Ingen hæder i negative resultater...

I virkeligheden er den største nyhed jo at de har udelukket at higgs' befinder sig i nogle bestemte energi-intervaller.

Men den slags negative resultater er der ikke nogen der lægger mærke til eller skriver om, selvom de allerede har sendt teoretikerne tilbage til skrivebordet.

Re: Ingen hæder i negative resultater...

Ja, du er altid "halvt tom" typen.

Cern selv siger:

Cern researchers will have established whether the Higgs boson exists by the end of 2012, according to Cern's director general Rolf Heuer.

Så er der under alle omstændigheder grund til champagne.

Det er afklaringen der tæller. Et ikke-fund er mindst ligeså spændende.
Så er der "bare" nogle teoretikere, der kommer på hårdt arbejde.

Higgs og pressen

99,99% af journalisterne ved ikke en dyt om Higgs eller CERN udover lidt tågede forestillinger om et eller andet partikel som man leder efter og det er nødvendigt at finde.

Så på den baggrund er det ikke det ikke i JyllandsPosten eller EB man skal forvente at læse hvad der er op og ned i den sag - og når det kommer til stykket så tror de at det sælger flere aviser hvis man kan få en overskrift til at lyde truende eller viser tegn på at et kostbart projekt er kuldsejlet.

Jeg studsede også over overskriften da jeg surfede forbi - men jeg nøjes med at skrålæse indholdet da det er sjældent at den type medier har fanget essensen i de oplysninger der siver fra f.eks. CERN.

Kort efter kunne jeg så ved selvsyn i den mere seriøse del af pressen læse at alt var som det skulle være og projektet skred planlagt fremad - hvad jeg også havde forventet.

De gutter har jo som mange af os ved jo haft travlt med at tælle og sortere og som en skriver vi er blevet en hel del klogere og ved nu i hvilket område vi ikke skal lede mere.

Jeg har flere steder her og på bl.a. videnskab.dk skrevet at jeg forventer at vi i løbet af 2012 vil se evidens for Higgs boson og det tror jeg stadigvæk på uanset hvad Jydepotten eller de andre tumper kunne finde på at skrive

Re: Higgs og pressen

I går afsluttedes HEP 2011 (International Europhysics Conference on High Energy Physics) i Grenoble.

Det hele kunne følges som webcast. http://webcast.in2p3.fr/live/H...2011

Her optrådte forskerne ikke så bastant mht. Higgs, som du giver udtryk for.

Noget at det sidste, der blev sagt, var faktisk en bøn om, at fysikerne omhyggeligt skulle forklare pressen, at et afklaret ikke-fund er mindst lige så vigtigt som at finde Higgs.

Der blev direkte sagt, at man nødigt ville stå i den situation, at man kunne læse i pressen, at x milliarder var spidt på at finde ingenting.

Re: Higgs og pressen

At nogen skulle kunne være begejstrede over at få deres teori modsagt af naturen er formentlig ubegribeligt for de fleste.

Re: Cern selv siger:

Cern researchers will have established whether the Higgs boson exists by the end of 2012, according to Cern's director general Rolf Heuer.



Så er der under alle omstændigheder grund til champagne.



Det er afklaringen der tæller. Et ikke-fund er mindst ligeså spændende.

Så er der "bare" nogle teoretikere, der kommer på hårdt arbejde.

Hvordan afgør man at noget ikke eksisterer?

Hvordan afgør man at julemanden ikke eksisterer?

Re: Higgs og pressen

At nogen skulle kunne være begejstrede over at få deres teori modsagt af naturen er formentlig ubegribeligt for de fleste.

Det er der heller ingen der er - og som jeg har forsøgt at gøre opmærksom på - så er der ikke hold i de artikler der hævder at projektet er en fiasko.

Det er der sket er at man har efter mange sorteringer og optællinger har lokaliseret det område hvor der er størst sandsynlighed for at finde Higgs boson og alt løber efter planen - en plan for siger, at med den nuværende energi så skulle den dukke op før udgangen af 2012 og i min kalender er vi medio 2011 og der er ca. 17 måneder at løbe endnu.

Jeg skrev her i ing.dk den 31. jan då. At jeg har en flaske Krug Clos d'Ambonnay 1996 Blanc de Noirs på højkant i et væddemål med en af mine venner og jeg har mailet denne artikel til ham og fortalt ham at han godt kan begynde at spare sammen eftersom jeg regner med at jeg i løbet af de næste to år får ret når vi for første gang se Higgs boson "live".

