/rumfart

Baolin Zang og hans kollegaer fandt Xinjiang-meteoritten ved at følge lokale historier om en usædvanlig sten. 
(Foto: Xinhua)

Baolin Zang og hans kollegaer fandt Xinjiang-meteoritten ved at følge lokale historier om en usædvanlig sten. (Foto: Xinhua)

Enorm jern-meteorit fundet i 2.900 meters højde

Lokale historier om en kæmpe meteorit i et ufremkommeligt bjergområde i Kina talte sandt. I 2.900 meters højde fandt eksperter, hvad der måske er det største meteorit-fund nogensinde.

Læs mere om

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 26. jul 2011 kl. 14:55

Efter en lang tur med både jeep, hest og kameler gennem et af de mest ufremkommelige områder i Kina fandt eksperter bevis for lokale historier om en kæmpe meteorit.

Stenen viste sig at være en kæmpe jernmeteorit på mellem 20 og 30 ton, der nu har fået navnet Xinjiang-meteoritten.

Det var meteoritspecialister fra Beijing-planetarium under ledelse af Baolin Zang, som fandt den kæmpe meteorit midt i juli måned.

Baolin Zang var taget af sted sammen med en gruppe forskere, for at undersøge vedvarende lokale historier om en stor underligt formet sten med en usædvanlig farve i det nordvestlige Kina.

Fundet i 2.900 meters højde
Meteoritten blev fundet i Altai-bjergene i Kinas nordvestlige grænseområde i Xinjiang Uyghur-provinsen.

Meteoritten er kilet ind under en stor granitklippeblok, og forskerne mener, at begge er blevet bragt til deres nuværende position af gletsjere for meget længe siden.

Den del af meteoritten, som stikker frem under granitklippen, er oval og 2,3 meter lang.

Hvis vægten holder, når den bliver gravet fri, bliver det en af de største jernmeteoritter i verden, måske kun overgået af den hidtil største, som er den kinesiske Armanty-jernmeteorit på 28 ton. Armanty-meteoritten blev fundet i det samme område i 1898.

Savmærker i meteoritten
Den nye meteorits eksistens har tilsyneladende været kendt i årtier, da der findes indgraveringer i dens overflade, samt savmærker.
Baolin Zang oplyser til tidskriftet Sky & Telescope, at dens overflade nogle steder er skinnende og sølvlignende. Der ses blotlagte jern-nikkellegeringer, samt de specielle Widmanstättenmønster som forekommer i jernmeteoritter, når moderlegemets kerne afkøles.

Måske beslægtet med Armanty-meteoritten
Den nye Xinjiang-meteorit og Armanty-meteoritten kan være beslægtet, men det vil prøver snart kunne afklare. Hvis de ikke er, kan det blot være et tilfælde, at de begge er fundet i det samme fjerne område i Kina.

Det vides endnu ikke om den nye meteorit vil blive fjernet fra findestedet, eller får lov at forblive her.

Men meteorittens præcise placering er ikke blevet offentliggjort for at sikre, at der ikke skal blive stjålet stykker af den.



26. jul 2011 kl 20:04

Torben Risbo

Widmanstätten

"Widmanstättenmønster som forekommer i jernmeteoritter, når deres kerne afkøles."
Widmanstättenfigurer fremkommer under moderlegemts (asteroidens) afkøling.
Gentager moderlegemet.
Af profilen af Nikkelkoncentration i en lamel
kan man bestemme moderlegemets afkølinghastighed.
Husk det nu kære Thomas A E Andersen.

Venlig hilsen
Torben Risbo
Geofysisk Afd.
Niels Bohr institutet




26. jul 2011 kl 23:19

Niels Springer

stor, større ----

Så vidt jeg véd er verdens største jern-meteorit ikke kinesisk, men Grønlandsk; den stammer fra Kap York faldet i N. Grønland, vejer ca. 31 tons og befinder sig på Museum of Natural History i NY. I øvrigt kan vi godt være med i DK, vi har nemlig en anden stor jern-meteorit, kaldet Agpalilik, som stammer fra samme fald i N. Grønland. Den står på Geologisk Museum i København og vejede ca. 20 tons oprindelig. Museet har en skive af denne meteorit, højglanspoleret og ætset, med de fineste Widmanstätten strukturer for nu lige at knytte an til Risbo's indlæg ovenfor.

Mvh.
NS


26. jul 2011 kl 23:36

Ask Corell

Kommentarene

Man skal altid læse kommentarene her på ingeniøren, det er ofte der alt det spændende, korrekte og mest fyldestgørende står, hvilket man kan undre sig lidt over :P


27. jul 2011 kl 07:53

Torben Risbo

Store meteoritter

Man kunne tilføje at den største fundne meteorit er Hoba i Namibia.
den er anslået på 60 tons og ingen har fundet på at flytte den.
Den kan besøges og er udstillet på fundstedet ved at udgrave rundt om den.

