Partikelknusere i Europa og USA finder tegn på Higgs-partiklen
Både europæiske LHC og amerikanske Tevatron finder spor efter Higgspartiklen, som er en af grundstenene til vores forståelse af partikelfysik. Fundet mangler dog stadig at blive bekræftet.
Tema
Læs også
-
Protoner smelter også – men først ved 2.000 milliarder grader
-
Dansk partikel-accelerator efterprøver kontroversiel klimateori
-
3.000 processorkerner kører på fuldt tryk for at opdage datafejl fra LHC
Dokumentation
Jagten på den sagnomspundne higgs-partikel kan være nær sin afslutning. Både i Europa og i USA har partikelknusere nemlig fundet tegn på dens eksistens, og begge peger de på, at partiklen afslører sig indenfor samme søgeområde.
Higgs-partiklen er et af de vigtigste elementer i den accepterede teori om partikelfysik, og dermed grundstenen til verden, som vi forstår den.
I Europa er det partikelacceleratoren LHC, der jager partiklen med detektorerne Atlas og CMS, mens den amerikanske detektor Tevatron har detektorerne Dzero og CDF.
De to maskiner virker ved, at forskerne accelerer stråler af partikler op til en enorm fart i en kæmpe donut af en tunnel, for så at smadre dem sammen. Kollisionerne kan så forhåbentlig generere nye partikler, som kan opfanges af sensorer langs tunnelens vægge.
Begge detektorer hos LHC har rapporteret om en ’overflod’ af interessante partikelbegivenheder i massen mellem 140 og 145 gigaelektronvolt (Gev). Og det samme har man hos det amerikanske team Dzero.
Professor og talsperson fra amerikanske Dzero, Stefan Soldner-Rembold forklarer, udtaler til BBC News, at »der foregår nogle spændende ting omkring en masse af 140GeV.«
LHC: Sandsynligheden for en statistisk fejl er 1 til 1000
De spændende ting, som forskerne refererer til, er en elementær partikel som henfalder, eller forvandles til en anden partikel med mindre masse. Det er dette forskerne mener, kan være en Higgspartikel, der henfalder til et par W-boson partikler.
Partikelforskere arbejder med en skala for validiteten af deres fund, som hedder Sigma. Sigma 5 er normalt det niveau, der skal til for at verificere en formel opdagelse. Her er sandsynligheden for en statistisk fejl en ud af en million.
Hos Atlas-detektoren har forskerholdet skønnet, at deres opdagelse ligget på 2,8 sigma, hvilket svarer til en statistisk usikkerhed på 1 til 1000, og hos Tevatron ligger man nede på en 1 sigma.
LHC er 27 km lang og ligger under grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Tevatron er 6,28 km lang og ligger udenfor Chicago, USA.