LHC er et meget avanceret stykke mekanik og det tager oceaner af tid at nå frem til det der er virkelig kød på – nemlig at skabe de sjældne og til tider sagnomspundne partikler.

Først skal der justeres på hastigheden og typen af partikler med smider ind i ringen – det kan desværre ikke ske på en eftermiddag grundet af den energi man ligger og roder med – en lille fejl og der går hul på et eller andet og hele projektet bliver sat år tilbage – så der for bevæger man sig på listesko og skruer kun lidt opad gangen for LHC´en.

Antallet af mesoner er også steget mere end man forventede iflg. Journals of High Physics – Mesonerne som der opstår mellem protoner i LHC deles op i to typer: pioner og kanoer. Men det er ikke mesonerne videnskaben kikker efter eller lige skal bruge her og nu – men de er nød til at tælle dem og få styr på dem før man kan begynde at lede efter de mere sjældne. Så når man kender antallet af mesonerne kan man rette blikket mod den berygtede Higgs og andre bosoner og se om de findes eller ej.

Når hastigheden er kommet op i det rette niveau og man har fået styr på de data der løbende indkommer – faktisk kommer der så mange informationer at de knap kan følge med – for med flere fakta bliver man nemlig også nød til at løbende til passe teorierne og dermed øge chancen for at vi finder de bosoner vi leder efter.

Og hvorfor er de bosoner så vigtige – det skyldes at ved deres tilstedeværelse for vi mere klarhed over begyndelsen af vores univers – nogle bosoner som f.eks. Z og W og top-kvarken er der måske vægt bag om teorierne om ekstra dimensioner og/eller supersymentri og skulle Higgs dukker op ved vi meget mere om masse etc.

Tevatron-acceleraton ved Fermilab i USA har kikket efter Higgs i årevis og de ved nu hvilken masse den IKKE har – og det er jo ikke så ringe – og det store spørgsmål er ud over om den findes – hvor meget masse har den – vores egen Holger har anslået ar den skulle veje 116 GeV +/- 10 GeV – nu får vi se om han har ret.


Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer har gjort nogle forudsigelser og det samme gør sig gældende for Standardmodellen og skal tingene hænge sammen så bør der også findes et Higgs-boson derude.

Vores forståelse af de mindste byggesten er beskrevet af en relativ enkel matematisk konstruktion, kaldet partikelfysikkens standardmodel.

Modellen fastsætter, hvilke typer af partikler der findes, hvor mange der er af hver slags og hvilke kræfter der virker mellem partiklerne. Modellen giver også et bud på, hvad fænomenet masse er.

Legemers masse har været en fundamental del af vores naturforståelse, siden Isaac Newton i 1686 offentliggjorde sin massetiltrækningslov, gravitationsloven. Men hvilken egenskab ved naturen er årsag til at partiklerne har masse, og hvorfor er nogle tungere end andre?

Det blev først forsøgt forstået, da man opbyggede Standardmodellen.

I Standardmodellen har man indført den såkaldte Higgs-partikel, der ved sin tilstedeværelse i vakuum, gør det svært for partiklerne at bevæge sig.

Jo stærkere partiklerne vekselvirker med Higgs-feltet, jo tungere er de i klassisk forstand. Man har endnu ikke observeret denne Higgs-partikel, men mange uafhængige observationer, som alle underbygger modellen, peger i retning af, at den må eksistere, og at den har en masse, som ligger mellem ca. 120 og 220 gange protonens masse.

En af de første opgaver, som eksperimenterne ved LHC er sat i verden for at afklare, er, om Higgs-partiklen eksisterer og hvor tung den i givet fald er.

Med de nuværende data er eksistensen af Higgs-partiklen det sidste udestående problem i Standardmodellen. Alt andet stemmer.

Så kan vi finde de små fiduser så ser det godt ud for videnskaben og de teorier vi har skabt – det betyder at både BB mv. har fat i den lange ende og vi derfor ikke skal bruge oceaner af tid på alle mulige ug umulige teorier omkring begyndelsen og at videnskaben kan komme videre.

Men ting tager tid og pt. er der ingen der med sikkerhed kan hævde at svaret er 42 ;) – men om nogle år ved vi mere – du må bare være tålmodig mens de kloge hoveder lige nu indsamler data og piller på maskineriet.nogle år ved vi mere – du må bare være tålmodig mens de kloge hoveder lige nu indsamler data og piller på maskineriet.