Eller anbefales at læse:
Vagn Buchwald Metoritter - nøglen til jordens fortid. Gyldendal 1992
En oplyst, velskrevet og spændende bog om emnet.
Den er såmæn anmeldt i Ingeniøren:

http://ing.dk/artikel/8241-men...orit

Torben Risbo


27. jul 2011 kl 08:15

Henrik Hanes

Det er ALTID interessant at læse ...

Det er ALTID interessant at læse artiklerne herinde på Ingeniøren. Og ligeså er kommentarerne og de yderligere og bidragende ord - der ligger i samme.

Det triste er dog den attitude af hovmod der ofte ses. Får den for alvor fat vil det afholde enhver skribent far at bidrage med indlæg - qua de ofte og oftere spottende, hånlige og nedgørende kommentarer der tillægges.

Det er vel altid op til enhver at læse det skrevne - ligeså som det er opgaven at bidrage med yderligere i den gåde ånd og hensigt. At antage at ethvert indlæg ville skulle være 100% fejlfrit - hvergang, ville være det samme som at antage at der kun er et facit og een specifik korrekt tilgang til helheden.

Kunne kommentatorer og hovmodige dog blot lære, at tonen i bidraget sagtens kan erholdes sagligt og lødigt - ville helheden kunne gavnes af den evige proces, hvormed oplægget kunne tænkes at ses som et indlæg og dermed udvikler sig til noget mere raffineret - ad vej og tid.

En pokkers masse 'kloge-Åge' kunne dermed istedet for negativ attitude bidrage snarer end dissekere, latterliggøre og adsprede.

Flere rygge der bærer - gavner een enkelt rygs fordærv.

Se dog jeres virke i en samhørighed - end blot at tro at I har en rolle i 'de lange knives nat'. Jeres anseelse i de kommentarer der ydes - får kun større stjerner på jeres bryst, udfra den gode ånd og det medvirke der gives.

Sammen bygger vi en verden!

(Og det er nu ikke kun særligt og specifikt denne artikel der er årsag til mine betragtninger. Flere kommentatorer på mange læste artikler - får min bedrøvelighed frem.)

Ord skaber , hvad det nævner! (Grundtvig)


27. jul 2011 kl 08:37

Anders Christensen

Kinesisk propaganda

Da det nu kommer frem i kommentarene at det hverken er enestående eller nogen stor nyhed at der findes en stor metoerit i Kina, mener jeg at det må henvises til at være lokal kinesisk propaganda.

Altså burde artiklen måske blot have været bragt som notits? Nu er det naturligvis argurketid, og det er jo også derfor vi alle læser denne ligegyldige notits fra Kinas statspropaganda.


27. jul 2011 kl 08:51

Niels Abildgaard

Re: Det er ALTID interessant at læse ...

Indlæg der synes at Grundtvig gjorde godt giver mig knopper.
Der går en ubrudt linje fra højskoler til dagens megaidioti hvor unge mennesker bruger tid og pensionskasser investere penge i vindmølleindustri.
Den der kan gør det.De andre tager på højskole.Så går tiden så godt.
Det her site er fornuftens sidste bastion i et land hvor naturlove og ditto økonomiske bestemmes afhængig af hvilken hønsestrikkeklub der fik flest medlemmer.Den pænhed, der efterlyses kan findes i Information.På de gymnasier hvor jeg af og til hentede min kone abonneredes der altid herpå og det var aldrig læst så smut hen på gymmeren og få eksemplaret fra igår.


27. jul 2011 kl 10:11

avatar

Aage Andersen

Statistik

Jeg morede mig for nogle aar siden med at lave statistik over de meteoriter, der beskrives i Buchwalds bog, som jeg tilfældigvis fandt paa biblioteket.

Det viste sig, at størrelser som kraterdiametre og vægt af fragmenter fra et bestemt meterornedslag, følger en logaritmisk normalfordeling.

Er dette alment kendt?

Resultatet af mine anstrengelser kan ses her:

http://dl.dropbox.com/u/197398....zip


27. jul 2011 kl 11:03

Anders Thorseth

Re: Statistik

Jeg morede mig for nogle aar siden med at lave statistik over de meteoriter, der beskrives i Buchwalds bog, som jeg tilfældigvis fandt paa biblioteket.

Det viste sig, at størrelser som kraterdiametre og vægt af fragmenter fra et bestemt meterornedslag, følger en logaritmisk normalfordeling.

Er dette alment kendt?

Resultatet af mine anstrengelser kan ses her:

http://dl.dropbox.com/u/197398....zip

Det er en lille smule svært at følge din tankegang, når graferne mangler enheder på akserne, og meningen med flere størrelser ikke er angivet. Det ser dog interessant ud, så en forklarende tekst (hvorfor bruger du f.eks. cnorm) ville være fint. Men mit bud er at det er almindeligt kendt at mange naturfænomener er normalfordelt. Det bliver dog først rigtigt interessant hvis de fittede parametre kan relateres til noget konkret i sammenhængen.


27. jul 2011 kl 12:16

avatar

Aage Andersen

Re: Re: Statistik


Det er en lille smule svært at følge din tankegang, når graferne mangler enheder på akserne, og meningen med flere størrelser ikke er angivet. Det ser dog interessant ud, så en forklarende tekst (hvorfor bruger du f.eks. cnorm) ville være fint. Men mit bud er at det er almindeligt kendt at mange naturfænomener er normalfordelt. Det bliver dog først rigtigt interessant hvis de fittede parametre kan relateres til noget konkret i sammenhængen.

