/produktion

Farlige PAH-stoffer fundet i samtlige undersøgte legetøjsprodukter

En jagt på kræftfremkaldende PAH-stoffer i legetøj afslørede tjærestoffet i samtlige 20 undersøgte legetøjsprodukter fra balloner til gummiænder, viser et udkast til en endnu ikke offentliggjort rapport fra Miljøstyrelsen.

Klik for at se billedet i stort

Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen findes der farlige stoffer som de såkaldte PAH'er i meget dansk legetøj.


Læs også

Læs mere om

Af Mette Mandrup, mandag 25. jul 2011 kl. 07:09

Det er helt almindeligt, at legetøj solgt i Danmark indeholder sundhedsskadelige og kræftfremkaldende tjærestoffer også kaldet PAH.

Det viser en undersøgelse af en endnu ikke offentliggjort rapport fra Miljøstyrelsen, som ing.dk har fået aktindsigt i.

Miljøstyrelsen har været i gang med at undersøge det danske marked for legetøj for at finde ud af, hvor meget af legetøjet der indeholder polycyliske aromatiske hydrocarboner (PAH’er), der bruges som blødgørende stof til blandt andet bildæk.

Mange PAH’ere er kræftfremkaldende, og da et tysk studium viste, at meget legetøj indeholdt PAH’er, besluttede Miljøstyrelsen at lave en lignende undersøgelse.

Miljøstyrelsen undersøgte 20 stykker legetøj ud fra kriterierne om, at de måtte formodes at indeholde blødgørende stoffer, og at de kom fra et land, hvor man producerer billigt legetøj og forekomsten dermed måtte forventes at være hyppigere.

»I alt blev 20 stykker legetøj og børneprodukter analyseret. Der blevet fundet PAH’er i samtlige analyserede prøver. Det kan derfor konkluderes, at det er almindeligt, at legetøj og børneprodukter, der sælges i Danmark, indeholder PAH’er,« står der i det seneste udkast til rapporten, der er lavet i marts 2011.

Miljøstyrelsen har blandt andet undersøgt en gummiand, en legetøjsbil med gummihjul, balloner og et båthorn.

PAH’er er i legetøj – men i små mængder

Der er ingen regler for, hvor stor forekomsten af PAH’er må være i legetøj, men i EU’s generelle kemikalielovgivning hedder det, at et kilo olie bør indeholde mindre end ét milligram af PAH’en benzo(a)pyren, mens det samlede indhold af PAH-stoffer skal ligge under 10 mg per kilo olie.

Ud af de 20 stykker legetøj var der 11 af prøverne, som havde et indhold af PAH’er på mindre end et milligram per kilo. Otte indeholdt 1-10 milligram per kilo, og et enkelt – et dæk på en børnecykel – havde et indhold på 100-1000 milligram per kilo.

Indholdet af Benzo(a)pyren kunne ikke måles i 75 procent af prøverne, fordi det lå under detektionsgrænsen.

»Selv om projektet har fokuseret på produkter, hvor det var sandsynligt at finde et indhold af PAH’er, så er indholdet af PAH’er udbredt i legetøj og børneprodukter i Danmark – men for de fleste produkters vedkommende med relativt lave koncentrationsniveauer sammenlignet med de tyske studier,« konkluderer rapporten.



25. jul 2011 kl 09:11

Jens Christensen

Gæt Et Land?

"[...] at de kom fra et land, hvor man producerer billigt legetøj [...]"
Er det meget svært at skrive Kina?

Jeg har bemærket, at stort set alt legetøj fra Kina med blødt gummi afgiver en kraftig og særdeles ubehagelig dunst, der kradser let i halsen. Er det PAH'er man kan lugte, eller er der endnu en ting at undersøge for?

Det vil vel være på sin plads at indføre - og håndhæve - grænser for også tjærestoffer, især i legetøj, der jo kan forventes at være i ekstra nær kontakt med børnenes hud (og evt. mund).


25. jul 2011 kl 11:18

Mette Mandrup

Re: Gæt Et Land?

Hej Jens,

Af de 20 produkter, Miljøstyrelsen har undersøgt, er 11 fra Kina, to fra Indonesien og to fra Italien, mens de resterende er af ukendt oprindelse, står der i rapporten.

Mvh
Mette Mandrup, ing.dk


25. jul 2011 kl 13:30

Carsten Thomsen

Mon ikke at andre PAH-kilder er værre?!?

Der er i denne forbindelse åbenbart ingen opmærksomhed på, at selvsamme børn indånder de PAH'er i nanostørrelse, som deres forældres og naboers brændeovne udsender i nærmiljøet udenfor og også inde i huset - især når ovndøren åbnes.
Og det både når børnene opholder sig indendørs, når de sover til middag i barnevognen ude i haven i den "friske" luft, eller leger ude, eller når der luftes ud så der kan komme "frisk" luft ind, etc. etc. etc.
Luftbårne PAH'er optages lynhurtigt i blodet via åndedrætssystemet, og skadevirkningen af disse og af de ca. 4000 andre skadelige stoffer, der er i brænderøg, har været velkendt i omkring 30 år - men desværre sker der absolut intet i denne sag.
Men okay, frem for at slagte de danske vælgeres hellige brændeovns-ko så er det naturligvis politisk mindre sprængfarligt at punke producenter i Fjernøsten for at forgifte vores børn - selvom vælgernes eget bidrag fra landets 600.000 - 800.000 brændeovne og brændekedler (eller hvor mange, der efterhånden er - det er der vist ikke nogen, der ved præcist!) efter al sandsynlighed er meget værre.