Re: Higgs og pressen

At nogen skulle kunne være begejstrede over at få deres teori modsagt af naturen er formentlig ubegribeligt for de fleste.

Det er der heller ingen der er - og som jeg har forsøgt at gøre opmærksom på - så er der ikke hold i de artikler der hævder at projektet er en fiasko.

Nej, det er der ikke, helt enig.

Som fysiker må man være indstillet på at teoretiske forudsigelser muligvis ikke holder til mødet med de data de skal sammenlignes med. (Det er ganske vist aldrig sket for mig selv, men alligevel;-) Det er godt hvis forudsigelserne holder - og det er godt hvis man bliver sikker på at de ikke gør. I begge tilfælde bliver vi klogere - både ja og nej er et svar. Skulle man ende med at måtte tvivle på realiteten i Higgs-mekanismen, så må der jo findes et andet svar på det yderst væsentlige spørgsmål hvor inertiel og gravitationel masse kommer fra, ikke sandt? Vi kan kun blive klogere af at se resultaterne.

Men altså, det er det man skal være omhyggelig med bliver forstået. Standard-modellen er ikke en prestige-sag, som det gælder om at "bevise". Det er en særdeles effektiv model, som ikke desto mindre fortsat bliver testet.

42

Men ting tager tid og pt. er der ingen der med sikkerhed kan hævde at svaret er 42 ;)

He-he. Jeg kender spørgsmålet, hvor svaret er 42, i det mindste ca.: Hvis man står på ski med ad en halvkugle-formet bakke, ved hvilken vinkel slipper man så underlaget?

(Newton + lodret gravitation, uden gnidning, på den bekendte måde.)

Higgs egen masse

I Standardmodellen har man indført den såkaldte Higgs-partikel, der ved sin tilstedeværelse i vakuum, gør det svært for partiklerne at bevæge sig.

Jo stærkere partiklerne vekselvirker med Higgs-feltet, jo tungere er de i klassisk forstand.

Hvis partikler får masse ved at vekselvirke med Higgs-feltet, hvordan får Higgs-partikel så sin egen masse - uden at øve vold på energibevarelsessætningen?

Re: Cern selv siger:

Cern researchers will have established whether the Higgs boson exists by the end of 2012, according to Cern's director general Rolf Heuer.



Så er der under alle omstændigheder grund til champagne.



Det er afklaringen der tæller. Et ikke-fund er mindst ligeså spændende.

Så er der "bare" nogle teoretikere, der kommer på hårdt arbejde.

Hvordan afgør man at noget ikke eksisterer?

Hvordan afgør man at julemanden ikke eksisterer?

Mon ikke han mente, at hvis ikke den dukker op i det masse-interval der nu bliver tilgængeligt, så må vi til at tænke om?

Re: Cern selv siger:

Cern researchers will have established whether the Higgs boson exists by the end of 2012, according to Cern's director general Rolf Heuer

Fermilab overtrumfer CERN med en melding om, at de kan have endegyldige data med udgangen af september:

http://www.msnbc.msn.com/id/43...nce/

Modellen

at hvis ikke den dukker op i det masse-interval der nu bliver tilgængeligt, så må vi til at tænke om?

Der er jo tænkt, for over 100 år siden, der manglede blot en lille detalje, der ikke den gang var mulig at tænke, fordi man manglede at forstå at der er fusions-processer i stjerner. En detalje, der ændrer på alt:

