Produktprisen 2011: Grønt filter til stempelkander skåner dig for grumsen

Kampen om Ingeniørens Produktpris er i fuld gang, og Innofors ApS' bud på et vinderprodukt inden for kategorien 'Produkter rettet til slutbrugere', er et biologisk nedbrydeligt kaffe- og tefilter, der holder din drik fri for grums og samtidig gør rengøringen nemmere.

Klik for at se billedet i stort

Innofors kaffefiltre indkapsler kaffebønner og teblade, så de nemt kan bortskaffes.

Klik for at se billedet i stort

Sådan deltager du

Tilmeld dig fra i dag og frem til 1. september, hvis dit produkt:

- i design eller anvendelse byder på afgørende teknologisk nyhedsværdi og/eller bygger på markant teknologisk kunnen.
- primært er udviklet i Danmark eller af danske kræfter i udlandet.
- er lanceret på markedet mellem 1. januar 2010 og 1. juli 2011.

Se også Vilkår og retningslinjer for Produktprisen 2011.


Læs også

Dokumentation

Af Julie Maria Callesen, tirsdag 26. jul 2011 kl. 13:45

Der er som sådan ikke noget nyt i et kaffefilter, men Innofors kaffefiltret, der er opfundet og udviklet af ingeniør Ann Sofie Forssling, er fremstillet specielt til stempelkander:

En specialdesignet lukkemekanisme med fire flapper sørger for at indkapsle kaffebønnerne og tebladene i posen, så der ikke kommer grums i kaffen eller teen. Derudover filtrerer posen tilsyneladende også de uønskede fedtstoffer cafestol og kahweol fra kaffen, da disse stoffer binder sig til filterpapiret.

Filtret er fremstillet af papir, som er biologisk nedbrydeligt, hvorfor filtret kan komposteres sammen med kaffebønnerne eller tebladene. Det gør ikke bare rengøringen nemmere og sparer på opvaskevandet men betyder også, at man slipper for kaffegrums og teblade i afløbet.

Innofors kaffefilter kan anvendes i flere forskellige stempelkande-modeller op til 1,0 liter, og efter ønsker fra kunderne, er de netop nu ved også at blive udviklet i større størrelser. Eftersom der ikke findes tilsvarende produkter på markedet, forventer Innofors sig store indtjeningsmuligheder fra salg både til private og restaurationsbranchen i hele Vesteuropa og USA.

Tilmelding til Produktprisen 2011
Innofors ApS har været hurtige til at melde sig til, og deltager derfor i konkurrencen om en særlig lokkemad: Vi trækker lod om tre gavekort i form af 'gavemønter' til A Hereford Beefstouw til en værdi af 1.000 kr. hver blandt alle, der har tilmeldt sig senest den 15. august.

Arbejder du med et spændende, nyt produkt, der fortjener at vinde Produktprisen 2011? Læs mere om prisen og om vilkår for deltagelsen på ing.dk/produktprisen eller tilmeld dig direkte her.

Samarbejdet med Dansk Designcenter betyder, at godt design er et endnu vigtigere konkurrenceparameter i år.

Har du tip til produkter eller spørgsmål angående Produktprisen 2011? Så kontakt Julie Callesen på 3326 5359 eller community@ing.dk.



09. aug 2011 kl 14:24

Rasmus Østrup

Mystisk idé

Jeg finder dette produkt lidt mærkeligt, da det i mit hovede er en del af stempelkandens charme at der er lidt grums. Det gør kaffen mere fyldig (godt nok falsk fylde), og der er vel ingen pointe i både at bruge filter og stempel til filtrering... Hvis man vil undgå grums i kaffen, er det jo bare at købe en kaffetragt (eller en kaffemaskine, hvis det skal være nemt), og nogle nedbrydelige kaffefiltre. Og når man tænker på prisforskellen, så er den helt ude at skide - En 8-kops stempelkande koster omkring 200 kr, hvor en filtertragt koster en 10'er!


09. aug 2011 kl 14:38

Bo Helsted

Kan jeg få en småkage til jazzen..

...bare den ikke er for brun, så minder den om en neger. En talemåde i jazzmiljøet om såkaldt "fod-venlig" hyggejazz; Dette filter er i samme kategori, Bodums verdenssucces Chambord ser godt ud på bordet, men puha hvis der kommer lidt kaffegrums i koppen. Man kan også købe filterposer, der lægges om hvidløgsfedet, så fingrene ikke kommer til at lugte når det håndteres i køkkenet.
Tak for kaffe!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.