/rumfart

Bizar ring af tæt gas og støv midt i Mælkevejen

En enorm forvredet ring af støv og gas formet som et uendelighedssymbol er fundet i Mælkevejen centrum. Astronomerne kan ikke forklare, hvorfor den er opstået.

Af Thomas A. E. Andersen, søndag 24. jul 2011 kl. 12:00

En bizar forvreden ring af tæt gas, som man hidtil kun har set små brudstykker af, viser sig nu at være formet som uendelighedssymbolet.

Den er nu set i sin helhed med ESA’s infrarøde Herschel-rumteleskop, er mere end 600 lysår lang og befinder sig ved Mælkevejens centrum.

Astronomerne mener, at dens underlige forvredne form kan skyldes tiltrækning fra andre galakser, men dens asymmetriske placering i forhold til Mælkevejens centrum kan de endnu ikke forklare. Opdagelsen viser derved, at vi stadig har meget at lære om vores egen galakse.

Det var under studier af Mælkevejens centrum, at astronomen Sergio Molinari fra Institutet for rumfysik i Rom fik øje på ringen, som han tog billeder af.
Ringen er et tæt 'rør' af kold gas blandet med støv og har en cirkatemperatur på blot 15 grader kelvin. I de tætte områder med støv og gas dannes der nye stjerner.

Første så klare observation
Astronomerne har tidligere undersøgt dette område af Mælkevejens centrum i det infrarøde område, men med Herschel er det første gang, man undersøger området i dette specielle infrarøde område og dermed kunne se ringen helt klart.

Sergio Molinari siger i en pressemeddelelse:

»Vi har nu et nyt og spændende mysterium her lige i midten i vores egen galakse.«

Via observationer med Nobeyama Radioobservatoriet i Japan er det lykkedes at bestemme hastigheden af den tætte gas i ringen. Undersøgelserne viser, at ringen bevæger sig imod os med den samme relative hastighed som resten af galaksen.

Ringen befinder sig midt Mælkevejens centrale bjælke. Denne bjælke er et aflangt område af stjerner midt i spiralarmenes centrum, som befinder sig inde i en endnu større ring.

Der findes andre galakser, som har sådanne centrale bjælker og ringe. Et eksempel er NGC-1097.

Passer ikke med Mælkevejens centrum
Præcist hvordan den centrale bjælke og ringen er blevet dannet, ved astronomerne endnu ikke, men computersimuleringer har vist, hvordan gravitionelle påvirkninger kan skabe sådanne strukturer.

Nogle astronomer mener, at bjælken skabes på grund af tiltrækning mellem galakser. Bl.a. mener man, at bjælken midt i Mælkevejen bliver påvirket af Andromeda, som er vores største nærmere nabogalakse.

De nye observationer viser også, at den forvredne del af ringen ikke befinder sig ved galaksens centrum, men smule ved siden af.

Galaksens centrum menes at være i nærheden af den kraftige røntgenkilde, kaldet Sagittarius A*. Her findes også et kæmpe stort sort hul. Astronomerne kan endnu ikke forklare, hvorfor ringen ikke passer med det, som man mener, er Mælkevejens centrum.

Resultaterne blev offentliggjort i et af de sidste numre af tidsskriftet Astrophysical Journal Letters.



24. jul 2011 kl 13:37

Steen Skovshoved

kollisionskurs..

Det er kendt at Andromeda´s kollisionskurs med mælkevejen tager til i hastighed og jeg hælder også til den teori, at dette fænomen har noget med dette gas og støv mysterium at gøre som opstår omkring centrum og så alligevel ikke i centrum, men kernen er hivet lidt udad i retningen mod Andromedea´s "savklinge" lignede fremfærd.
P.S.. godt at det ikke sker i min tid :)


24. jul 2011 kl 18:27

Martin Hangaard Hansen

grader kelvin

15 kelvin. ikke 15 grader kelvin


24. jul 2011 kl 18:49

avatar

Peter Andersen

Re: grader kelvin

15 kelvin. ikke 15 grader kelvin

Du behøver ikke at bruge debatten til at påpege fejl i teksten,du kan bare klikke på forfatterens navn og du kan gøre ham opmærksom på fejl i en mail.