25. jul 2011 kl 13:55

Jørgen Partsch

Uskadelige eller skadelige mængder PAH

Det er godt, at Miljøstyrelsen tager stikprøver af legetøj for at undersøge det for indhold af skadelige stoffer. Jeg synes imidlertid at artiklen er lidt uklar med at give oplysninger om hvorvidt de fundne indhold af PAH stoffer kan udgøre en reel risiko for børnene og de voksne i husstanden.

Det er også min vurdering, at generende brændeovne lokalt kan medføre meget større emissioner, og optag af stofferne via luftvejene, og dermed udgøre et større problem. Jeg er altså delvis enig med Carsten Thomsen. Omvendt er det ikke alle landets brændeovne der udgør et problem for nærmiljøet, idet det afhænger af brugen af brændeovnen og muligheder for fri fortynding af brændeovnens røg.

Med hensyn til legetøjet vil det sikkert være meget relevant på en eller anden måde at lave vurderinger / gæt på hvor meget PAH, der kan afgives til børn, når de sutter på legetøjet. Men denne vurdering vil imidlertid være forbundet med en masse usikre antagelser og dermed i sig selv også være meget usikker, men stadig nødvendig i den samlede risikovurdering af legetøjets indhold af PAH.

Jørgen Partsch

Jørgen Partsch


25. jul 2011 kl 15:24

Janos Winter

Kræftfremkaldende tjærstoffer

Uden at diskutere om betydningen af undersøgelsen mener jeg at vi har brug for en mere præcise definition hvad der er kræftfremkaldende på mennesket og hvad ikke er og hvad er den forsvarlige grænsevæerdi.
Den ofte citeret Ames test giver kun udsagn om et stof kan forårsage mutationer. Forsøg som giver kræft på mus eller marsvin kan ikke ummidelbart overføre til det human væsener.
Uden en sådan definition jager man hundredtusinder af stoffer og mens oversigten forsvinder.
Grænseverdieær er som bekendt en slag i luften, dvs man definerer den værdi som i den aktuellen tekniske tilstand er lige målbare.

Janos Winter


25. jul 2011 kl 15:45

Jørgen Partsch

Definitioner på kræftfare

Janos Winter jeg er meget enig i at kræftfare og vurdering af kræftfare er
meget kompliceret. Det er også derfor ligger meget forskning til grund når IARC udgiver monografier om stoffers kræftfare.

På baggrund af relevansen af de informationer IARC har om et givet stof vurderer IARC stoffers kæftfare og tildeler stoffet en klassificering for kræftfare. IARC opererer med følgende definitioner (taget fra IARC-hjemmeside) :

Agents Classified by the IARC Monographs, Volumes 1–102

Group 1 Carcinogenic to humans 107 agents
Group 2A Probably carcinogenic to humans 59
Group 2B Possibly carcinogenic to humans 267
Group 3 Not classifiable as to its carcinogenicity to humans 508
Group 4 Probably not carcinogenic to humans 1

For definitions of these groups, please see the Preamble.

Præamplen og dermed definitionerne finder du i dette link:

http://monographs.iarc.fr/ENG/....pdf

Mvh

Jørgen Partsch


25. jul 2011 kl 18:57

avatar

Joachim Michaelis

Dressing til phthalaten?

For et par år siden var der en del polemik om de her "blødgørende phthalater" i børnelegetøj, og der blev lavet nogle love mod dem. Hvordan kan det være at man ikke opdagede disse PAH-stoffer dengang man undersøgte sagen første gang?

Link til miljøstyrelsens side om emnet: http://www.mst.dk/Virksomhed_o....htm


25. jul 2011 kl 19:10

Òli Hans Hansen

Ukendt oprindelse.

Af de 20 produkter, Miljøstyrelsen har undersøgt, er 11 fra Kina, to fra Indonesien og to fra Italien, mens de resterende er af ukendt oprindelse, står der i rapporten

Er det tilladt at sælge et produkt i DK uden at kende til dets oprindelse?

Mvh


25. jul 2011 kl 20:00

Jørgen Partsch

Re: Dressing til phthalaten?

Jeg antager at man ikke undersøgte for PAH stoffer ved de tidligere analyser. Da analserne rent pratisk sandsynligvis er foretaget på en gaskromatograf, ville laboratoriet dog kunne have konstateret PAH-stofferne hvis de var blevet bedt om det i forbindelse med analyserne for phthalater.


Mvh

Jørgen Partsch


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.