstille produkter i kommunen... Det er jo deres frie valg...


28. jul 2011 kl 09:21

Christian Clausen

Staten må gribe ind ...

... og kræve at alle ladestandere i hele landet bliver gule.

Når det så er gennemført må EU gribe ind og kræve at de bliver røde.


28. jul 2011 kl 09:46

Benny Olsen

Re: Michael Rangård.

Kommunen stiller gratis jord til rådighed for at et privat firma kan opstille deres produkt. Så må de også have lov til at stille krav til favesammensætningn så bybillede får en ensarthed og et design som kommunen og dens borgere kan leve med...

Officielt set ønsker det offentlige en infrastruktur for el-biler, jeg mener jeg har set flere artikler her i ing.dk, ellers prøv at spørge videnskabsministeren.

Hvis Frederiksberg kommune har så stort et overskud at de selv vil bekoste et par tusinde ladestandere til 50.000kr per styk incl nogle års service, så kan vi andre nok leve med det, der er bare stadig den hage at de så ikke ser ud som i Dublin eller Düsseldorf, så turister skal ikke bryde sig om at ankomme i el-biler, og regne med at det er lige så nemt som at finde den tankstation de har kundekort til, og de skal slet ikke leje el-bil i lufthavnen, de kan jo for nogenlunde samme pris leje et dieselmonster.


28. jul 2011 kl 10:42

Poul Petersen

Grøn strøm

Frederiksberg har nok bare misforstået det med grøn strøm.


28. jul 2011 kl 17:30

Ole Dahl

tankstation

Citat så turister skal ikke bryde sig om at ankomme i el-biler, og regne med at det er lige så nemt som at finde den tankstation de har kundekort til citat slut.

jo sjovt nok så er der jo skiltning til hvor man finder en tankstation og det selvom stationerne har kæmpe lysreklamer flag og hvad ved jeg for vise de er der :) til dem har de fleste ikke bare et kort men en hel stak så de ikke er tvunget til bruge kun et enkelt selvskab, lur mig om det ikke bliver samme vi vil gøre med strøm til elbiler. :)


28. jul 2011 kl 21:38

Benny Olsen

Re: tankstation

Citat så turister skal ikke bryde sig om at ankomme i el-biler, og regne med at det er lige så nemt som at finde den tankstation de har kundekort til citat slut.

jo sjovt nok så er der jo skiltning til hvor man finder en tankstation og det selvom stationerne har kæmpe lysreklamer flag og hvad ved jeg for vise de er der :) til dem har de fleste ikke bare et kort men en hel stak så de ikke er tvunget til bruge kun et enkelt selvskab, lur mig om det ikke bliver samme vi vil gøre med strøm til elbiler. :)

Ja, strøm til el-biler bliver samme sag om igen, dvs næsten, for Better Place konceptet er jo at du tegner dig for et antal årlige kilometer, hvorefter du har flat rate på strøm via selskabets standere, det gælder også den private stander hjemme i carporten, du kan opvarme eller nedkøle bilen mens den er på nettet, så længe du holder dig indenfor det aftalte antal kilometer kan du bruge alt det energi du vil.

Handler du hos de andre så må du selv om det, det er jo dine egne penge, du skal se det som at du tegner flat rate på benzin hos Statoil, men den kontrakt er de ligeglade med hos Shell hvis du tanker hos Shell så må du betale pumpeprisen, selv om du anskaffer dig begge kundekort, så er det afgørende at du holder hos dit flat rate selskab, og så er det ikke smart hvis du ikke tydeligt kan se forskel inden du parkerer/tanker.


30. jul 2011 kl 00:10

Ole Dahl

Re: tankstation

nå sådan, takker for dit svar,



Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.