/rumfart

Live-tv: Følg med i Nasas sidste rumfærgelanding

Opdateres: Klokken 11.56 dansk tid lander rumfærgen Atlantis for allersidste gang og markerer slutningen på en æra inden for rumfart. Man kan nu se rumfærgen med infrarødt kamera fra Jorden. Følg Nasas livedækning her på siden.

Af Mie Stage, torsdag 21. jul 2011 kl. 10:42

Klokken 11.56 i dag lander rumfærgen Atlantis i Florida for sidste gang. Det bliver samtidig afslutningen på Nasas rumfærgeprogrammer og følges derfor med stor sentimental overvågenhed verden over.

Følg med fra Nasas kontrolrum allerede nu, hvor rumfartsorganisationen livestreamer fra begivenheden, hvor Atlantis om få minutter går ud af kredsløb for at sætte kursen mod Jorden.

Klik her for at hoppe ind i kontrolrummet

Dørene til lastrummet er lukket, og Atlantis har vendt skuden, så de tre hovedmotorer peger mod Jorden. Den position gav mulighed for at affyre de to OMS-motorer (orbital maneuvering system) i tre minutter og 17 sekunder for at sætte farten ned på rumfærgen.

Dette skete klokken 10.49 dansk tid, hvorefter Atlantis nu igen har snuden og det varmeisolerende skjold i flyveretningen. Efter planen er rumfærgen tilbage i atmosfæren kl. 11.24, hvor farten vil blive sat drastisk ned fra de mere end 25.000 km/h.

Astronauterne Chris Ferguson, Doug Hurley, Rex Walheim og Sandy Magnus begyndte ved 10-tiden at fylde væskedepoterne i kroppen for at gøre sig klar til at konfrontere tyngdekraften igen efter 13 dage i vægtløshed.

307 dage har Atlantis samlet fløjet siden første tur i 1985. Det indbefatter 4,848 kredsløb om Jorden og mere end 200 mio. kilometers rejse i rummet.

Den tager ruten ind over Mellemamerika og passerer det vestlige Cuba på vej mod landingsbane 15 i Cape Canaveral i Florida. Inden landingen vil det slå et sving ind over Atlanten.

Turen på 13 dage involverede 200 kredsløb om Jorden med levering af fire ton udstyr og proviant til den internationale rumstation, som Nasa siger netop nu er positioneret, så man vil kunne se den fra Florida, hvis himlen er klar nok.

Klokken 11.15 meddelte Nasa, at de tre APU'er er oppe at køre nu, så piloten Doug Hurley kan styre rumfærgen sikkert mod Jorden. Her venter 50 køretøjer på rumfærgen med bl.a. teknikere og læger, der kan tage sig af astronauterne efter landingen.

Rumfærgen bevægede sig kort før landingen mod jorden med 65 meter i sekundet.



21. jul 2011 kl 12:01

avatar

Mikael Valsted Sørensen

The Eagle is home

Atlantis er nu landet. Det var en flot slutning på en fantastisk æra for - uden at tage munden for fuld - hele menneskeheden.

Godspeed, NASA, godspeed...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.