25. jul 2011 kl 12:59

Allan Astrup Jensen

Re: grader kelvin

Besynderligt, nu må man altså ikke mere sige at stuetemperaturen er 25 grader celcius, hvis man skal være korrekt, men 25 celcius? Der er vist nogle der har mistet jordforbindelsen til fordel for de fjerne galakser?


25. jul 2011 kl 13:03

Kim Bygum

Re: grader kelvin

Øhh ... hvorfor blander du grader Celsius ind i en kommentar om Kelvin?


25. jul 2011 kl 13:10

Allan Astrup Jensen

Re: grader kelvin

Fordi der er i begge tilfælde tale om temperaturskalaer, som sprogligt vel skal behandles ens?.


25. jul 2011 kl 13:24

Michael Henningsen

Så er det for alvor agurketid.

I guder for en gang flueknepperi. Få jer da et job i skattevæsnet.


25. jul 2011 kl 15:18

avatar

Per Erik Rønne

Re: grader kelvin

Allan Astrup Jensen:

Fordi der er i begge tilfælde tale om temperaturskalaer, som sprogligt vel skal behandles ens?.

Det hedder 25°C, 77°F, 536,67°R - men 298,15 K.


25. jul 2011 kl 15:26

Leif Jørgensen

Kommentarer

Dette billede af indhold er jo desværre typisk for kommentarer på Ingeniøren - sørgeligt


25. jul 2011 kl 18:12

Ulf Larsen

Re: Kommentarer

Leif:

Dette billede af indhold er jo desværre typisk for kommentarer på Ingeniøren - sørgeligt

Du er nok gæst i ingeniørernes lounge - hvad med at stikke piben ind?


25. jul 2011 kl 23:25

Søren Fosberg

Emneskifte

Den ligger helt inde ved et gigantisk sort hul (millioner af solmasser) men dens facon tolkes som er resultat af tyngdetiltrækning fra andre galakser. Er der ikke lidt mærkeligt. Vil tyngdepåvirkning fra det sorte hul samt galaksen i almindelighed ikke være meget mere dominerende end end Andromenda som er et par millioner lysår væk.

Andromeda påvirker vel iøvrigt hele mælkevejen og ikke specielt den mærkelige gassky.

Der står også at den bevæger sig imd os med samme hastighed som resten af galaksen (dvs Mælkevejen). Jeg har lidt svært ved at forstå at galaksen besig mod os. Vi er jo selv en del af den.

Her er en tekst som kunne være forlægget til den danske tekst:

"The main mystery has to do with how the ring got twisted. The origins of the structure of galactic centers are not well understood, but astronomers suspect that our Milky Way's shape may have been affected by gravitational interactions with nearby galaxies — perhaps including the Andromeda Galaxy, our big celestial neighbor."

mvh Søren


26. jul 2011 kl 12:02

Thomas Nørskov Nielsen

Hvordan defineres Mælkevejens centrum?

Det lyder, som om astronomerne, der har bidraget til artiklen, har en temmelig præcis definition af, hvad

"[...] det, som man mener, er Mælkevejens centrum [...]"

er. Er der nogen af jer derude, der kender den, og er der ikke alternative definitioner?


10. okt 2011 kl 10:25

avatar

Lars Grønnegaard

Hele Mælkevejen er bulet

Så vidt jeg ved har Mælkevejen som helhed en lidt tilsvarende facon: Skiven er ikke plan, den er vredet, lidt som skyggen på en stor mexicanerhat.
Det kunne måske være et tyngdekraft samspil med denne meget store struktur, der vrider den "lille" ring i den mærkelige facon. :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.