Der er stjerner alle vegne, og hver især indeholder nogle processer, der udsender et gigantisk antal af noget bittesmåt, som måske er de navngivne neutrinoer. De flyver udad fra alle stjerner, imod alle stjerner, og danner et tyngdepres, fordi atomare strukturer af stof evner at skygge delvist forhinanden, som betyder at de ligner at tiltrække hinanden, som er hvad der samler stof til at klumpe sig sammen i så store mængder, at stjerner er mulige. Alle disse stjerner dirrer hver især, på grund af det enorme antal af sammenpressede atomare strukturer, rystelser der sker, fordi hver eneste lille struktur har en tilfældig bevægelser og et tilfældigt spin, som danner kaotiske rystelser. Disse forplanter sig bort fra stjernerne som bølger igennem den stofmængde som vi har valgt at kalde for vakuum, og som forskere i gamle dage kaldte for æter. I gamle dage vidste man intet om kernespaltninger og kernefusion, som betød at ideen om æter blev droppet, fordi man jo ikke dengang kunne udregne at disse processer udsender et gigantisk antal af noget bittesmåt, der danner 'tyngdekraft'-effekten. Alt dette peger på, at den såkaldte 'standard-model' er komplet forkert, et verdensbillede der er som vrangvendt på hovedet. Årsagen til atomers dannelse er presset fra alle retninger af noget bittsmåt fra stjerners centre, altså et tryk, i balance imod kernepartiklers tilfældige hastigheder og spin, som danner gyroskopiske virvar af kredsløbsbaner for partikler omkring hinanden, i visse unikke strukturer, som vi har sorteret og identificeret, og som vi kalder for atomers periodiske tabel. Den kun meget lille gnidningsmodstand i æteren, kan skyldes, at disse partikler omtrentligt intet spin indeholder, derfor lader sig meget let flytte til siderne når man bevæger på klumper af atomer. Samtidig, fordi disse æter-partikler måske næsten intet spin har, er de i stand til at sammenstøde indbyrdes meget let, som gør at bølgebevægelser har meget let ved at udbrede sig, og udbrede sig med en typisk fart, som vi har valgt at kalde for 'c'. Hvis man undrer sig over fysisk adfærd i universet, da skal man huske at tænke på 'gyroskop'-effekt og på 'skyggevirkning imod et svagt bombardement' og på 'bevægelses inerti' og på 'udgangspunktet er tilfældige bevægelser', da hjælper det på intuitionen, at kunne forstå hvad der foregår.

Kig for eksempel på film af vor egen Sol's opførsel på sin overflade: Det ligner, at det er en fraktal-kaotisk grænseflade imellem to arter af tryk, udefra, og indefra. Solen er formet som en kugle, altså kommer det ydre tryk fra alle retninger, men ikke perfekt fra alle retninger, fordi, hvis det ydre tryk var perfekt fra alle retninger, så ville Solen sandsynligvis opføre sig meget mere roligt. Altså, ligner Solen, at den bliver ramt af et massivt pres, der varierer sig, som,hvis vi tænker på, at der er stjerner og deres planeter alle vegne der bevæger sig, at stjerner skygger for hinanden. Dermed: Så har vi også forklaringen på, at stjerner ligner at tiltrække hinanden. Magnetisme, som er en meget stærk kraft, kan forklares som centre af ekstra gyroskop-effekter i partiklers individuelle spin, måske i forening med en meget lokal strømning i æteren.

Re: Cern selv siger:

Klaus Seiersen skriver:

Fermilab overtrumfer CERN med en melding om, at de kan have endegyldige data med udgangen af september:…

USA fattes penge. Der er ikke midler til den fortsatte drift af Fermilabs Tevatron. I januar 2011 blev bekendtgjort, at den desværre lukker endegyldigt ned ultimo september 2011. http://www.fnal.gov/pub/pressp...html

Man vil herefter analysere allerede indsamlede data med forbedrede metoder og håber på svar mht. Higgs i starten af 2012, som det også fremgår af artiklen fra msnbc.

LHC i CERN lukker ned ultimo 2012 for et 18 måneder langt serviceeftersyn (og opgradering). Inden da har man forhåbentlig indsamlet rigtig mange data til analyse.

Ellers lader Higgs vente på sig.

John Ellis om Higgs

I sidste webudgave af Physics World er der et spændende interview med John Ellis, der har arbejdet 38 år som teoretiker på CERN, og som nu går på proforma pension.

Snakken går også om Higgs, og jeg har tendentiøst plukket følgende:

However, Ellis admits that he would be "happy" even if the LHC failed to spot the Higgs at all. "If it was proved that there is no Higgs boson, that would be much more exciting," he says. "It would mean that all the ideas we have been working with for 47 years are garbage and that gives the new generation of young at heart physicists the opportunity to come up with something better."

Hele samtalen kan læses her: http://physicsworld.com/cws/ar...6658
Der kræves login, men tilmelding er gratis.

Re: John Ellis om Higgs

Det har han jo meget ret i - læg mærke til det velvalgte udtryk "young-at-heart": hvis-såfremt-ifald skal vi også til at se hvad der gemmer sig under bunkerne i skuffen - alle de frø der ikke lige var tid til at dyrke.

under alle omstændigheder

så giver disse kæmpekanoner med deres rekorddetektorer os masser af bedre viden om en verden vi ellers ikke kan se