At nogen skulle kunne være begejstrede over at få deres teori modsagt af naturen er formentlig ubegribeligt for de fleste.
Det er der heller ingen der er - og som jeg har forsøgt at gøre opmærksom på - så er der ikke hold i de artikler der hævder at projektet er en fiasko.
Det er der sket er at man har efter mange sorteringer og optællinger har lokaliseret det område hvor der er størst sandsynlighed for at finde Higgs boson og alt løber efter planen - en plan for siger, at med den nuværende energi så skulle den dukke op før udgangen af 2012 og i min kalender er vi medio 2011 og der er ca. 17 måneder at løbe endnu.
Jeg skrev her i ing.dk den 31. jan då. At jeg har en flaske Krug Clos d'Ambonnay 1996 Blanc de Noirs på højkant i et væddemål med en af mine venner og jeg har mailet denne artikel til ham og fortalt ham at han godt kan begynde at spare sammen eftersom jeg regner med at jeg i løbet af de næste to år får ret når vi for første gang se Higgs boson "live".
LHC er et meget avanceret stykke mekanik og det tager oceaner af tid at nå frem til det der er virkelig kød på – nemlig at skabe de sjældne og til tider sagnomspundne partikler.
Først skal der justeres på hastigheden og typen af partikler med smider ind i ringen – det kan desværre ikke ske på en eftermiddag grundet af den energi man ligger og roder med – en lille fejl og der går hul på et eller andet og hele projektet bliver sat år tilbage – så der for bevæger man sig på listesko og skruer kun lidt opad gangen for LHC´en.
Antallet af mesoner er også steget mere end man forventede iflg. Journals of High Physics – Mesonerne som der opstår mellem protoner i LHC deles op i to typer: pioner og kanoer. Men det er ikke mesonerne videnskaben kikker efter eller lige skal bruge her og nu – men de er nød til at tælle dem og få styr på dem før man kan begynde at lede efter de mere sjældne. Så når man kender antallet af mesonerne kan man rette blikket mod den berygtede Higgs og andre bosoner og se om de findes eller ej.
Når hastigheden er kommet op i det rette niveau og man har fået styr på de data der løbende indkommer – faktisk kommer der så mange informationer at de knap kan følge med – for med flere fakta bliver man nemlig også nød til at løbende til passe teorierne og dermed øge chancen for at vi finder de bosoner vi leder efter.
Og hvorfor er de bosoner så vigtige – det skyldes at ved deres tilstedeværelse for vi mere klarhed over begyndelsen af vores univers – nogle bosoner som f.eks. Z og W og top-kvarken er der måske vægt bag om teorierne om ekstra dimensioner og/eller supersymentri og skulle Higgs dukker op ved vi meget mere om masse etc.
Tevatron-acceleraton ved Fermilab i USA har kikket efter Higgs i årevis og de ved nu hvilken masse den IKKE har – og det er jo ikke så ringe – og det store spørgsmål er ud over om den findes – hvor meget masse har den – vores egen Holger har anslået ar den skulle veje 116 GeV +/- 10 GeV – nu får vi se om han har ret.
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer har gjort nogle forudsigelser og det samme gør sig gældende for Standardmodellen og skal tingene hænge sammen så bør der også findes et Higgs-boson derude.
Vores forståelse af de mindste byggesten er beskrevet af en relativ enkel matematisk konstruktion, kaldet partikelfysikkens standardmodel.
Modellen fastsætter, hvilke typer af partikler der findes, hvor mange der er af hver slags og hvilke kræfter der virker mellem partiklerne. Modellen giver også et bud på, hvad fænomenet masse er.
Legemers masse har været en fundamental del af vores naturforståelse, siden Isaac Newton i 1686 offentliggjorde sin massetiltrækningslov, gravitationsloven. Men hvilken egenskab ved naturen er årsag til at partiklerne har masse, og hvorfor er nogle tungere end andre?
Det blev først forsøgt forstået, da man opbyggede Standardmodellen.
I Standardmodellen har man indført den såkaldte Higgs-partikel, der ved sin tilstedeværelse i vakuum, gør det svært for partiklerne at bevæge sig.
Jo stærkere partiklerne vekselvirker med Higgs-feltet, jo tungere er de i klassisk forstand. Man har endnu ikke observeret denne Higgs-partikel, men mange uafhængige observationer, som alle underbygger modellen, peger i retning af, at den må eksistere, og at den har en masse, som ligger mellem ca. 120 og 220 gange protonens masse.
En af de første opgaver, som eksperimenterne ved LHC er sat i verden for at afklare, er, om Higgs-partiklen eksisterer og hvor tung den i givet fald er.
Med de nuværende data er eksistensen af Higgs-partiklen det sidste udestående problem i Standardmodellen. Alt andet stemmer.
Så kan vi finde de små fiduser så ser det godt ud for videnskaben og de teorier vi har skabt – det betyder at både BB mv. har fat i den lange ende og vi derfor ikke skal bruge oceaner af tid på alle mulige ug umulige teorier omkring begyndelsen og at videnskaben kan komme videre.
Men ting tager tid og pt. er der ingen der med sikkerhed kan hævde at svaret er 42 ;) – men om nogle år ved vi mere – du må bare være tålmodig mens de kloge hoveder lige nu indsamler data og piller på maskineriet.nogle år ved vi mere – du må bare være tålmodig mens de kloge hoveder lige nu indsamler data og piller på maskineriet.