Ved lejlighed vil jeg overveje at tilføje en mere udførlig forklaring.

D og d betegner kraterdiametre, M og m er meteoritmasser.

MathCad , som jeg har benyttet, bruger betegnelsen cnorm(x) for funktionen erf(x), den akkumulerede, normerede fejlfunktion. Hvorfor ved jeg ikke.

Den røde kurve repræsenterer observerede data, mens den blaa kurve er mit forsøg paa et "best fit", fundet paa "øjemaal".

Det er nemmere at bruge erf(x) fremfor erf'(x) ved en saadan estimering af parameteren a i funktionen erf(log(x/a), som ved passende valg af a tilsyneladende repræsenterer maaledata godt.

I øvrigt kan jeg henvise til Buchwalds bog.



27. jul 2011 kl 12:55

Morten Madsen

Re: Statistik

Hej Aage

Du kan læse om logaritmiske mønstre i naturen såvel som i den finansielle verden i Benoit Mandelbrots The (Mis)behavior of Markets: A Fractal View of Risk, Ruin, and Reward.

Eksemplet med et meteornedslag er eksplicit behandlet.

Inden man kommer så langt skal man dog et kort smut forbi fraktal geometri, skalaforhold i naturen, Fibonacci-tal og lidt oplysende, interessant statistikhistorie.

Mvh.

En samfundsøkonom


27. jul 2011 kl 13:38

avatar

Tine Andersen

Altair-bjergene?

Hvor ligger de egentlig?

Jeg troede Altair var noget med stjerner. Altaij bjergerne ligger derimod i Asien.

Mvh
Tine


27. jul 2011 kl 14:27

Ole Udsen

Altai-bjergene

@Tine Andersen: Det hedder Altai-bjergene, ikke Altair. Altair er da vist en stjerne? Altai-bjergkæden ligger i grænselandet mellem Rusland, Kazakhstan, Mongoliet og Kina. Meget spændende område, udgangspunkt for mange befolkningsbølger og megen tidlig kultur.

Med venlig hilsen
Ole Udsen


27. jul 2011 kl 15:37

Lars Juul

Re: Det er ALTID interessant at læse ...


En pokkers masse 'kloge-Åge' kunne dermed istedet for negativ attitude bidrage snarer end dissekere, latterliggøre og adsprede.

Se evt. her:
http://ing.dk/artikel/120184-h...-fag

Hvilket kunne forklare meget af uforskammetheden hos visse debattører. De kan simpelthen ikke rumme den sociale overbygning vi kalder høflighed. Flueknepperiet vedr. stavning, afrundinger og tekniske begreber stammer højst sandsyndligt fra samme sted.

Ydermere skriver Temple Grandin (der selv er autist) i bogen "The Way I See It" 1) tekniske fag er det naturlige samlingspunkt for individer med autisme og aspergers syndrom. 2) Mange autister, især de velformulerede med Aspergers syndrom, har aldrig lært høflighed, da forældrene enten har opgivet det, eller ikke gennemtvunget det på deres stakkels, sagesløse handicappede barn (misforstået velvilje, i øvrigt), endelig: 3) Autister har generelt en tendens til sortsyn. Glasset er som regel kun halvt tomt for dem. 4) Godhed er en evne der skal læres gennem konkrete eksempler. Autistiske børn lærer ikke gennem generelle udtalelser om gavmildhed, der skal konkrete handlinger til, som f.eks. skal de anspores til at trøste deres jævnaldrene hvis de har slået sig, hjælpe ældre mennesker, etc.

Alt i alt en besnærende forklaring på tonen, her på ing.dk ville jeg mene.


27. jul 2011 kl 17:16

Ulf Larsen

Lugten i bageriet - igen igen

@Henrik & Lars.

Ing.dk er del af et fagblad for ingeniører, kaldet "Ingeniøren". Vi sætter pris på et ordentligt fagligt niveau, også når vi slapper af.

Sarte sjæle kan læse udenom her: Hvis ikke I betaler abonnement, men er gratis-gæster, kan vi godt klare os uden at høre jeres mening om "tonen" blandt ingeniører.

Hvis ikke ingeniører holdt på præcision og omhu, så ville der ikke være noget af den elektronik, som I bruger til at skælde ud på ingeniørerne, som virkede. Og heller ikke ret meget andet.


01. aug 2011 kl 12:22

avatar

Joachim Michaelis

Alting vil ikke altid være 100% perfekt

Og så er Ingeniørens budget måske heller ikke stærkt nok til at have en førende ekspert på området for hver eneste artikel der skrives. Jeg ved ikke hvad Anders A. E. er uddannet i, men han tager emner op i et ganske bredt område og præsterer alligevel at dække dem alle så godt, at jeg bliver ved med at vende tilbage hertil.

Rummet er min baghave. Jeg synes altid det er spændende at høre, hvad der sker derude.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.